Maybe a little funny?

[Marion Isabella Fullheart]

Hun lod blikket glide på bartenderen, som kom roligt hen til dem, og lagde en seddel foran hende, hun nikkede blot og smilede, hun tog denne seddel, og proppede den ned i hendes BH, det var ikke fordi, hun skjulte noget, slet ikke. Men hun fik altid penge for, at danse på borende, hun bestemte dog selv, hvornår, om hun overhovedet havde lyst eller ej, hun lod roligt en finger strejfe hans, og lod den glide op af hans finger, og stoppede ovenpå hans hånd. Hun vidste ikke helt hvorfor hun gjorde det, hun lod roligt blikket glide ned på hendes finger, men så op på Chev, og nikkede over, at hun ville nok også været et måltid for ham. Hun betragtede ham kort, indtil hun tog et sug fra sin cigaret.

[Cheveyo Hakan]

Chev betragtede den klare væske i sit glas, han vidste egentlig ikke hvorfor han så sjædent drak vodka... måske var det fordi at det var den alkohol, næst efter absinth, der for alvor kunne få ham til at se dobbelt. Han tog en påpasselig tår for dernæst at se hen på Marion, der åbenbart fik en hemmelig besked af en art. Han hævede et øjenbryn, som han ikke tøvede et sekund med at komme til bunds i den sag:
"Hvad var det...?"
Han mente han havde en god lejlighed til at retfærdiggøre, hvorfor han kort gav hende elevatorblikket fra taljen og op efter. Han lod hende røre hans iskolde hud, der var næsten, men ikke lige så blød som hendes. Han så blot på hende med et afventende blik, men det distraherede ham dog ikke fra kort at fange hendes bortløbne finger med hans ene pegefinger.

[Marion Isabella Fullheart]

"Jeg får penge for, at danse på bordene, hvis jeg vil, jeg må beholde pengene, hvis jeg ikke udføre at danse på bordene.[/color]" hun bed sig blidt i underlæben, da han fangede hendes pegefinger med hendes, lod hun dog bare sin ene finger kærtegne den blot. Hun lod blikket glide over på bartenderen, som så ud som han hadede Cheveyo, for at kende hende. Hun måtte dog indrømme at han havde været tæt på at gå i seng med bartenderen, men der havde hun fået for meget at drikke, hun slukkede roligt skoddet da hun var færdig med hendes cigaret. Hun lod blikket glide hen på Cheveyo. "Jeg tror ikke han er glad for dig.[/color]" hun kastede blikket over på bartenderen, og tilbage på Cheveyo.

[Cheveyo Hakan]

Han hævede øjenbrynet. Ja så, Marion havde da været her flere gange end én, det var helt sikkert. Han håbede nu lidt at hun ville gøre det på et tidspunkt, han var jo ret vild med den slags. Han nippede til sin vodka og hældte et nyt glas op, blind for bartenderens hadetogt imod ham. Hans inhalerede et sidste sug fra sincigaret og slukkede den lige så i askebægeret. Han fandt deres hænders kærtegn meget uskyldigt, men det gjorde bartenderen tilsyneladende ikke. Da Marion nævnte bartenderens jalousi, sukkede Chev, men smilte så skævt:
"Det er utroligt hvor ofte man som vampyr står i sådanne situationer. Det er jo ikke fordi at vi kan gøre for at vi har en hvis effekt på folk."
Chev vidste at det ikke ligefrem var hans vampyriske charme der fik Marion til at gøre det hun nu gjorde, det var hendes effekt på bartenderen som var det hans ord centrerede sig om:
"Undskyld mig i to sekunder."
Chev stirrede direkte tilbage i bartenderens øjne, hans blik vik fra hadefuldt til frygtsomt. Chev blev ved med at stirre for en stund, indtil bartenderen gik et par skridt tilbage og til sidst besluttede sig for at gå om bagved i baglokalet. Han smilte ondt, han elskede at lege med væsener der var svagere end han selv. Han så tilbage på Marion med et drilskt smil:
"Jeg håber ikke du er alt for ked af at jeg skræmte din beundrer væk..."
Chev kunne måske have overlevet bartenderens blikke, men i bund og grund så var han ikke typen der havde overbærenhed nok til den slags i længden. Han udnyttede også enhver mulighed han havde til at lege med folks sind, skræmme dem og så videre. Han hadede ikke ligefrem hvad han var. Han følte sig tit på toppen, som om intet kunne stoppe ham. Specielt ikke en luset bartender!

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede dog blot, da det var han sluttede sine ord, hun rystede blot på hovedet - hun lænede sig lidt væk fra muren, og sad dog stadig med benene på Cheveyo, og hun kiggede blot rundt en enkelt gang, og lod opmærksomheden komme tilbage til Cheveyo. "Det er jeg skam ikke ked af.[/color]" hun havde stoppet med at kærtegne hans finger, og kørte den langsomt igen op af hans finger, kun fordi hun egentlig ikke vidste, hvad hun ellers skulle, blive ved med at kærtegne den? Eller bare lade den være hvor den var, det gjorde hende egentlig ikke så meget. Hun lod blikket hvile i hans, men hun kiggede dog bare væk for en stund igen, hun bed sig i underlæben, imens hun kiggede lidt rundt i baren, efter mere at drikke, bartenderen var der jo ikke.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo smilte svagt, det var da altid noget at hun ikke var trist over at bartenderen forsvandt. Han betragtede hende skue ud over baren, hvilket hurtigt fik ham til at regne ud at hun nu egentig manglede en bartender. Han tog hendes glas og hældte noget vodka op til hende - han havde jo trods alt en flaske:
"Det var måske ikke så klogt at skræmme bartenderen væk alligevel..."
Han smilte skævt og tog en tår af sit eget glas med vodka. Forhåbentlig var bartenderen ikke smuttet for altid, så ville det have været en dårlig plan at skræmme ham væk - Chev havde, som nævnt, bare ikke overskud til misundelige mænd. Han sukkede tilfredst, da han mærkede hvor afslappet han egentlig efterhånden var blevet. Det sidste der faldt ham ind ville være at han blev forstyrret... Men lige som han sad og nød sin drink, kom en anden vampyr ind. Denne vampyr var betydeligt yngre end Cheveyo og Marion, det var en teenagedreng med store, græsgrønne øjne:
"Hr. Hakan, undskyld jeg forstyrrer, men jeg har denne besked til dig."
Chev så sig over skulderen og blev straks en helt anden mand. Hans ansigt blev hurtigt monotont, imens hans øjne blev kolde og som lukkede døre. Han flåede brevet ud fra den unge vampyrs hånd og gav sig til at læse... Da han var færdig, tog han sin lighter og brændte brevet:
"Skriv til Dakota at jeg foreslår han skal tage hårdere midler i brug i stedet for at tro at enhver taler sandt. Siger de intet, så bliver de til intet. Forstået?"
Vampyren nikkede ivrigt og forsvandt efterfølgende. Fra afslappet til opslugt i tanker, begyndte Cheveyo og læne sig frem mod baren og begrave sit hoved i sine hænder. Han håbede de fandt prinsen, han håbede det virkelig... Da han var færdig med at vride sit hoved, så han tilbage på Marion:
"Jeg er ked af det Marion, men jeg kan aldrig rigtig kontrollerer hvornår mit arbejde kommer på besøg... Burde du ikke få dit arbejde gjort?"
Han så på hende, kort sigende, men så udfordrende og drillende. Han færdiggjorde sit glas med vodka, dog var hans tanker stadig flydende i hans hoved, de svømmede stadig om hans arbejde

[Marion Isabella Fullheart]

Hun tog dog benene til sig, da det var denne unge vampyr var gået. Hun lod blikket være på vodkaen som han havde hældt op i hendes glas, hun nippede en enkelt gang til hendes vodka, hvor hun lod blikket hvile på Cheveyo. Hun ville helst ikke spørge ind til hans arbejde, eller hvad det stod i brevet, det ville måske ødelægge det hele, eller ville det ikke? Det vidste hun faktisk ikke noget om, hun vidste bare, at hun helst ikke ville spørge ind til hvad der stod i brevet. Hun ville ikke ødelægge deres gode samtale, eller at møde hinanden i fremtiden selvom det nok ville ske - men det kunne også være, at det ikke skete? Det ville være en lille chance, meget lille. Hun nippede dog igen til sin vodka som han havde hældt op til hende. Hun smilede af, hvad han sagde, nej det var trist at bartenderen var væk - men hun nød at bartenderen ikke stirrede på hende hele tiden. "Det gør ikke så meget Cheveyo. Og med hensyn til mit arbejde, så ved jeg slet ikke om jeg har lyst til at danse i aften.[/color]" hun smilede, og lod blikket glide på alle de borde som egentlig var smurt ind, i alle mulige drinks, og nogens opkast, det var ikke fordi det var tiltrækkende for hende, at stå der og danse bare for underholdningens skyld - men med indsmurte borde, var ikke lige hendes smag. Hun lod blikket hvile på Cheveyo, og hun gled roligt sine fødder ned i hendes stiletter.

[Cheveyo Hakan]

Chev elskede sit arbejde, det var hans kald, han var nød til at være hvad han var om han ville eller ej i længden. Han vidste dog godt at hans bekendte, de få han nu havde fået med tiden, som ikke var involverede i hans verden, havde hang til at havde hans profession. Han smilte skævt, han var glad for at hun kunne se forbi afbrydelsen. Han blev dog en anelse skuffet over at hun ikke valgte at danse, dette kunne dog ikke ses på hans ansigt - meget kunne ikke ses i hans ansigt. Han var som en lukket bog det meste af tiden, selvom han viste følelser vidste man aldrig om det var Cheveyos sande følelser - fra det hjerte som trods alt eksisterede:
"Hm, nuvel... så du kan gå hvis du lyster?"
Han så sigende på hende, hans hæse stemme lød lokkende som altid. Han var interesseret i at de måske bestilte lidt mere sprut til at have med på vejen, men ellers ville han foreslå at de gik et andet sted hen - her var blevet kedeligt og natten var endnu ung, dog... så kunne Cheveyo ikke blive ude meget længere. Det var bl.a. derfor at han gerne ville ud og gå en tur inden, til trods for han kendte Nýchta ud og ind - helt træt blev man aldrig af denne by, der var altid noget i gærde ved hvert hjørne man drejede om.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede, og drak det sidste af vodkaen, og vrængede et ansigt, hun tog den sidste cigaret som nu var i pakken, der havde ikke været så mange da det var hun fandt den. Hun lod blikket glide på Cheveyo, da det var hun havde tændt den. Hun tog et sug og indhallerede, hun lagde godt mærke til, at bartenderen nu turde at komme frem igen "Hvor vil du gå hen?[/color]" spurgte hun roligt om, imens hun tog et sug af sin smøg, hun rejste sig, men dog stod hun bare ved baren, kun for at strække benene, og lod sig selv puste røgen ud lige foran Cheveyo, hun smilede drilsk, og bestilte roligt en flaske Absinth, dog vidste hun ikke selv hvorfor hun bestilte det, men lidt sjov havde hun vel brug for? Hun kiggede roligt lidt rundt, og bed sig i underlæben.

[Cheveyo Hakan]

Chev smilte gådefuldt, men tømte så glasset med vodka for yderligere at drikke den tilbageværende vodka af flasken. Da dette var gjort, rejste han sig og bestilte lige så en flaske med absinth - hvis hun var tyet til hårde sager, så måtte han jo også gøre dette.
"Ingen idé... Måske imod udkanten af Katsu, øst...?"
Cheveyo undlod at sige at hans hjem var der, da det ikke var nødvendigt... de ville nok ikke nå dertil, før han ville skulle vende tilbage til sit arbejde. Hvis de nåede dertil, var Marion mere end velkommen til at se hans hybel, men han tvivlede for nu. Han betragtede bartenderen med et drillende blik, hans hænder begyndte at ryste, men han fik omsider givet vampyrerne deres flasker, som Cheveyo glædeligt betalte efterfølgende. Han tændte en cigaret og gik imod udgangen:
"Uanset hvor vi ender skal det nok blive... sjovt. I hvertfald efter at disse flasker er likviderede."
Han smilte lumsk, egentlig ikke det mindste bange for hvad hans fuldskab ville gøre for hans arbejdsmoral. Han var aldrig rigtig helt ved sine fulde fem når han arbejdede, men han fik altid sine ærinder gjort. Det var vel også det der talte? Aftenluften tog imod vampyrerne med åbne arme, som de bevægede sig ned af Katsus gader. Det var i virkeligheden herude at den rigtige fest befandt sig. Gademusikerne, voldsmændene, de fulde væsner, alle de værste festaber var herude og her gjaldt 'kill or be killed'-princippet for alvor... eller ja, mere end det somregel gjorde i barerne, de ejerne hadede at skulle tage sig af lig og deeres indvolde.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede roligt, og da de kom ud af døren åbnede hun flasken, og tog en tår - hun havde drukket en flaske før, men alligevel var det ikke normalt for hende. Hun havde dog bare sagt ja, til at gå mod Katsu - øst. Hun lukkede flasken, ikke for at skulle spilde udover det hele, det gjorde hun tit, hvis hun havde fået for meget. Det var nu ikke altid, hun drak som hun gjorde i dag, tit havde hun alt for travlt, nogen gange bragte hun drinks ud til folk som havde bestilt men ikke lige idag. Hun lod blikket glide udover alt. Hun kiggede dog en gang i mellem på Cheveyo, hun vidste bare ikke hvad hun skulle spørge om, eller snakke om? Hun havde aldrig været her, hun boede nemlig den anden vej sjovt nok. Hun åbnede flasken igen, og tog en tår - eller det var nok ikke en tår - så var den i hvert fald stor. Hun lukkede den roligt igen, og kiggede så på Cheveyo. "Hvordan er dit arbejde?[/color]" hun kiggede roligt på ham, hun havde vidst ikke spurgt ham om det, eller havde hun?

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo vidste godt at han ikke skulle drikke denne væske for hurtigt - for meget absinth kunne gøre en vampyr syg, selvfølgelig ikke kun en flaske når de var så gamle somde var, men selv vampyre kunne få alkoholforgiftning. Cheveyo passede mere på og tog det roligt, pga. af at han trodsalt også skulle være i stand til at agere nogenlunde professionelt senere hen. Han tog derfor små tåre, dog jævnlige, da han hurtigt indså at han havde undervurderet sig selv, når det kom til alkoholindtagelse. Cheveyo var klar over at Marion havde svært ved at komme ind på ham og derved også svært ved at tale med ham. Han var en underlig, underlig personlighed, så det var ikke alle der umiddelbart kunne nå ind til ham til sådan et punkt at det blev nemmere at være i nærheden af ham. Han overvejede kort sine ord da hun spurgte ind til hans arbejde - selv andre vampyre kunne ikke få alt at vide, hvad angik hans anliggender. Han rømmede sig kort og mødte hendes blik:
"Meget, meget travlt. Meget, meget farligt... meget, meget svært. Det er ikke alle og enhver der kan have en position som min... Men nogengange kan jeg også tvivle på mig selv... Min... skaber, han troede dog på at jeg havde hvad der skal til. Så jeg mister ikke modet."
Hm, det havde måske været mere end han ville afsløre... Måske steg alkoholen ham alligevel en smule til hovedet. Han smilte svagt og inhalerede fra sin cigaret. Ak, hvad fanden... hun var jo ikke en der var ude på at finde hans svagheder, så han kunne vel godt afsløre at han havde haft en skaber. I hans stemme kunne man høre den tætte forbindelse han havde haft til Lucius. Udover hans menneskelige kontakter, havde han kun holdt af Lucius igennem sit vampyriske liv. Nu havde han kun sin kat tilbage. Det varede heller ikke længe før denne ville blive taget af døden, men Chev havde efterhånden vendet sig til at alle gik bort omkring ham. Sådan var det hvis man selv kunne leve evigt... selv når man ikke kunne... Lucius var jo blevet dræbt. Ingen var uovervindelige.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede, det var nu ikke altid at nogen var åben overfor hende, eller bare sagde, at det ikke vedrørte hende. Hendes ben kunne hun snart ikke mærke mere, og var nok halvt beruset, selvom det skulle mere til før hun blev fuld - men det var altid noget, at han sagde noget om sit arbejde, hendes arbejde havde været en stor glæde af hende, og en stor del af hende, men nu havde hun ikke jobbet længere, og det var nok også det bedste for hende.
Hun gled roligt hendes blik på nogen mænd som bare stod og råbte af hinanden, men lod opmærksomheden komme tilbage til Cheveyo, hun anede ikke hvor de var på vej hen, men hun var spændt på hvor hun endte i nat - hvis hun gik med en falske absinth og på vej hjem endte hun bare ved en eller anden mand som var dræbt dagen efter, eller også endte hun i en gyde. Hun smilede varmt, noget som hun altid gjorde hvis hun var en smule beruset. "Du skal heller ikke miste modet..[/color]" hun nikkede kort af, hvad han havde sagt.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo mistede aldrig sin selvkontrol - men han havde ofte været på nippet til det. Han var en meget kontrolleret herre, generelt. Alt hvad han gjorde havde en bagtanke, et formål. Lige i dag var formålet ikke noget konkret, han vidste bare at han brød sig om at være i selvskab med Marion. Han havde ikke forsøgt på noget konkret, det havde hun heller ej. Det var sjældent at kvinder ikke prøvede at få ham op at køre, det var også sjældent at han blot snakkede med kvinder. Måske var det fordi han for en gangs skyld havde mødt en der var ham nogenlunde ligeværdig, hvad angik alder og race. Det var befriende, som om der var større sandsynlighed for at Cheveyo faktisk kunne respektere Marion i fremtiden. Han smilte svagt over hendes ord:
"Jeg mister aldrig modet... jeg bliver kun i tvivl... jeg er ikke typen der giver op hvis jeg har sat mig for et mål."
Han tog en tår af flasken og så sig omkring. De nærmede sig slottet hvor kongefamilien boede, Cheveyo kiggede op, igen lod han tankerne kredse om arbejdet. Han prøvede at få sine tanker på afveje og tog en større tår af flasken:
"Men nok om mit arbejde... hvad vil du gøre nu, hvor du ikke selv arbejder, Marion? Ingen planer...?"
Cheveyo var vant til altid at vide hvad han ville have. Han var spontan, men han havde altid et højere formål i længden. Han var ikke tryghedsnarkoman, men han ønskede at leve sit liv på en måde der gjorde ham tilfreds, som fik ham til at føle at han gjorde noget konstruktivt. Nu var han pålagt en skæbne der hovedsageligt gik ud på at følge i sin skabers fodspor... Cheveyo havde aldrig spurgt sig selv hvad han ellers ville lave, hvis han ikke var vampyrernes leder. Det kom ikke engang på tale i hans hoved.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun smilede kort. Og lod flasken glide op til munden, hvor hendes fyldige læber tog imod, og fik noget af absinthen ind i munden, dog kun en lille tår - og lod blikket glide op på himlen, men der var faktisk ikke rigtig noget at se, men lod så blikket glide på Cheveyo igen. "Man skal heller ikke give op, for de mål, man har bestemt sig for at fuldføre.[/color]" hun smilede blot, hun havde altid sat mål for sig selv, dengang hun var mindre, og ikke vidste særlig meget om livet, og hvad der kunne ske i hendes liv, hvor hun bare ville være sig selv, og ikke tænke på andre end hende selv. Men sådan var det bestemt ikke mere. "Jeg laver ikke noget specielt, jeg overvejer at få et job igen, men jeg ved ikke som hvad. Nu er det ikke fordi, den tanke strejfer mig så meget, men i hvert fald skal jeg snart have et job igen.[/color]" hun smilede, og lod sig tage en tår atter igen, af flasken. Hun lagde sin ene hånd glide igennem håret, og ende ved sin hofte. Hun bed sig lidt i underlæben. "Jeg kunne ikke forestille mig, som en bartender, eller en som står et eller andet sted i en butik her i Nýchta. Det ville måske ikke lige være mig.[/color]" hun lod blikket strejfe himlen, og så lod blikket betragte slottet, som man nu kom til, men lod så blikket betragte Cheveyo igen. Hun havde ikke noget imod hans selskab, det var endelig en, hun brød sig om, som ikke kun gik efter hendes udseende, og hendes charme - og var ude efter sex ved hende. Eller, det vidste hun jo ikke, det kunne hun ikke vide noget om, men det var ikke noget hun ville tro om ham.