Two birds with one stone

[Kamatayan Anghel]

Hurry up man. Your already too late!
Kamatayan var på vej til slottet. Der skulle være en fest, og han var kommet lidt langt væk fra slottet. Han fløj så hurtig han kunne for at kunne nå at gøre sig klar til festen. Han kunne ikke helt huske grunden til at man skulle feste, men han var nu også ligeglad da han syntes det var hyggeligt.
Han var heldig at han havde fået lov til at få et rum med en lille altan, så han kunne komme ind og ud den vej på sit værelse. Han var nok en af dem på hele hoffet der havde det lyseste værelse. Han havde sin le i hånden, da det ikke var så smart at flyve med den på ryggen når han havde travlt.
Han landede på altanen og åbnede den store glasdør og gik dog igen roligt ind. Hans vinger foldede sig sammen på ryggen. Han stilte leen op af væggen. Efter at han havde set ud som om han var blevet jagtet af hele Iméras englehær, så virkede han nu til at have meget mere tid. Egentlig havde han fløjet så hurtigt, at nu havde han masser af tid, men det havde han slet ikke opfattet.
Han blev nød til at få taget sig et bad. Den voldsomme flyvetur han havde haft, havde fået ham til at svede en del og han skulle jo være præsentabel til festen.
Han smed hurtigt sin kutte og sine bukser, før han hoppede ind i badet. Han foldede sine vinger ud så han kunne blive vasket over det hele.
Egentlig havde han et lille værelse, men alligevel så der ud til at han havde fået det største, men der var nu heller ikke så mange møbler.
Værelset var malet i en gøn farve. Han havde en enkelt seng, et bord med en stol og et skab der stod i et hjørne. Han havde også fået sig et lille badeværelse, hvor der var plads til både ham og sine vinger.
Han stod og nød vandet under bruseren. Han fik også lige vingerne under vandet, hvor han lige kort rystede dem, for bagefter selv at stille sig under det rindende vand igen.

[Jace Valentine]

Jace havde haft noget af en hektisk dag. Han havde fået en del at skulle ordne og han havde fået at vide at kongen først ville dukke op til festen senere end planlagt da nogle ting var dukkede op, derfor var han nød til at træde til og åbne festen i stedet for som hans far ellers plejede at gøre. Han havde set sin far gøre det flere hundrede gange men alligevel kunne han ikke lade være med at spekulere over om der var noget specielt han var nød til at sige. Af den grund bevægede han sig nu op mod Kamatayan Anghels værelse. Han var den kongelig rådgiver og nok den der kunne hjælpe ham allermest. Han var endnu ikke klædt på til festen hvilket han ikke bekymrede sig op. Han vidste hvad han skulle have på og desuden skulle han jo ikke være den første men den sidste der ankom til festen så der var endnu to timer inden han skulle være klar. Han standsede ved døren og bankede på døren for derefter at vente på svar.

[Kamatayan Anghel]

Han trådte lige ud af badet da det pludselig bankede på døren.
Oh my god. Am I already this late?
Han fik lige slynget et håndklæde om livet. "Come in." Han stod ude på sit badeværelse mens han ventede på at personen trådte ind. Gad vide om det var pigen der var kommet brasende ind sidste gang han havde været i bad. Måske havde hun lært noget fra sidste gang. Det havde ikke været det værste, udover at pigen brugte en evighed på at få stammet, hvorfor hun var kommet ind på værelset og hvor meget hun undskyldte at hun var kommet til at forstyrre ham, og hun stirrede bare på ham, mens han stod næsten nøgen, efter han havde fået slukket vandet og smidt hånklædet om sig. Nu var han i det mindste forberedt.

[Jace Valentine]

Jace trådte ind da han fik tilladelsen. Det var endelig det eneste tidspunkt hvor han ventede på svar eller rettere lov til noget. Han trådte ind på værelset og lod blikket glide rundt hvor der ikke var nogen, han regnede med at Kamatayan var ude på badeværelset hvilket viste sig at være rigtigt da han havde åbnede endnu en dør der førte ind til badeværelset. Han hævede brynet ved synet af manden kun iført håndklæde "Du da bare så meget sent på den!" sagde Jace uden at lyde spor majestætisk. Han var trods alt ikke verdens ældste og blev af mange betragtede som ret ung. Han lænede sig op ad dørkarmen i enkelte sekunder inden han flyttede sig "Få dig noget tøj på gider du.." sagde han bare og stillede sig hen ved døren til altanen med blikket rettet ud mod byen.

[Kamatayan Anghel]

Han blev en smule overrakset over at det var Jace der havde banket på og gået ind på hans værelse. Han havde regnet med at de havde sendt en pige eller en tjener afsted for at sige at han skulle skynde sig. "Since it's you who's here, I think I'm really late." Han nikkede kort til kronprinsen med et skævt smil.
Han gik så ud af døren da hen fik flyttet sit korpus, og trådte hen imod hans skab. Indholdet var meget ensformigt. Sorte lette bukser og masser af mørke kutter. "I thought of going to the party in a towel. Don't you think the guests would be fascinated?" Han grinede lidt. Det ville være meget sjovt at se hele den forargede menneskeflok, hvis han dukkede op iført et håndklæde.
Han tog et par af sine bukser på, og begyndte så at overveje hvilen kutte han skulle have på.
"Can't you handle a little bit nudity. It's a natural part of a persons life.
Witch one should i take. The one with the silver ornaments, or just a plain one. Maybe the one with the red ornament. "
Han overvejede meget den med sølvtrådene, da den så klart best ud i på hans krop. Hans hvide hår passede hvert fald bedst til den.

[Jace Valentine]

De to havde været venner i et godt stykke tid. Ja for ud over at denne var den kongelig rådgiver så havde han været en kammerat af Jace under deres soldater tid hvis man da kunne kalde det det. ”Jeg er her ikke fordi du er sent på den..” Jace vendte sig om og rettet blikket mod Kamatayan idet denne sagde at han ville tage til festen kun iført håndklæde ”Nogen vil nok nyde synet” svarede han rapt, når han snakkede på den måde virkede han selv ikke som landets kommende konge. Han betragtede denne mens han klædte sig på. han hævede brynet over hans næste ord ”Jeg nyder skam synet bare rolig.. den med sølvtrådene vil klæde dig bedst tror jeg” svarede han uden at virke bekymret eller noget. Han holdt en pause inden han fortsatte ”Du ved nok at kongen er taget ud for at klar nogle ærinder udenfor slottet… så det bliver mig der skal holde åbningstalen til festen jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige..” det var måske lidt sent at komme med det men nu var han der i hvert fald. Jace stod nu og lænede sig opad væggen.

[Kamatayan Anghel]

Han begyndte at slappe en smule af da han omsider fik at vide at han ikke var så sent på den som han regnede med. Han syntes dog at Jace kunne have sagt det lidt før, så han ikke havde panikket så længe.
Han kunne ikke lade være med at grine over Jaces kommentar. Jo der var sikkert nogen der ville nyde synet, men der var nok også nogen som ville blive ret så forargede.
Han var enig med Jace, og tog den ud af skabet, mens han lukkede de andre inde i skabet igen. Han lagde kutten på sengen. Han vendte sig mod Jace. På bordet lå der nogle nye bandager. Han viklede de gamle bandager af armene, både fordi de var ret beskidte og blodige, men også fordi de var blevet våde. Han havde håbet på at de ville blive renere af at have dem på i badet, men det havde ikke rigtig hjulpet, og så kunne han ikke rigtig være bekendte at møde op i de bandager. Efter at have fjernet dem, så afslørede det hans arme der var fyldt med ar fra mange forskellige kampe, og det var ikke ligefrem det kønneste syn. Han lyttede lidt til Jace, mens han bandt de nye bandager pænt om hans arme.
"Don't make a grand speech. You should do that if it was something more important, but just excuse for your fathers absence, and say your glad to see everyone. Use big words. You don't have to say much, as long as your words are great and dazzling. It's also a great chance for you to show that you truly are the crown prince of Nýchta" Han fik lige lagt den sidste bandage på plads, inden han løftede blikket mod Jace, og sendte ham et smil.

[Jace Valentine]

Jace fulgte rådgiveren med blikket mens denne trak den kutte han havde udpegede og lukkede skabet. Han lod hovedet glide på skrå mens denne lod bandagerne glide op og straks bemærkede han sårene. Andet kunne han jo ikke med det fantastiske syn han havde. Lugten af gammelt blod fik ham til at gyse og vende blikket mod sine sko mens denne fik de nye rene bandager på. Jace vendte blikket mod ham da han kunne lugte at lugten af blod var væk. Han lod hovedet glide på skrå og betragtede hans krop roligt og med et fraværende blik. Han lyttede til hans svar og tænkte det igennem, fik nogle ideer til hvad han kunne sige og endte med at vende blikket mod hans da denne tav. Han så længe tavst på ham og lod hånden glide gennem håret og sukkede ”Ja ja.. chancerne bliver flere og flere.. nogle gange tror jeg at min far tager på de her ture med vilje” svarede han.

[Kamatayan Anghel]

Han smilede lidt til ham. Jo han havde hørt om disse ture, og nogen gange så var det langt fra nødvendigt at kongen skulle tage afsted, men det var nu ikke kun for at teste Jace. Testen skulle også gå ud over Velkan. Se hvordan den knægt agerede når faderen ikke var til stede.
"I can reveal that much, that he wants to see how you handle your brother. You probably know that you are his great idol. He really adores you, and he thinks that you can pound some sense in to his head." Kongen havde nogen gange virkelig lyst til at give op på Velkan, men han ville ikke blive opfattet som en svag konge, når han ikke engang kunne opdrage sin egen søn. Så nu havde han simpelthen smidt Jace på denne opgave, uden at have fortalt Jace noget som helst om det.
Han tog hans kutte fra sengen. Han tog den om sig, med ærmeren der kun dækkede hans underarme, og hans bryst helt blottet. Han havde været vant til det hele sit liv. Vingerne var i vejen, så han kunne ikke rigtig tage dem på, på en anden måde. Jo han kunne lave huller til vingerne, men det ville være så ærgeligt for det pæne stof, og så var der heller ikke så mange beundrende blikke, og det ville han savne alt for meget.

[Jace Valentine]

Jace hævede det ene bryn ved dennes svar. Jo det kunne vel også være rigtigt det havde Jace bare ikke selv tænkt over men det gav god mening. Det irriteret ham bare at faderen skulle oplægge Jace opgaven for at opdrage Velkan, kunne han da ikke selv tage sig af sin egen søn? Hvis ikke skulle han ikke have sat ham i verden. Jace rettede sig op og satte sig på en stol i nærheden. Han lagde benene over kors og støttede hovedet mod den ene knyttede næve som han havde ladet hvile på stolens armlæn. ”Jeg ved godt at Velkan ser op til mig, det kan man ikke overse..” det sidste sagde han mest for sig selv. Han var da glad for lillebrorens beundring men hvis knægten virkelig så op til ham burde han da tage sig sammen og blive som ham, det vil ikke kunne glæde faderen men også Jace selv selvom han da kunne være ligeglad. Han var måske prins af Nychta men han frygtede ikke at nogen skulle tage pladsen som konge en dag, han skulle nok overtage tronen en skønne dag og han frygtede ikke for at hans bror skulle forsøge at tage hans retmæssige plads. Han sukkede og rystede på hovedet inden han fulgte Kamatayan med blikket mens denne trak kutten på.

[Kamatayan Anghel]

Han smilte til Jace. Han havde ændret sig meget i løbet af de 500 år. Han havde jo både været til stede da han var blevet født, og da han blev døbt. Det samme med Velkan. Han havde bare ikke nået at blive så fornuftig som sin bror, men man kunne jo håbe på bedre tider, og det troede han også på, fordi han havde oplevet noget lignende med Jace.
Han hentede sin le, og satte sig i sin seng. Hans vinger var stadig en smule bredte, da de stadig skulle tørre, og med de temperaturer der var i landet ville det nok tage lidt tid endnu.
"You were just as stubborn as he is in that age. Well, stubbornness has been a part of your family all the time. I would say the least stubborn is your mother, and she is still quiet stubborn." Han kiggede på Jace der kunne se ret træt ud.
Han hentede et fad vand og en klud, og satte sig i sengen igen og så begyndte at pusse leen. Han have overvejet at få lavet bladet i sølv, men han ville kunne risikere at dræbe en varulv, når det kun var meningen at bremse dem, og det var ikke lige frem det han ville ende med. Livets cyklus skulle opretholdes, og en forkert død ville ikke være godt.

[Jace Valentine]

Han hævede brynet ved hans ord. Sad han der og kaldte ham for stædig? Det var i hvert fald ikke løgn så han endte med at smilede et lille svagt smil. Jace havde været ret stædig som barn og det havde ikke ændrede sig han var stadig ret stædig, hvis han gerne ville have noget skulle der virkelig en masse til for at standse ham og kun med gode argumenter og en masse snak ville det lykkedes for nogen. Han betragtede denne idet hans rejste sig og kom tilbage med vand og klud, han fulgte hans bevægelser med blikket og levende interesse. ”Du siger bare til når du skal smutte jeg orker bare ikke at rejse mig..” sagde han efter nogle sekunder i tavshed. Det kunne jo godt være at Kamatayan gerne ville af sted og så skulle Jace jo ikke holde ham tilbage. Mens han sad der overvejede han hvad han skulle sige i in tale og nogle ord formede sig i hans hoved.

[Kamatayan Anghel]

Han kiggede over på Jace og holdt inde med at pudse det skinnende metalblad. "If I wanted you to go, I wouldn't have invitet you into my room, my friend. And besides, I like talking. Especially with friends like you. It almost always gets funny." Han smilede glad og pudsede lige ægen på leen, inden han lagde kluden i fadet, og stillede så fadet på gulvet. Leen lagde han på sengen, så den ikke lige lå i vejen.
"Had an interresting day?" Gad vide hvad prinsen havde lavet egentlig hele dagen. Han havde jo slet ikke haft tid til at være på slottet hele dagen. Han skulle udføre kongens straf. Han havde egentlig ikke været på slottet i de seneste par dage, så han vidste ikke så meget om hvordan det gik her på slottet. Om der var nogle tjenestefolk der skulle lade livet, på grund af Jaces humørsvingniger, eller om hærføreren igen havde sendt svinget sin pisk over vagterne på stedet osv.

[Jace Valentine]

Hans svar fik Jace til at smile et drillende smil ”Så det gøre du.. jeg vidste ikke vi var så tætte venner men det varmer mit hjerte at høre” svarede han ironisk og rapt. Han forstod skam hvad rådgiveren mente men han kunne ikke lade være med at kommentere det. ”Men hvad er det der er så sjovt om jeg må spørger” han havde jo agt at der altid var noget sjovt i deres samtaler så han ville gerne vide hvad Kamatayan mente helt præcis med det. da manden rejste sig og lagde leen på sengen hvilede Jace´s blik på leen indtil denne igen satte sig på sengen igen. da han spurgte om hans dag så Jace ud til at overveje svaret ”Du ved hvor lidt jeg bryder mig om at sidde stille.. og jeg har skulle diskutere landbruget med nogle ministre så du kan gætte dig til hvor sjovt jeg har haft det” Jace var kendt for at blive ret rastløs når han sad stille alt for længe eller hvis noget kedede ham. alligevel var han nød til det, som konge skulle man have styre på at omkring sig og løse alle konflikter så det gik ikke at han gjorde det ene og undlod det andet. Slottet havde været ret stille de sidste par dage hvor hverken kongen eller rådgiveren havde været tilstede, folk var forsigtige med hvad de sagde bange for at dumme sig og få kappet hovedet af hvis Jace pludselig synes der var behov for at slå en eller anden ihjel.

[Kamatayan Anghel]

Han smilede skælmsk til Jace. Det var aldrig planlagt om der skete noget sjovt, men det hændte ret ofte alligevel. Det var for det meste Kama der morede sig mest, men sådan var han nu engang.
Han begyndte at grine da Jace begyndte at snakke om mødet med ministerne. Han kunne forestille sig Jace sidde der uroligt i stolen, mens han bare gerne ville have det overstået, og det kunne gå over nogle tjenestefolk, bare fordi han havde siddet stille for længe. Egentlig skulle han have været med, men det beskidte arbejde var desværre lidt mere nødvendigt, men det havde nok bare varet længere hvis han også havde været tilstede til mødet. Han kunne nok også holde det bedre ud, siden han ofte gik rundt mellem dem og kom med forslag.
"Sorry that I wasn't present to the meeting. I would have enjoyed it, seeing you losing your patients. You sound like you could use a little bit exercise. Getting out with some aggression. We could take a little fight after the party. I could use it too. I haven't wrestled for a wile." Han smilede udfordrende til Jace. En lille omgang brydning med kronprinsen ville være sjovt, så længe han ikke gik over til feje triks og tog fat i hans vinger.