What a day.

[Híroko Yúng]

Om den tidligere situation bare var til at glemme, vidste han ikke, men alligevel han dog glad for at få svar på, hvorfor hun lige pludselig havde stilt sig i forsvars position. PÅ den måde virkede det, da også kun i orden at hun var faret sådan op, selvom det havde været lettere med sandheden selv? Et mildt smil gled over Híroko's læber, hvorefter han drillende tog en skridt af gangen, og ind imellem hvert skridt så han en smule nervøs på hende, for at give udtryk for at han var bange for at hun måske ville bide alligevel, men det var simpelthen bare for at drille og more sig.
"Det kunne jeg jo heller ikke vide noget om"
sagde han med et svagt træk i ansigtet, hvorefter han tog hånden op til hovedet og kørte fingerne igennem håret for at ende med at klø sig en smule i håret, bare for at bekræftet situationen.

[Akira Hachiro]

Hun rystede på hovedet. "Nej, hvor skulle du vide det fra.[/color]" hun smilede roligt, men blev hurtigt et drillende smil, nu hvor han kun tog et skridt af gangen, så hun drillende på ham, og hoppede på ham og bed ham i kinden, blidt og dog ikke hårdt - hun ville jo ikke ligefrem have at det skulle gøre ondt på ham, hvis det gjorde, var det i hvert fald ikke meningen. Hun grinte en smule, og bed ham stadig i kinden, mens et lille blik ramte træet bag ved dem, og hun tog blidt og roligt fat om hans nakke, bare sådan så hun ikke skulle falde ned fra ham igen - ville måske se lidt dumt ud, at en som var mindre end ham selv stod på tær, og bed ham i kinden, og måske ville det heller ikke se normalt ud, men hun kunne nu ikke lade være med at grine ved tanken.

[Híroko Yúng]

Stemningen var lige pludselig blødet op igen og det fik blot et smil frem på Híroko's læber, da det lettede ham en del. Han grinte en smule af hendes kommentar, selvom hun jo havde ret. Han kunne jo umuligt vide alt om alle, det ville i hvert fald ikke være til at holde styr på. Noget der kom bag på ham, var at hun lige pludselig kom farende mod ham, men alligevel endte han med et stå med åbne arme og nærmest tage imod hende. Dog blev han en smule forbavset, da hun bed ham i kinden.
"En der er sulten?"
sagde han lettere forbavset, men også drillende, da det faktisk bare morede ham. Efterfølgende lagde han også roligt armene om hende for at holde hende ved sig, så hun ikke bare lige pludselig kunne stikke af igen. Man kunne jo aldrig vide om han på et tidspunkt ville lukke noget forkert ud af munden? Híroko forsøgte jo bare at være sig selv, bortset fra tankerne om at fange Sirener, som han havde skubbet til side for at nyde hendes selskab igen.

[Akira Hachiro]

Hun stoppede med at bide ham, det ville måske se lidt dumt ud. Hun rystede let på hovedet. "Nej er ikke sulten. Men det kunne have været.[/color]" hun smilede drillende, og stod dog bare i hans arme, og slap ham om nakken. Hun smilede drillende, og stod dog bare der, tæt på ham, fordi han holdte hende, så hun ikke skulle stikke af måske? Hun vidste det ikke helt, men havde heller ikke tænkt sig, at spørge. Hun kiggede roligt på ham, og bed sig i underlæben. "Må jeg så godt, komme fri nu?[/color]" hun smilede uskyldigt, som om hun egentlig ikke havde gjort noget, selvom hun havde. Hun kiggede dog ham ind i øjnene, med store hundehvalpe øjne. Det var ikke fordi, at hun troede det hjalp, men hun ville da forsøge, kun for at have det måske lidt morsomt. Hun lod hans duft ramme hende, og hun havde dog ikke lige duftet til nogens duft, som hans. Hun kiggede dog stadig på ham, med hundehvalpe øjne og et uskyldigt smil. Hun fjernede en hår tot fra hendes ansigt.

[Híroko Yúng]

Det lettede en smule, da han ikke længere kunne mærke hendes tænder mod hans kind, selvom det ikke havde været så slemt igen. Kun underligt? Híroko smilte en smule af hendes kommentar og rystede roligt på hovedet med et drilsk smil på læben. Da hun slap ham valgte han også roligt at sætte hende ned, da hun tilsyneladende også gerne ville have fast grund under fødderne igen.
"Du har da aldrig været fanget"
sagde han drillende og lod den ene hånd glide op til den kind, hvor hun nærmest havde bidt sig fast tidligere. Det var ikke fordi det gjorde ondt, det var bare for at drille hende en smule, selvom han ikke kunne undgå at grine lidt, da han så hendes hundeøjne.
"Jeg vidste slet ikke at du kunne se så uskyldig ud."
drillede han med et lumsk smil på læberne. Stille og roligt gled hans hænder ned i lommerne, hvorefter han blot så mere rolig og afslappet ud. Det var også det han var, selvom han jo godt vidste, at han på et tidspunkt blev nød til at forlade hendes selskab for at komme videre, men nu ville han nøde det fuldt ud. Hendes selskab.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede blot på ham, da han satte hende ned, og smilede drillende. Hun bakkede dog lidt væk fra ham, da hun ikke ville stå alt for tæt på ham, det var måske heller ikke ligefrem det hun ville. "Så er det med at fange Sirener, er det, det eneste job du har?[/color]" hun smilede kort, og lod blikket glide op i hans øjne. Hun smilede. "Jo, ingen problemer, havde du ikke forestillet dig, en pige som mig være uskyldig?[/color]" hun smilede drillende, og hun lagde sine arme over kors.

[Híroko Yúng]

Selvom Híroko ville have kræfterne til at holde hende oppe i meget længere tid, så blev han jo også nød til at lytte til hendes ønske, det ville næppe være særlig smart at blive uenig med hende igen. Det var jo ikke sikkert at det ville gå lige så let næste gang? Selvfølgelig havde han lov til at håbe på det, for han var bestemt ikke fejlfri, så på et tidspunkt kunne han sagtens træde ved siden af. Híroko så en smule undrende på hende, da han hørte hendes spørgsmål, det kom en smule bag på ham, at hun faktisk bragte det på banen.
"Lige for tiden er det i hvert fald det eneste, jeg beskæftiger mig med"
svarede han ærligt med et blidt smil på læberne og rystede dog en anelse på hovedet, da hun mente at hun sagtens kunne være uskyldig, men det var han dog ikke helt enig i.
"Jeg er desværre lidt i tvivl om det, du virker overhovedet ikke uskyldig, lille Akira"
sagde han med et drilsk og lettere frækt smil på læben, bare for at være en smule imod hende. Han valgte roligt at bevæge sig en smule tættere på hende.

[Akira Hachiro]

Hun smilede kort, og nikkede. "Jeg har ikke noget job, udover at være tjener altså.[/color]" hun smilede, og stillede sig ind foran ham, helt tæt, og stillede sig på sine tær. "Kaldt du mig lille?[/color]" hun smilede, og bed sig i underlæben, og smilede drillende. Hun var kommet en smule højere op, så hun ikke så særlig lille ud længere, men var i hvert fald op til hans næse måske. Hun kiggede ham ind i øjnene, og lod en finger glide op på hans hage. "Jeg synes ellers ikke, at jeg er lille?[/color]" hun lod et lille charmerende smil komme på læberne, og hendes uskyldige blik kom igen. "Hvorfor mener du, jeg ikke er uskyldig?[/color]" hendes charmerende smil, var stadig på læberne, og hun lod hendes finger glide væk fra hagen, og lod langsomt falde ned på hendes side igen.

[Híroko Yúng]

Híroko så en smule undrende på hende, mente hun ikke selv at hendes tjener job var et job? Det lød egentlig en smule underligt, men det måtte jo være hendes egen bedømmelse. Dog valgte han at stikke hende et mindre smil, men med et eftertænksomt smil på læben.
"Jeg vil nu mene at tjener, kan man godt betegne som et job"
sagde han med et smil på læben og kunne ikke lade vær med at grine en smule, da hun rejste sig op på tæer. Det var da en smule morsomt, at hun forsøgte at komme op på højde med ham bare fordi hav havde kaldt hende lille. Han valgte dog at drille hende en smule ved at gøre sig endnu højere og nikke en smule til, at hun var lille.
"Jeg synes at du er lille, men ikke uskyldig, du har jo næsten lige bidt mig i kinden"
sagde han med et smil på læben, så hun i det mindste kunne være sikker på at han ikke var sur over at hun havde gjort det, men at det faktisk bare morede ham en smule.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede ham i øjnene, og stillede sig ned på flad fod igen. "Det er heller ikke det jeg mente. Jeg mener bare, at det er det eneste job jeg har.[/color]" hun smilede kort, og bakkede et skridt bagud, så hun ikke stod tæt på ham, men bare stod bare et skridt fra ham. Hun kunne ikke lade være med at grine, da han hævede sin højde. "det vil sige, du mener jeg er lille, men ikke uskyldig. Hvad er jeg så skyldig?[/color]" hun grinede lidt, det lød bedre i hendes hoved, end hvad det gjorde når hun sagde det. Hun betragtede ham kort, indtil hun lagde sin ene hånd på sin hofte, og hun havde et drillende smil på læberne, det var ikke altid, hun ligefrem kunne have det sjovt med folk - det eneste menneske hun sådan kendte, var faktisk ham, hun havde ellers kun mødt Sirener, selvom det irriterede hende.

[Híroko Yúng]

Hans højde faldt roligt, da han valgte at stille sig tilbage med begge fødder solidt plantet på jorden. Det kunne godt være at han muligvis havde misforstået hendes ord, men det kunne da sagtens ske for enhver.
"Vil du gerne have mere end et arbejde?"
sagde han mere eller mindre spørgende. Det kunne da sagtens være en mulighed, at hun ikke mente at jobbet som tjener var nok for hende og at hun derfor ønskede at få lidt mere gang i det hele med endnu et job?
"Du er sikkert skyldig i et eller andet, jeg skal bare lige finde det først"
Sagde han med et lumsk smil og valgte roligt at gå en smule rundt om hende. Som var han på jagt efter sandheden, hvis der vel og mærke var noget at sætte fingeren på. Da hun sagtens kunne være uskyldig?

[Akira Hachiro]

Hun sukkede lidt. "Jeg kunne godt klare mig, med et job mere.[/color]" hun smilede, og bed sig lidt i underlæben, hun ville gerne være en stuepige, eller noget i den stil bare et eller andet sted, bare ikke en som ville blive behandlet dårligt - det havde man jo hørt om før. Det var ikke fordi hendes job ikke var okay, fordi det var det jo, men hun havde bare lige brug for et job mere, som kunne få gang i hende, så hun ikke kun arbejdede om aftenen, men også om dagen og så kunne måske lave en aftale med personen, at man gik før om aftenen, så man kunne komme hen til restauranten i tide. Hun kunne ikke lade være med at grine, men hun mente nu selv hun var uskyldig. Hun lod blikket følge ham, men stod dog bare helt stille da han var gået bag hende. "Så må du lede i lang tid.[/color]" hun bed sig i underlæben, og rettede lidt på håret.

[Híroko Yúng]

Híroko så en smule undersøgende på hende, før at et smil bredte sig over hans læber. Det var da meget interessant, at hun ikke bare ville nøjes med et job? Han valgte efterfølgende at stille sig hen foran hende med et eftertænksomt blik i øjnene.
"Hvilket job kunne du så godt tænke dig ud over tjener?"
spurgte han, tydeligvis interesseret i at vide, hvad hun egentlig havde i tankerne, for man ville da næppe bare ønske sig endnu et job uden at vide, hvad man godt kunne tænke sig? Roligt lagde han armene over kors og så en smule afventede på hende, men efter lidt tid forlod et mindre grin hans læber. Var hun så uskyldig, at han næppe ville kunne finde noget? Det var ikke rigtig noget han selv ville eller kunne tro på, så han skulle nok finde noget.
"Du bed mig da i kinden, det er ikke at være uskyldig? Og jeg er sikker på at du ikke har ren mel i posen, du befinder dig trods alt i Nýchta"
sagde han lettere drillende og havde egentlig lyst til at række tunge af hende. Men om det ville være passende vidste han ikke selv og lod derfor vær.

[Akira Hachiro]

"Jeg ved det faktisk ikke, jeg synes nogengange det er svært at finde ud af, hvad man vil.[/color]" hun smilede roligt, og gik væk fra ham, da hun endelig var et stykke væk vrikkede hun en lille smule med røven, men kunne dog ikke holde en drillende latter inde, hun vendte sig roligt om, og kiggede på ham. "Jeg er hundrede procent uskyldig, så jeg ved da ikke hvad du snakker om. Jeg har aldrig nogensinde bidt nogen i kinden.[/color]" hun smilede drillende, og lod sig selv stille sig op af et træ, imens hun tog hænderne i lommen, og kunne egentlig ikke tage det seriøst at stå foran ham, når han alligevel stod der, og og egentlig ikke selv kunne tage det helt seriøst. Dog havde hun aldrig rigtig haft det så sjovt, med nogen før, eller måske kun Miro, men det havde også været en undtagelse.

[Híroko Yúng]

Híroko så en smule forundret på hende, da han ellers havde været sikker på at hun da måtte have noget i tankerne, nu hvor hun gerne ville have et job mere, men han havde åbenbart forstået det forkert?
"Overhovedet ikke noget du kunne tænke dig at beskæftige dig med, Akira?"
sagde han lettere spørgende, da han da umuligt havde kunnet tage fejl, men en gang skulle jo være den første. Hans blik fulgte hendes mindste bevægelse med et smil på læben. Roligt foldede han hænderne foran sig og så en smule afventende på hende med et lumsk smil, dog uden at det mene noget direkte med det.
"Du virker overhovedet ikke helt så uskyldig, som du påstår"
sagde han drillende og gik tættere hen til hende. Dog blev han roligt stående fra en vis afstand, han skulle jo nødigt trænge sig på. Hvis det ikke var det hun ønskede?