|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 30, 2011 21:04:44 GMT 2
Whiskeyen var lunken og stærk, ligesom den høje mand foretrak det. Han tog ikke is til, da han mente at det forringede smagen. Han var en herre med dyr smag, så han bestilte altid den dyreste whiskey der var, det var som regel mørkelverne der bryggede den bedste og den kraftigste whiskey fandtes i Nýchta - alkohol var ikke Iméras foretrukne rusmiddel, hvis de da overhovede indtog rusmidler derhenne. Det havde ikke været hans opfattelse og selvom Cheveyo havde besøgt det lyse land mange gange, så vidste han selvfølgelig intet med sikkerhed. Han smilte skævt over hendes frække vending på hans spørgsmål. Han nippede til sin whiskey og vendte tilbage til hendes mørke øjne med hans egne, der stadig så mørkeblå ud pga. den varme belysning fra baren:
"Hvis jeg skal være ærlig, så nej. Jeg var alt for optaget af den unge kvinde... Jeg har en svaghed for unge, uskyldige piger... men uanset hvad vil de fleste kvinder jo altid være for unge til mig."
Han smilte skævt, hentydende til at han jo altid ville være betydeligt ældrere end de fleste kvinder som han stødte på. Dog var Marion formentlig ikke meget yngre end han selv, men der var noget over hendes personlighed og udseendet, som alligevel fik hende til at fremstå betydeligt yngre. Han smilte skævt da hun nævnte hans savn af whiskeyen. Han kiggede ned i det efterhånden allerede tomme glas:
"Tja, Marion... havde jeg ikke været vampyr, var jeg alkoholiker."
Han så op på hende og blinkede kækt - vampyre kunne jo aldrig rigtig være alkoholikere, de var så meget stærkere end mennesker og havde derfor ikke samme afhængighedstærskel... Men jo, var alkohol ikke til stede når han ønskede det, savnede han det selvfølgelig... Men han havde ikke decideret brug for substansen.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 30, 2011 21:36:11 GMT 2
Hun smilede roligt, det var ikke altid mænd var ærlige overfor hende, det var også derfor, mange var døde i hendes fortid. Hun smilede roligt. Det var ikke altid hun vendte spørgsmål om, tværtimod. "Tja, det er da godt du er ærlig.[/color]" hun smilede, og lod blikket glide udover det hele, hvor hun tændte en cigaret, og indhallerede det første sug, og lod røgen undslippe hendes fyldige læber. Hun lod roligt en hånd glide igennem sit hår, og lod et blik glide lidt rundt på ham, kun for at betragte ham, det havde hun ikke rigtig haft tid til, endnu. "Hvis jeg ikke var vampyr, var jeg nok bare det normale menneske.[/color]" hun smilede roligt, og lod blikket hvile på ham, men gled det så på de mænd, som lå rundt omkring, hun rettede roligt på sin kjole, og kiggede så igen på Cheveyo, imens et lille smil kom på hendes læber, og hun tog et sug af cigaretten, og lod røgen undslippe læberne.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 30, 2011 21:48:57 GMT 2
Om Cheveyo var ærlig eller ej, var aldrig til at vide. Man ikke ikke umiddelbart altid se om han mente hvad han sagde, man måtte bare gå ud fra at han var en påpasselig fyr. Det var han vel også for det meste, i hvertfald når han konverserede med normale individer som Marion - hun var en ny del af hans liv, som ikke var involveret i hans arbejde. Derfor var det simpelthen ikke nødvendigt at lyve alt for meget over for hende. Han smilte skævt over hendes kommentar. Ak ja, huskede hun overhovede sin tid som menneske? Eller var hun fuldblodsvampyr. Han selv havde været bonde, men han huskede ikke om han nogensinde havde været lykkelig som menneske. Han så op på himlen der var kulsort. Stjernerne prægede den sarte nattehimmel, måneskinnet fik vampyrerne til at se endnu blegere ud. Chev så ud af øjenkrogen på Marion:
"Hvis du var en menneskelig stripper nu, så ville jeg måske have dræbt dig..."
En skummel kommentar, men hun kunne vel godt se det fra en vampyrs synspunkt:
"Skal vi gå ind igen? Det er nok på tide at jeg giver en drink."
Han smilte lumsk, men som altid charmerende, dragende. Han tænkte stadig i ny og næ over hvordan det ville være at se hende danse - han var vel en fyr. Han betragtede barens stemning, mange havde forladt stedet. Hans whiskey havde ingen rørt, heldigvis, også for dem - så fik de lov til at forlade baren uden skræmmer.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 30, 2011 23:51:01 GMT 2
Hun smilede roligt, det var ikke sikkert han var ærlig - men hvem vidste, om man var ærlig eller ej? Jo, nok tanke læsere, men det var nok også det eneste. Hun lod blikket glide over på ham. "Så tror jeg slet ikke, jeg ville være her nu, så tror jeg, jeg ville ligge der hvor den smukke unge kvinde ligger lige nu.[/color]" hun smilede roligt, det var ikke hver dag, hun sådan ligefrem var her. Men det var nu altid godt, med et godt selskab. Hun smilede charmerende, da det var han sagde, det nok var på tide, at han gav en drink, hun lod sig stille tæt ind til ham. "Lad os det.[/color]" hun lod hans duft ramme hende, og gik så roligt væk fra ham, og mod døren, hun skubbede dog bare den livløse dør, og gik ind der var mere plads, end der var før, men der var også mange som havde forladt baren. Hun gik roligt op i baren, og sad sig der hvor hun sad før.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 31, 2011 0:03:49 GMT 2
Chev så på Marion med sit uforudsigelige blik. Det var ofte at han oplevede mange frygtede ham, udelukkende på grund af hans udstråling og aura. På en måde var det praktisk, men også ensomt i længden. Han mødte sjældent andre der var i hans alder eller af samme art som han. Det var derfor lidt af et særtilfælde at have mødt Marion. Selvfølgelig mødte han vampyre som ham hele tiden på sit arbejde, men... det var ikke helt det samme. Det var ikke den samme følelse han fik, som om det var skæbne-agtigt at han var stødt på vampyre, som åbenlyst ikke havde noget med hans egen verden at gøre. Det var interessant, men det mindede ham om hvor asocial en race vampyrer egentlig var i længden. Ja, der var klaner af oldgamle familier og sammensværgelser - men enhver vampyr havde sin egen, selviske dagsorden. Han sukkede let og så blot på Marion som hun stilte sig lidt tættere på. Chev lugtede af cigaretter, blod og friskt regnvejr. Ikke fordi det som sådan lige havde regnet, det gjorde han bare. Han duftede af naturen selv, som var han et dyr der aldrig så skyggen af civilisation. Selvom han ofte befandt sig i Katsu, så tilbragte han også dage i naturen - det havde Marion været vidne til. Han fulgte hende langsomt og så nu ordentligt ind i baren. Barens band var stadig tilstede, de var formentlig blevet betalt for at spille så længe baren havde åbent - hvilket somregel var på ubestemt tid, folk var dog somregel ude tidlig morgen. Chev kunne finde på at gå på bar på ethvert tidspunkt det skulle være - men var det omkring barernes lukketid, så havde han somregel noget alkohol han kunne hygge sig med derhjemme. Han så direkte på bartenderen, der hurtigt gik hen for at høre hans bestilling. Men selvom manden nærmede sig, tøvede han ved hvert skridt:
"Din veninde skal have hvad end hun vil - Min whiskeyflaske er også ved at nå sin ende, så jeg vil gerne have noget vodka, en halv flaske, ca..." Han smed nogle sedler ud på bordet, ubekymret om hvor meget der egentlig var, han regnede bare et cirkabeløb ud i sit hoved og besluttede sig for også at betale for flasken med whiskey, nu hvor han var i gang. Bandet spillede eksotisk folkemusik med et arabisk twist, de sensuelle rytmer og riffs fik igen Chev til at tænke urene tanker. Blod gjorde ham lidt mere lystig, hvilket han godt var klar over... Generelt tænkte han også tit på sex, igen, han var jo en mand. Måske en meget, meget ældre herre, men han var lige så stærk og frisk som hans udseende lagde an til - kun øjnene afslørede hvor gammel han egentlig måtte være.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 31, 2011 0:25:12 GMT 2
Hun bestilte bare en drink hun egentlig aldrig havde smagt før, hun lod opmærksomheden vende sig mod Chev, efter hun havde bestilt. Hun havde egentlig ikke været sammen med mænd længe, ikke efter hendes episode som stripper, så havde hun faktisk ikke været tæt på mænd, eller haft sex med nogen. Det var nok også bedst for hende selv. Hun lod blikket hvile mod sin drink, som roligt blev sat foran hende. Hun skulle nok også hjem af, for i aften hvis hun skulle hjem uden at være for snalleret. Det ville måske også være bedst for hende selv - bare så hun ikke kom op at slås med en eller anden, det ville måske ikke være for hende. Revo havde nok fundet sig en rotte eller en mus måske, at spise. Hun lod blikket glide op på Cheveyo, og lod blikket hvile på ham. "Tak for drinken." hun smilede, og tog en tår. Den smagte i hvert fald udmærket, der tog heller ikke lang tid, før Cheveyos flaske vodka kom.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 31, 2011 0:44:21 GMT 2
I modsætning til Marion, så havde Chev ikke tænkt sig at vende hjem endnu - i nat var en af de nætter hvor han tillod sig selv at slappe mere af end han umiddelbart plejede. Denne nat forekom ca. hver anden uge, ellers var han somregel kun fri for arbejde et par timer i døgnet, det var det han somregel tillod sig selv. Han sukkede let, tilfreds med at alkoholen svømmede rundt i hans krop sammen med det nyvundne blod. Han tog et sidste glas whiskey, og tyllede det ned som var det vand. Det var lang tid siden han havde drukket vodka, så han så frem til at få den skarpe smag i svælget. Han nikkede let med hovedet da Marion takkede ham for drinken:
"Så lidt, så lidt... Jeg har egentlig undret mig over noget... hvis du ikke danser længere, hvad laver du så?"
Tanken strejfede ham pludseligt, det undrede ham at han ikke havde spurgt noget før. Chevs hoved var altid fyldt med masser af tanker, så det var måske årsagen til hans manglende fokus på dette emne. Da vodka'en kom, hældte han noget op i sit glas. Han tændte en dertilhørende cigaret, som han lod sit hoved hvile på en hånd.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 31, 2011 1:06:11 GMT 2
Hun smilede roligt, og lod blikket glide på bartenderen, som så ud som om at han ikke brød sig om Cheveyo, hun lod blikket glide ned i sin drink, der var egentlig meget i den, men så alligevel ikke. Hun kiggede på Cheveyo, og lod ham tale færdigt. "Jeg laver egentlig ikke noget, udover at passe Revo, og er i byen engang imellem.[/color]" hun smilede roligt, det var jo egentlig rigtigt, det meste af tiden var ved Revo, og nogen gange i byen, eller jo hun dansede jo nogengange med den stang hun havde der hjemme, men det var jo ikke så tit hun gjorde det. Hvorfor var det egentlig han spurgte? Hun ville ikke spørge ham, for hun vidste jo allerede, hvad han var, og hvad han foretog sig, på en normal dag. Hun fugtede sine fyldige læber, og kiggede roligt og varmt på ham, hun lagde dog ikke mærke til, hun kiggede varmt på ham, ikke nogen hun plejede at gøre.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 31, 2011 1:29:00 GMT 2
Chev kunne stille alverdens mærkelige spørgsmål uden at nogen i enden ville kunne vide hvorfor. Han var et nysgerrigt individ, til trods for han havde set mange ting i løbet af sit lange liv. Han var på ingen måde arrogant hvad angik viden - han vidste at han ikke vidste alt. Til tider var han godt bevidst om at han stilte nogen abnorme spørgsmål, men lige det her spørgsmål var vel meget standard. Han lagde hovedet lettere på skrå, kort skulede han til bartenderen, der igen blev hvid i hovedet. Han smilte lettere hånligt til bartenderen, men vendte så opmærksomheden imod Marion. Han kneb i et kort sekund øjnene sammen, som han undrede sig. Marion viste et mere kærligt, varmt ydre. Hvorfor mon? Hvad viste han, måske syntes hun han stillede et rigtig, rigtig godt spørgsmål. Måske var det alkoholen, måske brød hun sig i virkeligheden godt om hans selvskab - det tvivlede han dog ikke på:
"Hm, det lyder meget afslappende... men også, ja, hvad ved jeg... jeg ville nok slet ikke kunne fungerer uden at have en dagsorden og mange ting at lave... ikke længere, i hverfald."
Det var sandt, han var blevet meget dedikeret til hans arbejde. Det forklarede også hans manglende, sociale relationer udenfor arbejdet. Han var meget social, men også en anelse indelukket. Uanset hvad, så kom hans arbejde altid før alt andet. Han nippede til sin vodka og tog et sug af cigaretten, som han kort så tænksomt ud i horisonten. Det var en af de få aftener hvor han faktisk kunne slappe mere af end han plejede... men alligevel kredsede hans tanker alligevel om arbejde. Han rystede let på sit hoved, det var tydeligt at se hvordan hans sind så ofte var plaget af hans trang til at have styr på alting. Han tog en større tår af vodkaen og lod efterfølgende en hånd glide ned af hans bløde ansigt:
"Jeg ville ønske jeg ikke var afhængig af andre og andet til at distrahere mig når mit sind gang på gang kredser om mit arbejde..."
Han hentydede til de mange kvinder, den konstante selvskab og de rusmidler, som han oftest var i selvskab med når han ville glemme arbejdet. Det var underligt som hans arbejde både var hans største passion, men samtidig en byrde. Ønsket om at føre sin døde skabers drøm ud i livet var så stort at han nok ikke ville stoppe før han havde sikret at vampyrerne ville bestå og regere i mange år i Nýchta.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 31, 2011 1:47:54 GMT 2
Hun lod blikket hvile på bandet som bare stod og spillede, og som havde det vældig morsomt og stå der, i en hel aften, men der ville også tage lang tid, før denne bar overhovedet lukkede. Hun lod opmærksomheden komme til Cheveyo igen. "Jeg arbejder aldrig sådan hårdt længere - nogengange danser jeg jo, når jeg sniger mig ind, der hvor jeg kan." hun smilede, og lod blikket glide lidt væk fra ham igen. "Jeg ved slet ikke hvordan det er." hun sukkede afslappet, og lod blikket glide ned på drinken, som hun tog en tår af. Flere mænd lå over bordene, som bare lå og sov på en underlig måde, andre var ved at knække sig i sine øl, og andet spiritus. Hun lod blikket glide på Chev, og betragtede ham, og lænede sig op af en væg, som var lige ved siden af hende. Hun havde egentlig ikke, for ventet at møde ham lige præcis her.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 31, 2011 1:56:37 GMT 2
Måske var det tid til at han for en gangs skyld fik søvn... Selvom han aldrig sov, nogensinde. Det havde han ikke gjort siden han lige var blevet forvandlet. Han sukkede, var han virkelig blevet så gammel at han nu havde brug for søvn igen? Det virkede ikke sådan for vampyrer, men lige nu var han overbevist om det. Han så sig omkring, som Marion talte, han nikkede og værdigede hende et blik. Han misundte hende ikke, han hadede nærmere sig selv for at være så ivrig efter at gøre et godt arbejde. Hvis Chev havde en god side, så var det hans flittighed. Var han opsat på noget, fik han det gjort. Han inhalerede fra cigaretten og betragtede bandet:
"Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, vel?"
Han nippede til vodkaen, han betragtede stadig bandet... Han vidste ikke om han skulle sige det han ville, han valgte at undlade. Hans tanker kom hurtig på vild spor igen, som hans sind krydsede Marions kat... underligt bæst, nok den første kat der nogensinde havde vist en form for kærlighed til ham, udover hans egen kat, selvfølgelig. De fleste dyr var blot bange og forblev somregel tavse og lydige. Han så på Marion igen, han havde også lagt mærke til alle fulderikkerne. Havde han været menneske, havde han været en af dem:
"Var jeg ikke vampyr, ville jeg også ligge sådan der... det er sjældent at jeg når til det stadie. Har du nogensinde selv været så påvirket? Der skal jo en del til for at vi kan kalde os fulde..."
Han smilte skævt. Selv som menneske havde han været ret hærdet til at drikke. Måske var han også mere hærdet end de fleste vampyre, fordi han netop drak så meget og så jævnligt. Han satte måske et dårligt eksempel for sit folk, men hvis de var i hans sko ville de kunne forstå hans livsstil... eller hvad. Uanset hvad, så drak alle i Nýchta stort set. Vampyrer havde det bare med at finde rusen via blod fremfor alkohol. Der kunne Chev så godt lide at tage del i alle de muligheder der var for at slappe af, miste kontrollen og have det sjovt.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 31, 2011 2:13:59 GMT 2
"Nej. Sådan har det altid været for mig. De kan jo heller ikke have ondt af det, de ikke ved.[/color]" smiler roligt, og lader blikket hvile på ham, stiller roligt mine stiletter, og lader benene glide over Cheveyos skød, hun spurgte ikke, nej hun tog bare chancen, og lå sine ben over hans skød, hun tog det sidste af hendes drink, og hun kiggede så roligt på Cheveyo, imens hun tændte en cigaret, og lod røgen komme ud af hendes mund. "Jeg aner virkelig ikke, hvornår jeg sidst var påvirket. Og ja, det ville du nok også, men du havde nok fået min opmærksomhed, hvis du ikke var vampyr.[/color]" hun grinede roligt af hans kommentar. Hun lod blikket glide på den røg som steg fra hendes cigaret.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 31, 2011 2:21:31 GMT 2
Chev lod sig ikke påvirke af Marions beslutning om at komme ham lidt mere nær. Han så kort ned på hans skød, men lod så drillende, og måske lidt udfordrende, sin pegefinger glide fra hendes skinneben og op til midten af låret. Da det var gjort nippede han igen til sin vodka, som om han da aldrig nogensinde havde lagt en hånd på hende. Han tog et sug af sin cigaret og smilte bredt over hendes kommentar - så han var en kedelig vampyr?:
"Jeg ville være mere interessant hvis jeg havde en puls og lå i mit eget opkast? Tja... jeg kan da godt se jeg ville være et mere tiltrækkende bytte"
Chev så sig over skulderen og skar kort en grimasse over de utiltrækkende væsener omkring dem. Ja, han ville nok have været det bedste valg, så meget selvtillid havde han da. Han havde jo også været en køn herre som menneske. Så vidt han huskede havde han ikke været ensom, i hvertfald.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 31, 2011 2:32:38 GMT 2
Hun grinede over hans kommentar, ja han ville nok være det bedste valg. "Jeg vil ikke sige, at du ville være mere interessant, du er nok mest interessant som vampyr. Du ville nok mere være et måltid for mig, end noget som ville være interessant.[/color]" hun kiggede roligt på ham, og tog et sug fra cigaretten, hun lod dog godt mærke til at hans finger gled op af hendes bare ben, hun smilede dog lettere charmerende, men bestilte dog bare en drink, og kiggede roligt på ham, men lod så blikket glide på de mænd, som lå og sov uden videre. Jeg ville da hellere foretrække og ligge sove i ens seng, istedet for bare at ligge der? Det ville da ikke være noget problem overhovedet. Hun kiggede roligt på drinken som kom hent til hende, og hun nippede roligt til den, imens hun tog et sug fra cigaretten, og automatisk indhallerede, imens det undslap hendes mund, i nogen små ringe. Det gjorde hende ikke særlig meget, at han havde fingeren på hendes lår.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 31, 2011 2:43:00 GMT 2
Chev smilte, hun var alligevel også ret ærlig, som han selv. Det var forfriskende, især når han dagligt skulle se igennem facader oppe på slottet. Typisk vampyre, troede de kunne narre alt og alle - det troede han også selv, men han var trods alt ikke idiot: han vidste hvornår han kunne slippe afsted med sine julelege og hvornår han ikke kunne. Hans kollegaer og underordnede skulle ikke tro de kunne lyve for ham - han kunne læse de fleste som en åben bog:
"Netop som jeg ville se dig... "
Han hævede kort sit glas, en lille skål. Chev havde hele vejen igennem kunne fornemme hvor vant Marion var til mandligt selvskab. Hun havde formentlig, eller formentlig ikke, haft lige så mange mænd om sin lillfinger som Chev havde haft kvinder på sin lillefinger... Måske var hun dog mere kontrolleret end han selv var, hvad vidste han. I hvertfald kunne han fornemme en vis ligegyldighed over hans korte, drilsommelige berøring. Han måtte nu tilstå at han altid blev overrasket over hvor anderledes en vampyrisk kvindes hud, duft og udstråling var. Det var en fornemmelse af at være endnu tættere på sit instinktive selv, at være mere ét. Det var jo heller ikke nogen hemmelighed at vampyriske kvinder af en eller anden grund var bedre elskere end de fleste andre væsener. Kvinder var dog kvinder for Chev... Han var ikke ligefrem nogen drømmeprins, medmindre man ledte efter en farlig, uforudselig mage der formentlig ville være utro op til flere gange. Chev var bare ikke typen der kunne opretholde interessen for en kvinde - det havde han aldrig kunne.
|
|
