the song.

[Roia Shui]

Roia havde ikke sko på så hendes skridt var stille. hun gik baglæns for at holde øje med ham. og så hele tiden på ham. hun ønskede ikke at blive alt for længe. men det ville hun jo blive nød til. da han vendte sig mod hende og rystede på hovedet af hende stoppede hun op og så ned i jorden. eller i vandet. hun havde ikke lyst. hun så mod hulet han havde åbnet. han mente det virkelig. han ville behandle sirener som... som fisk. hun gik roligt mod hulet og så på ham med lidt triste øjne. det var tydeligt at hun havde givet op om at stikke af. hun så på vandet og sank en klumb.
"i fra nychta er ens. ingen respekt for andre"
hun satte sig på gulvet og lod sig glide ned i holdet og mærkede hvordan hendes krop forandrede sig til den havfrue form hun havde. hun så op mod hulet og var lige i kanten til luft vejen. hun prøvede at fange en smule godhed i ham. men nok forgæves.

[Híroko Yúng]

Hvis man troede, at der overhovedet var den mindste form for godhed i Híroko, så ville man tage helt vildt meget fejl, da Híroko ikke rigtig vidste, havd godhed var. Han havde jo altid været kold og egoistisk, fordi han jo kun tænkte på sig selv eller sin egen økonomi? Han smilte lettere tilfreds, da det viste sig, at hun valgte at følge hans ordre til fulde. Utroligt at hun muligvis ikke havde gjort mere modstand, men hun var måske slet ikke så vild efter at stikke af alligevel. Híroko lo en smule af hendes kommentar og trak let på skulderne.
"Muligvis, men det gør mig slet ikke noget"
sagde han med en tone, som tydede på at han faktisk var fuldstændig ligeglad med hende fordomme omkring hvordan folk i Nýchta var. Da han jo egentlig ikke bekymrede sig om andet end ham sig og hans forretning. Det var jo vigtigst i hans øjne. Da hun gled ned i hullet skulle han lige til at lukke den, men han satte sig i stedet på hug med benene ned mod vandet og lagde blikket en smule på skrå, hvorefter at han bare betragtede hendes havfrue skikkelse.

[Roia Shui]

hun havde meget lyst til at stikke af. men hun vidste at vis hun begyndte at løbe ville hun falde om da hun ikke havde nok kræfter i sig lige nu. hun håbede at finde en situation hvor hun kunne stikke af. hun flød roligt med hovedet over vandet. da han så ned på hende så hun kort på ham og dykkede hurtigt ned i vandet. hendes smukke hale slå mange slag ned til bunden hvor hun satte sig og så op på ham. Roia havde slet ikke lyst til at være der. men hun måtte samle kræfter for at kunne stikke af. hun måtte vel ligge en plan for hvordan hun skulle stikke af. men nu måtte hun hvile sig. hun lagde sig ned og hendes smukke hvide hår flød langsomt ned til hende. hun så mod hans stue og ønskede en redning.

[Híroko Yúng]

Endnu en gang lagde stilheden sig ned over dem, men det var nok mere, fordi hun ikke var helt tilfreds med, hvordan det havde havde udviklet sig, men det gjorde ikke Híroko noget. Han nød jo bare, at have fanget endnu en Sirene, som han sikkert ville kunne tjene nogle penge på. Han lod dog roligt sit blik betragte hendes bevægelser i vandet og noget kunne da tyde på, at hun havde fuld kontrol over sin havfrue skikkelse, derved ville det også blive lettere at sælge hende, hvis det kom der til..

Pludselig kunne man høre en banken på døren. Det var ikke en rolig banken, den var på en måde voldsom, men også desperat, som om der var nogen, som havde travlt. Han rystede hurtigt på hovedet før at han rejste sig op og lod hullet blive dækket til igen, hvorefter at han styrtede ned af trappen. Men det tog åbenbart længere tid, da man igen kunne høre den voldsomme banken på døren.
"Ja ja, jeg er på vej, så slap dog lige af"
sagde Híroko lettere irriteret over lige pludselig bare at blive forstyrret midt i det hele. Inden at han gik hen til døren gik han hen til akvariet for at trække gardinerne for igen. Dog smilte han først lumsk til Roia, før at hun forsvandt bagved gardinerne.
Efterfølgende satte han kursen mod døren og lod den glide op lige før at der blev banket igen. Dog undgik han at få en knyttet hånd i hovedet fra en meget utålmodig kvinde.
"Det tog sin tid, Híroko. Tænk at du lader dine kunder vente"
stemmen var lettere lys, men også dyster. Noget kunne i hvert fald tyde på, at denne kvinde ikke besad nogen form for tålmodighed, der gik hellere ikke lang tid før at man kunne høre hendes hæle mod det kolde gulv. Hun lukkede sig nærmest selv ind, som om hun ejede det hele, men det var Híroko van til.
"Velkommen til Miss Rúki"
sagde han med en mere eller mindre fornem stemme, og lukkede blot døren efter hende. Han sukkede en smule og lod blikket glide over mod gardinet, som der var en anelse bevægelse i.

[Roia Shui]

Roia så at han lukkede hulet. hun log roligt og så mod dørren. hvem mon det kunne være. hun så at han kom ned til hende og smilede lumsk før han trak gardinet for så hun intet kunne se. hun blev lidt bekymret. hun svømmede hurtigt op til hvor hulet havde været og prøvede at få hulet op men det mislykkes. hun så rundt og svømmede ned til bunden og roede i mellem stenene som altid holdte planterne fast. men hun fandt ikke hvad hun ville ha. hun svømmede over til glasset og lagde øret mod og lyttede til hvad det sagde. han lød lidt irreteret og fornem. hvem kunne det mon være. og hvad ville hun ham. Roia var bange for hvad der ville ske.

[Híroko Yúng]

Kvinden var tilsyneladende ikke kommet for at snakke, men nærmere handle. Hendes blik gled hen mod Híroko, der stod med hænderne i siden og faktisk bare ventede på en reaktion fra hende. Et roligt smil gled over Rúki's læber, hvorefter at hun nærmede sig ham og gik en mindre runde rundt om ham bare for at lade hånden glide hen over ryggen på ham.
"Spar mig for den tone, Híroko. Den virker ikke på mig"
sagde hun utålmodigt og lod armene ligge sig over kors, hvorefter hun stoppede op foran ham og kiggede ham ind i øjnene. Hun slikket sig roligt om munden, hvorefter at det var tydeligt, at fornemme de spidse hugtænder, som prægede hendes mund. De smalle læber samlede sig, hvorefter hun trådte helt hen til ham og lagde hovedet mod hans bryst, men nappede også roligt ud efter hans hals.
"Glem det Rúki, jeg ved udmærket godt, at du ikke er kommet for at stille dine sult med mig. Hvad vil du?"
sagde han hurtigt og trak sig en smule væk fra hende. Men hun var tydeligvis ikke kun ude efter et godt køb. Hun viste ham sine tænder og smilte lumsk. Hvorefter at hun greb fat i hans arm og trak ham ind til sig. Dog spredte han sine vinger og lettede fra jorden, men hun fulgte efter ham, så de nærmest stod tæt oppe i luften. Hendes blik var koldt og gled ind i hans, hvorefter hun bed ham i halsen og begyndte at suge blodet til sig.
"For helved Rúki, kan vi ikke bare springe dette over og så komme til sagen"
sagde han opgivende, da det foregik på samme måde, hver gang at hun valgte at troppe op hos ham, blot for at få fat i en Sirene. Eller hvad hun nu havde i tankerne. Der gik ikke lang tid før at de igen var nede på jorden og han måtte tage sig til halsen og måtte sunde sig en smule. Hun smilte blot tilfreds og gik ind mod stuen. Hun slikkede sig roligt over læben, for at fjerne det sidste blod. Híroko fulgte efter hende, men rystede blot på hovedet. Hun var håbløs.

[Roia Shui]

Roia hørte godt hvad der var bliver sagt og kunne gætte hvad det var. hendes læge instinkt vågnede i hende og hun svømmede forvirret rundt. hun så på glasset og prøvede at slå det itu med halen uden hjælp. hun ville hjælpe som hun altid havde gjort. om de var onde eller gode var lige gyldigt for hende. hun ville hjælpe folk. hun opgav og svømmede over til planterne i bunden og så på dem for at finde ud af hvad der var for nogen slags.
*jeg må kunne komme ud på en eller anden måde og hjælpe. men hvordan. hvad skal jeg finde på og hvad skal jeg gøre?*
Roia kunne ikke lade vær at opføre sig som en læge så at ville hjælpe var naturligt for hende.

[Híroko Yúng]

Híroko var muligvis en smule svimmel af blodtabet, men det lykkedes ham da at holde sig selv på benene. På et eller andet tidspunkt måtte han jo også blive van til det. Men lige nu skulle han bare koncentrere sig om at holde hende en smule hen.
"Nå, Híroko, har du så fanget nogle Sirener for nylig, som jeg kunne interessere mig for"
spurgte hun med et roligt smil på læben, som om der faktisk ikke rigtig var sket noget imellem dem. Men det var der jo ikke rigtig, hun var vel bare sulten? Híroko stillede sig hen ved siden af hende, og sørgede for at hun vendte blikket væk fra gardinet, men på den anden side, så måtte hun jo have mærket Sirenens energi på et eller andet punkt, medmindre at hun stadig var beruset af blodet.
"Lad mig høre, hvad du kunne interessere dig for, Rúki?"
sagde han forhandlende, selvom han jo godt vidste, hvad hun var interesseret i, hun havde jo været hans kunde igennem mange år, så skulle hun have ændret smag? Smilet på Rúki's læber blev ikke ligefrem mindre, da han spurgte hende. Men hun valgte dog at vende sin opmærksomhed mod ham og lo en smule, da han stadig holdt hånden over sin hals, blodet var endnu ikke størknet, så det var stadig friskt.
"Jeg leder efter en ung sjæl, der er frisk og ikke gør så meget modstand"
sagde hun eftertænksomt og lod en hånd glide hen over gardinet, da hun hørte noget larm komme ind bagfra . Hun trak det stille og roligt til siden, men Híroko stoppede hende i at gøre det og rystede lidt på hovedet, for at sige, at han ikke rigtig havde noget på lager.

[Roia Shui]

Roia så op fra planterne og så gardinet blive trukket for. hun lagde sig ned i skjul i planterne og så roligt på gardinet men da det stoppede lagde hun hovedet på skrå. hun kom lidt op fra planterne og så mod det lille hul fra gardinerne som var kommet. hun svømmede stille mod det og så lidt lidt på Hirokos krop. hun prøvede at se hvem der var der ude men kunne ikke,
dog svømmede hun tilbage til planterne og så mod gardinerne og håbede at kunne få et glimt af hvem der var der ude. bare et lille håb om det var en hun måske kunne få hjælp af

[Híroko Yúng]

"Jeg har desværre ikke nogen til dig lige nu, medmindre at du er interesseret i en udfordring"
spurgte han med et eftertænksomt smil på læben. Han lod blikket hvile på Rúki, der tilsyneladende virkede en smule interesseret, men han var dog bange for at hans fangst ikke ville falde helt i hendes smag, men han kunne jo godt gøre et forsøg. Rúki foldede hænderne sammen og så afventede på ham, da hun ikke havde lyst til at vente mere. Híroko nikkede en smule og trak hurtigt gardinet fra, så hun havde mulighed for at tjekke Roia ud.
"Jeg håber for dig, at du har fanget en ordentlig Sirene og ikke en som sidste gang. Den sidste kunne ikke en gang holde til første bid"
sagde hun en smule irriteret og lod blikket glide ind i akvariet, hvor planterne bevægede sig frem og tilbage. Nogle af planterne kunne betegnes, som læge planter. Fordi Híroko mente at han ikke skulle tage sig af Sirenerne, men derfor havde han udrustet akvariet med planter, der kunne holde Sirenerne i live, så længe som muligt. Rúki lod blikket glide rundt i akvariet og var en anelse utålmodig efter at se denne Sirene.

[Roia Shui]

Roia så igennem planterne mod dem da gardinen blev trukket fra. hun var lidt bange for at blive opdaget. hun ville ikke opdages. og slet ikke af en vampyr. hun så mod hende og kunne se hun var utåldig. hun håbede hun ville blive vred og gå. uheldigt for Roia havde hun ikke opdaget at hun sad oven på en krabbe. den gravede sig op og nev hendes hale.
Roia fik et chok og farede op fra planterne og så ned på krabben som hun nærmest sagde undskyld til med øjnene. hun var nærmest svævende der hvor hun var. hendes hvide hår bølgede i vandet og hendes krop var smuk i vandet. først nu opdagede hun hvad for en fejl der var sket. hun drejede hovedet mod hiroko og kvinden. hun havde stadig siden til dem og da hun havde stirret lidt tid på dem svømmede hun over mod nogen tang planter.

[Híroko Yúng]

Híroko lod blikket glide ind i tanken, da han godt havde på fornemmelsen af, at Rúki ikke var helt tilfreds med det syn hun fik. Men det var åbenbart også fordi hun havde gemt sig bag ved planterne. Han sukkede nærmest lydløst, hvorefter han blev en smule overrasket over at hun faktisk dukkede op i akvariet, men han havde da hellere ikke været bange for at hun var stukket af. Det var jo slet ikke muligt.
"Er det.. Din fangst, Híroko?"
Hun lod mere eller mindre skuffet over det syn, som mødte hende, selvom hun alligevel godt kunne lide, at se Roia flygte, som om hun var bange for hende. Men på den anden side, så var det ikke lige det, som hun havde ledt efter. Rúki vendte sig mod Híroko og lod munden ned til hans ører for at hviske hendes bestilling i øret.
"Jeg skal nok tage mig af det med det samme Rúki"
sagde han lettet, da det bare betød, at hun ville smutte. Rúki vendte sig mod Roia og slikkede sig en anelse om munden, hvorefter at hun blot gav sig til at stirre lidt på kvinden, som svømmede rundt i akvariet, som en hver anden fisk.
"Jeg smutter lige så snart, at du har givet mig lov til at tage et bid af hende.."
sagde hun næsten beordrende og vendte sig mod Híroko, som ikke rigtig vidste, hvad der i det hele taget ville være smartest i denne situation, men så ville han da slippe for, at hun ville tage sit afskeds bid af ham? Så han kunne sagtens se fordele i det.

[Roia Shui]

Roia så på dem og da hun så kvinden kiggede på hende svømmede hun over til glasset og lagde hænderne på glasset og så ned på hende og så mod hiroko. Roia var ganske roligt selv om hun havde fornemmet hvad kvinden sagde til sidst. hun lagde hovedet på skrå og så på kvinden med smukke øjne. det hvide hår lov over hendes skuldre og gjorde hende mere smuk.
Roia håbede dog at Hiroko ikke ville lade kvinden skade hende. men han gjorde vel alt for ikke selv at blive bidt.

[Híroko Yúng]

Rúki gik hen til glasset og lagde sine hænder mod glassets kolde overflade. Det var tydeligt for hende at se at Roia ikke ønskede at være derinde, men på samme tid, så morede det hende bare yderligere at se Roia ynkelige forsøg på at undgå det værste. Uanset hvor yndefuld og skøn, hun gjorde sig, så ville det næppe hjælpe hendes sag. Híroko forstod ikke rigtig hvorfor Rúki vidste en sådan interesse for hende. Men han tog dog en beslutning ret hurtigt.
"Nuvel, hvis det er det du vil have, så må vi jo hellere få fat på hende"
sagde han med et koldt smil og kiggede en smule tilfreds på Roia. Dog lagde han hovedet en anelse på skrå, han havde egentlig aldrig set Roia skønhed. Men det var først nu at han lagde mærke til det. Men han havde ikke tid til at tænke på hende lige nu. Han havde en kunde, som skulle være tilfreds.
"Endelig, siger du noget fornuftigt Híroko"
sagde Rúki med et smil på læben og vendte sig mod ham, hvorefter at hun forventede at han ville føre hende til Sirenen med det samme. Híroko nikkede en smule og tilbød hende sin arm, så han kunne lede hende mod sit værelse.

Der gik ikke lang tid før at de havde bevæget sig op af trappen mod hans værelse. Hun smilte en anelse, da Híroko bad hende om at træde ind på hans værelse. Hun satte sig også roligt på hans seng og lagde benene over kors, for derefter at vente på sin frokost, hvis man kunne sige det sådan. Heldigvis for Híroko var blodet på hans hals størknet så meget, at det ikke var til nogen fristelse for hende. Han gik også bare roligt hen mod hullet ned til akvariet.

[Roia Shui]

Roia så de gik og som de gik skyndte hun sig at finde den skarpe sten hun lige havde set og lagde den op i sit hår så den ikke kunne ses. hun svømmede over til nogen planter som kunne ligges på sår så de holdte infektion ude og gjorde det størknede hurtiger. da de kom til holdet blev Roia der nede. hun ville jo helst ikke op og blive bidt. hun så roligt på ham da han åbnede hulet. hun så mod kvinden som sad på sengen. hun ville ikke. men havde hun noget valg. Roia så roligt på ham.
"du må kæmpe Roia. du må kæmpe for friheden"
en stille mods hvisken til sig selv. hun svømmede op med hulet men var stadig en halv meter nede i vandet og så bare op på ham med de smukke lillae øjne.