What a day.

[Akira Hachiro]

Hun vendte så ryggen til ham, for at gå videre. Hun havde ikke rigtig lige forestillet sig, han ville stoppe op. Hun lod blikket glide rundt, og så også de skikkelser, havde han set dem? Det burde han have set. "Er du sikker på det ikke er dit arbejde, igen?[/color]" hun bed sig i underlæben, hun skulle nok ikke ligefrem have nævnt hans arbejde. Hun havde dog bare ikke lært at holde sin mund, selvom det nok havde været bedst. Hun havde nogen få billeder af sig i hovedet, kun af sig selv i et kostume egentlig ikke fordi hun brød sig om synet, det var bare mere, at han ville se det. Hun havde egentlig ikke en krop som man kunne råbe hurra for, men hun synes den var pæn nok, og alligevel lod hun sig komme ned ved siden af Híroko igen, hun kunne ikke se nogen grund til at gå foran ham. "Jeg er kun glad for, du aldrig ville fange mig. Tro mig, så tvinger jeg dig ned i et jakkesæt.[/color]" hun kunne ikke helt lade være med at slippe en latter, og kiggede drillende på Híroko.

[Híroko Yúng]

Híroko valgte at blive stående og lod sit blik glide op og ned af hende i et kort øjeblik, dog blev han nød til at vende sit blik tilbage mod skikkelserne. Dog trak han blot en anelse på smilebåndet, dog var smilet koldt og en anelse skummelt. Hvad det helt præcist betød kunne man ikke være sikker på, medmindre at man havde kendt ham i en længere periode.
"Hvis det er mit arbejde, så skal jeg nok sørge for at afslutte det på en bedre måde end sidst"
sagde han med et ganske roligt smil og lod øjnene følge skikkelserne. Dog virkede de ikke særlig bekendte, men det kunne selvfølgelig også være, fordi der var en vis afstand imellem dem, en afstand der med let hed kunne skjule de vigtige detaljer. Hans blik var fortsat roligt, da hun valgte at gå ned på siden af ham. Der gik ikke særlig lang tid før, at Híroko havde fået tid til at undersøge de fremmede godt nok, eftersom at de nærmede sig. Han lagde roligt den ene arm rundt om hendes talje og smilte roligt til hende.
"Bare følg mig.. Og du vil aldrig nogensinde kunne få mig ned i et jakkesæt"
De første par ord var ganske rolige, efterfølgende var undertonene drillende og lettere udfordrende. Da han også valgte at bevæge sig frem mod skikkelserne, som havde taget de første par skridt over broen.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede roligt på Híroko, og lagde egentlig også mærke til hans lumske smil, men gjorde ikke noget ved det, men kiggede dog bare på skikkelserne, egentlig bed hun sig i underlæben, hun gad egentlig ikke høre på hans arbejde, mest fordi hun ikke følte hun ville møde dem, eller snakke med dem. Hun kiggede roligt op på Híroko, "Godt.[/color]" hun smilede, og gik roligt videre mod broen, som egentlig ikke var langt fra dem, hun lagde godt mærke til han tog hånden på hendes talje, men hun gjorde ikke noget men gik bare videre. "Hvis jeg skal ned i et kostume, skal du ned i et jakkesæt.[/color]" hun smilede både charmerende og drillende.

[Híroko Yúng]

Det sidste Híroko nok ønskede ville være at få samme slags møde som sidste gang. Det kunne egentlig irritere ham noget så grusomt, da han ikke ønskede at se hende i sådan et humør igen, så han måtte vel bare tage sig en smule sammen, når han nu skulle håndtere de to fremmede skikkelser. Helt fremmede var de dog ikke for ham og da de endelig kom tæt nok på, så var Híroko helt overbevist. Han nåede dog ikke at svare på hendes korte kommentar, andet end et hurtigt smil der dukkede op og forsvandt igen.
"Jamen dog Híroko, har du fået en på krogen?"
Skikkelserne var nu tæt nok på, til at kunne genkende ham, dog tog Híroko sig ikke rigtig af det, andet end at nikke en smule til deres kommentar, for så at forsøge at gå videre. Men skikkelserne valgte at stille sig ind foran ham. Dog trådte han selv roligt tilbage.
"Hvad med at give os en bid af kagen?"
spurgte den lettere høje mand. Híroko lod blikket glide op på manden, hvorefter at han rystede en anelse på hovedet og lagde munden ned til Akira's ører.
"Der skal meget mere til, før at det kan lade sig gøre"
sagde han med et drillende smil, som om mændene foran ham slet ikke interesserede ham det mindste. Men det var ikke ligefrem noget de fremmede brød sig om, så de valgte at gribe ud efter Akira.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede en smule på dem alle sammen, også Híroko. Hun var bare forvirret over det hele. Hun var i hvert fald lige blevet forvirret. Hun kiggede dog bare på den mand som stod foran dem, og alligevel så fik hun et chok da det var at han greb ud efter hende, og egentlig hoppede hun en smule til siden, "Det her er fandme anden gang, hvad bliver det næste?[/color]" mumlede hun kort til sig selv, det kunne da vel ikke være rigtigt? Hun sukkede dog, alligevel lod hun sig selv begynde at gå baglæns, bare væk. Hun var i hvert fald ved at gå et stykke bagud fra Híroko. Hun hadede det her, hun vidste ikke hvad det skulle være godt for. Hun kiggede en smule på Híroko, og på en måde troede hun selv, at Híroko ville vende det hele rundt, selvom han havde sagt, han ikke ville behandle hende som skidt? Men hvad ville han så gøre nu? I hvert fald var hun klar til at løbe - det ville bare være dumt, når hun ikke vidste, hvad de andre var i racer, og selv når Híroko havde vinger, og når hun kun selv var hurtigere i vandet. Hun sukkede kort, og vendte ryggen til dem.

[Híroko Yúng]

Híroko var muligvis ikke hurtig nok til at reagere på mandens angreb mod Akira. Men han kunne umuligt tage sig af det hele, dog lagde han meget hurtigt mærke til, at hun valgte at trække sig tilbage. Muligvis et klogt valg, men det kunne sagtens også vise sig at være meget dumt, dog ønskede Híroko ikke at udsætte hende for endnu en episode, i stil med sidste gang. Han valgte at gå imod hende med et roligt smil på læben, hvorefter hans vinger lige med et dukkede frem fra deres skjul under tøjet. Uden videre at tænke sig om greb han ud efter hende forlod jorden.
"Jeg håber at du kan tilgive mig for denne mindre flyvetur"
sagde han roligt og lod vinden bærer dem op mod himlen. Han vendte roligt blikket mod jorden, hvor mændene tog sig en smule til håret, men det gik ikke længe før at de valgte at gå videre. Noget kunne tyde på, at de ikke ønskede at anstrenge sig for noget lige i øjeblikket, men Híroko holdt fortsat øje med dem, imens at de fløj mod byen. En del hurtigere end på gåben.
"Nu tror jeg vist at vi kommer hurtigere frem til den rette butik.. Så er det snart kostume tid"
sagde han med et drillende smil på læben og holdt ordentlig fat i hende. Han kunne dog ikke være sikker på, om hun havde lyst til at flyve hen til butikken, men lige nu var det faktisk den eneste udvej, hvis de skulle undgå mændene, for de kunne sikkert godt finde på at komme tilbage.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede en smule på ham, da det var han tog fat i hende. "Det gør mig ikke så meget.[/color]" hun smilede kort, og lod ham flyve op i luften, hun kunne egentlig ikke rigtig være sur på ham, når han egentlig ikke engang snakkede med fyrene, men bare ville videre, hun kunne alligevel ikke rigtig lade være med at smile for sig selv, og hun kiggede egentlig bare ned, hun synes det var fascinerende at være ude og flyve, især med Híroko, ikke fordi hun følte noget særlig for ham, ikke af hvad hun vidste. Hun bed sig lidt i underlæben, det lignede måske ikke, at hun havde lyst til at komme ind i butikken, men det havde hun, nu hvor hun tænkte over det, kunne det faktisk være sjovt?

[Híroko Yúng]

Egentlig blev han en smule lettet, da hun hverken virkede til at være sur på ham eller en smule irriteret, han havde jo også forsøgt at tage hensyn til hende. Híroko vidste udmærket godt, at han ikke skulle lave samme fejl som sidste gang.
"Bare rolig, jeg laver ikke samme fejl 2 gange"
sagde han med et drillende smil på læben, da han udmærket godt vidste, at det ville være dumt at træde i det hele en gang til. Han vidste jo godt hvad hun var, og da han ikke ville have at nogen skulle behandle hende dårligt, så blev han jo nød til at undgå ballade, når hun var i nærheden? Ikke fordi at det var fejt, det var mere gennemtænkt end sidste gang.
"Glæder man sig?"
spurgte han med et udfordrende smil på læben og lod blikket glide ned i centrum af Katsu. Der gik ikke særlig lang tid før at de langsomt nærmede sig jorden igen. Hans blik var rettet mod en bestemt butik, den butik, hvor de helt klart ville kunne finde nogle kostumer, nu håbede han blot at det ville være muligt for hende at slå sig en smule løs. Det kunne være at hun besad et shoppe gen?

[Akira Hachiro]

Hun kunne alligevel ikke lade være med at komme af med en latter. "Så kan det være, at det ender mere galt en sidst.[/color]" hun smilede, og hun kiggede roligt på ham, og hun kiggede roligt ned på Katsu, da de var nået så langt. Der tog ikke lang tid før de ankom til Centrum, og de kom også ret hurtigt til jorden. "Glæder som glæder, men det kan da kun være sjovt.[/color]" hun smilede, og fik hurtigt to fødder på jorden igen. Hun kiggede sig en smule rundt, og kiggede på Híroko, og fulgte hans blik og der var vel en butik som handlede med kostumer? Hun gik roligt derhen og kiggede ind af vinduerene. "Har du været der før?[/color]" hun kiggede roligt ind, og så også et kanin kostume, og gik hurtigt ind og kiggede på kanin kostumet. Hun kom vidst til at vise ham, at hun måske var lidt interesseret?

[Híroko Yúng]

Híroko vidste ikke rigtig hvordan han skulle tage hendes latter, dog trak han en smule på skuldrene, da hun mente at det ville gå endnu mere galt denne gang. Dog var han ikke helt at samme mening.
"Så må du stoppe mig i tide"
sagde han med et drillende smil på læben og lod sit blik betragte hende i et kort split sekund, da han ikke ønskede at stirre. Et drilsk smil gled over hans læber, da hun lige pludselig farede mod butikken, det kom endda en smule bag på ham, at hun var så hurtig på benene, da fulgte han roligt efter hende og lod blikket glide rundt i butikken. Det var da meget interessant at se, hvad de kunne tilbyde, dog hvilede hans blik mod Akira og det var også tydeligt at se på hende, at det muligvis interesserede hende mere, end hun lige havde regnet med.
"Jeg har kun gået forbi nogle gange. Men du virker da næsten ivrig?"
sagde han drillende og satte armene en smule i siden bare for at så en smule bestemt på hende. Da han faktisk ikke kunne vente med at se hende i kostumet, og kanin kostumet så da meget interessant ud?

[Akira Hachiro]

Hun gik væk fra kanin kostumet, og satte sig på en stol. "Tag et kostume du vil have jeg skal prøve.[/color]" hun smilede drillende, det var da lidt sjovt, at de endte her, selvom hun i starten faktisk ikke engang ville. Hun bed sig lidt i underlæben og kiggede på de mange forskellige kostumer, det var faktisk mange, de havde. Mange som man faktisk ikke rigtig forstod, hvorfor de var blevet lavet. Det var egentlig ikke fordi at mange af dem var særlig pæne, men der var da nogen som var en smule pæne. Kanin Kostumet var dog bare lyserødt, med noget hvidt pels, og så nogen øre som skulle forestille kanin øre. Hun kiggede dog bare afventende på Híroko, og alligevel lidt spændt på, hvad han ville vælge? Det var ikke altid man spurgte drengene.

[Híroko Yúng]

Hírokos blik blev en anelse udfordrende, da hun ville have ham til at finde et kostume. Egentlig en meget modig beslutning, når det kom til det. Han kunne dog ikke lade vær med at smile en anelse og nikkede roligt før at han valgte at bevæge sig rundt mellem de mange kostumer.
"Tænk at du tør lade mig vælge? Du ved aldrig nogensinde hvad en dreng kan finde på."
sagde han roligt, imens at hans blik gled mellem de forskellige kostumer, der var jo mange at vælge imellem, så det ville sikkert ikke blive særlig let at tage en beslutning. Men det kunne også være at han bare skulle holde sig til det kostume, som hun selv var faldet for i første øjeblik.
"Du vil ikke bare håbe i det lille kanin kostume?"
spurgte han roligt, selvom han sagtens ville kunne finde et kostume til hende, men det var jo ikke sikker, at hun ville blive særlig tilfreds med det. Så ville det være mere sikkert, at vælge hendes eget valg? Han stoppede dog roligt op og trak et mindre kostume ud fra mængden, hvorefter han valgte at vise hende det med et drilsk smil på læben. Hvad skulle man kalde det, et skolepige kostume? Det bestod af en kort nederdel, men en top, der sikkert kun lige ville kunne dække brystet. Som tilbehør var der lagt et slips med i "pakken". Han kiggede spændt på hende, for at se hendes reaktion, for det kunne være at han ville kunne aflæse hendes reaktion?

[Akira Hachiro]

Hun sad dog bare og kiggede på ham, som han gik rundt mellem alle kostumerne, hun var nu sikker i sin sag, at han skulle finde et. "nogengange må man jo få andre til at vælge.[/color]" hun smilede spændt, hun kiggede på ham da det var han spurgte hende om kanin kostumet. "Som sagt, du må vælge.[/color]" hun smilede og fulgte ham med blikket. Da han trak et ud smilede hun, det gjorde hende ikke så meget, at det lige præcis var sådan et, og hun rejste sig og tog det ud af hånden på ham. Hun blinkede frækt og gik ind i et omklædningsrummet og tog forhænget for. Hun tog roligt sit eget tøj af, og fik nederdelet på rimelig hurtigt, og toppen også. Der var egentlig nogen lange strømper med, som gik lige over knæet, og toppen gik kun lige til under brystet, og nederdelet var heller ikke så langt. Hun smilede kort, og tog så slipset på, hun uglede håret en smule, men man kunne ikke se forskel.

[Híroko Yúng]

Egentlig underligt, at hun ikke valgte at sig ham imod, men dette måtte jo bare betyde at hun faktisk havde accepteret det. Noget der egentlig bare gjorde ham en smule tilfreds, ved at se hende reagere på denne måde, det var en form for accept.
"Men var det et klogt valg, at lade mig vælge?"
spurgte han med et drillende og udfordrende smil på læben, da hun valgte at nærme sig ham. I det at hun tog kostumet ud af hånden på ham, blev han en smule overrasket, da det kom en anelse bag på ham. Han lagde roligt armene over kors og fulgte hendes skridt, da hun bevægede sig ind i omklædningen for at skifte tøj. Hele vejen igennem hvilede der et tilfreds smil over hans læber, han gned også hænderne en smule sammen, da han faktisk var en anelse spændt på at se hende i det fine skolepige kostume. Lige i dette øjeblik havde han faktisk glemt, at der var to dele i deres aftale. Den sidste del var dog noget hun lige pludselig havde fundet på, så var det egentlig reelt nok? Det håbede han virkelig ikke, da han ikke brød sig om at være klædt fint ud eller noget i den stil. Hírokos stil var nemlig mere den afslappede type, så et jakkesæt ville sikkert ikke passe til hans personlighed. Der gik noget tid før at han fik skubbet tankerne fra sig og koncentrerede sig om lydene inde fra omklædningen.
"Kan man få lov til at se resultatet?"
spurgte han nysgerrig og lod den ene hånd tage fat i forhænget for at hive det fra. Dog ventede han et øjeblik på hendes svar, før at han ville gøre det. For hun ville ikke kunne slippe uden om, nu hvor hun faktisk var trådt i tøjet.

[Akira Hachiro]

"Måske, men nogen gange må man jo få nogen til at vælge for en.[/color]" hun kiggede sig i spejlet som nu var der, hun kiggede roligt lidt på sig selv, og rodede i sine bukser og fandt hurtigt nogen hårelastikker, og satte sit hår op i nogen rottehaler, men tog dem hurtigt ud. Hun så godt hans hånd på forhænget, og hun kiggede roligt på sig selv, imens hun smilede et lille smil for sig selv, imens hun roligt vendte sig om og kiggede på forhænget men tog roligt forhænget fra, og kiggede ventende på ham. "Hvad synes du?" hun smilede en smule charmerende, men kiggede så ned af sig selv, hun ville gerne vide hans mening, det kunne vel ikke være så slemt? Hun kiggede roligt op på ham igen, men gik så lige forbi ham, og stod lige bag ham, kun for at han kunne se hende ordentligt.