Two birds with one stone

[Kamatayan Anghel]

Han smilede til Jace. Han vidste godt at Jace ville prøve at sørge for at Kama ikke skulle flygte, men var Jaces magt over kongen stor nok, når det gjaldt at rede hans hovede. En bagdel ved at halshugge Kamatayan, ville være hans blod. Det giftige blod ville slå alt levende af planter og små dyr ihjel hvor det flød. Kom det i drikkevandet ville folk blive alvorligt syge. En hængning ville være det mest fornuftige, men så skulle vingerne stækkes. "I appriciate that you will do it for me.
I will try to help, when i have some spare time, and it should be easy enough, but you have to search in the more poor end of your race, to find one who obbeys you all the time."
Han åbnede døren igen så den friske natteluft kunne komme ind i rummet. Vinden strøg gennem hans hår som vuggede let til det blide vindpust. "She is very beautiful, but used to have power over many. She wouldn't accept that her fate would be to take care of the children." Hendes far ville nok være stolt over at give sin datter til den kongelige rådgiver, men han ville ikke kunne bo sammen med en kvinde der var vandt til for meget magt.

[Jace Valentine]

Jace havde skam intet imod rådgiveren tværtimod nød han dennes selskab på mange måder. Han var tavs længe og blot nikkede da han sagde at han måtte lede i den mindre gode eller rige del af hans race. Han regnede dog med at kunne finde en adelig eller en med et godt ry men som var tomhjernet. Det ville næppe blive et problem. Mange af hoffets kvinder ønskede ham og kun få kunne få ham, ja kun en og chancerne for at det blev en fra hoffet var små. Han sukkede og bed sig i underlæben ”Jeg skal se hvad jeg kan gøre… ” sagde han mest for sig selv. Da Kamatayan kommenteret på lederens datter var han tilbøjelig til at give ham ret. ”Hvad med hendes kusine, hun siges at være smuk, men stille og tavs. Hendes mor døde vist i en ung alder og hun har passede sine yngre søskende samt taget sig af huset, hun har vel erfaring…” okay nu nævnte han hende fordi det lød som en Kamatayan kunne bruge, han kendte hende dog ikke særlig godt så han kunne jo tage fejl. Han forsøgte bare at hjælpe og håbede at det virkede. Døren der gik op bragte frisk natteluft med sig og fik Jace til at lukke øjnene og nyde luften mod ansigtet.

[Kamatayan Anghel]

Han så op på stjernerne mens han lyttede. Kusinen havde han aldrig set eller hørt om. Måske kunne det være en mulighed. "I've never seen her. She could be an option, but I have to meet her first. Han pillede lidt i sin kutte. De smukke sølv ornamenter skinnede lidt i det blege lys. Han havde en speciel kutte til når han skulle giftest med den rigtige person. Den var også i samme farve, men ornamenterne var langt smukkere og langt finere.
"The air is a great place. Once I will die, I will forever be with the currents from the north, the storms from the south, the streams from the east and the breezes from west." Det var en almindelig tanke for dødsengle. De ville komme til vinden når de døde. Det han sagde var faktisk fra en sang som mange kendte, men kun dødsengle der sang.

[Jace Valentine]

Hans blik hvilede i endnu nogle sekunder på dødsengelens ryg inden han vendte blikket mod sine støvlesnuder. Han nikkede ved hans svar om at han først skulle møde hende ”Det er vel kun naturligt…” tavshed i nogle sekunder inden en ide faldt ham ind ”Nu hvor hoffet holder så mange fester for at jeg skal finde mig en brud… så kunne vi sørge for at invitere måde lederens datter og hendes kusine næste gang, det vil på den måde virke naturligt at hun kom..” foreslog han. tavsheden lagde sig over dem i endnu en stund inden Kamatayan brød stilheden ved at nævne døden. Jace´s ene bryn skød op i panden og han så forundret på ham men kommenteret det ikke. Hvad skulle han også sige? Her stod de og snakkede om livet, stiftelse af familie og ægteskab og så nævnte han døden. I sandheden en underlig fyr.

[Kamatayan Anghel]

Han vendte sig mod Jace med et stort smil på sine læber. "That could be a good idea. It would be a great possibility to meet her."
Han gik hen til Jace og lagde en arm over hans skuldre. "Now we have temporarly solved my problem. Now it's yours" Han prikkede Jace på brystet igen. Han smilede stadig stort. Kamatayan var tit svær at blive klog på. Han skiftede humør næsten hurtigere end sekunderne gik. Der kunne gå ingen tid mellem hans forskellige humører, selvom det glade humør oftest var der.

[Jace Valentine]

Han smilede skævt da Kamatayan så ud til at kunne lide hans ide ”Godt.. jeg får det ordnet” sagde han med et skævt smil. Det ville ikke kræve mere end en ordre til arrangøren at invitere den unge frøken så det ville ikke være noget problem. Hans blik blev vendt mod Kamatayan da denne lagde en hånd på hans skulder og han nød desværre denne berøring mere end han burde. Ved hans næste ord sukkede han ”Ja ja… ” da han prikkede ham på brystet greb han dennes hånd og holdt ham ved håndledet men gav slip ret hurtigt da det så ret så forkert ud. ”Jeg må vel snakke med min mor om det… hun vil ikke bryde sig om det men i sidste ende vil hun gøre som jeg vil..” hans mor var lettere at snakke til, hun holdt da af sine børn og ønskede at se dem glade derfor var hun lettere at lokke.

[Kamatayan Anghel]

Han smilede til Jace da han tog fat i hans håndled. Han tænkte at det måske havde været lidt ubehageligt. Det var så også okay, men han gav alligevel Jace et klem med sin arm og trykkede ham lidt ind til sig. "Your mother is a wise woman Jace. She is reasonable. Not like your stubborn father." Han smilede til Jace og rodede ham i håret med sin frie hånd. Han var en smule i drille humør, men de skulle nu også til at være klar til festen, selvom der stadig var lang tid til at gæsterne dukkede op.

[Jace Valentine]

Havde fyren lyst til at blive overfaldet eller hvad? for det var længe siden at Jace havde været i skindet på nogen om med nogen af hoffets flotteste hankøn omkring sig var det på ingen måde let at opføre sig pænt. Da han trak ham ind til sig i en slags omfavnelse bed han tænderne sammen men virkede afslappet da han igen blev sluppet. Han smilede ved dennes ord og beskrivelse af Jace´s forældre "Hvem synes du så jeg ligner mest, min fornuftig mor eller min stædig far" sagde han drillende. Han havde bemærket det drillende glimt i hans øjne og han havde intet imod at lege med, selvom han frygtede at legen gik for vidt.

[Kamatayan Anghel]

Han stilte sig ind foran Jace og så vurderende på ham, mens han strøg sin hage med sine ene hånde, mens den anden støttede albuen. "Well." Han gik hen til Jace og tog fat i den ene arm og klemte lidt på den. Han gik om bag ved ham, løftede hans arme og mærkede på hans bryst. Berøringerne var korte og kraftige, men ikke sådan at det ville gøre ondt. Han skulle jo bare vurdere ham. Hans finger strøg hans nakke kort før han stilte sig foran Jace igen.
"You've got the muscles of your father." Han prikkede ham på brystet igen. "The skins smoothness from you mother." Han strøg ham over kinden med sin højre hånd, med bandagerne på hans skin. Han trådte lidt tilbage. "You are as stubborn and hard as your father, but underneeth all the roughness you are as caring as your mother." Han smilede til ham med et lille glimt i øjet. Det første havde egentlig været for at provokere ham lidt, men de var vel udmærkede venner, så det gjorde nok ikke så meget tænkte han.

[Jace Valentine]

Han fulgte Kamayatan med blikket idet denne kom hen imod ham og tog hans arm. Han glippede forundret med øjnene i nogle sekunder men lod ham gøre hvad han ville blot for at se hvad han havde i sinde at gøre. Da han smuttede om bag ham og pludselig havde lagt armene om ham glippede han på ny overrasket med øjnene men sagde ikke en lyd, holdt vejret selvom han ikke havde behov for at trække vejret, men gjorde det af ren vane efterhånden. Han gøs svagt da dennes hånd strøg ham over nakken og selvom han nød berøringen så kæmpede han fortsat imod at overfalde ham, hans indædte kamp kom til udtryk via at han spændte musklerne i kroppen yderligere. Han åndede lettet – dog lydløst – op da denne igen flyttede sig og stod overfor ham igen. Jace betragtede ham roligt og afventende og da han erklærede at hans kropsbygning eller muskler mindede om faderens smilede han skævt, hans blik gled dog ned over Kamatayans finger der atter prikkede ham på brystet men han vendte blot blikket mod Kamatayans kønne ansigt på ny. Da han nævnte hudens blødhed og påpegede at det mindede om moderens så han spørgende på manden foran sig ”Og du ved alt det fordi du tit røre ved mine forældre?" svarede han flabede og drillende tilbage. Jace´s blik hvilede i kamatayan som stod ret tæt på, da denne strøg hans kind så han forundret på ham og flyttede hovedet væk selvom han faktisk godt kunne lide berøringen. Da han endelig gav udtryk for hvem Jace lignede gled det ene bryn op og et skævt smil fandt vej på hans læber ”Så du påstår at jeg er som min mor indenunder al det her… spændende… desværre kan du ikke bevise at jeg er så blid” svarede han muntert og gled ned at sidde igen på sengen.

[Kamatayan Anghel]

Han smilede til Jace. Han havde selvfølgelig regnet med det svar, eller hvert fald en form få det svar. "A little kiss on her cheek once in a wile. I think you have passed those years Jace." Han smilede lidt drillende. Kongen vidste skam godt at han kyssede hans kone på kinden, men han havde vendt sig til Kamas små vaner.
"You haven't killed me yet, so you must have some of your mothers kindness." Det var også sandt at kongen heller ikke havde slået ham ihjel, men han var skam også lidt mere forsigtig overfor kongen, og ville da ikke give ham et kram magen til det han ville give Jace. Han rørte langt fra kongen lige så meget som Jace.

[Jace Valentine]

Han smilede drillende til Kamatayan ”Er du sikker på at det kun er der du har kysset hende” okay ja det var hans mor men endelig var han ret så ligeglad med hvem hun kyssede og krammede bare hun gjorde det.. diskret. Han forstod endelig godt hvis hans mor pludselig fandt en fyr at slå sig løs med, efter hans mening var faderen for kedelig det meste af tiden. Han droppede dog disse tanker inden de udviklede sig til noget slemmere eller der dukkede billeder op i hans hoved som slet ikke hørte til der. Da Kamatayan fortsatte og forklarede grunden bag hans ord smilede Jace et lidt mindre behageligt smil, faktisk, et af sine fars dystre kølige smil ”Det skyldes at du er den eneste jeg snakker med om mine problemer, hvis jeg slår dig ihjel eller andre gøre, så vil jeg være nødsaget til at finde en ny eller skrive dagbog, og helt ærligt.. dagbog? Mig?” han mente det selvfølgelig kun for sjov men tonen afslørede ikke at han blot drillede, slet ikke.

[Kamatayan Anghel]

Han begyndte at grine da Jace snakkede om en dagbog. Det ville være sjovt at se ham skrive dagbog, selvom det krævede at han blev skaffet af vejen. Det var så den mindre behagelig del af det hele, men han syntes nu at Jace var da ret sød lige der. Det alvorligt blik og de søde ord. Han kunne ikke dy sig.
"Come here you little bugger." Han satte sig ved siden af ham, lagde en arm om hans hals, prøvede at trykke hans hovede mod sit bryst, mens han med den anden hånd gned med knoerne ind i hans hovedbund. Han slap ham kort efter og grinede lidt, mens han gav Jace et venskabeligt klap på ryggen. "Those were really kind words Jace"

[Jace Valentine]

Ved Kamatayans latter hævede Jace brynet i noget der skulle understrege at det på ingen måde var sjovt, dog brast han selv i latter få sekunder efter for han kunne godt se det sjove i det hvis man så bort fra at de delvist også grinte af den kendsgerning at Kamatayan skulle først dø før det skete. Han fulgte dødsengelen med blikket idet denne satte sig ved siden af ham og pludselig havde en arm om hans hals. Jace vidste hvad der var på vej og skubbede sig væk ”Hov… hej… stop… godt nok er du ældre men jeg er prins, så jeg bestemmer!” det lykkedes ham at trække sig væk, og Kamatayan gav også selv slip efterhånden. Det venskabelig klap på ryggen fik Jace til at smile og han sendte ham et drillende smil ”Synes du? Er da glad for at du kunne lide det” svarede han flabet.

[Kamatayan Anghel]

"Of course your highness." Han bukkede så godt han kunne mens han sad ned og strakte sin ene arm ud så den kunne være med i bevægelsen. Han havde et drillende smil på læben samtidig. Han kaldte kun Jace hans højhed, når han ville drille ham lidt. Ellers var det Jace eller prins Valentine. Det sidste var kun i offentligheden, da han godt kendte til det man kaldte for et ry, og han skulle da ikke smadre kronprinsens ry. Det havde han regnet ud meget hurtigt. Hvis man vil beholde sit hovede og job, så skulle man styrke de royales ry så godt som muligt, selvom de var lige så umedgørlige som Velkan.
"It's not often you hear these kind of words in Nýchta, so it's really big when you say something like that." Han smilede nu bare venskabeligt til ham.