Maybe a little funny?

[Marion Isabella Fullheart]

Hendes skridt, var ikke særlig lange, men hun havde faktisk lige kommet ind i byens udkant. Hun gik mod den lokale bar, hvor hun egentlig ikke tit var, men et par gange, hun var mest kendt for, at danse på borende, derinde. Hun havde aldrig rigtig været andre steder i byen, udover hvis hun var sulten. Hun lod blikket glide rundt i gaderne, hendes høje hæle gav bare genlyd, i gaderne. Der var helt stille, men hun begyndte at kunne høre musikken, og nogen fulde mænd på gaden. Hun havde en lårkort kjole på, hendes slanke krop og hendes former var ikke noget at tage fejl af. De fulde mænd, havde nok fået for meget, de stod i hvert fald i en gyde, og var i gang med at knække sig, det var ikke noget Marion tog sig af, hun havde andre planer, for i aften, hun vidste kun, at hun nok mødte dem som hun var vant til at møde. Hun nåede til baren, og gik ind, musikken var ikke så høj, da alt den snak overdøvede det. Hun fandt sig en barstol, og gled op på den, og kiggede rundt over det hele - hun bestilte en drink og fik den egentlig rimelig hurtigt. Hun nappede til drinken, mænd blev dog ved med at stirre på hende, men også selv på deres kvinder.

[Cheveyo Hakan]

Gaderne var altid fyldt med liv og glade dage. Folk gjorde hvad der passede dem, horede på gaden, drak på gaden, sloges på gaden, hvad end de nu havde lyst til, det gjorde de. Ordensmagten sagde intet til det, så længe de vidste hvor folkets loyalitet lå... hvilket pt. var lidt usikkert. Vampyrerne vidste at varulvene var deres svorne fjender, men hvad med de andre racer? For bange til at gøre modstand, eller var de blot ved at samle kræfter? Cheveyo blev nød til at få styr på dette, men det blev ikke ved at indkalde til et møde, næ nej... Han havde tænkt sig at sende spioner ind i kernen hos hver race i Nýchta, så han kunne få den skinbarlige sandhed. Ak ja, endelig havde han fundet ud af hvad han skulle gøre ved de problemer, som i følge ham selv, lurede i det fjerne, eller knap så fjerne. For i nat var det nok med at have planlagt en handlingsplan. Nu ville Chev have en fyraftensdrink eller to, men han gik ikke på Black Diamond, som han ellers plejede. Han gik ind på en af de andre barer, der lå lidt afsides i udkanten af byen. Den var mere beskidt end de fleste, men den lå ikke så langt fra hans hus. Han sukkede lettet da han trådte ind, nu havde han endelig styr på alting. Han kiggede sig kort omkring i baren, noget virkede bekendt herinde, men ikke kun stamgæsterne... Så øjnede han Marion, han var lettere overrasket... Hm, ser man det... Han smilte svagt og rettede kort på den mørkegrønne jakke han havde på. Den var en del af et jakkesæt, men hans bukser var dog sorte. Han bar de samme sorte lædersko, men i dag havde han en hvid skjorte og en sort butterfly på. Ja, Chev kunne godt lide at være velklædt, det var der vidst ingen tvivl om. For en stund blev han bare stående, som han betragtede Marion... Så gik han langsomt og elegant mod baren, hans aura fyldte rummet med en kold mystik, noget dragende var trådt ind på baren - selvfølgelig lagde ikke alle mærke til dette, nogen var for fulde, andre i færd med at fortære hinandens ansigt, men jo, visse individer vendte deres hoveder, og mange af dem vidste godt hvem der trådte ind af døren. Chev tog sig ikke af opmærksomheden, selvom han inderst inde elskede den:
"Whiskey, tak, en flaske."
Bartenderen gik straks igang med at servicere den høje, slanke vampyr, som nu havde en arm lænet op af baren, imens han betragtede den kvindelige vampyr, Marion. Han ventede til hun lod mærke til ham, bare for sjov. Han havde ikke just gjort det svært for hende at opdage ham.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun kiggede roligt rundt, hendes næsten kul sorte øjne var rundt udover det hele, hun var glad for, at være her. Hun havde altid været her, eller måske ikke altid men det meste af tiden i hvert fald. Hun var vant til, at mænd stirrede på hende, men alligevel lod hun et blik glide hen på en fyr der betragtede hende, et smil kom over hendes læber, det var Cheveyp, det var første gang hun så ham her? Eller også havde hun bare ikke lagt mærke til ham før. Hun lænede sig ind over baren, og lod blikket hvile på Cheveyo, det var godt nok anden gang, hun mødte ham men alligevel kunne hun genkende ham. Bartenderen kom i snak med hende, efter han lige havde givet til Cheveyo, bartenderen kendte hende ret godt efterhånden, hun havde altid moret sig med ham - men ikke noget for hende. Mange spurgte hende dog om en dans, men alligevel sagde hun nej selvom hun elskede at danse med andre. Hun havde vel bare ikke lyst med de her ivrige fulde mænd, som egentlig bare ville ønske hun gik med ud på et toilet, det var ynkeligt, efter hun havde hvilet blikket på Cheveyo, lod hun blikket glide over på bartenderen. "Jeg tror måske, hende på den anden side, vil bestille." han smilede som tak, og gik hurtigt over til den anden side. Hun lod blikket glide lidt rundt i baren, og endte på Cheveyo.

[Cheveyo Hakan]

Da whiskeyen blev serveret som en flaske med et glas til, var Chev hurtig til at miste fokus fra Marion. Han hældte væsken op i glasset, tændte sig derefter en cigaret, og så var det ellers godt ned med det første glas. Han lukkede kort øjnene og sukkede nydende. Så. Nu havde han for alvor fri. Han hældte et nyt glas op mens han sugede på sin cigaret. Efter lidt kort kvalitetstid med sin alkohol, rettede Chev igen blikket mod Marion, der også så på ham. Han smilte skævt, stadig overrasket over at møde hende - og så her, ikke just et sted for en kvinde som hende, eller, det mente han i hvertfald... hun lignede en der var flere klasser over resten af gæsterne, det gjorde han også selv, men alligevel... Han var trodsalt den han var, så derfor overraskede han ikke sig selv ved at komme her. Han kendte ikke Marion, men hun kunne åbenbart også lide beskidte barer selv:
"Vi mødes igen... og så på det sted hvor jeg mindst ville forvente at støde ind i dig."
Han nippede til sin whiskey og besluttede sig for at sætte sig på barstolen ved ham. Han så kort ud af øjenkrogen på bartenderen, et rent tilfælde, bartenderen så ud som om han ikke ligefrem nød at Marion kendte Chev - havde han noget for hende? Chev så hurtigt tilbage på Marion, det kunne dårligt nå at opfattes at han havde kigget på bartenderen. Røgen indhyllede hurtigt hele hans skikkelse, det gyldenbrune hår skinnede ekstra meget i den varme belysning. Det var ærgeligt at der ingen stripstænger var, for så ville Marion måske give et show, især efter et par drinks... der skulle nu meget til at gøre en vampyr fuld, især vampyrer i deres alder. Det hændte at Chev ikke blot ville nyde sine alkoholiske væsker, men hellere blot blive påvirket med det samme: dette forløb sig endten med stoffer eller absinth, utroligt stærkt alkohol - to flasker af dette og Chev ville være snaldret nok til at være en anelse pinlig og en anelse provokerende.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede. "Det regner man vel heller ikke med, som den kvinde jeg er." hun smilede roligt, og en mand stod en smule væk fra os, men stirrede på hende, hun sukkede. "Er der noget du vil spørge, om Hr?" hun lod blikket glide over på denne mand, som nikkede ivrigt, og spurgte om en dans. Hvornår gjorde det ikke det. Hun smilede dog bare til manden, men kiggede så på Chev igen, hun ignorede dog denne mand, hun var ved at blive træt af det. Hun kiggede lidt på bartenderen, som gav mig en ny drink, min yndlings. Jeg nikkede som tak, og lod blikket glide over på Chev. "Hvad fik dig til at komme denne aften?" hun smilede roligt, og lod en hånd være på hendes ene lår. Hun lod et elevator blik glide på ham. "Du ser ellers godt ud." hun bed sig i underlæben, hun vidste ikke hvorfor hun sagde det, det plejede hun ellers ikke. Hun tog en lille tår fra drinken af, og lod en hånd glide hen til en pakke cigaretter der lå på bordet, vel en fuld mand der havde efterladt det, tændte den, med en af bartenderens lighter, og tog et sug af den.

[Cheveyo Hakan]

Det var som om at hun kort vidste hvad han tænkte, men hun var vel klar over hvordan hun så ud i forhold til resten af barens gæster og ja, baren selv. Chev nippede til sin whiskey, det var måske lidt et ritual han havde med at drikke whiskey og vin efter arbejdstid, men han elskede det, så det at det var en rutine han havde fået, generede ham ikke. Chev hævede et øjenbryn da han så en mand se på Marion som en sulten hund. Det var nok ikke første gang det var sket for hende, men Chev morede sig alligevel lidt over det - det skete jo altid for ham, så det var sjovt når det skete for andre for en gangs skyld:
"Tja, jeg har lige fået fri, så jeg kom her for at få en fyraftensdrink eller to... eller tre. Jeg går altid ud efter jeg har været på arbejde... Hvad bringer dig her? Det ser ud til at du kommer her ofte."
Han skævede til bartenderen for at gøre sin pointe klar.
Chev smilte svagt over hendes efterfølgende kompliment. Han fik egentlig ikke så tit den slags komplimenter, nærmere sultne blikke og 'åh hvor er du sexet'-agtige kommentare. Ikke de simple, uskyldige, beundrende kommentare. Han savnede lidt nogle gange at blive set som andet end det lækreste stykke kød, som folk nogensinde havde set:
"Jamen tak... det må være butterfly'en..."
Han blinkede og smilte drilsk, derefter tog han et sug af sin cigaret. Han hævede let øjenbrynet da Marion selv begyndte at ryge. Var hun en selvskabsryger eller fastryger? Endnu en af de mange ting, som Chev ikke vidste om den kvindelige vampyr. Han lod sig hoved hvile på en hånd, som han betragtede hende:
"Er du fastryger, selvskabsryger eller bare den slags ryger der stjæler andre rygeres cigaretter?"
Han så drillende på hende, men stadig var han ikke informeret om hvilken en af kategorierne hun befandt sig i. Han tømte sit andet glas whiskey og hældte et nyt op - det var for ham som sodavand var for et barn.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun kiggede lidt på ham, hun kiggede lidt rundt udover det hele, der var lidt slåskamp, nogen steder. Men ikke noget som bartenderen ville tage sig af forståeligt nok, man kunne aldrig vide hvad slags race de var - det ville også være dumt, at gribe ind, uden at vide hvilken race det var. "Den eneste bar, som jeg rigtig gider, jeg gider ikke rigtig de andre, men har dog aldrig været på Black Diamond. Er det ikke det, den hedder?" hun smilede, og lod et blik glide ned i hendes drink. Hun grinede lidt over hans kommentar - det var egentlig lidt længe siden, hun brød sig om nogen, hun havde mødt før. Hun smilede drilsk, og lod blikket glide hen på ham. "Jeg tror, at jeg bare stjæler andres cigaretter. Ej, jeg er begyndt at ryge på det sidste. Jeg ved dog ikke helt hvorfor. Det er efter mit job, at det er sket.." hun mumlede det sidste, ikke for at holde det skjult for ham, det var bare ikke hver dag, hun var åben overfor folk. Hun gled blikket på bartenderen, og kiggede så på ham igen. "Jeg kommer her en gang imellem, jeg kender bartenderen,eller kender som kender, jeg har faldet i snak med ham en del gange.." hun smilede roligt, og tog et sug, og lavede en del røgringe, men lod så resten af røgen glide ud af munden på hende..

[Cheveyo Hakan]

Chev så sig kort over skulderen for at betragte slagsmålene - bare for lige at se om det var noget vigtigt de sloges over... ikke rigtigt, åbenbart, nogen sloges over at den ene troede den anden havde snydt i spil... typisk. Chev så tilbage på Marion og smilte lettere lumsk over nævnelsen af Black Diamond. Det var tydeligt at se på hans ansigt at han kendte stedet... og kendte det ret godt. Han fugtede de blege læber og tog et sug af cigaretten:
"Black Diamond er det sted jeg besøger oftest efter mange timers arbejde. Der er alt hvad jeg har brug for efter de ekstra hårde dage og nætter: sprut og smukke, dansende kvinder."
Chev var ikke det mindste bange for at Marion anså ham som en slesk type - han lignede jo ikke ligefrem en artig dreng. Han hævede let sit ene øjenbryn over hendes ord omkring hendes rygevaner... Ja så, måske var hun blevet inspireret af ham? Han røg jo som en skorsten:
"Hm, jeg bebrejder dig ikke..."
Han tog et sidste sug fra cigaretten og smed den i et nærliggende aksebæger. Han nippede til whiskeyen som han hørte hendes forklaring på hendes forhold til stedet og bartenderen. Han nikkede forstående, men rystede lidt på hovedet af sig selv. Han kunne altså stadig ikke forestille sig at hun kom her, men nuvel, det var jo faktum nu:
"Han vil nok gerne lære dig bedre at kende..."
Chev smilte drilsk, men hævede så sit glas:
"Skål for at vi mødtes igen."
Hans øjne så mere blå ud i det varme lys. Det var som om at de skiftede farve, afhængig af hans humør og hvad for et slags lys han befandt sig i. Hvis det var aften og han befandt sig udenfor, så hans øjne ud som kulsorte diamanter. I dagslys kunne man ane det blå, men de så lige så matte ud som havet på en mørk, stormfuld dag. I det her lys så de midnatsblå ud, og glimtende i hans øjne lignede mere end nogensinde stjerner - men det var farlige glimt, glimt der fik ham til at ligne et rovdyr mere end et menneske.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede, og lod et blik glide rundt i rummet. Det var fyldt med mennesker, men alligevel var der også få der begyndte at smutte. Hun lod blikket glide ned på Chev igen, det var nu ikke altid hun kom i snak, med en som hendes egen race, det var helt underligt for hende. Hun smilede roligt, og lod sig nippe til hendes drink, og nikkede. "Det er altid noget for sig selv, og kigge på smukke kvinder, som oppe på scenen danser for en, som man ber dem om.[/color]" hun smilede kækt, hun dansede altid på bordene, når hun havde fået for meget, og smed mere en nødvendigt, og havde tit vågnet op i en gyde med en masse mænd, eller alene. Hun lod blikket glide lidt ned i drinken, som egentlig snart var færdig med, hun tog nogen par sug, og så det sidste, og slukkede skodet lige ved siden af hende, i et askebære, som var tættest på hende. "Nej, det gør du sikkert ikke.." hun smilede roligt, og lod et blik glide over på en kvinde, som åbenbart var for gabt i Chev. Hun grinede lidt, det var dog en smule morsomt, at mændende lagde an på hende, og kvinderne på ham - det var nu lidt rart at det ikke gik udover hende denne gang. "Ja, lad os skåle for det!" hun smilede, og hævede glasset, og lod det ramme hans, som fik det til at give en klingende lyd. Hun drak det sidste, og kiggede lidt på Chev, og så lidt rundt på en der faldt sammen, nok fået for meget at drikke, eller noget af den slags.

[Cheveyo Hakan]

Der var noget særligt over kvindekroppen ja. Ingen heteroseksuelle mænd kunne forklare hvad det umiddelbart var der dragede dem så meget ved kvinder, men omvendt kunne kvinder vel heller ikke besvare hvorfor de kunne lide mænd. Chev nikkede godkendende til hendes ord og slikkede sig kort om de kridhvide hugtænder, før han færdiggjorde sit andet glas whiskey. Han var lidt mere afslappet nu, rygningen, drikkeriet og behageligt selvskab gjorde det muligt for ham at glemme sin hektiske arbejdstid. Chev skålede med Marion efter han havde hældt mere whiskey op i glasset. Han så sig forundret over skulderen, da han kunne mærke en ånde imod hans nakke, og ganske rigtigt stod der en kvinde som så ud til at ville have Chev til aftensmad, lige nu, lige her. Han betragtede hende kort, vurderede om hun var det værd eller ej - at spise altså... Han så for en stund intenst ind i hendes øjne, som om han var i færd med at hypnotisere hende - hvilket han var. Hans stilte sit glas og rettede sig på stolen:
"Sid ned ved siden af mig."
Hans stemme var kontant, men stadig dragende. Kvinden adlød og satte sig bag ved ham. Hun stirrede blot på ham, som om hun havde set et spøgelse nu. Hun rykkede sig ikke, heller ikke da Chev vendte sin opmærksomhed imod Marion:
"Undskyld mig, Marion, men... hun dufter så godt, jeg... ja, du ved."
For et øjeblik kunne man se rovdyret i Cheveyo vokse, gæsterne omkring ham kunne også mærke hvordan det blev lidt koldere i temperaturen. Bartenderen blev lidt blegere i ansigtet som Chev rejste sig op og tog imod kvindens hånd. Hun havde langt blondt hår, var bleg som sne og havde store, himmelblå øjne. Hun kunne ikke være mere end 16 eller lid derover, så hun faldt lige i Chevs smag: lille og uskyldig. De gik ud fra baren, kun for at gå ned af den gyde som lå lige ved siden af. Det var en blindgyde og lige nu var den forladt. Chev så på kvinden med de dragende mørkeblå øjne, han smilte lumsk. For en stund var han blid imod hende, aede hendes kind med en finger og kyssede hende blidt, men sensuelt på læberne. Så pressede han hende op imod muren og blottede de lange hugtænder, der nu fik hende til at skrige. Åh, skrigene, det bedste ved at jage næst efter prisen, der var blodet. Chev havde ikke ligefrem forudset at han skulle have blod lige nu, men hendes havde duftet så tillokkende at han ikke havde kunne modstå. Chev jagede også ofte når det var komplet unødvendigt - for hyggens skyld. Han yndede også at få små smagsprøver når han havde sex med kvinder... det var dog sjældent at nogen havde overlevet en nat med Chev.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun grinede, en lille latter, da det var han sagde at hun duftede så godt, og hun vidste også udmærket hvad han mente. "Tag dig god tid, Chev." hun smilede, og bestilte dog nogen drinks til hende selv, og så efter Chev som fik denne blonde kvinde ud af døren. Hun fik drinken rimelig hurtigt efter, at Chev var gået ud af døren, hun fik øje på nogen få mænd som blot kiggede på hende, men gik videre til deres damer, som sad rundt omkring i lokalet. Hun ville egentlig ikke have noget imod, at danse snart, det var længe siden. Hun rejste sig, og lod blikket glide rundt i lokalerne, drak de drinks færdige som hun nu havde fået, for lidt tid siden. Hun gik roligt rundt, for at finde en mand, som hun måske lige kunne danse med, måske også få et måltid? Hun lod blikket glide over det hele, og en halv fuld mand gik ind foran hende, og tilbød hende en dans. Hun smilede kun charmerende, og tog imod hans invitation. Han ville åbenbart danse tæt, det gjorde hende egentlig ikke så meget, hun elskede kun at få opmærksomhed, men dog ikke så meget som hun fik herinde. Hun stillede sig tæt ind til ham, og hun rykkede dog bare benene en smule, han lugtede mere af alkohol og hvidløg, da dansen var slut gik hun dog hurtigt fra ham, hun fnøs af hvidløgs duften, som sad i næsen på hende. Hun gik roligt op til baren, tog de cigaretter som var der, og gik udenfor. Hun ville bare have noget frisk luft, hvidløgs duften sad godt fast i næsen på hende, hun tog roligt et cigaret frem, og lod lighteren få fat på cigaretten, og tog et sug. Hun lod blikket glide rundt, og hun kunne høre et skrig i nærheden, men hun gættede på, det vel bare var Chev, med hans blonde kvinde, som egentlig bare blev til et måltid, der kom egentlig en del mænd ud, af døren som hun stod ved siden af, mænd som havde fået for meget, som skulle kaste op. Hun lod blikket glide lidt rundt, hvor hun tog et sug af sin cigaret, og lod det komme ud af munden på hende, som små skyer. Hun lod en hånd glide op igennem hendes hår, og hun stod bare op af væggen, med den lår korte kjole, og de høje hæle. Hendes blik gled roligt lidt rundt om det hele, hun havde ikke rigtig noget at kigge på, kun mænd som stod og skændtes, eller nogen som stod forbøjede, og brækkede sig.

[Cheveyo Hakan]

Natten var perfekt til at begå et grotesk mord - eller flere. Måske var Chev en dannet, klog mand, men han var også et rovdyr, en af de vulgære slags. Hans jagtliv var mere privat en som så, ikke lige nu da han ikke havde tænkt sig at gøre noget ud af sin jagt, men han havde visse øjeblikke, hvor det han gjorde imod sine ofre var... tja, utrolig voldsomt, absurdt... Noget de fleste nok ikke gad at høre om, ikke engang andre jagtglade vampyre, formentlig. Han havde øjnene lukket nydende i, som hans hugtænder var sivet ind ved hendes kraveben, tæt på hendes bryst. Fra tid til anden gav han et ømt støn fra sig, som om han lavede noget helt andet end at suge blod fra en kvinde. Hans skjorte blev plettet med blod, men han var ligeglad - han havde på forhånd lagt sin mørkegrønne jakke fra sig, den ville han ikke have blev sølet til med blod. Mens han sugede blod fra kvinden, der lige akkurat var i live, lod han sin ene hånd kærtegne hendes krop - hun var jo stadig en smuk kvinde. Hun var tavs, meget tæt på at døden tydeligvis. Der gik omkring en halv time, så var hun tømt for blod. Chev sukkede nydende, på en måde udmattet, men ligeså energisk på samme tid. Han tog hende i sine arme og smed hende længere ind i gyden, hvorefter han tog sin skjorte af og smed den væk ligeså. Butterfly'en tog han i lommen på den grønne jakke, han tændte en cigaret, og gik så ud fra gyden. Han lænte sig op af en ny mur, ikke langt fra Marion. Han inhalerede fra cigaretten, tydeligvis i sin egen verden for en stund. Han havde altid brug for et kort øjeblik for sig selv, bare lige for at nyde hvad der lige var hændt ham. Normalt forsvandt Chev ikke bare fra en samtale, men denne kvinde... hendes uskyld, hendes alder, hendes duft... han kunne aldrig lade så unge kvinder, der så ud som hun gjorde, være. Han måtte have dem, uanset hvad. Han havde endnu ikke lukket sin habitjakke, så hans overkrop var til at se. Han var utrolig slank, men havde svage antydninger af muskler, der formentlig stammede fra hans fortid som bonde - hvad ellers? Hans krop havde jo ikke ændret sig siden han var blevet forvandlet, kun til det bedre, naturligvis. Hans glimtende øjne så frem for sig, kort i en tåge. Han havde stadig blod på sin hals og sin kæbe, men det havde han ikke umiddelbart opfattet. Han opfattede det heller ikke når folk kiggede endten forskræmt eller bifaldende på ham.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun så godt, at Chev var færdig, med at gøre hans arbejde, men alligevel blev hun stående, hun lignede faktisk lidt en luder, da hun stod der op af barens mur, med en cigaret i hånden, og en lårkort kjole. Hun lod blikket glide på to mænd, som bare stod og slog efter hinanden, men alligevel ikke ramte. Hun bed sig blidt i underlæben, hun havde mest lyst til,at gribe ind. Men nej, hun ville vente til, den ene var udmattet, og den anden sådan set bare gik væk fra personen. Hun lod sin tunge fugte hendes læber, og hun tog et sug fra cigaretten, og automatisk indhallerede, og lod det komme ud som ringe. Hun lod godt mærke til, at den ene var udmattet, men den anden gik ikke rigtig. Hun sukkede afslappet, hun havde kun fået et par trusler af dem, da hun bare stod og kiggede, ikke noget hun tog sig af, hun måtte vel selv bestemme, om hun stod der eller ej? Hun smed skoddet væk, som stadig bare stod og lyste. Hendes blege hud, tog man egentlig ikke fejl af, i mørket, man kunne i hvert fald ane det, hvis man var lidt længere væk, men hvem var efterhånden ikke bleg, solen var der jo aldrig. Hun lod blikket glide lidt udover det hele, og lod blikket glide mod Chev, men lod roligt blikket glide mod de forsvarsløse mænd. De havde i hvert fald ikke meget forsvar, hvis der nu var vampyre i nærheden? Men hvor skulle de vide det fra. Hun skubbede sig væk fra muren, og stod dog blot og kiggede på dem stadig, med de kulsorte øjne, som egentlig ikke havde noget at gøre. Månen fik det på en underlig måde at få det til at lyse op, hun lod blikket glide på himlen, hun fik hurtigt øje på månen, og lænede sig tilbage på muren. Hun lod blikket glide ned på de mænd, de begge var udmattet, de begge to lå på jorden, det var ikke altid hun så sådan nogen fulde, som bare lå på jorden, som åbenbart var faldet i søvn, hun ville egentlig ikke til at tage den ene fra den anden, for så ville den ene bare råbe om, og så ville hun egentlig få mere opmærksomhed, fra alle andre som egentlig var her ude, som hun ikke havde lagt mærke til.

[Cheveyo Hakan]

Han stod og røg sin cigaret færdig, da det var gjort betragtede han Marion. Han fugtede sine stadig blodige læber og gik imod den vampyriske kvinde, der betragtede de to, fulde herre. Han skævede kort til dem, men gjorde ingen mine til hvordan han fandt dem åndssvage og primitive - han kunne selv finde på det samme nogen gange... men han så ikke lige så patetisk ud. Han kørt en hånd igennem det gyldenbrune hår, hænderne var ikke blodige, dem havde han dog sørget for at tørre af i den nu blodrøde, hvide, forladte skjorte. Han lukkede sin mørkegrønne habitjakke og smilte til Marion: det farlige, typiske Cheveyo-smil, dog med et snert af en større glæde end det sædvanlige:
"Har du savnet mig?"
Hans stemme havde en drillende tone, som han betragtede hende med de skinnende øjne, der så lidt mere sagelige ud end de plejede. Chev kiggede ind mod baren, som han overvejede at tage sin whiskey med ud. I det han var færdig med at skænke den tanke, forsvandt han i 2 sekunder, for så at vende tilbage, stående det samme sted med et glas whiskey i hånden.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede roligt, over at de egentlige var åndssvage, hun lagde hovedet på skrå, og kiggede så på Chev, som nærmede hende, og stod nær hende, og havde afsluttet sin cigaret. "Lad mig vende spørgsmålet. Har du savnet mig?" hun smilede drillende, og lod blikket være på ham, men hun gled roligt blikket mod de her mænd, men prøvede at få blikket, på nogen andre mænd hun måske kunne manipure med. Hun lod opmærksomheden vende tilbage til Cheveyo, som hurtigt kom tilbage efter få sekunder. Hun skubbede sig væk fra væggen, og lod hendes sorte øjne glide ind i hans. Men hun lod blikket falde på hans Whisky, dog kunne hun ikke lade være med at smile drilsk. "Kunne du ikke forlade din elskede Whisky?" hun lod blikket stige, igen, og betragtede ham.