Is that the truth?

[Akira Hachiro]

Hun hørte Hís drejning på ordene. Hun bed sig selv i læben, og kiggede på Hoshi. "Gem dig.[/color]" hun vidste faktisk ikke hvad hun skulle tro nu. Skulle hun tro på den Híroko som hun havde mødt, eller den som var nu? Hun sukkede kort, og rejste sig, og kiggede egentlig roligt efter en bagdør til køkkenet, og med held. Hun kiggedeind af døren stille og roligt, og åbnede den helt bare sådan så hun ikke larmede. Hun hoppede på Rüki bagfra og lod blikket glide rundt på dem alle sammen - hun vidste ikke engang om Rüki hørte hende, eller om hun ikke gjorde. Hun var bare forvirret, og slet ikke sig selv. Hun ville bare ud herfra, hun ville væk, hvorfor var hun overhovedet dukket op? Hvorfor var hun gået den her tur? Hvorfor var hun i det hele taget været nysgerrig?! Hun skulle bare have taget på arbejde i stedet for..

[Rüki Niko]

Hoshi så på hende og bed sig i læben hun ville helst ikke gemme sig. men hun gik ind i værelset med glasbund og lagde sig under sengen. hun så ud mod gangen og ønskede at alt ville stoppe. hva ville en lille pige dog kunne gøre i dette kaos.

Roia så på Hi og lyttede til hans ord imens at hun gik baglæns. hun forstod ikke noget som helst af hvad der pludselig skete. Hi virkede... anderledes.. men hvorfor gjorde han det? han havde jo bare ville være sammen med akira. hun sank en klumb og så rundt efter noget at rede dem med.

Ruki så hvordan Hiroko forandrede sig efter sit ønske. hun smilte koldt og så på hi da han faldt til jorden. "Bravo Hiroko.. og vis jeg for dem for du en måned for hver du fanger mere til at fange min formskifter og animagus. bare lov mig de ikke mis....." pludselig kom Akira på rryggen af Ruki og da hun ikke var klar faldt hun ned til jorden og nåede kun lige at sætte sine hånder foran sig så hun ikke slå hovedet og tænderne ned i jorden men slå hænderne ned i jorden. hun vendte hovedet så meget hun kunne mod akira med dræber øjne. "hvor vover du at overfalde mig din lille blod beholder" hun blottede tænder og prøvede at bide efter Akira men hun var for lagt bag ud på hendes ryg til hun kunne nå hende.

[Híroko Yúng]

Híroko bed sig en smule i læben og valgte roligt at lytte til hendes ord, selvom han ikke havde særlig meget at sige til det, så kom det ikke bag på ham, at hun godt ville forhandle med ham.. Selvom hun til tider sikkert godt kunne være en smule skeptisk med om han nu også fik skaffet de slaver, som hun bed om.
"Så meget tid har jeg overhovedet ikke behov for.. Rüki"
sagde han med et let smil på læben og trådte en smule frem mod hende, da Akira først dukkede op på hendes ryg. Til at starte med forstod han slet ikke hvorfor nogen prøvede at overfalde hende, det var jo ret dumt gjort fra hendes side af? Et koldt grin forlod hans læber, som fyldte køkkenet op med en beskeden kulde.
"Vil du have dem nu, eller skal jeg først banke noget fornuft ind i deres hoveder først?"
spurgte han lystigt og man kunne sagtens fornemme på ham, at han med glæde ville more sig lidt med de 3 slaver.. Han vendte sig dog mod Roia, da Rüki havde travlt med Akira, derfor ville hun næppe rende sin vej lige med det samme. Han spændt rebet ud og farede lige mod hende, for at binde rebet godt fast rundt om livet på hende.
"Hvor er din datter stukket af til?"
spurgte han koldt, og lod en hånd stryge ned over Roia's kind, imens at han kiggede ind i hendes øjne, men de kolde og følelsesløse øjne, der ikke rigtig var styret af ham. Øjnene virkede næsten fremmede.. Og man kunne godt fornemme at han var under hypnose.

[Akira Hachiro]

Hun vidste ikke selv hvad hun skulle gøre - nu sad hun på ryggen af en vampyr - hvad kunne hun nu gøre? Udover at blive bidt. Hun kiggede en smule rundt i køkkenet, "Roia.. Se om du kan finde et eller andet.. Jeg kan ikke rigtig gøre noget..[/color]" hun kiggede en smule rundt, og lod blikket glide rundt i køkkenet, om der var et eller andet at kaste med, der burde da været et eller andet? Hun lod blikket glide rundt, og et blik blev ramt på en lighter som lå på bordet, og forsøgte at kaste det i nakken på Híroko. Hvad kunne hun ellers gøre når hun sad på ryggen af en vampyr som sådan set prøvede på at bide hende, men det undrede hende heller ikke hun blev bidt på et eller andet tidspunkt. Hun sukkede kort, men kunne godt mærke hun var ved at falde af - og med et sagde det et bump, og Akira lå der på gulvet.

[Rüki Niko]

Roia anede ikke hvad der pludselig skete men da hun så ned havde hun et reb om sit liv. hun så op på Hiroki og kunne slet ikke genkende øjnene. hun så bare på ham og hørte Akira. hun så mod hende og tænkte lidt over hvad hun skulle gøre hun så ligtheren akira prøvede at kaste på Hiroko. Roia tænkte hurtigt og log som om hun faldt så hun faldt ind i hiroko og reb ligtheren. hun gemte den. hun så på Hiroko og rystede på hovedet. "jeg ved ikke hvor hun er og du ved jo også godt at jeg ikke ville fortælle det til dig" hun så på ham og ind på akira. hvad skule hun gøre akira faldt. Roia anede ikke hvorfor men hurtigt tog hun fat i Hirokos hovedet og slå sit hoved mod hans for at håbe at han vågnede og ville hjælpe akira.

Ruki prøvede at komme op men hendes hænder log forkert til hun kunne bruge dem som hjælp. men da et bump lød smilte hun koldt og satte hænderne i jorden og skubbede sig op og gik over hende og satte en fod på hendes brystkasse. "tænk hvor meget påstyr sådan et uselt væsen kan lave... men bare rolig... jeg skal nok sørger for at dræbe den lille engel for øjnene af dig " hun smilte koldt og tydeligt hun nød at ha akira under sig igen

[Híroko Yúng]

Híroko smilte ganske tilfreds, da det i det mindste lykkedes ham at fange den ene Sirene.. Men nu skulle han jo også forsøge at finde hendes datter ellers kunne det jo være at Hoshi stak af for at hente hjælp? Han lod dog blikket glide over mod Rüki og lagde ikke mærke til at Akira kastede noget imod ham, da Roia lige pludselig faldt ind i ham og forstyrrede ham fuldstændig. Han endte med at gå nogle skridt tilbage før at han fandt balancen igen. Han så en anelse surt på Roia..
"Tror godt at jeg kan finde hende selv så.."
sagde han irriteret og skubbede en smule til hende, da hun forsøgte at nikke ham en skalde eller hvad man nu skulle beskrive forsøget som. Han rystede dog en anelse på hovedet og gyste lidt ved tanken om at skulle finde den lille engel.. De var jo naturlige fjender, så det var vist et mirakel at Híroko endnu ikke havde forsøgt at dræbe hendes datter.

Han vendte roligt ryggen til Roia og vendte sig om mod Akira og Rüki, hvorefter han lagde armene en smule over kors og lod blikket hvile mod Akira, der tydeligvis lige var faldet ned.
"Nyder du det, Rüki?"
spurgte han med et let smil på læben, hvorefter han langsomt forsøgte at danne sig et overblik over situationen. Mon han skulle give sig til at lede efter Hoshi?

[Akira Hachiro]

Eftersom Akira lå på jorden, og egentlig ikke kunne gøre noget, med en fod på hendes brystkasse, lod hun blikket glide op på Rüki. Hun havde egentlig ikke lige forudset, at se på hende, nedefra. Hun smilede dog en smule, nu hvor hun snakkede med Hí, Akira lænede sig en smule op, og bed hende lige ved siden af skinnebenet. Hvad skulle hun ellers gøre? Hun bed egentlig så hårdt som hun nu kunne, for intet hjalp.
Eller, hun havde godt lagt mærke til, at et sirenes skrig måske kunne hjælpe lidt. Hun kiggede på Rüki, dog var hendes kæbe ved at være en smule træt, men skulle hendes skrig måske være en anden plan? Hun sukkede kort. Og slap Rükis ben, og kiggede på hende, med et lille irriteret blik. "Så lad dem dog være.. Så dræb dog mig istedet..

[/color]" hvæsede hun kort.[/blockquote]