What a day.

[Akira Hachiro]

"Tja, det kunne vel være som en bartender, eller en stuepige bare et eller andet.[/color]" hun smilede, og bed sig i underlæben, og kiggede dog roligt på ham, ind hun skubbede sig lidt væk fra træet, men stadig stod ved det, bare ikke op af træet. Hun tog en hånd op fra lommen, og rettede lidt på hendes tøj. "Du må altså gerne komme tættere, hvis du vil. Jojo, jeg er skam helt uskyldig.[/color]" hun kunne ikke holde en latter inde, og hun kiggede lidt useriøst på ham, hun var ikke uskyldig. Ikke hvis man spurgte nogen fra hendes fortid, hun smilede drillende, og kiggede blot på ham med nogen drilske øjne.

[Híroko Yúng]

Et smilte bredte sig over hans læber, da han hørte hendes foreslag og valgte roligt at gå en smule tættere på hende bare for at undersøge hende lidt nærmere. Om hun var bygget til et arbejde, som bartender eller bare en stuepige? Måske virkede det ikke af meget, men det kunne sagtens være meget krævende.
"En bartender arbejder da mest om aftenen, selvom der ikke rigtig er den store forskel på nat og dag mere. Men det skal vel også passe med dit arbejde, som tjener?"
sagde han med et drilsk smil på læben og stoppede op et mindre stykke foran hende. Han lagde roligt armene over kors og overvejede kort sine muligheder.
"Sikker på at jeg ikke bare kommer for tæt på?"
sagde han udfordrende og lod sine hænder glide ned langs med sin side. Híroko var dog ikke helt overbevist om at hun nu også var så uskyldig, som hun blev ved med at påstå.

[Akira Hachiro]

"Ja, men jeg tror alligevel ikke ligefrem at noget med bartender er min smag, overvej lige mig stå bag en bar?[/color]" hun smilede lidt drillende, og hun kiggede roligt på ham, men stadig med et lille smil på læben. Hun trak på skuldrene. "Du har været tættere på mig, i luften[/color]" hun smilede drillende, hun havde ikke noget imod han var tæt på hende, det gjorde hende mere tryg, sådan havde det altid været med hende, men alligevel passede hun på sig selv.

[Híroko Yúng]

Et mindre grin forlod hans læber, da hun åbenbart selv konstaterede at et job som bartender ikke rigtig ville passe til hende. Híroko var ganske enig, da hun havde en helt anden personlighed end man nok ville sammenligne med en bartender. Han lod dog som om at han forsøgte at forestille hende bag en bar og lod den ene hånd glide op mod sin hage, for at ligne en der overvejede det.
"Tror ikke rigtig at det er noget for dig, så ville du sikkert passe bedre ind som stuepige i en fin uniform"
sagde han med et drillende smil på læben. Han blev da nød til at finde ud af hvor hendes grænse gik til. Selvom han allerede havde fået en mindre ide omkring det sidste gang at de var stødt på hinanden. Han trak let på skulderne og gik helt hen til hende, da hun sagde at han havde været meget tættere på hende i luften, lige på det punkt havde hun da ganske ret. Der var nok ikke mere end en centimeter imellem dem nu.
"Var det bedre?"
spurgte han drilsk og lod hans blik glide ind i hendes, han skulle jo gerne se hendes reaktion med det samme.

[Akira Hachiro]

Hun smilede roligt. "Ja, det har du nok ret i. Vil du da gerne se mig i sådan uniform?[/color]" hun smilede drillende. Og kiggede roligt på ham, da han stod lige foran hende, hun havde et lille drillende smil på stadig, og hendes blik var i hans, og stod dog helt stille. "Du behøver da ikke stå der, hvis du ikke vil.[/color]" hun smilede roligt, og bed sig i underlæben. Det var jo rigtig nok, hun ville ikke tvinge folk til noget som de ikke ville, det ville hun i hvert fald have det dårligt med, for det var hun slet ikke vant til. Hun smilede drillende, og lod hendes hænder glide om på træet.

[Híroko Yúng]

Det drillende smil, som prægede Hírokos ansigt, forsvandt ikke lige med det samme, det blev blot værre, da han hørte hendes kommentar. Hans hænder gled roligt ned i lommerne på de sorte bukser, før at han vendte sin opmærksomhed mod hende igen.
"Hvorfor ikke? Nu hvor du spørger, så skal jeg da også svare ærligt"
sagde han med et lettere udfordrende smil, og var også langsomt begyndt selv at forestille hende i en stuepige uniform, noget der blot fik ham til at smile yderligere. Dog rystede han en smule på hovedet og gik roligt endnu tættere på hende, selvom det ikke kunne blive tættere lige nu.
"Jeg har ikke noget imod at stå så tæt på dig, Akira"
sagde han drillende og bukkede sig roligt ned på hendes højde, igen bare for at drille. Híroko lagde roligt armene over kors, da han stadig ikke var røget ud af hans lille fantasi omkring hende i en uniform.

[Akira Hachiro]

Hun grinede af hans svar. "Jah, men nu er det jo sådan, at jeg ikke har en.[/color]" hun smilede drillende, og rækkede kort tunge, og trak den hurtigt ind igen, hun skulle ikke risikere den blev fanget. Hun smilede da han stillede sig tæt ind til hende, og hun grinede lidt da han kom ned på hendes højde, det var nu ikke alle der gjorde det. Hun prikkede ham roligt på hagen, og smilede drillende. "Lyder godt, for jeg har heller ikke noget imod du står så tæt på mig.[/color]" hun smilede kort, og blinkede kort en enkelt gang. Hun kunne slet ikke tage seriøst at han stod der, og var på hendes højde, kun for at drille, eller det vidste hun jo nok ikke, men det var nok noget hun troede.

[Híroko Yúng]

Det var tydeligt at se på ham, at han overvejede, hvordan det muligvis alligevel kunne lade sig gøre, da det ville være sjovt i sidste ende at se hende i en uniform. Men han havde også noget andet i tankerne.
"Så må vi jo bare skaffe en? For nu har jeg lige sat mig det hele i hovedet"
sagde han drillende og lod blikket glide rundt imellem de mange træer, dog gled hans blik til sidst tilbage til hende. Uden egentlig at tænke på konsekvenserne for sine handlinger, valgte han at række sine arme mod hende. Hun ville næppe kunne få tanken ud af hovedet på ham, så hun havde sikkert ikke det helt store valg.
"Andet du kunne tænke dig, end at jeg skal stå tæt på dig"
spurgte han med et udfordrende smil på læben og lagde roligt armene rundt om hende. Nu måtte han jo se hvad det ville føre til.

[Akira Hachiro]

"Skaffe en? Hvor vil du skaffe en, et sted fyldt med træer?[/color]" hun smilede drillende, og kunne ikke lade være med at grine en smule, selvom hun godt vidste at han bare kunne flyve, men det havde hun jo egentlig ikke tænkt på, før nu. Men det var jo også den anden side af sagen.
"Noget du kunne tænke dig?[/color]" hun vidste godt, hun vendte spørgsmålet om, men vidste ikke helt hvad hun ellers skulle sige. Hun tog hendes hænder op på hans brystkasse, og kiggede ham i øjnene, da det var at han tog hans arme rundt om hende, og smilede drillende, og hendes blik var lidt udfordrende, ikke særlig meget, men bare en lille smule.

[Híroko Yúng]

Híroko rystede let på hovedet over hendes spørgsmål før at han roligt foldede sine vinger ud, så hun i det mindste havde en mindre fornemmelse af, hvad han havde tænkt sig at gøre, hvis hun var med på ideen.
"Det burde ikke være så svært at finde en fin uniform inde i Katsu"
sagde han mere eller mindre drillende og rettede sig en smule op, da han ikke behøvede drille hende konstant, selvom det faktisk var meget sjovt at se hendes reaktion, for noget kunne tyde på at hun var med på det.
"Jeg regnede næsten med at du havde et foreslag"
sagde han en smule overrasket. Dog var hans tænker nu mere på om han ville kunne lokke hende ind i byen, bare for at få lidt mere morskab ud af det hele.

[Akira Hachiro]

"Hvad hvis dit arbejde nu dukker op igen?[/color]" det var slet ikke meningen at hun ville spørge om dette - men det røg ud af munden på hende, og lod blikket glide lidt væk fra ham, og på hans store vinger, men lod så hendes opmærksomhed vende tilbage til ham, hun bed sig lidt i underlæben, og kiggede spørgende på ham. "Nej, det troede jeg du havde.[/color]" hun smilede, hendes hænder gled hun ned fra hans brystkasse, og lod dem glide ned på hendes egen mave, hun vidste dog ikke hvordan han ville reagere på hendes spørgsmål, hun vidste bare hun ikke brød sig om denne mand som de stødte på sidst.

[Híroko Yúng]

Det kom egentlig ikke så meget bag på ham, som det måske burde. Selvfølgelig var der en mulighed for at de ville støde ind i flere af hans kunder, men han ville næppe begå samme fejl en gang til. Híroko mente at han blot havde været heldig med hende, da han ikke havde forventet at hun ville snakke med ham igen. Dog regnede han ikke med at han ville være så heldig næste gang.
"Så forsvinder vi bare? Lige nu er min tanke at bruge tiden sammen med dig og så må arbejdet jo bare vente til at du er træt af mig?"
svarede han helt roligt og der var ikke noget tegn på, at spørgsmålet gik ham på, for det var ikke sagen. Han valgte blot at forklare hende situationen, så hun kunne være sikker på at episoden fra sidst ikke ville gentage sig.
"Hm, jeg har altid noget i tankerne, men ikke altid lige godt"
sagde han drillende og holdt fortsat armene rundt om hende. Om det nu også var sandt at han havde noget i tankerne kunne hun jo kun finde ud af på en måde, hvis hun da turde at spørge.

[Akira Hachiro]

Hun smilede "Jeg bliver da aldrig træt af en fyr som dig.[/color]" hun smilede roligt, og lod hendes hænder køre op af hans mave, men stoppede roligt lige før brystkassen, hun smilede kærligt, men kiggede ham en smule charmerende i øjnene, ikke for at tiltrække ham til noget overhovedet, det kunne vel bare være sjovt og se, hvor det førte til? "Og hvad har du i tankerne, lige nu?[/color]" hun smilede drillende, og bed sig blidt i underlæben.

[Híroko Yúng]

Hans blik blev lige pludselig helt anderledes, han så knap så drillende på hende, men nærmere overrasket, da han ikke ligefrem havde regnet med at høre de ord fra hende. Men efterfølgende blev blikket også afsløret af et mere charmerende blik.
"Jeg har det på samme måde med dig, Akira.. Men skulle vi tage ind til byen for at undersøge mulighederne?"
spurgte han roligt og lod blikket glide ned mod hendes hånd, som bevægede sig op over hans mave. Et mildt smil viste sig på hans læber, da han roligt tog et blidt tag i hendes hånd, så hun vidste at det ikke gjorde noget.
"Jeg beklager, men det eneste jeg har i tankerne lige nu, er at se dig i et stuepige kostume. Men det kan du vist godt takke dig selv for"
sagde han med et drillende og ærligt smil på læben. Det var da en smule morsomt, at han faktisk ikke kunne få den tanke ud af hovedet. Men han tænkte jo altid på noget, så det var vel ikke helt underligt, at hans tanker også strejfede det emne.

[Akira Hachiro]

"Du giver aldrig op, gør du? Men ja, lad os gøre det.[/color]" hun smilede roligt, og et vamrt blik kom fra hende, men alligevel ikke sådan man lagde mærke til det, de fleste gjorde i hvert fald ikke, men hun vidste jo ikke om det var anderledes med ham? Hun lod blikket glide væk fra ham, men kort efter lod hun opmærksomheden vende tilbage til ham, hun fik et mindre chok, da han tog et blidt tag om hendes hånd men alligevel gjorde det ikke hende noget. Hun smilede blot roligt, og lod sin hånd blive hvor den var, hun kunne ikke se nogen grund til at flytte den. "Havde heller ikke på fornemmelsen, du havde andet i tankerne.[/color]" hun smilede blot drillende, hun havde dog bare på fornemmelsen, at hun egentlig ikke ville se særlig godt ud, i en uniform, men nu havde hun det også bedre med sit almindelige tøj.