the song.

[Roia Shui]

Roia vidste hun sikkert ville fortryde men hun ville ikke ned til bunden. hun så mod de sovende vagter og så trist ned i jorden. hun sukkede og da han landte på den anden side slap hun ham og rettede sin smukke blå kjole. dog fik hun ikke rettet meget da hun pludselig så en dråbe lande foran sig. hun så op på himlen og begyndte at grine da det pludselig styrtede ned over dem og da de første dråber ramte hende gled hendes kjole ind til hende og blev hud farvet og blev en hale. det grønne hår blev hvidt og smukt langt. hendes øjne forandrede sig meget lidt men blev mere lillae end før. hun faldt ned på jorden og log bare der på maven og så op på ham. hun vidste at han havde prøvet at undgå dette men det havde ikke lykkes ham.

[Híroko Yúng]

Híroko var faktisk mere eller mindre lettet over at mærke jorden mod sine fødder, men til sin ærgelse, så stoppede hans glæde meget bragt, da han mærkede en dråbe vand ramme hans ansigt. Det kunne godt være, at det ikke påvirkede ham, men han vidste godt, hvad det betød med sin fangst. Hans blik gled stille ned på hende og selvfølgelig var hun blevet forvandlet til havfrue. Han rystede dog lettere opgivende og vidste ikke rigtig hvad han skulle stille op med hende, nu hvor hun nærmest ville blive umulig at flytte.
"Du kunne ikke have holdt dig tør lidt længere?"
spurgte han mindre irriteret og satte sig ned på hug foran hende. Dette blev han helt klar nød til at tænke igennem, han havde dog meget svært ved at finde på en mulighed, hvorpå han ville kunne transportere hende til sit hjem..

[Roia Shui]

Roia log bare helt rolig og smilte faktisk frydene over dette. hun vippede bare med halen og så på ham. "tror du jeg bestemmer over vejret. det ville ellers være rart men det gør jeg ikke." hun var glad for at være en havfrue nu for at så kunne han ikke transpotere hende, men på den anden side havde han jo fået bekraftet at hun var en Sirene. hun så roligt på ham og vidste at han endten måtte bære hende eller efterlade hende. eller ville han købe nogen til at bære hende. hun log topløs da hun som havfrue ikke havde nogen top. hendes lange hvide hår dækkede hendes bryster og hendes hale log bare og apsoberede vandet.

[Híroko Yúng]

Det eneste som Híroko faktisk kunne gøre, var at ryste på hovedet af hende. Men han satte sig langsomt ned på hug og kiggede hende ind i øjnene. Hans var kolde og lettere følelsesløse, da han tydeligvis ikke var så interesseret i om hun kom levende fra det eller ej.
"Bare det var så let"
sagde han roligt, men lige pludselig blev hans smil lumsk og lettere koldt. Det virkede jo næsten som om at han havde fået en ide, men det var ikke noget hun ville bryde sig om. Samtidig med at det nok ville afsløre, hvad han egentlig havde i tankerne. Altså hvad han ville gøre med hende, så snart at de ville ankomme til hans hjem.
"Men enten kommer du til kunderne eller også må de jo komme til dig"
sagde han koldt og smilte ved tanken, da det sikkert godt kunne lade sig gøre, så længe at han sørgede for at gemme hende af vejen, så andre ikke ville finde hende. Det ville blot give bagslag, hvis kunderne følte sig snydt, så det ville give ham store problemer.

[Roia Shui]

Roia så på ham da han satte sig ned på hug ved hende. hun så roligt på ham og så op på himlen. regnen var nu dejlig. dog da han sendte hende et koldt lumsket smil blev hun nervøs. hun lagde sig helt ned på jorden. hun blev lidt bange. dog da han sagde det med kunderne rystede hun på hovedet. ikke fordi hun ikke ville gøre alt for at beskytte hoshi. men hun havde ikke haft vandkontakt længe så hun var kræftesløs lige nu.
"jeg kan ikke... jeg har ikke flere kræfter"
hun så bange på ham og bed sig i læben. hun så rundt da hun synes hun hørte mange lyder over alt. men fra hendes sted kunne hun ikke se nogen.

[Híroko Yúng]

Hvis det først gik hen og endte med at han bragte kunder til hende, så ville hun jo kun skulle bruge kræfter på at skjule sig selv. Men noget kunne tyde på, at hun ikke en gang orkede det. Derfor blev han nød til at ryste på hovedet. Der var ikke rigtig nogen udvej, som kunne bruges, hvis han først tænkte over det.
"Du giver mig da også bare flere og flere problemer. Og jeg som troede at dette ville blive let.."
hans stemme var skuffet, og det var da også meget tydeligt for andre at mærke, at han ikke ligefrem havde forventet, at han skulle igennem alt dette for at få en simpel aftale i hus. Han satte sig ned og lukkede øjnene for at tænke lidt, men der var nogle lyde, som forstyrrede ham.
Híroko vendte blikket rundt og kunne godt fornemme at der var nogen, som havde kurs mod dem. Men han var ikke helt sikker på om det nu var fjender eller blot bekendte, som ikke ville gøre ham noget. Han satte sig i vejen for Roia, så hun ikke havde mulighed for at blive set af dem, som havde kurs mod dem.

[Roia Shui]

da han sagde hun blot gav ham problemmer så hun roligt på ham. "så var det måske ikke en god ide at gå efter en som kan få hale" sagde hun roligt og vidst mange andre racer også kunne mange ting. da han satte sig foran hende sukkede hun og lagde sig ned.
ud fra buskene kom en mand som havde været hans første kunde ud fra buskende med en smuk hest. han så på ham og så undrene ud. "hvad i al verden laver du her unge hr. jeg troede en som dig havde meget arbejde."

[Híroko Yúng]

Híroko valgte at se bort fra hendes ord. Da han ganske udmærket vidste, at han godt kunne klare sådan en situation, som denne. Det eneste han behøvede var en tænke pause - så at sige. Han vendte dog hurtigt blikket mod den nyankomne og rystede lidt på hovedet af hans kommentar.
"Er det sådan man hilser på mig nu?"
spurgte han med et koldt grin og flyttede sig en anelse og viste manden sit nye fund, da han jo godt vidste, hvad han brugte tiden på. Manden havde jo selv købte en Sirene af ham, så han vidste egentlig meget om, hvordan Híroko kunne være, for eksempel var han meget stædig til tider og ønskede kun at få sin vilje, så man skulle nødigt sætte sig imod ham.

[Roia Shui]

da han flyttede sig mødte Roia manden blik. hun så ned og manden så på ham med et smil. "hun er smuk. men ikke så smuk som den sidste jeg råbte" manden var meget glad for sort håret kvinder. han så på hïroko og smilte roligt. han hoppede af hesten og klappede den roligt. han så op ham og nikkede roligt.
"vis du skaffer en sorthåret igen til mig inden for et år så kan jeg gi dig et lift til den fisk der over til dit hjem"sagde han roligt og koldt. han elskede sorthåret og havde haft gjort mange onde ting ved hans sirener.

[Híroko Yúng]

"Jeg skal da nok kaste mig over den opgave, lige så snart jeg har fået hende her indenfor"
sagde han med et koldt smil på læben og rejste sig roligt op. Han så ned på hende med et lumsk smil på læben, dog lod han sit blik glide tilbage mod Iméra. Han overvejede stadigvæk hendes datter. Hvordan mon hun så ud? Men hun var sikkert lys håret som hendes mor, så det ville nok næppe være en mulighed for ham. Men så kunne han vel blot beholde datteren for sig selv? Han smilte en anelse ved tanken, selvom han ikke kunne være sikker på, at datteren overhovedet var Sirene og det var jo det manden ønskede.
"Andre specielle krav ud over, at det skal være en sort håret?"
spurgte han roligt, som om han var midt i at forhandle, selvom de faktisk burde skynde sig at få Roia ind, så hun ville have mulighed for at tørre. Men hun var næsten blevet glemt?

[Roia Shui]

Roia så på dem og så mod imera. hun ønskede kun sin datter blev ved at være fri.
manden så på Roia og tog fat i hende og kastede hende op på hesten. han så på hiroko og smilte. "en lækker stemme. en smuk hale og helst noget som ikke er for ungt" sagde han og begyndte at hive hesten med sig så de kunne gå på samme tid.

[Híroko Yúng]

Híroko lod sit blik glide ned på Roia og betragtede hende i et kort øjeblik, da han jo blev nød til at se, hvad hun foretog sig, man kunne jo aldrig vide, om hun havd nogle planer om at stikke af. Dog smilte han inderligt, da den ældre herre tog fat i hende og smed hende over hesten. Han lo lidt ved tanken om at hun næsten bare blev behandlet som en sæk kartoffel eller noget, der bare skulle transporteres.
"En lækker stemme.. siger du. Så skal du huske at passe på, du ikke bare falder i søvn"
sagde Híroko med et mindre smil på læben, hvorefter at han roligt fulgte manden på vej mod hans hjem. Selvfølgelig vidste den ældre herre nok, hvilken vej han skulle gøre, men Híroko valgte alligevel at føre an? Han rystede dog en anelse på hovedet for at få noget af vandet ud af håret, det resultere dog bare i at håret klaskede sig til hans ansigt og faktisk ikke hjalp ham, det mindste. Han smilte lidt og lod blikket glide ned i jorden for at se hvor han gik henne.
"Hvad er for ungt? Jeg skulle jo nødigt spille tiden med at jage den forkerte.."
sagde han efter lidt tid, hvor hans tanker var gledet hen på Roia's barn.. Af en eller anden grund, så kunne han ikke bare sådan lige slippe tanken om at skulle lade hendes datter være, men på den anden side, så vidste han hellere ikke hvor han skulle lede først..

[Roia Shui]

manden grinte lidt over hiroko. ja falde i søvn havde han prøvet. man hans "genstande" var altid lænket. han så på Roia som prøvede at komme op og ned af hesten men vandet fra regnen gjorde hun gled ned på hesten igen.
manden så på ham og grinte. "du ved. ikke noget barn. de er besværlige og hyler for meget"
der gik ikke lang tid før de var ved han hjem. manden så på Roia som havde fået mange hudaskrapninger af at prøve at skubbe sig ned fra sadlen som hun så var gledet ned igen. manden så på hiroko. "hvor skal jeg så smide din fisk henne. eller klare du hende selv nu" Roia var træt af at manden kaldte hende for en fisk. hun var lige så meget menneske som ham selv.

[Híroko Yúng]

Man havde vel lov til at døse hen en gang imellem, når man havde mulighed for at lytte til en Sirenes stemme, men det var næppe noget som Híroko havde været udsat for, da han altid sørgede for at holde sig for ørene, når de først begyndte at synge. De sang for det meste bare for at slippe ud af hans kløer, så han var blevet van til det.
"Jeg skal se, hvad jeg kan finde til Dem"
Híroko vidste godt, at han var nød til at være lettere høfligt over for sine kunder, ellers ville han næppe få noget ordentligt ud af dem i form af penge. Han smilte lettere koldt til manden, men det var vel bare sådan, han var, så han havde hellere ikke tænkt sig at ændre sig overfor ham.
"Jeg tager hende selv. Men vi ses nok snart igen"
sagde han roligt og gik hen til hesten for at trække hende ned af den. Det var sikkert en mulighed for at hun ville falde af hesten, men det kunne han vel ikke gøre for. Det var jo hellere ikke nødvendigt at passe på hende. Hun skulle jo bare sælges?

[Roia Shui]

Roia hørte godt hvad han sagde om hende og hendes slags og da han tog hende faldt hun ned men landte på røven istedet for. hun så op på ham og tog om sig selv. hun var ret træt af ham allerede men hun havde jo intet valgt. hun skubbede halen ind under sig for at hesten ikke trådte på hende.
manden nikkede til Hiroko og begyndte at gå igen. Roia så op på Hiroko og sukkede af ham. hans hjem var større end hun havde truet men hun havde jo heller ikke rigtigt vidste noget om ham. hun så på ham og ønskede mest af alt at dette var slut.