Is that the truth?

[Akira Hachiro]

Hun kiggede en smule rundt eftersom hun godt vidste, at manden kiggede på hende, men mest for mørket kunne hun ikke genkende Hí, og slet ikke den kolde stemme, han havde ikke været kold overfor hende, endnu. Hun kiggede en smule rundt, hendes hjerte bankede som en gal. Hun valgte dog at lade være med at sige noget, eller bare svare, hun gik en smule væk fra væggen og kiggede en smule på dørene, men hun vidste godt, at han kendte huset bedre end hvad hun selv gjorde. Hun åbnede den ene dør, og kiggede ind, og kiggede en smule på Hí, og gik ind i rummet og kiggede rundt, mørkt og dystert som alt andet, men alligevel synes hun, hun lige kunne se en skikkelse af en seng, og hun bed sig kort i underlæben, hvorefter hun listede under sengen, hun ville helst ikke ende i akvariummet. Slet ikke.. Hun ville i hvert fald heller ikke have den kolde tone.

[Roia Shui]

Roia så på ham da han kom med rebet foran hende. hun sank en klumb, hun ville bare rede pigens liv. da hi var væk så Roia ud af vinduet. "guder gi dem styrke til at komme ud her fra." hun så op mod lågen over hende. gid hun kunne få den op og komme ud og hjælpe dem. hun havde lyst til at skrige for at smadre glasset.

Hoshi hørte alt blev stille og havde lyst til at løbe ud og sige det ikke var hende for at blive hos sin mor. for ikke at miste sin change for at være sammen med sin mor men hun var stiv af skræk.

[Híroko Yúng]

Híroko stirrede lige mod skikkelsen og havde en fornemmelse af, at denne havde set ham og også hørt ham, men alligevel fik han ikke noget svar. Det var ikke ligefrem noget der gjorde ham mere glad, dog så han en anelse opgivende på personen, da denne bevægede sig ind på hans værelse.. Han sukkede lidt og lod sine vinger bærer sig hen mod døren, så man ikke ville kunne høre andet end nogle vingeslag, som kunne komme hvor som helst fra.
Døren skubbede han roligt op og lod blikket glide rundt. Det faldt først og fremmest på lågen, der førte ned i akvariet. En låge, som var låst med en meget sikker lås, ellers ville Sirenen sikkert være sluppet for længe siden.
"Det nytter ikke noget.. Jeg ved jo godt at du er herinde"
sagde han en anelse opgivende og lod sine fødder få fodfæste og lukke og låse døren efter sig. Desværre for ham havde han endnu ikke lagt mærke til at det i virkeligheden var Akira han jagtede. Så havde han muligvis reageret anderledes.. Eller? Han valgte at tænde et svag lys henne ved døren, som ikke ville kunne lyse hele rummet op. Gulvet var dog lavet af tykt glas, så man havde mulighed for at kigge lige ned i akvariet, noget som han ofte benyttede sig af. Han valgte også at holde øje med Roia.

[Akira Hachiro]

Hun sukkede kort, men eftersom hun fik noget støv på næsen gav det et nys fra hende, og blev egentlig enig med sig selv om at tvinge sig selv ud, fra sengen af. Hun bed sig kort i underlæben hvor hun lod sig selv komme ud fra stedet, hvor hun lod blikket glide ned i jorden, og prøvede på en måde at få en udvej, hun kiggede ned på sirenen, men hvorefter hun løb hen til døren og prøvede og få den op, og prøvede på en måde og låse op, men uden held, også mest fordi hun var i panik, og fumlede med det hele, og rystede. Hun havde dog ikke kastet et blik på Hí, hun havde dog bare kigget væk, for ikke at kigge på personen, som hun altid havde gjort det.

[Roia Shui]

ROia så op på lågen hvor at Pigen var og nu også ho. hun håbede pigen ville klare den. Roia svømmede op til luft holdet og så op dem hun kunne ikke nå op da det var højere ind hun kunne nå op til. hun håbede at han ikke fangede hende. hun bad til at hun slap vækk med hoshi. langt væk helst

[Híroko Yúng]

Et koldt smil gled over hans læber, da han hørte et mindre nys fra under sengen, derfor valgte han også at bevæge sig hen mod den, men blev en anelse overrasket over at skikkelsen lige pludselig farede mod døren, som om han lige pludselig var gået i stå. Han vendte sig dog mod døren og gik lige pludselig i stå.. Akira.. Hvorfor befandt hun sig dog her. Hvad skulle han nu stille op, han kunne umuligt være flink overfor hende, så længe at Sirenen havde mulighed for at holde øje med ham.. Han rystede en smule på hovedet og forsøgte at samle sig selv.
"Beklager, men døren er låst, så du slipper ikke ud herfra, før at jeg siger til.."
sagde han koldt og lod i et kort sekund sit blik glide ned mod Roia, da tydeligvis var meget opmærksomme på dem. Dette ville helt klart give bagslag.. Men hvad lavede hun egentlig her? Og hvorfor var det at Roia havde holdt hende hemmelig? Mon Roia troede at Akira ville kunne slippe hendes datter fri, hvis dette var tilfældet, så så det ikke særlig godt ud.

[Akira Hachiro]

Hun hørte egentlig godt stemmen, men hun kæmpede stadig, men alligevel stoppede hun op da hun hørte stemmen, hvad var det her for noget? Hun vendte sig ikke om. Svarede heller ikke, hun var mundlam. Hun vidste faktisk ikke hvad hun skulle stille op? Skulle hun gå hen og kysse ham? Nej. Det ville da virke forkert? Hvad skulle hun egentlig lige præcis gøre? Hun vendte sig alligevel om og kiggede på ham, og åbnede munden og skulle til at sige noget. Hun stod op af døren som om hun var klistret fast til den, men hvad kunne hun gøre? Hun kunne jo ikke gøre noget. Hun kiggede bare på ham, som om hun var dum, som om hun ikke fattede ordene. Hun stirrede bare. Hun var jo ikke bange for ham - hun var bare... fortvivlet. Det her var et andet synspunkt på ham, end hvad hun havde før. Hvad skulle hun nu? Stikke af? Råbe af ham? Hun kunne ikke engang selv finde ud af om hun var sur på ham, eller irriteret? Hun var sådan set bare forvirret.

[Roia Shui]

Roia så på dem og kunne godt fornemme at de havde mødt hinanden eller set hinanden før. det kunne hun nærmest se på ham. hun så på dem og så at pigen bare stod stille. hun så på hende og tænkte over hvad hun skulle gøre.
"Pas på... det er ham som har fanget mig her i." hun håbede at pigen ville prøve at få paniken væk og få døren åben og stikke af. hun ville ikke ha pigen ofrede sig vis dt var udødvendigt. hun ville ikke ha nogle liv skulle tabes.

[Híroko Yúng]

Det at hun valgte ikke at sige noget, tog han ikke som noget specielt godt tegn. Han valgte at lade sit blik glide ned på Roia, der tydeligvis forsøgte at advare Akira om hvem han var. Men det vidste hun jo allerede? Men det kunne jo godt være, at hun ikke ligefrem havde regnet med at det var på denne måde. Han lod sine hænder glide ned i lommerne og tog en nøgle op og kastede den over til hende. Det var nøglen til døren.. Han havde ikke ligefrem lyst til at skulle forklare sig selv lige nu. Han håbede blot at hun ikke havde fundet ud af, at han faktisk holdt en mindre pige fanget.
"Smut!"
sagde han koldt og vendte roligt ryggen til hende.. Han vidste faktisk ikke hvad han skulle stille op lige nu, dog lod han sit blik glide ned på Roia, hvorefter han sendte hende et gennemborende blik, da han blot ville have hende til at tie stille. Hans vinger forsvandt ind i ryggen på ham og efterlod nogle større huller i hans skjorte. Dog valgte han ikke at tage sig af det. Híroko endte med at sætte sig ned på sengen, dog holdt han stadig rebet i hånden. Skulle han bide hende bare for at overbevise Roia om, at der ikke var noget imellem dem?
Han rejste sig lige pludselig op og tog et fast greb om rebet og gik mod hende med et koldt blik i øjnene. Han kunne ikke lade dette ødelægge hans ry. Hvis det først kom ud, så ville det være som at skyde sig selv i foden. Han blev bare nød til at overbevise Roia om at han ikke var blødsøden, for hvis hun nu blev solgt, så skulle det jo nødigt komme ud.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede bare på nøglerne, var det alt? Var det virkelig alt? Men da hans kolde tone kom fra ham vidste hun, at hun nok måtte gøre det, uden konflikter. Hun samlede nøglerne op og fik dog lige låst op hvorefter han rejste sig fra sengen af. Hun svarede dog ikke, men kiggede bare koldt på ham, hun vidste godt, det var for at redde hans egen røv for at sirenen ikke skulle sladre. Da hun åbnede døren gik hun ud af døren, og smækkede den egentlig på en måde lige op i smasken på ham, måske var det ikke særlig pænt gjort, men hun måtte få barnet ud. Hun løb hen af gangen hvor hun åbnede skabet og hev barnet ud derfra, og på en måde løb ned af trappen, men snublede, hun vidste at hvis hun ikke gav slip på barnet ville den få mest skade, så hun valgte at slippe, og endte egentlig selv nede i enden af trappen. "For helvede![/color]" mumlede hun godt og grundigt for sig selv.

[Roia Shui]

Roia havde allerede set at der var noget mellem dem men hun ville ikke sige det... hun havde jo selv haft et hemmeligt forhold engang.hun så på sceneriet og så på hiroko med triste øjne og log sig synke.
Hoshi var helt stille i skabe da pigen kom og tog hende. hun holdte om pige og mærkede pludselig at de faldt. nok slap pigen Hoshi men hun holdte fast og brugte alle sine krafter hun havde tilbage på at baske hårdt med vingerne så de fløj ned af trappen men ikke landte hårdt men mere som vis man stod på skøjter og faldt på røven så det bare var sådan et lille bumb. hun så på pigen og prøvede at hive hende op. "min mor klare sig... ikke også"hviskede hun og så mod akvariet hvor Roia så på dem med håbefulde øjne. mest håb om at de slap ud og kom i sikkerhed.

[Híroko Yúng]

Det var svært for Híroko at tage den rette beslutning i denne situation og mon ikke han var på vej mod den forkerte, da han først valgte at gå imod hende med rebet.. Han så til sin overraskelse at Akira havde fået fat i pigen, ikke ligefrem noget der fik ham til at slappe yderligere af. De sorte vinger dukkede endnu en gang op, da han fløj ned af trappen og hen over hovedet på dem til døren.
"Hun bliver her.."
sagde han mere eller mindre irriteret, da han ikke selv mente at et ville være særlig smart at lukke hende ud. Han stod en smule med armene over kors og forsøgte at overbevise Akira om at lade pigen være. For et split sekund gled hans blik over på Roia, der tilsyneladende havde fået et mindre håb om at se sin datter fri.. Det var dog ikke noget som passede han, da han valgte at gå efter den lille pige med rebet.

[Akira Hachiro]

Hun så på Hoshi, og lod blikket glide op på Hí bagefter, hvorefter hun rejste sig. "Det håber jeg.

[/color]" sagde hun kort til Hoshi, hvorefter hun henvendte sig til Hí. Hun trak roligt Hoshi bag ved sig, og kiggede koldt og irriteret på ham. "Vil du virkelig skade et barn, ved at holde hende inde i et mørkt rum? Hvor er du barmhjertlig. Og mig..[/color]" hun lukkede dog munden, før hun i det mindste sagde noget dumt. Hun havde ligefrem ikke lyst til at sige mere dumt, selvom det sikkert skete. Hun forstod det ikke.. Hun valgte at tro på ham, hun valgte at tro på en mindre løgn han havde givet hende. "Så du fanger nogen i min race? Har du så også tænkt dig at låse mig inde, og sælge mig videre? Tænk at jeg troede på dig..[/color]" hun halvråbte inden hendes stemme knækkede, og fandt ud af hun havde rykket sig frem mod ham, og stukket ham en lussing. "Men så fang mig dog, sælg mig. Jeg har jo fundet ud af din rigtige side.[/color] hviskede hun kort, og lod stadig Hoshi være bag hende, hun håbede dog stadig at Hoshi kunne slippe, hun havde ligefrem ikke lyst til at alle sammen var fanget. Hun kiggede gennemborende ind i hans øjne.[/blockquote]

[Roia Shui]

Roia havde set hvordan Hi hade set på hende. hun kunne ikke komme ud så hun kunne ikke gøre noget. hun svømmede mod glasset og så på seneriet. hun så mod Hoshi, Hoshi stod skræmt bag pigen uden at rykke sig. hun så på dem og da pigen gik frem trak hoshi sig tilbage. hun ville ikke tættere på. hun så mod akvariet og løb over til det og lagde sine hænder på det og så på sin mor. Hoshi hørte hvad der blev sagt og så mod pigen. var hun lige som hoshis mor. sirene. noget som Hoshi aldrig blev. hendes vinger gjorde hun ikke kunne leve i vandet så hendes gener havde blevet som hendes mor.

[Híroko Yúng]

Egentlig burde han ikke være dukket op, han burde være blevet ude, så han i det mindste ikke var havnet i dette dilemma.. Noget kunne nemlig tyde på, at Akira ikke bare ville lade dette ligge og han var ikke ligefrem typen der lod folk gå, når de først var blevet fanget. Egentlig skulle han ikke bruge pigen til noget, men det ville også være helt forkert at lade hende gå? Híroko så ikke rigtig ud til at vide, hvordan han skulle forsvare sig selv, selvom Akira jo godt vidste, hvad han fik tiden til at gå med. Men det var åbenbart ikke gået op for hende endnu. Han valgte at ryste en smule på hovedet.
"Jeg kan ikke bruge den lille tøs til noget.. Hun er her bare, så hun ikke render over til Iméra og sladrer.."
sagde han irriteret og sukkede kort, før at han lod blikket glide over på akvariet, men vendte efterfølgende tilbage til Akira. Han knurrede hænderne sammen rundt om rebet, så man senere ville kunne fornemme nogle mærker. Han var sur og frustreret. Dette var jo hans måde at overleve på, det var hans måde at få penge til at leve for. Men det kunne hun ikke acceptere.
"For helved.. Akira.. Du har jo hele tiden vidst, hvad mit arbejde gik ud på, men nu hvor du ser det hele med dine egne øjne, så stikker du halen mellem benene og lader det hele gå ud over mig?"
sagde han koldt og lod rebet skifte fra den ene hånd over til den anden. Han lod blot pigen flygte over til hendes mor, men valgte efterfølgende at læne sig tilbage mod døren og kigge på Akira.. Hans blik var ikke rigtig til at finde rundt i lige nu, da han ikke selv vidste hvad han skulle føle lige nu.
"Jeg ønsker ikke at fange dig.. Men hvad vil du have mig til at gøre? Finder mine kunder først ud af, at jeg har ladet 2 Sirener slippe fri, så ender det bare galt.. Rüki flår hovedet af mig!"
sagde han dybt frustreret og lod rebet ramme jorden.. Han orkede det ikke mere. At skulle forsvare sig selv var ikke noget han var van til.