What a day.

[Híroko Yúng]

Híroko rystede en anelse på hovedet, da han jo kun kunne give hende ret, for det var hvad hun havde. Det morede ham dog en smule, at se hende bøje sig for hans beslutning. Han havde dog ikke tvunget hende til at give ham sin vilje, men alligevel morede det ham, at han fik sin vilje. Men hvem ville ikke også gerne have sin vilje en gang imellem? Specielt en som Híroko.
"Jeg kan desværre ikke gøre for det, når jeg først har sat noget i hovedet, så er det svært at få ud"
sagde han med et roligt smil over læberne og trak let på skulderne. Det var egentlig ret tydeligt for ham at se, at hun faktisk havde fået et mindre chok af hans bevægelse, men havde hun haft noget imod det, havde hun nok trukket sin hånd til sig?
"Du siger vel ikke, at du så småt er ved at forstå min tankegang"
sagde han lettere forundret, men med et drilsk smil over læberne. Da det vel ikke var så svært at forstå hans tankegang, hvis man først havde været i selskab med ham i noget tid, så ville det endda komme naturligt. Han tilbød hende roligt sin arm, så de kunne begynde at sætte kursen ind mod Katsu. Hans egen mening var nok, at det ville blive meget underholdende at se hende i et stuepige kostume bare for et øjeblik.

[Akira Hachiro]

Hun grinede kort. "Tja, sådan er det nogen der har det.[/color]" hun smilede kort, og havde egentlig ikke noget i mod at stå her med ham, men alligevel kunne det være sjovt og se hende i sådan uniform som stuepige. "Det tror jeg, men jeg ved det ikke.[/color]" hun smilede drillende, og rettede en gang på hendes ene hårtot som faldt ned i det ene øje på hende. "hvad ville du egentlig gøre, hvis det var jeg var Sirene?[/color]" hun spurgte dog bare af nysgerrighed, bare for at vide, hvad han ville gøre ved hende, hvis han opdagede det på et tidspunkt.

[Híroko Yúng]

Híroko nikkede roligt og kunne ikke skjule et mindre smil, som langsomt sneg sig hen over hans læber. Hans blik forlod ikke hende i et sekund.
"Beklager"
sagde han lettere undskyldende, som om han faktisk forsøgte at sige undskyld for sin tankegang og handlinger, men det var der vel ikke nogen grund til endnu. Dog var han en smule målløs til hendes spørgsmål og han vidste udmærket godt, at han blev nød til at overveje sit svar nøje, medmindre at han var ligeglad med hendes mening, hvilket han ikke var lige nu.
"Egentlig burde jeg fange dig, men jeg kan sagtens gøre en undtagelse, hvis jeg føler at andet er bedst. Bare fordi jeg lever for at fange Sirener, så betyder det ikke at jeg fanger dem alle"
svarede han ganske roligt og var da også ganske overbevisende, fordi det var sandheden. Hans blik gled langs med stien, som ville lede dem direkte hen til Katsu, medmindre at hun havde ombestemt sig.

[Akira Hachiro]

Hun smilede, og bed sig blidt i underlæben. "Du behøver ikke at sige beklager.[/color]" hun grinede en smule, og bed sig blidt i underlæben, hun vidste slet ikke om hun skulle sige at hun var en Sirene eller ikke, det ville nok en smule komme bag på ham, og hun kiggede en smule på ham, og gik ud fra hans arme, og en smule væk fra ham. "Det er bare noget jeg gerne vil fortælle dig.[/color] hun sukkede dog kort, og vidste egentlig ikke om det ville være det bedste for hende, enden ville han fange hende, eller også ville han lade være, men hun vidste ikke helt, en af de ting det kunne være. "Jeg er, en Sirene.[/color]" hun kiggede dog ikke på ham, da hun sagde det.

[Híroko Yúng]

Smilet på hans læber forsvandt roligt, før at han nikkede til hendes kommentar, dog var han ikke helt sikker på, hvad der foregik i øjeblikket. Forsøgte hun at få hans koncentration væk fra stuepige kostumet, ved at forstyrre ham med sandheden omkring hende? Han spidsede dog roligt ører, da hun havde noget at fortælle ham, men han havde nok aldrig selv gættet det, så det kom tydeligvis meget bag på ham, det hun fortalte, som var det ingenting?
"Øhm, du laver sjov ikke?"
sagde han tydeligvis undrende, da han ikke rigtig vidste om han nu også skulle tro på hende, eller om hun blot ville se, hvordan han ville reagere på det. Altså teste, det han lige havde fortalt hende. Dog nikkede han roligt og foldede hænderne foran sig, imens at vingerne lagde sig ind til hans ryg.
"Så du siger altså at du er Sirene, og det vælger du at fortælle en Sirene fanger? Men jeg ønsker ikke at fange dig, da jeg helst ikke vil ønske vores bekendtskab eller venskab"
sagde han ærligt og bukkede kort hovedet ned mod jorden, før at han rettede sin opmærksomhed mod hende igen. Det var enten modigt eller dumdristigt at fortælle ham sandheden. Men mon ikke han havde fundet ud af det på et eller andet tidspunkt.

[Akira Hachiro]

Hun vendte sig roligt mod ham, og kiggede roligt ned mod jorden. "Nej, det gør jeg ikke.Jeg stoler på dig, jeg ville bare af med sandheden, du ville jo nok finde ud af det før eller senere..[/color]" hun sukkede lidt og bed sig i underlæben, der var jo en grund til, at hun opførte sig sådan sidst gang, det var ikke ligefrem hendes yndlings emne. men hun bed sig kort i underlæben, imens hendes blik var fæstnet til jorden, hun smilede kort da han sagde det. "Det er jeg glad for. Men skulle vi ind til Katsu?[/color]" hun smilede kort, og et lille blik gled op på ham, men alligevel kiggede hun ned igen, det var egentlig svært at kigge på ham lige nu. Hun bed sig blidt i underlæben, og sukkede en enkelt gang, hun ville bestemt ikke miste deres venskab, og der var også en grund til hun fortalte ham det, kun for at være ærlig, for hun kunne ikke leve på en løgn. Det havde hun aldrig kunne.

[Híroko Yúng]

Det undrede ham en smule, at hun faktisk bare gerne ville fortælle sandheden til ham. Men samtidig var han bare glad for at hun overhovedet kunne stole på ham. Der var ikke mange som faktisk turde stole på en dødsengel, hvilket der jo også var en grund til. Nok var Híroko ærlig lige nu, men det kunne sikker godt ændre sig?
"Egentlig et meget klogt valg, jeg ville næppe have taget det så pænt, hvis det var en information, jeg bare faldt over"
sagde han drillende, selvom der egentlig ikke lå det helt store i hans ord. Det var blot for at gøre hende opmærksom på, at han nok næppe altid ville være så venlig mod hende. Han nikkede roligt til hendes spørgsmål, men lod sine vinger ligge ind mod hans ryg, det var jo ikke sikkert, at hun ville flyve til Katsu, man kunne jo sagtens nyde sine omgivelser fra jorden.
"Lad os gå"
sagde han roligt og tilbød hende sin arm, før at han vendte hovedet i retning mod Katsu og ventede blot på at hun enten ville tage hans arm eller bevæge sig mod Katsu.

[Akira Hachiro]

Hun bed sig i underlæben, og tog sig roligt sammen til at kigge op på ham, og hun smilede kort. "Jeg er glad for, at du tager det på en god måde.[/color]" hun smilede roligt, og sukkede en smule lettende - det var dejligt, at man endelig kunne stole på en, udover Miro. Hun havde aldrig rigtig tænkt over, hvis han egentlig skiftede mening, og så narrede hende i stedet for, og fangede hende? Hun kiggede lidt på hans arm, da han tilbød den, men hun tog blot imod den, og begyndte dog helt stille og roligt og gå mod Katsu, og lod blikket glide lidt rundt på alle træerne, som egentlig bare stod som de gjorde, hun havde altid hadet at gå selv i dette område, men alligevel havde hun ikke gjort noget ved det når hun endelig opholdt sig i skoven, og kiggede roligt op på Híroko, og bed sig i underlæben. "Er du sikker på, du vil til Katsu?[/color]" hun smilede drillende, men på en måde en lille smule charmerende, hun lod sin ene hånd glide mod et træ, som man egentlig bare gik forbi.

[Híroko Yúng]

Egentlig burde han slet ikke behandle hende på denne måde, og da slet ikke nu hvor han vidste at hun var Sirene. Den race, som han nærmest havde brugt hele livet på at fange og sælge til højst bydende, men der var et eller andet som havde ændret sig.. Det kunne umuligt være Híroko selv, der havde ændret sig, men på den anden side, ville han næppe indrømme hvis det var tilfældet. Men på et mindre punkt havde han ændret sig, for han var jo ikke faret over hende, for at gøre hende til sin fange, nej han behandlede hende ordentligt? Noget der var sjældent i Nýchta.
"Det ville måske komme bag på mange, men man har da lov til at gøre en undtagelse en gang imellem"
sagde han med et drillende smil på læben, før at han lod blikket glide langs med den smalle sti, hvor man for enden kunne fornemme et mindre form for lys, der med sikkerhed ville blive kraftigere med tiden, så snart at de ville komme tæt nok på Katsu, dog stoppede han roligt op og vendte sig mod hende, da hun spurgte ham, om han nu også virkelig ville til Katsu.
"Medmindre at du kender en anden måde, hvorpå vi kan skaffe dig et fint stuepige kostume på, så bliver vi da nød til at tage til Katsu"
sagde han med et charmerende smil på læben og lagde roligt armene over kors, for ligesom at sige, at han mente hvert et ord, selvom glimtet i hans øjne godt kunne tyde på noget andet.

[Akira Hachiro]

Hun undrede sig en smule over, hvorfor han egentlig ikke bare gjorde hende til en fange, men alligevel var hun glad for det - hun følte sig glad og lykkelig, kun fordi hun i det mindste havde fundet en ven, en hun endelig kunne fortælle ting til, eller det håbede hun i hvert fald - det ville nok ikke være så smart, hvis han endelig fangede hende, og så han havde alle informationer om hende? Hun bed sig i underlæben, kun ved tanken om det. "Det er jeg glad for.[/color]" hun smilede roligt, og hun gik dog stille og roligt, kun i håb om, hun kunne trække tiden lidt ud - bare fordi hun egentlig ikke gad at finde et stuepige kostume, hvorfor skulle det nu også ske? Det var også hende selv, som havde bragt det på banen, så egentlig kunne hun takke sig selv for hans idé. "Jeg giver op.[/color]" hun smilede drillende, og skubbede blidt til ham, og gik en smule væk fra ham, men satte så kort i løb, og løb en lille smule foran ham, og dog bare gik helt stille og roligt foran ham, et stykke, forsjov vrikkede hun med røven, dog ikke særlig meget, men kunne ikke lade være med at grine kort.

[Híroko Yúng]

Der var sikkert mange ting, som ikke ville være muligt at forklare og nogle gange var det bare en dødsengels opførelse, som til tider godt kunne bag på folk, men man havde vel lov til at overraske en gang imellem. Dog var det heller ikke sikkert, at hun ligefrem ville være i sikker hos ham eller bare i hans selskab, man kunne jo aldrig vide, om han lige pludselig ville ændre mening?
"Det er jo egentlig helt op til dig, om du vil fanges eller ej."
sagde han med et drilsk smil på læben, da han jo ikke rigtig havde mulighed for at læse hende ned til mindste detalje, selvom han havde haft rig mulighed for at gøre det. Men hendes selskab havde ikke givet ham lysten til at vide alt om hende, også derfor at han ikke selv var faldet over den mest vigtige information. Men det havde jo egentlig ikke været så vigtigt igen, da han jo ikke ville fange hende eller bruge hende som en slave?
"Hvorfor giver du?"
sagde han med et drillende og lettere undrende smil på læben. Dog valgte han at følge hendes bevægelser, da hun først satte i løb foran ham og valgte at søge en anden form for opmærksomhed, end hun hidtil havde formået. Selvfølgelig kunne hans blik ikke undgå at glide ned mod hendes drillende bevægelser.

[Akira Hachiro]

Hun grinede dog bare lidt, og vendte sig mod ham, da det egentlig var at hun var lidt foran ham, og bare gik baglæns nu. Og bed sig lidt i underlæben, og havde et lille glimt i øjet, men dog vendte hun sig igen. "Jeg tror, at jeg springer over, jeg vil ikke fanges.[/color]" sagde hun, uden at kigge på ham, men dog stadig bare gik videre et lille stykke foran ham, indtil hun vendte sig imod ham. "Jeg vil ikke prøve at overtale dig længere, for det virker jo egentlig ikke så særlig godt, siden du så gerne vil se mig i det kostume.[/color]" hun smilede en anelse charmerende, og gik baglæns igen, dog var han kommet lidt tættere på hende, og nu gik hun jo egentlig heller ikke særlig hurtigt. Hun kiggede dog bare op mod hans øjne, egentlig kun for at få øjenkontakt.

[Híroko Yúng]

Híroko rystede en anelse på hovedet af hende, fordi hun valgte at grine af ham, men alligevel regnede han ikke med at hun grinede af ham? For hvad havde han helt præcist gjort forkert? Selvfølgelig kunne det være, at han ikke ville indse det. Det gjorde ham egentlig ikke så meget, at hun valgte at gå foran ham, det var jo kun til hans egen fordel.. Han havde derfor mulighed for at tjekke hendes figur lidt ud, forhåbentlig uden at blive alt for hurtig opdaget.
"Forstår jeg godt, selvom du næppe ville blive behandlet, som alle andre.."
sagde han med et drilsk glimt i øjet. En ting var sikkert, han ville nok næppe overveje at sælge hende videre, på grund af hendes personlighed og fremtoning, som fangede hans opmærksomhed meget efterhånden, som deres møde skred mere og mere fremad. Han lagde roligt armene over kors og kunne ikke lade vær med at grine en anelse af hendes beslutning. Han følte på en måde, at han havde vundet denne gang.
"Du bragte det selv på banen, så jeg er da en anelse uskyldig. Samtidig må du da kunne forstå at jeg er en dreng, så visse tanker ryger ikke ud af mit hovede igen"
sagde han med et drillende smil på læben, bare for at se hvordan hun mon ville reagere på det. Stien virkede pludselig smallere, men det var ganske naturligt, da det kom til en mindre bro hen over floden. Men der var vel ikke grund til bekymring, da broen havde været der i lang tid og ikke havde vist tegn på forrådnelse, så den skulle nok holde til dem.

[Akira Hachiro]

Hun smilede kort, det var ikke fordi hun var helt vild med at skulle i et kostume og slet ikke fordi hun mest ville være bange for, at føle sig krænket, dog kun fordi hun aldrig nogensinde ville sætte sig ind i kostumer, og slet ikke fordi hun var tilfreds med hendes egen krop. "Hvad mener du med det?[/color]" hun smilede en lille smule sødt, og så alligevel en del charmerende, hun stoppede med at gå, og egentlig så lidt tænkende på ham. Hun ville gerne vide, hvorfor hun ikke ville blive behandlet som andre, hun vidste jo heller ikke på nogen måde om hvordan han behandlede alle andre? Godt eller skidt?
Hun lod blikket glide en smule ned af ham, men så roligt op ind i hans øjne. Hun elskede at være sammen med ham, kun fordi hun kunne være sig selv, men hun ville stadig tvivle på, om hun kunne stole på ham eller ej. "Jeg håber du kommer til at kunne lide mig i kostumet så.[/color]" hun smilede charmerende, dog kun for sjov, og blinkede drillende med det ene øje. De stod egentlig ikke langt fra broen, men hun prøvede egentlig bare at trække tiden ud.

[Híroko Yúng]

Mon han nu også skulle have været ærlig lige netop på det punkt, det kunne godt være en smule afslørende, men nu var det sket. Han valgte at smile en anelse over hendes spørgsmål, da han forsøgte at trække tiden ud. Híroko kunne ikke lade vær med at grine en anelse af hendes spørgsmål, han var i hvert fald ikke i tvivl om, at hun var en nysgerrig kvinde.
"Jeg personligt kunne aldrig finde på at behandle dig, som skidt, for at sige det lige ud"
sagde han med et let smil på læben. Forhåbentlig ville hun ikke tage det for voldsomt, at han valgte at bruge ordet skidt. Men det var jo sådanset den bedste måde at gøre tingene helt klart for hende. Nu vidste han jo også en hel del om hende, så det ville sikkert ikke være alt for smart at gå for meget imod ham, da det ville være meget let at starte et rygte i dette land. Han stoppede roligt op i det sekund, hvor hun valgte at stoppe op. Dog havde han godt lagt mærke til at de ikke var særlig langt væk fra broen, der gik over floden og forbandt dem med byen på den anden side.
"Jeg er da bare glad for at du deler nogenlunde samme mening, som mig.. Men du skal nok selv få lov til at vælge et. Andet ville jo være ondt"
sagde han med et drillende smil og lagde hovedet en anelse på skrå for at vise hende, at han godt havde lagt mærke til at det var ved broen. Så ville der næppe gå særlig lang tid før at de ville ankomme til byens centrum.
På den anden side at broen kunne man svagt ane nogle skikkelser, der tydeligvis havde retning mod broen for at gå over den. Híroko virkede helt roligt, selvom det ikke virkede til at være nogle rare typer, der snart ville bestige deres vej. Dog valgte han at lade sit blik glide tilbage mod Akira.