Rumors or the truth?

[Gren Shade]

Gren smilede dog stadig undskyldende til prinsen, da han ikke syntes at det havde været på sin plads, at han bare lige pludselig begyndte at flække af grin midt i det hele. Han rystede dog stille på sit hovede. "Jeg tror ikke at jeg bliver konge, jeg egner mig bare ikke til sådan noget. En lille flok er besværlig nok at holde styr på, så bare tanken om at holde styr på et helt land er mig overskueligt. Men til gengæld har man som konge en masse rådgivere der hjælper en med at styre landet, og hjælper en med at holde styr på det hele." Han smilede et skævt smil. Det var i hvert fald den ide han havde om det, at det var sådan det foregik inde på et slot, når en konge skulle styre et land. Men hvad vidste han om det? Han havde ingen anelse om sådan noget, så det hele var bare rene gætterier. Han smilede taknemmeligt til prinsen. "Det kunne være rigtig rart med en anden farve, som passer lidt bedre ind en denne her?!" Han løftede sin højre hånd for at vise det hvide armbånd.

[Revion Talant]

Estela havde pustet sin fjerdragt lidt over varulvens morskab, hun brød sig stadig ikke om det, selvom hun havde opdaget armbåndet om varulvens hånd.
Yalathanil betragtede bare varulven og smilte bare, han havde ikke travlt, så han havde tid og tålmodighed til at vente lidt. ”Jeg tror mange konger har været taknemlige for, at der altid har været en til at hjælpe, da der er en del, som der skal holdes styr på.”[/color] sagde han og smilte, han skubbede lidt til en tot hår, som havde sneget sig ind foran hans ene øje.
Yalathanil grinte lidt over Grens holdning overfor den hvide farve, som perlerne havde. ”Ja, jeg kan nu godt forstille mig det. Og har allerede en idé til, hvilken farve du skal have. Og pas nu på, når du forvandler dig.”[/color] det sidste var noget, som han lige var kommet i tanke om, og sagde med en alvorlig stemme. Vagterne ville nok mistænke ham lidt, hvis han kom med armbåndet, hvis det var i stykke.

[Gren Shade]

Gren smilede stille til prinsen. Han lyttede interesseret til hvad han sagde. "Ja der er nemlig en del, og selvom med hjælp tror jeg ikke, at jeg kan holde til det!"[/b] Han begyndte at grine lidt højlydt. Han syntes, det var flot dem der kunne styre et helt rige, da han selv syntes bare at der var overvældende med en hel flok. Han smilede lidt genert til prinsen over det med farverne, han virkede rigtig forfængelig når han sagde sådan noget. "Hvilken farve havde du da tænkt dig?"[/b] Han smilede lidt skævt til ham.

[Revion Talant]

Yalathanil nikkede til varulvens ord, om at der var meget, som skulle ordnes. Og det havde han ganske ret i. han havde selv også startet og påtaget sig en opgave for længere tid siden, som også skulle løses, men med tiden blev det kun sværere. Han undrede sig nu igen over, at Gren grinte, men kunne dog ikke selv lade vær med at smile.
”Nu må du vente og se. Tålmodighed er en dyd.”[/color] sagde Yalathanil og smilede drillende til varulven. Han skulle jo også lige hjem først og se, hvad han havde i gemmerne, og han skulle også lige se, om han kunne skaffe det manglende, hvis det nu var, men han mente helt sikkert, at han havde den farve.

[Gren Shade]

Gren smilede stille til ham. "En dyd jeg ikke kan overholde!" Han smilede stille til prinsen igen, og begyndte lidt at grine får at vise, at han jokede lidt. Han kiggede rundt omkring sig, og han kiggede ned på den blå flod. Han havde virkelig lyst til at bade i den, eller bare plaske rundt i den ligesom Kania og Luke gjorde. Han kiggede lidt misunderligt på de to ulve, og ønskede bare på en aller anden måde at han også kunne køle sig lidt ned. Plus han trængte sig også til at blive vasket lidt, syntes han selv. Han var nysgerrig efter at finde ud af hvilken farve prinsen havde tænkt sig at bruge til ham.

[Revion Talant]

Yalathanil smilede og sagde, "En dyd, som du må lære. Da jeg ikke har tænkt mig at sige noget, før vi igen ses."[/color] Han stod lidt og kiggede på Gren med et drillende smil. Han følte sig naturlig afslappet, og havde det ikke, som om han var sammen med en fjende. Lidt som gamle bekendte, der ikke havde set hinanden længe.
Yalathanil lagde godt mærke til Grens blik, så han ville ikke længere forstyrre ham. "Jeg regner med, at du ikke vil lade dig forstyrre af andre. Dog regner jeg heller ikke med, at andre vil vide, at du er her."[/color] sagde han og smilte lidt. Estela tog det, som et tegn til, at nu skulle de videre, så hun fløj hen og satte sig på hans skulder og kiggede advarende på Gren.

[Gren Shade]

Gren kløede sig bag hovedet mens han smilede genert til prinsen. "Jeg arbejder på det" Han begyndte at grine højlydt og smilede afslappet til prinsen. Han virkede lige så afslappet med prinsen, som han var med Kama, og det kunne da kun være et godt tegn kunne det ikke. Han kiggede endnu en gang hen på Kania og Luke. Han piftede en enkel gang og de kiggede begge omgående på ham. De tog dog op på bredden, rystede alt vandet af dem og stillede sig ved siden af ham. Han nussede stille dem begge på hovedet. "Jeg vil bevæge mig i stilhed og i al hemmelighed blandt de to lande"[/b] Han smilede stille og smilede stille til falken, som sendte ham nogle underlige blikke.

[Revion Talant]

Yalathanil betragtede de to ulve, som straks reagerede på Grens kald. Han måtte have kendt dem længe og have et meget godt forhold til dem, siden de reagerede med det samme, men alle havde deres charmer. Han kiggede på ulvene, da de havde sat sig ved Gren og smilte dem. ”Pas på hinanden.”[/color] sagde han til dem, hvorefter han kiggede på Gren. Han smilte, hvorefter han sagde, ”Ja, med så megen en list det nu kan lade sig gøre, når broen vil blive bedre bevogtet fremover.”[/color] sagde han med et glimt i øjet, han håbede, at det ville lykkedes for dem, at holde denne alliance. Han kaldte hesten hen til sig og tog den ved tøjlerne, hvorefter han satte sig op på den. Estela kiggede fornærmet væk fra Gren, da han smilede til hende.

[Gren Shade]

Gren kiggede nysgerrig på prinsen, da han endnu en gang snakkede på det der underlige sprog til Kania og Luke. Han stod lidt, og så helt uforstående ud. Han havde en fornemmelse af hvad prinsen havde sagt til dem, men han turde ikke helt gætte alligevel. Han stolede ikke helt på sine fornemmelser i dette tilfælde. Men begge ulve gøede af hans ord, så de gav ham vel ret i det han nu end havde sagt til dem. Han kiggede forundret på de to ulve. Han trak dog på skuldrene med et smil. Han kiggede på prinsen og smilede venligt. "Jeg har ingen problemer haft endnu, så tror sagtens det kan gå sådan i et stykke tid endnu"[/b] Han smilede forsigtigt til prinsen, for at vise at han ikke prøvede at fornærme nogen. Han kiggede på prinsen, som stille steg op på sin hest. Han forstod at det snart var tid til at de skulle skilles. Han bukkede dybt for prinsen, og han smilede venligt til prinsen. "Til vi ses næste gang, deres højhed." Han smilede og gik derefter forbi prinsen, og begav sig stille hjemad igen. Han ignorede dog fuglen til sidst, da han have opdaget at den ikke brød sig om ham.

//out

[Revion Talant]

Yalathanil lagde godt mærke til Grens underlige blikke, da han igen havde talt til ulvene. Var det risikoen værd, at han fortalte ham det, men det var hans ulve, som han talte til. Han smilte til Gren, men sagde dog intet. Hvis han ikke spurgte, så ville han heller ikke sige noget, så det måtte blive Grens beslutning senere.
Yalathanil nikkede bare til hans sætning, men tænkte over det. En dag kunne det ende galt for dem begge to, men han ville dog ikke sige sine bekymringer højt, da der ingen fare var for dem endnu. Han trak roligt i hestens tøjler, da den var ved at blive utålmodig. Han nikkede til varulven og sagde, "Vi ses, varulv."[/color] sagde Yalathanil med et smil og grinte lidt. Han ventede lidt med at lade hesten begynde at gå, da Gren havde passeret forbi ham. Han satte hesten i trav med kursen fremad.

//Out (;

_______________________SLUT_______________________

[/center]