|
|
Post by Anna Valerius on Jan 20, 2011 21:36:26 GMT 2
Hen over himlen i mørket over Nýchta fløj en fønix fugl, men mange lagde ikke mærke til dette, da de lå og sov, fordi det stadigvæk var tidlig morgen, måske var der nogle enkle, som var vågen, men de lagde ikke mærke til fønixen, der havde kurs mod Kuro, et palæ. Der var dog en enkelt fugl, der fik øje på den, men den gjorde ikke opmærksom på det, en lille hilsen og den ændrede sin kurs en smule.
Lidt efter nåede fønixen palæet og landede på jorden, hvor efter hun forvandlede sig til et menneske. En kvinde med rødt hår og fjer, ligesom rygtet fortalte. Hun åndede tungt og hurtigt, da hun var forpustet efter den længere tur. Hun begyndte langsomt at gå rundt om palæet og betragtede stedet. Hun søgte efter et bestemt vindue, som hun skulle flyve ind ad. Efter henvisninger fra en anden fønix, så skulle en phoenix bo der. Hun så frem til mødet.
Hun forvandlede sig igen til en fønix, og fløj op mod et vindue, som lå på anden sal og kiggede ind ad det. Det lignede det hun søgte, med kløerne fik hun vinduet åbnet, da hængslet ikke var blevet lukket på den anden side. Hun satte sig i vindueskarmen, hun kunne ikke meget se på værelset. Kort efter forvandlede hun sig til et menneske, men snublede over noget, som lå på gulvet, så hun kom til at lave lidt larm. Hun bandede stille over sig selv.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 20, 2011 21:49:44 GMT 2
det som log på gulvet var Kibas trøje og bukser. han havde en lille seng som han sov i. han hørte larmen og satte sig hurtigt op. han så mod lyden og var sikker på det ikke var Akemi. hun ville ikke komme fra vinduet af. han lavede en lille kugle af varme som lyste rummet lidt op. han så det røde på gulvet. hans dyne var kun et tæppe så han tog det rundt om underlivet og lod kuglen af varme gå rundt i rummet for at tjekke det. kuglen forsvandt hurtigt og Kiba gik over til det som log på gulvet. han satte sig på hug og så at det var en kvinde med rødt hår. han tog fat i hende og hjalp hende op at side. han så på hende for at tjekke om hun havde slået sig meget. han så slet ikke i hendes øjne men rundt på hendes arme og ben for at tjekke for sår. slå måne stråler lyste ind og ramte hans sele som man kunne se stramte meget. den sad rundt om livet og hen over hans bryst. den gik om hans skuldre og om bag ryggen hvor der var mange flere på ryggen som holdte hans vinger fast hvor de var.
|
|
|
|
Post by Anna Valerius on Jan 20, 2011 22:01:40 GMT 2
Anna lagde mærke til bevægelse henne ved sengen, men hun fik ikke rettet sig op, før hun blev hjulpet op at side. Hun havde sin røde kjole på, som hun altid havde på (billede af kjolen er i skema). Hun betragtede den unge fyr, som åbenbart undersøgte hende for skader, men hun havde ikke lidt nogen skade, da det havde været et lille fald. Hun smilede først til ham, men så opdagede hun hans seler. Hun tog let fat i hans skulder og skubbede let til ham, så hun kunne se hans vinger på ryggen, hun skubbede ham blidt tilbage igen. "Er du Kiba? Er du den første phoenix?"[/color] spurgte hun ivrigt. Hun var glad for, at det var det rigtige værelse, hun var kommet ind i. Hun turde ikke tænke på følgerne, hvis hun var endt et forkert sted.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 20, 2011 22:15:03 GMT 2
Kiba sad roligt imens at han blev skubbet frem og tilbage. da hun så spurgte om han var kiba farede han tilbage og så på hende. hvor fra kendte hun hans navn. han så på hende og det var tydeligt på hans måde at være på at han var slave. han ingen frihed ejede.
"hvor kender du mit navn fra. og... og jeg ved ikke noget om det. jeg har jo først lige fundet ud af at jeg er en fønix."
Kiba var lidt nervøs for denne kvinde. hvordan kendte hun til hans navn og hvordan var hun kommet ind. han havde da lukket vinduet da han gik i seng.
|
|
|
|
Post by Anna Valerius on Jan 20, 2011 22:22:22 GMT 2
Anna forblev siddende, da Kiba trak sig tilbage og længere væk fra hende. Hun trak hendes hænder til sig. Hun kunne godt forstå hans reaktion, det måtte ikke være rart, at nogen kendte ens navn, når man ikke kendte vedkommende. Sådan havde hun selv haft det engang. "Undskyld, det var ikke min mening at skræmme dig. Jeg var bare glad for at møde dig."[/color] sagde hun stille, mens hun kiggede ned på gulvet. Men lidt efter satte hun sig på sine knæ og nærmede sig Kiba en lille smule, men heller ikke for meget, hun ønskede ikke, at han skulle være bange for hende. "Jeg er Anna Valerius."[/color] præsenterede hun sig selv som.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 20, 2011 22:47:54 GMT 2
Kiba sad op af væggen over for hende. han så på hende og bukkede hovedet i en hilsen over at hun sagde det var hyggeligt at møde ham. han kom op at stå og rettede på tæppet. han så på hende og trak vejret dybt for at slappe af. han gik over til hende og rakte hende hånden for at hjælpe hende op at stå. han så kort ind i hendes øjne og man kunne bare se alle hans følelser i hans øjne. der var smerte, sorg, frygt, og længsel.
"hvor kender du mit navn fri Anna"
spurgte han stille og så på på hende. vis han kunne få hende op kunne han måske også sørger for at få bukser på så han ikke skulle stå der kun med et tæppe.
|
|
|
|
Post by Anna Valerius on Jan 20, 2011 22:59:58 GMT 2
Anna kiggede på Kiba, mens han rejste sig op. Hun var stadigvæk en smule nervøs, men også spændt, fordi det var første gang, at hun skulle møde en menneske phoenix. Hun tog forundret imod hans hånd og blev hjulpet op at stå. Hun havde set følelserne i hans blik, hvilket havde gjort hende lidt ked af det. Hun var ikke særlig høj. Hun kiggede rundt i værelset, som hun var endt i, det virkede ikke af meget.
Hendes blik landte igen på Kiba, da han spurgte hende om noget. Hun smilte lidt, hvorefter hun løftede hånden op og trak sin højre skulder helt fri, så hans kunne se hendes fønix mærke. "Jeg er, som dig. Jeg er en phoenix."[/color] begyndte hun og holdte en pause, inden hun fortsatte, "Jeg er Phoenix Vogteren. Fønixerne har fortalt mig om dig."[/color] Hun lod igen sin hånd falde ned, så hendes mærke igen blev dækket halvt.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 20, 2011 23:18:25 GMT 2
han så på hende da hun vidste sin skuldre. han kiggede på sin højre arm og så på sit ejet mærke. det mærke de fik. han så på det længe før han så på hende.
"vogter? hvordan vil du beskytte andre fønixer?"
han vidste at han ikke ville kunne redes. Akemi havde hans nøgle. den nøgle som kunne åbne selen. han ville godt være fri men det var svært uden at kunne flyve. han kunne stikke af men selen ville forblive så. han gik over til det hun faldt over og tog sit tøj op og tog bukserne på imens han havde tæppet over sig.. han smed tæppet da han havde sine sorte bukser på igen.
|
|
|
|
Post by Anna Valerius on Jan 20, 2011 23:34:06 GMT 2
Anna lagde mærke til, hvor forundret Kiba blev over mærket, hun betragtede også hans mærke. Hun kunne igen føle glæden ved at have fundet en anden phoenix. Og hun synes ikke det så skidt ud. Den eneste forhindring hun kunne se i Kibas frihed var, at hans vinger var låst fast.
"Jeg har aldrig skulle redde en fra sit fængsel, men jeg forhindrede altid andre i at tage fønixer med og holde dem, som fanger. Jeg kan heller ikke altid forstå, hvorfor det skulle være mig. Jeg er ikke engang særlig stærk."[/color] sagde Anna med et lille smil, men hun havde altid klaret det. Hun kiggede væk, da Kiba tog bukser på.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 20, 2011 23:44:29 GMT 2
Kiba's blik gled fra sit mærke op til hende. et lille smil kom over hans læber. han havde aldrig mødt en som også var fønix før. det var ret underligt.
"du må ha en indre styrke siden du har fået den opgave"
Kibas ord var varme og klare. han ramte hånden frem og så ned i sin tomme hånd. langsomt begyndte man at kunne se noget der lignede en kugle. den lyste smukt op i varme farver. det var det han kaldte en varme kugle. det var når han samlede varmen i luften til denne form.
|
|
|
|
Post by Anna Valerius on Jan 20, 2011 23:53:26 GMT 2
Anna trak på skulderne over hans ord, det vidste hun ikke. Men hun kunne da nogle ting, som nogen ikke følge med til, hvilket altid fik hende til at stikke af med et smil. hun ville aldrig kunne få sig til at dræbe en anden, hun brød sig ikke om tanken.
Hun kiggede ned på sin hånd, da han rakte den frem og begyndte at lave en ildkugle. Hun betragtede den roligt. Når hun selv skulle lave en ildkugle, så tog hun tid om det, fordi hun stadig ikke var så øvet. Og hun var kun blevet genfødt en gang før. Hun rakte ud efter kuglen, men rørte ikke ved den. Hun kunne godt lide lyset den lavede. "Min opgave er nu at få dig ud herfra."[/color] sagde hun forsigtigt, som om væggen ville kunne høre.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 21, 2011 0:00:18 GMT 2
det var ingen ildkugle han holdte. ild var en helt anden sag. dette var bare varme der samlede sig Kiba elskede denne kugle af varme. han så op på hende, han smilte lidt men da hun sagde hendes opgave var at få ham op fik han store øjne og varme kuglen blev til en slags tåge og forsvandt. han gik lidt tilbage og satte sig på vindues kammen.
"jeg... jeg ville gerne ud men jeg kan ikke... jeg kan ikke uden nøglen. nu har jeg været her så længe jeg kan huske. jeg kan ikke forlade det bare sådan"
det var tydeligt at han var bange. han var mest bange for Akemi. vis hun fangede ham igen hvad ville hun så gøre. hans lange røde hår faldt ned foran hans ansigt så man ikke kunne se det.
|
|
|
|
Post by Anna Valerius on Jan 21, 2011 0:13:57 GMT 2
Anna trak igen hånden til sig, da kuglen gik ud. Mørket omsluttede dem igen, og hun brød sig ikke helt om det, men hun måtte tage den med ro. Hun lagde mærke til, hvordan Kiba trak sig tilbage og satte sig på vindues karmen. Hun havde lagt mærke til hans overraskelse.
"Troede du fønixerne ville lade dig sidde forevigt? Jeg skal nok lære dig om livet i det fri. Og nøglen, den skal jeg nok tænke på."[/color] sagde Anna med et smil, hun blev stående på sin plads. Hun syntes, at det var synd for Kiba, også det med hans hukommelse. Hun gik hen og skubbede hans hår til side og løftede hans hage lidt, hvorefter hun gav ham et kram.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 21, 2011 0:19:08 GMT 2
Kiba kendte ikke friheden. han kendte kun Akemi. de havde haft et underligt venskab siden hun var 200. da Anna kom over til ham og skubbede hans hår til siden og krammede ham så han chokeret på hende. han havde ikke fået et kram siden han var menneske. hvordan det føltes havde han glemt. han lagde stille en hånd på hendes ryg og nød lidt at blive krammet.
"jeg vidste jo ikke at der var andre som mig.... jeg følte mig glemt. kun han besøgte mig og gør det stadig"
han slap stille hendes ryg og indåndede hendes duft. han havde glemt alt om hvorfor et kram var. havde glemt følelsen af at være elsket. at ha en ven. at kunne være fri. hvordan ville hun få fat i nøglen den havde Akemi jo.
|
|
|
|
Post by Anna Valerius on Jan 21, 2011 0:24:54 GMT 2
Anna grinte lidt og skyndte sig at fjerne en tåre, der lige havde sneget ud af øjenkrogen, inden hun igen trak sig væk fra Kiba. Det var også længe siden, hun havde fået et rigtig kram af nogen. Hun sukkede stille, hvilket ikke var med vilje. "Dumme dig."[/color] sagde hun og daskede let til ham, "Selvfølgelig er du ikke alene, der vil altid være nogen, som husker dig. Også fønixerne, fuglene."[/color] Hun havde selv følte sig alene, fordi hun aldrig havde mødt en anden phoenix før, derfor var hun glad og trist på samme tid. Glad, fordi hun mødte en, og ked af det, fordi han var fanget her.
|
|
