Rumors or the truth?

[Gren Shade]

Gren stod helt rank og kiggede på prinsen. Han tog hurtigt et øjensyn af falken. Han brød sig ikke om den falk, den virkede ret striks. Han kiggede på prinsen, og han sparkede derefter blidt sine våben væk fra sig, så prinsen måske kunne føle sig mere tryg, og også falken for den slags skyld. Han smilede venligt til prinsen, da det hele virkede lidt mere afslappet lige nu. "Jeg siger mange tak. Men hvad skal vi hjælpe hinanden med?"[/b] Han tog prinsen i øjesyn, ved første øjekast lignede han ikke nogen stærk modstander, nærmere ret splejset, men han var sikker på at han ikke skulle dømme ud efter udseendet her, og han var sikker på at prinsen vil være en formidabel modstander, hvis det alligevel skulle ende med, at de begyndte at slås.

[Revion Talant]

Yalathanil lod sin venstre hånd finde sin lomme, mens han lod sin anden arm falde ned langs siden, så kappen igen dækkede ham halvt. Han blev en anelse lettet over, at Estela havde forladt selskabet, men han vidste, at han ville få en længere diskussion med hende senere, han ønskede også, at hun skulle lære at stole på nogen af hans beslutninger.
”Vi søger begge lyset, og så vidt, som jeg har forstået, så var det varulvene, som sad på tronen, før vampyrerne. Og jeg kan jo ikke rigtig betræde Nýchta, da jeg har mit hverv at passe.”[/color] sagde Yalathanil og ventede på Grens svar. Han ville se en reaktion, før han ville fortsætte.

[Gren Shade]

Gren hævede begge sine øjenbryn i overraskelse ved hans ord. *Når. Så han har allerede gættet at jeg er varulv*, han himlede lidt med sine øjne. Det eneste der nok sådan rigtig pointede hans race ud var Kania og Luke. De var begge ulve, og det var jo det man sagde varulve var. Halv menneske, halv ulv. Det kunne også være derfor han kom det så godt ud af det med Kania og Luke, nu hvor han egentligt tænkte på det. "Ja, varulvene sad på tronen i Nýchta, inden solen forsvandt, for da den forsvandt, fik vampyrerne magten. Og det var der mange varulve der var utilfredse med, og de er det stadig. Så det du siger er, at jeg skal hjælpe jer fra Iméra?" Han kiggede på prinsen med et hævet øjenbryn. Han bedte ham faktisk om at forråde Nýchta, hans hjemland.

[Revion Talant]

Yalathanil smilede lidt over svaret, selvfølgelig var mange utilfredse med, at de skulle blive skubbet af deres plads i samfundet for en, som var meget ringere. Det var nok en af grundene til, at han så folk lige, men stadig med den tanke, at han var prins.
”Jeg ønsker fred mellem vores lande, selvom det nok bliver en meget svær kamp. Det eneste jeg søger er dette barn, som bliver omtalt i profetien. Og så søger jeg nok lidt efter, hvor vidt det er sandt, at gruppen herfra kidnapper børn.”[/color] forklarede Yalathanil stadig med en ro i stemmen.

[Gren Shade]

Gren kiggede stille på ham. Han stolede ikke på profetier, og han aldrig hørt om en gruppe der kidnapper børn. "Altså jeg kender ikke noget til nogen gruppe, som kidnapper børn, så lige der kan jeg ikke hjælpe. Også tror jeg heller ikke særlig meget på den profeti for at være helt ærlig. Jeg mener det er for overaturligt." Han trak stille på sin skuldre, som en slags undskyldning. Hvorfor han sagde undskyld var han ikke sikker på, men han mente at det var på dets rette plads hvis han gjorde det. Han smilede venligt til prinsen. "Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke jeg kan hjælpe med meget"

[Revion Talant]

Yalathanils ansigt lagde sig i alvorlige folder, og han begyndte langsomt at gå frem og tilbage med kappen svævende efter ham, mens han tænker over varulvens svar. Et uventet svar, det måtte han indrømme, men hvad skulle han stille op med svaret, og hvad skulle han selv sige. Han følte ligenu, at han ikke rigtig havde mange andre muligheder for at sende varulven tilbage til Nýchta, hvor han burde forblive, og straffe ham næste gang, han fandt ud af, at han ville befinder sig herovre igen.
”Måske ikke, og så måske alligevel.”[/color] sagde Yalathanil og stoppede sin vandring frem og tilbage. Han kiggede kort på sin hest, som stadig stod og græssede, ”Du kan i det mindste beskytte de børn, som lever i Nýchta.”[/color] Han lagde hænderne på ryggen, mens han fortsatte tænkte, og begyndte sin frem og tilbage vandring igen.

[Gren Shade]

Gren smilede venligt til prinsen. "Børnene prøver jeg i forvejen at passe på, i hvert fald på dem der er i problemer. Så der kan der ikke fås mere hjælp. Men jeg vil gerne hjælpe, det er ikke det. Spørgsmålet er bare med hvad?" Han kiggede stille på prinsen, han ville ønske at han kunne hjælpe, men det ville være lidt svært at hjælpe, hvis der ikke rigtig var noget han kunne hjælpe med. Han sukkede stille og sparkede en sten ned i floden.

[Revion Talant]

Yalathanil nikkede anerkendede til varulven. Det var godt, at der var nogen, som passede på børnene, han havde nemlig ingen anelse om, hvad der ville kunne henne dem, når de blev taget. En tanke, som han enlig ikke turde tænke højt.
Yalathanil begyndte at grine. ”Tja, der er vel noget, som jeg kan komme i tanke om. Du kunne jo give mig informationer, men jeg kan jo ikke give dig nogen til gengæld, så helt fair er det ikke. Og desuden, så tæt på kongefamilien kommer du vel heller ikke?”[/color] spurgte han med et smil, da han ikke holdte op med at grine.

[Gren Shade]

Gren smilede venligt til Yalathanil, efter han havde snakket. Han kiggede dog underligt på prinsen, da han pludselig begyndte at grine. Hva grinte han mon af? Han stod og kiggede på prinsen med et hævet øjenbryn, plejede prinser bare at grine ud i det blå. "Altså jeg vil sagtens kunne give dig nogen informationer, da jeg alligevel har ret til nogen informationer på grund af min status, eller rang kan man vel også kalde det. Så jeg behøves ikke at komme tæt på kongefamilien bare for at få informationer, og plus også jeg kender en der er tæt på kongefamilien, måske han ville hjælpe?"[/b] Han smilede stille til prinsen, og han satte sig stille ned på græsset.

[Revion Talant]

Yalathanil lagde godt mærke til Grens blik, men spurgte ikke ind til det. Han lyttede til, hvad han havde at sige og lyttede nysgerrigt. Det andet forslag havde mere været for sjov, men nu virkede det alligevel ikke så dumt. Han blev stående, da varulven satte sig ned på græsset, og lidt efter besluttede han sig for at gøre det samme, og satte sig i skrædderstilling. Han støttede sin albue på knæet og hovedet i hånden, mens han tænkte over det.
"Informationerne ville selvfølgelig være nyttige, men ville de gøre det mod Deres land? Jeg kan selvfølgelig tilbyde min hjælp med at sørge for, at De igen vil få deres retmæssige plads på slottet."[/color] sagde Yalathanil og rettede sig igen op, mens han talte.

[Gren Shade]

Gren rystede stille på hovedet med et smil. "Jeg føler ingen trang til at bestige tronen, men jeg har lovet en ven at gøre det, hvis vampyrerne nogensinde blev slået ned af magten. Jeg ønsker kun at varulverne får deres rette plads tilbage" Han smilede skævt ved tanken om hvad han havde lovet Kama. På en eller anden måde, så ville han havde ønsket at han ikke havde lovet Kama det, da han virkelig ikke ønskede magt og at bestemme over magten. Han trak stille på sine skuldre, men han kunne ikke gøre noget ved det nu.

[Revion Talant]

Svaret overraskede Yalathanil, det var ikke tit, at han hørte om dette, men han havde oplevet det før. Han smilte og grinte kort, da han kom i tanke om hans søster. "En leder, som ikke ønsker at være den, som bestiger tronen. Du kan jo vælge at træde tilbage, når du føler dig gammel, og lade dine børn overtage tronen."[/color] sagde Yalathanil og tænkte lidt på sine forældre, han tænkte stadig lidt over, hvem af ham og hans søster, de ville vælge, som tronarving. Han nikkede til varulven. "Jeg kan vel ikke gøre andet, end at give Dem den hjælp, som De vel skal bruge, selvom det ikke kan virke åbenlys. Og jeg kan give Dem noget, som kan lade Dem passere vagten på vores side ved broen over Cyappu."[/color] sagde Yalathanil med et smil, "Men jeg ikke lige, hvordan vi kan skabe kontakt, hvis De nu ønsker at mødes med mig."[/color]

[Gren Shade]

Gren grinte lidt, da han godt kunne høre det det lød underligt. En leder som ikke ønskede magt, det lød bare lidt underligt. "Det bliver bare lidt svært, da jeg hverken af kone eller børn" han smilede skævt, da dette emne igen mindede ham om Kama. Han begyndte pludselig at grine højt ved tanken om deres møde. Han fik øjenkontakt med prinsen, og viftede afværgende med hånden, for at vise at han bare havde tænkt på noget, som fik ham til at grine, og ikke noget som prinsen havde sagt "Det ville være en stor hjælp, men vi har stadig et problem. Det er at jeg ikke altid kan snige mig forbi den anden vagt på min side. De forbedrer hele tiden sikkerheden og det bliver svære og svære." Han kiggede lidt opgivende på prinsen, det var lidt håbsløst alt det her lige nu syntes han.

[Revion Talant]

Yalathanil nikkede og sagde, "Der er stadig tid og råd for det med børn."[/color] Nu, hvor emnet var på banen, tænkte han lidt på, hvad hans forældre havde planlagt til ham, men han havde stadig rigtig meget tid.
Yalathanil hævede et øjenbryn over Grens pludselig grineanfald, men gik ikke nærmere ind på det, da Gren afværgede med hånden, så det han havde nok ikke noget med ham at gøre. "Ja, jeg kan desværre ikke hjælpe dig med problemet fra den anden side. Måske kunne du melde dig, som spion? Men det bliver nok svært, når du jo skal skaffe informationer. Måske kunne du få din ven til at hjælpe dig."[/color] sagde han lidt eftertænksom. Sikkerheden på denne side ville nok også blive forbedret.

[Gren Shade]

Gren smilede lidt stille til prinsen. "Jaa, det er rigtig nok, men det ser ikke særligt godt ud lige for tiden i hvert fald" Han smilede lidt genert, lidt berørt over emnet. Han havde det på samme måde, da Kama havde taget det op... "Jeg kan vel godt melde mig som spion, det vil måske hjælpe, men tror måske at jeg kan få min ven til at hjælpe mig, men vi snakker om 25% sikkerhed her. jeg tør ikke sige helt sikkert." Han tænkte lidt over det med at være spion, det kunne faktisk være en ide, det ville gøre det så meget nemmere at komme over grænsen for ham.