What a day.

[Híroko Yúng]

Híroko så en smule eftertænksom ud, før at en blid latter forlod hans læber, grunden var meget simpel, han havde faktisk lige givet hende ret i hendes udtalelse. Han lod roligt hånd slippe forhænget, da han havde på fornemmelse af, at hun var på vej ud. Det kunne jo være, at hun ikke havde lagt mærke til det? Eller skulle han bare have været hurtig og hevet forhænget fra lidt efter at hun var gået ind? Blot for at drille en anelse måske.
Det var svært at skjule det smil, som gled over hans læber, da hun endelig trådte ud fra omklædningen. Han ønskede dog ikke at skjule smilet, selvom det både var drillende, udfordrende og en anelse lokkende. Men han var da undskyldt?
"Slet ikke tosset, Akira"
sagde han med et drilsk smil på læben, hvorefter at han valgte at bevæge sig rundt om hende for at kunne tjekke hver eneste detalje i tøjet og hvordan det sad på hendes krop. Han havde i hvert fald ikke noget at brokke sig over. Nu havde han jo også fået sin vilje.

[Akira Hachiro]

Hun kunne ikke helt lade være med at grine af hans reaktion. Det var ikke noget hun lige havde ventet. "Må jeg så skifte nu?[/color]" hun kiggede bare på ham, men kiggede så på sig selv, hun bed sig i underlæben og lod en hånd glide igennem sit hår, og hun kiggede roligt lidt rundt i butikken, han havde fået sin vilje nu, men ville han se hende i mere? Men i hvert fald, fik han ikke lov til det. Nu havde han fået sin vilje, kun fordi han var så stædig. Hun var ikke selv særlig stædig, så det kunne godt være derfor. Hun kiggede roligt ned af sig selv igen, og kiggede på ham da det var han gik rundt om hende, det var ikke altid han fik lov til at se hende sådan. Hun bed sig i underlæben og kiggede sig så i spejlet igen, som var i omklædningsrummet.

[Híroko Yúng]

Smilet på hans læber forsvandt ikke lige med det samme, da han ikke rigtig kunne slippe hende af syne igen, dog valgte han at tage sig en smule sammen og møde hendes blik i stedet. Han så en smule eftertænksom ud, som om det var nødvendigt at tænke spørgsmålet meget igennem, før at han ville komme frem til det rette resultat.
"Kan du vel godt gøre, jeg skal jo nødigt pine dig alt for længe, selvom du ser ud til at føle dig bare en smule tilpas"
sagde han med et udfordrende smil på læben, dog lod han sine hænder glide ned i lommerne, hvorefter han valgte at lade blikket glide rundt i butikken. Híroko holdt roligt øje med hende, imens at han bevægede sig rundt i butikken bare for at se udvalget.
"Var det egentlig så voldsomt?"
spurgte han en anelse nysgerrig, da hun jo virkede til at være en smule tilpas, men det kunne jo også være, at han bare havde læst hendes kropsprog helt forkert, og at hun så ikke følte sig det mindste tilpas lige nu. Men det var jo en chance han havde taget?

[Akira Hachiro]

Hun vrikkede drillende med røven og lod blikket glide en smule op og ned af ham, og stillede sig tæt ind til ham, "Jeg går rundt med det her resten af dagen, hvis du tager jakkesæt på, bare en gang?[/color]" hun smilede forførende, og lod en finger glide rundt på hans brystkasse, imens hun kiggede på ham, ja hun havde da tænkt sig at betale for kostumet, og så bare have sit tøj i en pose, hun bed sig i underlæben, og kiggede bare på ham, med et lille forførende smil på læben. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, men alligevel kunne det vel være lidt sjovt?

[Híroko Yúng]

Híroko spærrede øjnene en anelse op, da hun kom med hendes forslag. Han havde ikke ligefrem regnet med at hun ville ligge sådan et fristende forslag på bordet. Skulle han så gøre det? Híroko selv mente ikke at et jakkesæt nogensinde ville kunne klæde ham, fordi det for det meste altid var nogle tætsiddende sæt man kunne skaffe sig, men alligevel blev han nød til at overveje fristelsen.
"Du er en hård forhandler"
sagde han lettere eftertænksomt og lod blikket glide ned af hende, da hun valgte at bevæge sig tættere på ham. I det at hendes finger strejfede hans brystkasse gled et let smil over hans læber, hvorefter hans ene hånd gled op over hans bryst og roligt greb fat i hendes hånd.
"Så længe jeg ikke behøver at gå i det.."
sagde han lettere mumlende, da han egentlig ikke havde lyst, men på den anden side, så ville han gerne nyde hele dagen med synet af hende i det lille kostume. Nogle gange måtte man jo ofre sig for at få sin vilje.

[Akira Hachiro]

" Sådan er det.[/color]" hun smilede og lod ham tage hendes hånd og gjorde egentlig ikke mere ved det. Hun smilede forførende. "Dit valg.. Jeg kan også bare tage det af?[/color]" hun smilede, og hun elskede at få sin vilje, men hun vidste jo ikke helt om han ville? Men det var op til ham, hvis han ville have, hun skulle gå rundt i det her tøj resten af dagen, måtte han jo gøre hendes forslag, men hun kunne godt se på ham der overraskede hende, kiggede roligt på ham, og bed sig i underlæben, og kiggede roligt på at han havde grebet hans hånd, og lod hendes hånd kæle for hans, kun for at måske få ham en smule fristet til det, hun lod blikket glide ned af ham, og op igen, ind i hans øjne, hvor hun smilede, og blinkede charmerende til ham, kun for sjov. Hun ville gerne have sin vilje.

[Híroko Yúng]

En kvindes list ville der næppe være særlig mange mænd, som ville have muligheden for at modstå og Híroko var med sikkerhed ikke en af dem, der kunne modstå det. Den måde hun nærmest forførte sig ind på ham, blot for at få sin vilje. Han rystede en anelse på hovedet, men valgt så efterfølgende at nikke en smule.
"Du får din vilje, hvis du finder sættet"
sagde han med et kort smil på læben, selvom det muligvis ikke ville være helt smart, hvis hun nu endte med at vælge et jakkesæt, der havde til formål at skulle sidde tæt. Men på den anden side,ville der også være mulighed for at hun ville vælge den rette? Han var dog villig til at løbe risikoen, så længe hun fortsat gik rundt i kostumet.
"Jeg giver ikke op så let"
sagde han med et drilsk smil på læben og gav hendes hånd et mindre klem, imens at han blev stående tæt på hende. Det gjorde ham ikke det mindste, at de faktisk stod så tæt på hinanden, som venner.

[Akira Hachiro]

Hun klemte roligt hans hånd tilbage, og smilede kun fordi hun havde fået sin vilje. Hun slap hans hånd og gik roligt lidt rundt over det hele, egentlig undrede det hende hvorfor hun ikke kunne finde det? Men alligevel lod hun blikket glide rundt over det hele og fandt det hurtigt, hun kiggede roligt på størrelserne, men lod så blikket glide over på Híroko, og tog en men tog for en sikkerheds skyld en mere med, bare for at se hvilken en der sad bedst. Hun kiggede roligt på begge sæt, og gik roligt hen til Híroko igen. "Prøv den største først.[/color]" hun smilede og gav ham den. Men selvfølgelig gav hun roligt også den anden til ham, hun kunne ikke se nogen grund til at lade være med at give ham den. Hun bed sig i underlæben, og gik først ind i omklædnings rummet og bukkede sig ned efter sit tøj, dog havde hun på fornemmelsen man kunne se under hendes nederdel da hun bukkede sig, hun tog roligt sin pung frem fra bukserne og tog hendes tøj i favnen, og gik roligt ud fra omklædnings rummet igen, hun havde jo ikke tænkt sig at være derinde når han var der.

[Híroko Yúng]

Det kom en smule bag på ham, at hun fat jakkesættet så hurtigt, han havde da i det mindste håbet på at kunne vente lidt, før at han ville blive kastet ud i det. Dog så det ikke ud til at hun ville lade ham vente særlig længe, så han havde i teorien ikke noget andet valg end at betragte de to sæt hun kom med og så nikke en smule eftertænksomt, før at han valgte at tage imod den. Híroko fulgte hende mod omklædningsrummet og blev en anelse forbavset over, hvor kort nederdelen egentlig var, da hun valgte at bukke sig ned. Dog gled et lumsk smil over hans læber i det sekund, hvor han kunne nyde udsigten. Dog forsvandt smilet, da hun trådte ud fra omklædningsrummet, for nu var det hans tur til at hoppe ned i en formel mundering.
"Jeg kan vel ikke gøre andet end at følge dine ord lige nu?"
sagde han med et let smil på læben før at han forsvandt ind i omklædningsrummet og trak forhænget godt for. Han skulle ikke nyde noget af at nogen ville kunne kigge ind. Hvis nogen han kendte så ham i jakkesæt, ville de sikkert grine? Så var det bare godt, at folk fra hans omkreds sjældent trådte ind i sådanne butikker.
Híroko stod et stykke tid, hvor han bare stirrede på jakkesættet, der ventede på at han ville tage det på. Et lavmælt suk forlod hans læber, hvorefter at han begyndte at smide tøjet for at ligge ud med at tage bukserne på. De sorte bukser var lange og glatte, der var ingen tvivl om, at hvis man skulle gå i sådan noget tøj, så skulle det vedligeholdes. Endnu en grund til ikke at gå i det. Da han trak den hvide skjorte frem smilte han dog en anelse, selvom den viste sig at være strammere end de skjorte han normalt selv gik i. Skjorten blev knappet og han trak habitjakken over sine skuldre. Det føltes egentlig meget tungt at have på, men muligvis fordi det sad tæt på hans trop? Og ikke overlod meget til fantasien hvad angik hans kropsform. Vingerne på hans ryg var han blevet nød til at trække ind i sig, da skjorten og habitjakken sad alt for tæt til at det ville være muligt at bevæge sig i det.

[Akira Hachiro]

Hun kiggede en smule på ham, inden han gik ind i omklædningsrummet, og hun lod sig selv gå op til kassen imens og betalte for hendes kostume, og fik samt en pose til hendes tøj. Hun gik roligt hen til omklædningsrummet, "Er du færdig?[/color]" hun gik roligt hen til nogen kostumer og kiggede roligt på dem imens, bare for at få tiden til at gå. Hun bed sig i underlæben og kiggede videre. Det var ikke altid hun gik ind i sådanne butikker, mere hendes arbejde eller tøjbutikker, ellers intet. Hun kiggede engang på kanin kostumet igen, men gik så over til omklædningsrummet, og kiggede ind ved et lille hul, da hun så han havde det hele på, trak hun forhænget fra og kiggede en smule tænksomt på ham, og bed sig i underlæben, og gik ind foran ham og kiggede på det. "Det sidder da fint. Men nok ikke lige din stil som jeg havde håbet.[/color]" hun smilede roligt til ham.

[Híroko Yúng]

Der gik noget tid før det faktisk gik op for ham, at hun rent faktisk havde fået ham ned i et jakkesæt. Dog smilte han en anelse af det, da det egentlig var meget morsomt at tænke på. Dog vendte han blikket mod forhænget, da han hørte hendes ord. Hun var muligvis heller ikke helt så tålmodig?
"Er man utålmodig?"
spurgte han drillende, hvorefter at han roligt kunne høre hendes skridt mod gulvet på vej mod omklædningsrummet. Lige pludselig blev der trukket fra og der stod hun så i skolepige kostumet. Han glemte selv, at det var meningen hun skulle kigge på ham, men han kunne da umuligt lade vær. Han valgte at strække armene en anelse, så hun havde mulighed for at tjekke selv de mindste detaljer.
"Der var jeg vel nok heldig?"
sagde han lettere lokkende og trak hende helt ind i omklædningsrummet, hvorefter han trak forhænget for med et drillende smil på læben. Híroko så en anelse udfordrende på hende og trak hende roligt ind til sig, bare for at se hvordan hun ville reagere på det.

[Akira Hachiro]

Hun stod en smule og betragtede ham, hun synes nu, at det var en smule morsomt. "Jeg er ikke utålmodig, jeg er bare nysgerrig.[/color]" smilede hun, da det var han havde spurgt. Hun fik dog et mindre chok da han trak hende ind i omklædningsrummet, og trak hende ind til sig. Hun kiggede en smule forvirret op på ham. Hun havde automatisk fået sine hænder op på hans brystkasse da det var han trak hende ind til sig. "Hvad skulle det gøre godt for?[/color]" spurgte hun, nysgerrigt. Men alligevel dukkede der et lille charmerende og forførende smil på læben, uden hun egentlig lige lagde mærke til det.

[Híroko Yúng]

Egentlig følte han sig ikke tilpas i tøjet, men lige nu kunne han ikke vælge at tage det af, nu hvor han faktisk havde hevet hende ind i omklædningsrummet. Dog kunne han ikke lade vær med at smile en anelse. Han rystede dog en smule på hovedet af hendes kommentar, som om han ikke var helt enig med hende eller bare forsøgte at drille hende. Det var faktisk meningen, at hun skulle forvirret og det så da også ud som om at det faktisk havde virket. Dette fik ham bare til at smile yderligere.
"Det ved jeg ikke rigtig, men jeg fik vel bare lyst til at undersøge dit kostume tættere på?"
spurgte han med et roligt smil på læben, og lagde blidt armene rundt om hendes talje endnu engang, men denne gang var det ikke for at skjule hende, det var faktisk noget han havde lyst til og noget han muligvis havde haft lyst til længe?

[Akira Hachiro]

Hun kiggede do bare op på ham, og mærkede hans hånd på hendes talje, og hun kunne ikke rigtig tyde hvad det var, han var ude på. Hun var egentlig meget nysgerrig om, hvad det var han ville? Var det noget han havde lyst til? "Det er bare iorden.[/color]" hun smilede en smule charmerende, og et lille glimt var i øjet på hende. Hun lod en hånd glide igennem hendes hår og kiggede en smule forførende på ham, egentlig lagde hun ikke mærke til hendes blik, ikke den måde. Hun lænede sig en smule bagud og lænede sig op af væggen. Hun bed sig i underlæben, og lod hendes hænder glide fra hans brystkasse ned på hans mave.

[Híroko Yúng]

Et lystigt smil bredte sig over hans læber, idet at hun ikke lod til at have noget imod det? Det var helt klart noget der kunne sende de forkerte signaler, men var det meningen eller skulle han efterhånden til at passe en smule på, det skulle jo nødigt ende med at de gik hver for sig igen, og han så ville blive nød til at undskylde for at få hende tilbage igen? Noget der med sikkerhed ville tage længere tid end sidst.
"Så du har ikke noget imod det?"
spurgte han en smule overrasket, da det faktisk kom en smule bag på ham, men det var positivt? Det lystige smil over hans læber forsvandt ikke det mindste, det blev heller ikke mindre, da hun valgte at lade sine hænder glide ned af hans mave. En mild latter forlod hans læber, imens at hans blik blev en anelse udfordrende, bare for at udfordre hende yderligere, valgte han ligefrem at lade sine hænder glide ned fra hendes talje og ned over hendes røv. Dog gik der ikke lang tid før, at han fjernede dem, i håb om at han ikke havde gjort det længe nok, til at det havde været for meget. Det var jo hendes egen skyld, da hun havde det med at se på ham på en måde, der nærmest gav ham tilladelse til det.