Post by Camill Angelique Arnauld on Jun 28, 2011 20:38:10 GMT 2
Rummet var muligvis koldt, selvom at faklen da forsøgte at varme rummet op. Men det virkede ikke rigtig, som om der fungerede ordentligt, da rummet blot forblev koldt og dystert. Der var måske en større chance for at der ikke var noget, som ville kunne varme rummet op, men det gjorde jo også bare det hele bedre. Faklens flamme bevægede sig en anelse frem og tilbage, da hun lod sine skridt følge hende mod ham. Camill valgte at stoppe en meter foran ham og kiggede blot gennemtrængende på ham. Da hun egentlig ikke vidste, hvad hun skulle stille op med ham. Hendes blik gled dog ned mod hans ben, hvorefter er smil viste sig.
"Sikke et slemt sår, du har fået dig"
sagde hun koldt, men lød tilsyneladende også meget ligeglad, selvom hun godt vidste, at hun selv havde været med til at såret havde kunnet udvikle sig til noget så voldsomt. Hun satte sig ned på hug og lod først sin hånd glide ned over hans ben. Dog førte hun hånden ned til hans sår og stak ganske hurtigt en finger ind i såret, bare for at se, om han stadig havde mulighed for at mærke smerter..
I tilfælde af at han skulle begynde at gøre modstand, så stod der to udøde til rådighed bagved ham, som altid kunne gribe fat i ham, for at holde ham på stolen. Det kunne godt være at han ikke var bundet, men det kunne han meget hurtig blive.. Hvis han først valgte at begå en mindre fejl, så ville det med sikkerhed blive meget være.
"Det eneste, som kan ordne et sår, som dette, er Phoenix blod."
sagde hun ganske roligt og lod fingeren spidde såret mere op end det faktisk var allerede. Bare for at se, om hun muligvis kunne få ham til at klynke en smule om hjælp?
"Sikke et slemt sår, du har fået dig"
sagde hun koldt, men lød tilsyneladende også meget ligeglad, selvom hun godt vidste, at hun selv havde været med til at såret havde kunnet udvikle sig til noget så voldsomt. Hun satte sig ned på hug og lod først sin hånd glide ned over hans ben. Dog førte hun hånden ned til hans sår og stak ganske hurtigt en finger ind i såret, bare for at se, om han stadig havde mulighed for at mærke smerter..
I tilfælde af at han skulle begynde at gøre modstand, så stod der to udøde til rådighed bagved ham, som altid kunne gribe fat i ham, for at holde ham på stolen. Det kunne godt være at han ikke var bundet, men det kunne han meget hurtig blive.. Hvis han først valgte at begå en mindre fejl, så ville det med sikkerhed blive meget være.
"Det eneste, som kan ordne et sår, som dette, er Phoenix blod."
sagde hun ganske roligt og lod fingeren spidde såret mere op end det faktisk var allerede. Bare for at se, om hun muligvis kunne få ham til at klynke en smule om hjælp?