Is that the truth?

[Akira Hachiro]

Hun vidste faktisk ikke selv, hvad hun havde regnet med. Det var så småt og gå op for hende at hun faktisk godt vidste i forvejen, at det gik udover hendes race, men.. hvad hvis det skete for hende selv? "Hvorfor skulle hun sladre, og jeg ved godt, at det hele gik udover min race, men hvad ville du så gøre hvis dit arbejde fandt ud af, du lod mig gå? Stikke halen mellem benene og fange mig og sælge mig? Jeg stikker ikke halen mellem benene, og lader det hele gå udover mig, men fatter du ikke noget? Jeg er forvirret og frustreret over det hele. Og hvorfor skulle hun sladre? Det eneste hun vil have er hendes mor! Så fang dog mig istedet, og sælg mig. Istedet for at lade det gå udover en familie. Hvad tænker du dog på?

[/color]" hun mærkede godt nogen tårre ned af hendes kinder, men valgte at vende ryggen til hende - jo hun havde altid været sårbar, men hvorfor skulle hun havde gået herind? Det hele var jo et kaos. Ville hun stole på ham igen, eller ville hun lade være? Hun vidste slet ikke noget. " Hvordan skulle dine kunder finde ud af det? Og hvem i helvede er Rüki?[/color]" Hun kiggede på Roia og Hoshi, med et håbløst blik.[/blockquote]

[Rüki Niko]

//bruger roia og Ruki her.

Roia og Hoshi så på Hi og akira. hvem var denne Ruki mon. de så på hinanden og hoshi følte pludselig en kulde over sig fra et rum ved siden af. hun så rundt og anede ikke hvad der skete. hun så mod hiroko og akira og bed sig i læben.

bagdøren var blevet åbnet lydløst og en kulde kom ind i rummet. personen havde ikke kunne komme ind af fordøren pga hiroko. personnen var en smuk kvinde og kunne ha smadret døren men havde ladet vær. hun gik ind af bagdøren og hørte pludselig et navn. "hvem er Rüki" et koldt smil gled over læberne på kvinden og hun var pludselig inde bag ved pigen med et koldt smil. man havde ikke nået at fornemme hende da hun brugte sin races hurtighed. hun lagde hovedet mod pigen akiras øre. "det er mig" stemmen var koldere og ondere end Hiroko's. øjnene gled op fra pigens hals og op på Hiroko. hun så ned på gulvet og så rebet bare ligge på gulvet.
"hvad er den af Hiroko... er du faldet af på den....for synes ikke jeg har fået min næste læs som jeg bad dig om at hente til mig... eller er det mon noget andet som gør du ikke er kommet med det?" Rüki's hånd lagde sig på akiras hår og strøg hånden igennem og sendte hiroko et koldt smil

[Híroko Yúng]

Híroko kunne godt fornemme at der var noget galt, han skulle vist ikke have nævnt hendes navn. Han havde mest af alt lyst til at forsvinde, men blev stående og så mod Akira.
"Hun er et barn, hun ved ikke hvad der er godt for hende.. Hun har ingen ideer om, hvad der kan ske, hvis hun sladrer til den forkerte Akira"
forsøgte han at forklare og ville slet ikke tage stilling til, at hun muligvis gik med nogle overvejelse omkring, at dette kunne ske for hende selv, lige nu vidste han bare, at han ikke skulle sige for meget, for det ville have en yderst dårlig virkning på den nye gæst. Han sukkede dybt og lagde armene over kors.
Híroko var egentlig ikke særlig sikker på, hvordan han skulle reagere på Rükis ankomst, han forsøgte dog at virke kold og næsten ligeglad.. Men det var svært fordi han godt kunne se på Rüki, at hun fandt Akira interessant. Han knurrede endnu en gang hænderne og satte sig ned på hug med den ene hånd mod gulvet for at samle rebet op og ligge det over skuldrene.
"Velkommen til Rüki.. Havde jeg vist at du ville dukke op havde jeg selvfølgelig sørget for at have dine nye slaver ved mig.. Men en formskifter og en animagus er ikke svære at finde.."
sagde han koldt og bevægede sig hen mod Akira, eller nok nærmere Rüki, så han kunne holde øje med hende. Han så helst ikke Akira komme galt af sted, men kunne han overhovedet forsvare hende, hvis det først kom til stykket og hvad ville der ikke ske, hvis han gjorde det? Híroko lagde den ene hånd mod sin hals og kradsede en smule i sig selv. Egentlig var de tidligere bidemærker skjult af hans skjorte, men han kunne stadig fornemme dem, hvordan de brændte, når han vidst at hun var i nærheden.

[Akira Hachiro]

Egentlig irriterede det hende, at hun ikke fik svar på sine spørgsmål. Efterhånden havde hun ikke ligefrem lyst til at få svar på dem. Hun stivnede dog en del da en kold stemme kom bag henne, og hun vidste faktisk ikke helt hvor hun skulle kigge hen, for hun havde en idé om hun slet ikke ville vende sig om, og hun lod blikket glide væk. Det var ikke fordi hun ville være afvisende, men hun ville heller ikke være imødekommende. Hun fik en del kuldegysninger da det var hun kunne mærke en hånd i hendes hår, og hun kunne ikke synke - hun fik kun sværere ved det. Hun lod blikket glide ned i jorden da Hí satte sig i hug efter det reb an havde smidt. Hun fik dog tvunget sig rundt på en eller anden måde, som nok så dumt ud, og kiggede på den såkaldte Rüki, men hun havde selv på fornemmelsen, at hun nok selv ville ende i akvariet, eftersom denne Rüki nok var en del af arbejdet, selvom hun virkede rimelig interesseret i hende.

[Rüki Niko]

Hohi stivnede da hun så Ruki. hun rystede og trykkede sig mod akvariet. hun så på Hiroko og Akira. "nej i må ikke skade Akira" nok mente de at Hoshi kunne gå til de forkerte men nok var hendes udseende og psyke 7 så havde hun alsår levet i 50 år og kunne se forskel på ond og god.

Rüki så på Hiroko og var tydeligt ikke tilfreds med hans svar. "ikke nemme at finde... DE ER OVER ALT I IMERA OG NÝSHTA" hendes øjne var dræbene og selv om hun nærmest var på højde med Akira virkede hun større med sin udstrålling. hun s på pigen da hun vendte sig om og smilte koldt. hun hørte den lille pige ved akvariet og så at det var en engel. hun slikkede sig om læberne og så mod Hiroko. "hvorfor har du dog ikke sagt du har en engel... deres blod er sjældent og smager helt vildt fantastisk." hun så ned på Akira og lagde sin hånd under pigens hage og så på hende. hun var virkelig køn. mon ikke hun ville kunne bruges som tjener i hendes palæ... nu hvor hun ikke ville ha roia som havde angrebet hende sidst. hun så mod Hiroko og smilte så hendes tænker kom til syne og slikkede om dem. sirene blod var nu Rükis favorit smag.

[Híroko Yúng]

Lige nu ville det faktisk være bedst for Hoshi at holde sin mund lukket, medmindre at hun virkelig ønskede at gøre Rüki opmærksom på hendes tilstedeværelse. Han sukkede lavt, da han hørte hendes ord og forsøgte at gemme dem væk, men alligevel irriterede det ham grænseløst at det var endt sådan. Han stod imellem Akira og en engel, som han egentlig ikke havde nogen relation til.
"Jeg har fanget dem.. De befinder sig bare ikke lige her.."
sagde han koldt og vendte blikket væk fra Rüki. Et koldt smil bredte sig over hans læber, da han havde på fornemmelsen af, at han ville slippe for hendes bid her til aften, hvis han blot lod hende tage en bid af englen, men var det nu også nok? Han blik gled hen mod Roia, hvorefter det ville være muligt at se et hævngerrigt smil på hans læber.. Det kunne være at han skulle straffe Roia på den måde, nu hvor Rüki var så interesseret i hendes datter?
"Englen var bare en mindre bonus, da jeg først havde fanget hendes mor"
svarede han kort, som et svar på hendes undren over at han ikke havde fortalt hende, om den lille engel. Lige nu turde Híroko ikke en gang at kigge på Akira, selvom hun ikke havde tid til at bekymre sig om ham.
"Skal vi ikke slå en handel af, Rüki?"
spurgte han med et koldt smil på læben og gik hen til Hoshi, hvorefter han tog et hårdt greb i den lille piges arme og forsøgte at hive hende med sig. Vingerne på hans ryg foldede sig roligt ind til ryggen, så han faktisk bare lignede en ganske almindelig mand.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede koldt på Hí, som den måde han behandlede andre på. Dog ville hun ikke stikke af med halen mellem benene. "Så tag dog mig istedet for. Jeg er en sirene.. eller vil du virkelig gøre et lille barn fortræd?

[/color]" hun kiggede på Rüki, med et irriterende blik. Hun havde ikke særlig meget lyst til at se Hoshi ende i fedtefaddet, eller bare kigge på der kom blod fra Hoshi. Hun ville have, det gik udover hende, istedet for det gik udover en lille familie. De begge havde fortjent engang tæsk, hvis de begge ikke havde noget imod at gøre barnet fortræd - der ville alligevel ikke være nok til et måltid. Hun kiggede dog stadig på Rüki, hun havde slet ikke lyst til at kigge på Hí, hvorfor skulle hun også det, nu hvor hun prøvede at ofre sig selv? [/blockquote]

[Rüki Niko]

Hoshi mærkede pludselig at hi tog fat i hende og hun skreg og strittede imod. Roia bankede vredt på ruden da hun ikke ville ha sin datter ofret. hun så mod Akira da hun hørte hun ville ofre sig.


Rüki så mod Hi da han tog fat i pigen. hun smilte og nikkede til at hun ville høre hans forslag til handel. det var ikke sikkert at hun kunne lig det. hun så på akira da hun sagde imod. Rüki løftede et bryn og så på hende med kolde øjne.
"du vil ha jeg tager dig i stedet for barnet.... men hvem siger ikke jeg havde tænkt at tage jer begge!" Rüki tog fat i Akiras arm og så koldt på hende. hun sendte et rigtigt dræber blik.
"tror du det rager mig om det er et barn eller voksen eller en olding... blod er blod. det for i væsner jo hele tiden nyt af... men det gør jeg ikke. så jeg tager hvad jeg vil ha" hun åbnede munden så tænkerne var tydelige og sulten kunne ses i øjnene på hende.

[Híroko Yúng]

Det ville helt klart være ganske umuligt at forsøge at tale til Rükis bedre jeg, men det var alligevel noget som Akira gjorde et forsøg på, selvom Híroko godt vidst at det ikke var muligt, hvis man skulle have noget igennem ved Rüki, så skulle man være ligesom hende. Noget som Akira ikke ville kunne, så vidt han selv vidste. Egentlig forsøgte han at ignorere Hoshi forsøg på at slippe væk og han sendte da også et koldt blik til Roia.. Det var ikke ligefrem hende, han var mest interesseret i.
Híroko fulgte med i deres samtale, men brød sig ikke rigtig om, at hun havde tænkt sig at tage dem begge. Hvorfor var det lige, at hun skulle sætte ham i et sådan dilemma, det var slemt nok for ham at opretholde den kontakt der var imellem Akira. For at sige det lige ud, så duede han ikke til forhold? Man kunne dog roligt fornemme på Híroko at hans temperament var ved at løbe af med ham, derfor endte det også med at han skubbede Hoshi tilbage mod akvariet og farede lige mod Rüki. I en fart, som kun var en dødsengel mulig.
"Du er gået for vidt, Rüki!"
sagde han irriteret og koldt, hvorefter han sigtede efter at få fat i hende og tvinge hende mod væggen i den anden ende af rummet. Forhåbentlig ville hans angreb komme bag på hende, ellers ville det næppe gå særlig godt.

[Akira Hachiro]

Akira havde håbet på, at hun havde taget Akira istedet for, men da hun først og fremmest sagde begge to, kiggede hun gennemborende på Rüki, "Så bid mig dog, hvis du virkelig er så sulten.

[/color]" mumlede hun koldt op i hovedet på Rüki, hun vidste godt det ikke var det mest smarte, men hvad skulle hun ellers gøre? Stikke halen mellem benene, og lade Hoshi stå i stikken? Næppe. Hun kiggede dog stadig på Rüki da hun viste Akira tænderne, men det gjorde egentlig ikke det store, eftersom hun var bange nok i forvejen. Hun fik dog et mere eller mindre chok da Hí begyndte på et angreb mod Rüki, hun forstod ikke helt hvorfor, det kom vel ikke ham ved, at Akira stod i sådan et dilemma? Men alligevel stod han jo også selv i et. Hun havde egentlig lidt fortrudt deres forhold, men hun vidste ikke om hun skulle slutte det mellem dem, eller ej. Hun kiggede på Hoshi, da hun blev skubbet væk.[/blockquote]

[Rüki Niko]

Hoshi rystede og da hun pludselig bare blev skubbet væk sad hun som forstenet på gulvet og rystede. hun så at Hiroko angreb vampyren og løb over til Akira og tog fat i hendes arm og hev i hende. "mor.... mor skal også ud... jeg ber dig..." hendes øjne var bedene og hun ønskede kun at blive redet med sin mor.

Ruki blottede tænder og så vredt da Akira og åbnede munden og hvæsede. "jeg vil spise englen men du er min snak og du skulle med mig hjem som TJENER" hun hørte pludselig en lyd og i det hun så op kom hiroko farende ind på hende og angreb hende. hun mærkede hvordan de farede mod en væg hun så væggen og før de nåede der til satte hun føderne i jorden. tog fat i hirokos arm der pressede på hende og lavede et sving så hun i farten kom ind under ham og kastede ham videre. det hele skete på et slit sekund. hun rejste sig op bag efter og tog sig om til hvor han havde presset. hun så mod ham med dræber øjne.

[Híroko Yúng]

Desværre for Híroko, så kunne han ikke tage sig af Roia, Hoshi eller Akira lige nu, da han havde kastet sig ud i et større problem end han plejede. Han så koldt på hende, da hun valgte at lave et modangreb, dog lukkede han blot øjnene og foldede sine vinger rundt om sig, så de kunne tage noget af faldet. Han ramte væggen og faldt stille og roligt til jorden.. Der gik noget tid før at vingerne foldede sig ud igen, så han kunne rejse sig op og slikke sig en smule om munden, eftersom at der var kommet en mindre rifte, samtidig med at den ene arm hang en smule. Dog tog han blot fat i den og gav den et mindre knæk, så den faldt på plads og han igen kunne benytte sig af den.
"Jeg er træt af, at du hele tiden skal hundse rundt med mig, som om jeg var din tjener.."
sagde han irriteret og koldt, hvorefter han foldede vinger helt ud og stillede sig klar, hvis hun nu skulle finde på at lave et mindre modangreb. Han lod blikket glide hen på Akira, men forventede ikke at han ville kunne få et blik tilbage.
"Sirenen får du ikke!"
sagde han koldt og lagde roligt den ene arm over den anden, imens at han lod blikket hvile på Rüki.

[Akira Hachiro]

Hun lod blikket glide hen på Rüki og Hí, men slap hurtigt blikket eftersom Hí faldt blikket over på hende, hun kiggede igen på Hoshi og gik med hende, for at finde en eller anden måde at få akvariet op på. Men hun vidste udemærket godt det ikke kunne lade sig gøre eftersom der var en sikker lås på, som hun så ovenpå. "Hoshi.. Låsen er for sikker.. Jeg aner ikke hvordan jeg kan ordne det..

[/color]" hun sukkede og bed sig kort i underlæben. Hun satte sig på hug ned til Hoshi og lod så blikket glide lidt rundt i hele lokalet. Hun fandt dog hurtigt Hís køkken, og fandt et eller andet og lave et lille snit på sig selv, hun vidste godt at Rüki ville kunne lugte det på et eller andet tidspunkt. Hun kiggede lidt rundt over det hele, og gik ud til Hoshi. "Gem dig.. Nu..[/color]" hun puffede til hende, hun skulle væk før eller siden Rüki angreb hende.[/blockquote]

[Rüki Niko]

Hoshi så på Akira og så ned i jorden. "der må være en nøgle... måske... måske en som han bruger til samme rum?" Hoshi ville bare ha sin mor ud. hun så at akira gik og skyndte sig efter. hun ville ikek lades alene. hun så hvad hun gjorde og rystede på hovedet. nej nej ikke det. det måtte hun ikke. at Hoshi skulle gemme sig var hun nærmest for bange til. hun så rundt og gik over til et skab og gik der ind og lukkede det næsten helt.

Ruki børstede sig ren og så på Hiroko og rystede på hovedet. "Tænk at du først har inset nu hvad du er for mig... du Hiroko er MIN... endten som frokost eller tjener. og det burde du vide" hun knækkede nakken og lugtede pludselig blod. hun begyndte så småt at grine.
"ser man det.. ser man det... kærlighed i luften. din lille sirene veninde ønsker vist at jage mig væk fra dig Hiroko... hun har snittet i sig for din skyld... nåårh"
hun blottede tænderne og man kunne se hvor vred hun var og hurtigt farede hun på ham og tog fat i hans vinger inde ved ryggen. hun hvæsede af ham og så vredt på ham. skulle hun mon tage sirenen for at drille ham? det kunne være sjovt. hun satte foden orden ligt i jorden og lavede et sving for at få ham ned i jorden. hun slap ham i det hun havde kastet og med en vampyrs fart var hun inde ved sirenen og tog om hendes nakke. "lad os slå en handel af. jeg lader den lille pige være... vis du viser mig Hirokos sande jeg" hun smilte og tog fat i akiras arm hårdt og løftede den så hun kunne slikke blodet væk og slap der efter igen. hun kunne klare sig længe uden blod.

[Híroko Yúng]

Híroko selv kunne ikke lugte noget blod, da hans sanser ikke var lige så udviklede som en vampyrs. Men han brød sig ikke rigtig om hendes ordvalg. Han var bestemt ikke hendes, det var i hvert fald ikke sådan han ville ende..
"Jeg orker det ikke mere.. Jeg klarede mig fint, før at jeg mødte dig.."
sagde han irriteret og lukkede i et kort øjeblik øjnene, da hun valgte at kommentere deres forhold, som hun jo egentlig ikke burde vide noget om. Og Híroko var egentlig ikke sikker på at Akira kunne finde på at gøre det for hans skyld, når han jo havde været sådan overfor hende, så hun tog med sikkerhed fejl. Han ville gerne have forhindret det næste i at ske, men var simpelthen ikke hurtig nok til at reagere på det. Derfor endte han med at ømme sig en del og krøb langsomt sammen på gulvet.. Efter noget tid valgte han at rejse sig op igen, selvom han havde svært ved at stå på sine ben og i det hele taget benytte sine vinger, så ville han ikke give op nu.
"Rüki!! Kom her din bangebuks"
råbte han koldt og forsøgte at bevæge sig hen mod køkkenet, men det var egentlig ikke helt så let igen, så han endte med at falde og ligge sig ned på gulvet. Vingerne kunne han ikke bruge, da hun nærmest havde revet i dem og hans ben var smadret, efter det mindre styrt ind i væggen.
*For helved da også..*
tænkte han irriteret og slog hånden hårdt ned i jorden foran sig. Det var virkelig noget der kunne få hans temperament frem i ham..