Følg med

[Camill Angelique Arnauld]

Det var en af de dage, hvor man ikke kunne have andet en travlt, men hvordan kunne det være anderledes for selv dem af højere rang, de blev jo også nød til at yde noget for at kunne vedligeholde deres egen status.
"Kom nu igang, Kiba, vi har travlt"
lød en stressende stemme ikke så langt fra byen. Det var Camill, som havde kurs mod byen, fordi de skulle hente nogle forskellige ting. De skulle faktisk forbi mange butikker før de ville være færdige for i dag. Derfor blev hun også nød til at jage lidt med drengen, som fulgte efter hende. For han havde i virkeligheden ikke noget andet valg. Hun ejede ham jo på en måde, noget han endnu ikke kendte til. Men der var vel flere hemmeligheder imellem dem? Camill var iklædt en hvid skjorte, som hun ikke havde lukket helt, fordi hun på en måde fik det varmt af at have det travlt og det kunne kun irritere hende mere, hvis han blev ved med at sænke bagud. Om benene havde hun et par lange bukser, som sad stramt til hendes krop, dog havde hun stadig mulighed for at bevæge sig frit og hvis det var så kunne hun sagtens kæmpe, for det var normalt også de bukser hun brugte, når hun vidste at hun ville komme ud i en kamp eller to. Det var de bedste bukser hun havde lige for tiden. Dette kunne ende som en god dag, men også hurtigt skifte til at blive en slem dag, især for Kiba.

[Kiba Harunko]

Kiba gik roligt med en masse posser og fuglte med Akemi så godt han kunne. han løb mange gange for at komme op ved hende. hun gik ret hurtigt og med alle de posser var det svært at følge med hende.
"jeg kommer nu"
Kiba anede ikke noget om hvad Akemi vidste om ham. han troede jo bare at hun havde brug for en tjener og Kongen havde lånt ham ud. han havde jo ikke lige de mest frie tænker. kongen havde jo holdt ham fanget i 1010 år. han så på Akemi og håbede lidt på at de snart var færdige da alle poserne var ved at være tunge. men sidst han havde sagt det havde han endt med ikke at få mad i 2 uger. han ville helst gerne ha mad så han måtte jo bare gøre som han fik besked på. det rød/orange hår var blevet sat i en hestehale for at han kunne se hvad han lavede uden håret kom i vejen.

[Camill Angelique Arnauld]

Måske var der en smule morskab i at Kiba allerede nu slæbte rundt på flere poser og de var ikke engang færdige endnu. Dog gav Camill ikke udtryk for den morskab hun egentlig fandt ved situationen, som Kiba havde bragt sig selv i. Hun virkede ganske rolig og så ikke ud til at være særlig forstyrret. Måske var det lidt underligt at Kiba endnu ikke vidste at hun faktisk for det meste gik under et dæknavn i stedet for sit oprindelige navn. Det var jo også noget som var sket op igennem årene, hvor hun langsomt havde fundet ud af, at det var nødvendigt, hvis man stødte på nogen, der ikke var særlig loyale. Hendes skridt var måske også lidt for hurtige, når man tænkte på at han havde mere at slæbe på i forhold til hende, men det var jo hans arbejde, at hjælpe hende, når hun bad ham om det.
"Ved jeg, men du må godt få lidt mere fart på. Vi skal nå det før de lukker"
sagde hun hurtigt og farede afsted mod gågaderne, for at finde vej til den speciale butik, som de skulle ind i for at skaffe noget til hende selv. Noget hun havde behov for, mente hun selv i hvert fald.

[Kiba Harunko]

Kiba satte poserne kort for at få ordenligt fat i den og løb så hurtigt op til Akemi og nærmest halv løb hele tiden for at holde takt med hende. der var mange på gaden som hilste på Akemi og sagde noget i retning af - når du har tjeneren med idag - det var tit en hån til Kiba fordi han måtte slæbe så meget som han gjorde. Kiba havde jo ikke noget valg. vis han gjorde noget forkert blev han jo straffet. han havde levet i mange år sammen med hende. han anede faktisk ikke om hun vidste hvad han var. han var jo alene om aften og sad for sig selv imens at han øvede sig på sine evner.
"jeg skal nok gå hurtigere Frøken"
han havde tit oplevet slaver bare var blevet holdt i snor imens at deres hr gik med dem men det gjorde Akemi ikke med ham og det var han faktisk glad for hun ikke gjorde. han ville ha svært ved at holde tingene vis det havde været sådan.

[Camill Angelique Arnauld]

Camill rystede på hovedet af ham, da han pludselig valgte at stoppe op, det fik hende dog til at vente på ham indtil, at han havde fået samlet tingene op igen. Lidt kunne hun da godt vente på ham, han skulle jo helst have mulighed for at holde hele dagen. Ellers ville det jo ende med at hun selv skulle til at slæbe på de forskellige ting, hvis han blev for udmattet. Hendes blik blev vendt mod de personer, som snakkede til hende, dog valgte hun ikke at svare dem, for det kunne de da blande sig fuldstændig uden om. Bare fordi de ikke havde mulighed for en selv.
"Det var godt"
sagde hun mere eller mindre roligt, da han sagde, at han nok skulle sætte farten op, det var jo det hun ville have ham til. Hun var faktisk på en måde glad for at han var begyndt at lystre bedre end han havde gjort fra starten af. Hun sukkede let, da de kom til en dyb side vej, hvorefter hun drejede ind, men hun sørgede for at han stadig var med hende. Han skulle jo helst ikke stikke af, eller smide tingene på jorden. Det ville give problemer fra starten og der ville slet ikke være mulighed for at snakke uden om. Hun stoppede op foran en butiks dør, det så mere eller mindre mistænkeligt ud, men sådan var det, når man var ude efter noget specielt i denne bydel.

[Kiba Harunko]

Kiba satte farten op så meget han kunne og havde lyst til at brede sine vinger og flyve tilbage med tingene men vis han gjorde det ville hun sikkert stikke hans vinger som før var sket. selen om hans vinger og krop var stram for at han ikke skulle kunne flyve væk. der var blevet sat låst på og nøglen havde kun hun. Kiba så rundt da de kom til den skumle bydel. han var hele tiden ved hendes side og da hun standsede ved døren så Kiba bag ved dem. han havde aldrig brudt sig om denne del af byen men kunne jo ikke sige noget. han så på døren og tænkte lidt på hvad hun ville ha.

[Camill Angelique Arnauld]

Det larmede mere eller mindre ude fra den større hovede gågade, hvor der var gang i det fleste ting, ulovlige, men også lovlige handle foregik imellem folket i Nýchta. Camill vendte i lidt tid for at sikre sig at Kiba var med og at der ikke var så mange, som var opmærksomme på den lige nu. Hun bankede roligt på, så det rungede indenfor. Nogle stole blev hurtigt flyttet rundt indenfor, som om der var noget som skulle skjules. Døren blev åbnet og hun gik blot ind uden at kigge på personen, som havde åbnet op for hende. Camills arm røg ned langs med hendes lomme, hvori der lå en nøgle en nøgle hun havde fået overrakt af kongen. Det eneste hun vidste, var at det havde noget at gøre med Kiba, men til hvad havde hun ingen anelse om, men der var tid nok til at undersøge de forskellige ting på et andet tidspunkt.
"Jeg skal tale med Kitzu"
sagde hun med en kold stemme, hun havde en form for kold og meget hård facade, da hun stod overfor den ældre herre, som tydeligvis bare var en kunde, men alligevel godt vidste, hvor Kitzu var henne. Han nikkede blot og Camill gik længere ind i den mere eller mindre mørke bygning, som kun blev oplyst få steder. Hun ventede blot på at manden ville komme, imens gled blikket rundt på de forskellige mennesker og typer inde i bygningen. Tyve, adelige, som blot var klædt ud. Mere eller mindre hemmelighedsfuldt.

[Kiba Harunko]

Kiba så rundt og da døren blev åbnet så han ned i jorden og fulgte med ind. han havde ikke set folk i øjnene i mange år hundrede. han stod bar Akemi og håbede lidt at det ikke tog for lang tid. han stilte tingene ned foran sig og så på folk der inde som kiggede undrene på ham. det var jo sjældent man så en mand som ham. en langhåret, og så når man tænkte på farven var det meget usædvanligt. hans farve var jo meget livlig.
"skal jeg gå tilbage med tingene imens, frøken?"
Kiba så på Akemi men ikke op ved øjnene. han ville da gerne tilbage. dette sted gav ham ubehagelige fornemmelser. folk virkede til at betragte ham med kolde øjne. Kiba ville helt ud hurtigt.

[Camill Angelique Arnauld]

Camill vendte blikket mod ham og så lidt ned på alle de ting, som han slæbte rundt på. Hun rystede dog lidt på hovedet og gik hen til ham, hvorefter hun tog fat i hans hage for at tvinge ham til at se hende i øjnene, han blev jo nød til at lære, det selvom han måske ikke havde lyst til det.
"Det kan du godt, men først skal du hente noget for mig hos smeden"
sagde hun med en ganske rolig stemme og gav slip i hans hage, fordi hun havde på fornemmelsen af at han ikke brød sig om øjenkontakt. Men det var vel bare noget han selv havde problemer med, hun kunne i hvert fald godt tage den slags småting med ro, men så skulle han også lære det.
"Du skal bare spørge efter Hiro, han ved godt hvad jeg skal have. Derefter kan du gå hjem med tingene, men så skal du også vente på mig der"
sagde hun koldt, og en anelse hårdt, da hun blev nød til at være mere eller mindre hård overfor ham, fordi han skulle vide, hvem der bestemte. Hun ville helst ikke miste ham som tjener, selvom hun nok ikke behandlede ham ordentlig, så ønskede hun ikke at han skulle arbejde for en anden. Nøglen skulle hun også finde ud af hvad den var til. Hun vendte derefter blikket tilbage mod en yngre mand, som kom imod dem. Blikkene fra de andre omkring dem ignorerede hun fuldstændig.

[Kiba Harunko]

Kiba så ned på alle tingene og da hun tog fat i hans hage og gjorde han så hende i øjnene gjorde han det jo også. det var bare ubehageligt da alle hans følelser blev vidst fra øjnene. da hun sagde han skulle til smeden først trak han vejret dybt ind og nikkede til hende. han skulle jo nok tage ud og hente tingene for hende.
"hiro.... forstået frøken"
han bukkede og tog tingene og så på hende og manden der kom mod hende. han gik ud af døren og mod smeden. han fattede ikke helt hvorfor hun altid tvang ham til at se hende i øjnene. men hun var hans herre. hun bestemte jo over ham. han gik over til smeden og sank en klumb. han gik stille ind og så rundt.
"jeg skal ha fat i en Hiro."
han så rundt og håbede faktisk det ville gå hurtigt så han kunne komme hjem igen. han havde lidt bange med sig men håbede dog at det var nok. ellers skulle han jo betale med piskeslag sikkert. det plejede det at være for tjener og slaver. det var altid piskeslag.

[Camill Angelique Arnauld]

Hendes blik fulgte ham nøjes da han forlod rummet. Hvis han ikke gjorde, som der blev sagt og derved ikke vendte hjem straks efter, så ville han få nogle alvorlige problemer med hende, samtidig med at det kunne give problemer, hvis der skete noget med det han skulle hente for hende. Camill nikkede dog roligt til ham, da han først bukkede for hende. Et mindre smil viste sig på hendes læber, da han så forlod rummet. Nu måtte hun jo bare håbe på, at han ikke ville havne i nogle problemer eller noget. For den ting han skulle hente var vigtig for hende. Camills opmærksomhed faldt dog hurtigt på manden, som stoppede op foran hende og betragtede hende kort.
"Så kunne du endelig dukke op"
sagde den yngre mand, Kitzu, dog med et roligt smil på læben. Camill svarede dog ikke på hans kommentar, men gav blot tegn til at han skulle se at komme videre. De gik derefter ind i et rum, som blev låst efter dem. Hun forholdt sig roligt, for hun vidste jo godt hvad der skulle foregå. Det var egentlig kun godt at Kiba var gået, for dette skulle han ikke se eller vide noget om.

Smeden virkede knap så dunkel og dyster, en ældre herre gik ind i rummet og stirrede bare på Kiba med store øjne, det var vist ikke lige ham han havde forventet at se.
"Det er mig og hvem er du så?"
spurgte han med en dyb stemme, imens at han roligt og meget tålmodigt ventede på hans svar. Manden var meget høj og samtidig også kraftig bygget, men det var ren og skær muskler, som ham skulle man ikke lege med.

[Kiba Harunko]

Kiba gik lidt rundt inde i smeden da manden kom. bukkede Kiba for ham og trak vejret dybt ned i lungerne. han stilte tingene og så mod manden bare ikke på ham.
"jeg er Akemi's tjener. jeg skal hente noget for hende"
Kiba spekulerede lidt på hvad Akemi mon selv skulle. hun havde jo intet sagt. men han glædede sig bare til at komme hjem igen. men ville han mon kunne bære det som smeden ville gi ham. det var jo det store spørgsmål.

[Camill Angelique Arnauld]

Inde i rummet var der en masse forskellige ting, glas flasker og våben. Der var sådanset slet ikke noget man kunne ikke ville kunne finde. Camill blev stående midt i rummet, imens at Kitzu ledede rundt imellem kasserne med de forskellige ting. Det han ledte efter var til hende. Hun trippede lidt med foden, fordi hun så småt var blevet lettere utålmodig, men det var vel bare hendes problem, hun kunne jo ikke tillade sig at skynde på ham. Til sidst fandt han en mindre kasse frem og rakte den til hende med et mindre glimt i øjet. Hun nikkede blot og lagde den ned i sine lommer, så hun kunne gå uden at folk ville ligge mærke til den lille ting. Hun smilte roligt til ham og forsvandt så ud af døren mod smeden, selvom der var et godt stykke vej.

Mandens øjne blev mere eller mindre normale igen, da han hørte navnet, hurtigt nikkede han i det at han fik travlt. Måske var han blot lettet over at det ikke havde været Camill, som var kommet for at hente tingen. Han kom tilbage med et hylster og en daggert.
"Denne er til Akemi Suzume, en Phoenix daggert, som hun bestilte for noget tid siden. Du må endelig undskylde for at det tog så lang tid, men det var svært at finde materialerne til daggerten"
sagde manden beklagende, da han åbenbart havde et meget godt indtryk i hvordan hun kunne være, når tingene ikke skete hurtige nok, eller bare som hun ville have det. Han rakte Kiba hylsteret med daggerten i og forsvandt lige så hurtigt, som han var kommet ind.

Billede af daggerten: Link

[Kiba Harunko]

Kiba tog imod hylsteret. han så på den og så manden forsvandt. han sank en klumb. han lagde det ned i en af poserne og gik ud af smeden og mod hvor de boede.
*en fønix daggert. hvorfor skal hun ha en fønix daggert... hvad mon den kan... *
han gik hurtigt hen af gaden og så rundt for at sikre sig at ingen overfaldte ham. sidst havde hun banket ham og fået andre til at banke ham til han måtte til healer. han ville helst ikke igen. han gik hurtigt hjem og låste sig ind. han lagde alle tingene på plads og lagde daggerten på komoden ude i gangen og satte sig på en stol og ventede som lovet
*hvad mon den daggert kan... der er sikkert brugt fønix fjer i. men hvad kan den?*

[Camill Angelique Arnauld]

Camill var slet ikke så langt bagved ham, men det var måske også fordi hun havde taget en mindre smutvej. Dog skulle hun ikke direkte hjem. Hendes blik gled lidt rundt i gaderne, da hun kom i tanke om noget der var blevet sagt til hende. Noget Kitzu havde fortalt hende i hemmelighed. Du er en krævende kunde, Camill. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, hun gik ind i en forladt gyde og tog æsken frem. Stille og roligt lod hun hænderne glide hen af kanten på æsken, der var nogle mindre mærker i æsken, som lignede en inskription af en form. Det var egentlig mere for at tjekke at hun havde fået fat i det rigtige.
Efterfølgende gik hun ud af gyden med direkte kurs mod hendes hjem, og forhåbentlig var Kiba også at finde der. Hun åbnede døren og det første hendes blik gled hen mod var Kiba. Hendes øjne var ganske rolige, imens at hun smilte lettere koldt til ham. Men andet kunne hun heller ikke.