årsdagen er kommet

[flint]

Dagen var som så mange andre men denne dage var noget særlige det var flints 1701 års dag og flint viste af dagen kun ville blive god han glæde sig til af være sammen med nolge af hans gode venner sener på dagen men det inden dag var der en masse ting som han skulde ha lavet men inde da ville han gå sig en lang tur for af slappe beder af han Elsket naturen skønt han nu også var en elver han hadet sin buge i om sin skulder mens en bunke pille var i en Kover der var mange i han hadet ikke helt tal på hvor mange men de var der flint hoppet på nolge små sten og nød dagen han glædet sig sådan for han viste den kun kunde blive god og ikke dårlige Hvorfor skulde den også blive det det kunde han ikke helt se på han sukket stille mens det lange lyse og blåt hår lyste op nogle dyr kom også til syne mens flint gik og nynned Glad og tilfreds med sig selv det kunde ikke blive beder ind det var nu eller kunde det

[Roia Shui]

En lille pige med smukt hvidt hår sad i skoven med et lille lys og en bog. Hun var 7 i sind da hun var blandning af to racer. Hun hed Hoshi og sad og lavede lektier imens at hun ventede på sin mor. Hun var nok ung men dum var hun slet ikke. Hoshi så lidt rundt i skoven men sagde intet. hun hørte en nynne og kunne straks hør det ikke var hendes mor så hun blev sidene med sine bøger. Hoshi var en rigtig person i sin mors liv og vidste at man ikke skulle gøre hende fortrad.
Et lille egern kravlede ned af et træ og gik over mod hende og snussede roligt til hende. De små hvide vinger var smukke og fine som altid. hun ventede altid på sin mor som jo havde sit arbejde og måde at blive rask på.

[flint]

Flint hørte Kvindens sang han rødmet lidt det lød smukt men hvad skulde han ellers gøre stille gik han med dem for de var inden på hans Dumene lige nu så han ville se hvad de ville han håbet bar ikke af han ville blive set hvordan skulde han undgå det stille og rolige gemte han sig omme bag et træ igen men tætter på dem de så ikke farlige ud eller tone han kastede et blik på det som måtte være Pigens Mor han kunde mærke sit hjerte Hammer der udadet hvad var det for en følse han hadet inden i sig det var Mærkelige flint håbet lidt på de kunde se ham for han ville godt lægge mærke til flint håbet bar på de også var Venlige men noget som flint ikke hadet Tænk på var hans ven Kronjhoten som gik lige ved siden af ham det var hans ven den stod også og så på hvad flint kikket på den ryste lidt på hovet og tænkte på det som han gjord men der skulde jo mere til ind bare at stå der

[Roia Shui]

Hoshi sad roligt og opdagede ham faktisk ikke. men hun så da hun hørte en velkendt stemme for hende. En smuk sang lød igennem skoven. forførende for mænd men for denne pige et tegn på noget godt. Hun lagde bogen og rejste sig og begyndte at løbe. en smuk lyseblå kjole flavrede og da pigen omfarvnede kvinden i denne kjole var et smukt smil på dem begge. Det var Hoshi's mor. Roia. hun var sjældent på land og bliv derfor også meget glad når hun så sin øje sten. hendes lille lys. hendes stjerne Hoshi.
"Mor, jeg har savnet dig, jeg har fået en læseopgave for i skolen... vil du ikke hjælpe mig lidt" Hoshi så bedene på hendes mor og smilede sødt. Roia nikkede og tog hende i hånden og gik sammen over til Hoshis læseplads. imens at moren sang sin smukke sang færdig. den som som Hoshi elskede om hendes far.

[flint]

Flint hørte sange og Fultte stille efter skulde han give sig selv til kænde nej det gjord han ikke han Klattet op i et træ da de var kommet til hindens læse sted og stod og så ned på dem flint ville dem ikke noget ondt stille satte flint sig på gæren mens han lytte til kvindes sang hun måtte være Sirene efter sang stemmen flint hadet ikke noget i mod det han kikket bar stille og rolige på Pigerne han håbet ikke han ville komme til at gøre noget dumt for de lød meget smukt det de sang stille og rolige nynnede flint med men i det han bevæget sig frem og til bage knag Grænen som han sad på og han han med efter ful med en forsinket regeson et falden av Flint lå nu på jorden og lå helt stille han kunde ikke mærke sine ejen ben hans tiltand var helt væk

[Roia Shui]

Hoshi kom over til sit læsested og satte sig, hendes mor satte sig med hende og stoppede sangen og så på Hoshi's bog. "Hvad er det for en opgave du har fået for" Hoshi vidste bogen og smilte varmt. og i det hun så på sin mor så hun hjorten ovre ved et træ. Hoshi vinkede til hjorten. de små engle vinger baskede lidt. ud fra hendes hår kikkede et lille firben frem. Det var hendes ven og følgesven. Roia så at Hoshi så mod noget væk fra hende og drejede hovedet den vej. hun så hjorten og smilte roligt. "bare rolig smukke hjort. Vi gør dig intet. og vi gør heller ikke din skov noget ondt" Hoshi nikkede til det Roia sagde og lagde sig ind til sin mor. Roia mente hvert et ord. hun vidste at skoven var hellig for dyr og det eneste sted de kunne være.

[flint]

Hjorten kikket stille på kvinden stille kikket den på flint igen den gik om bag ham og skubbet til flint så den kom til syne ” Da dagkra ” kom det hurtigt fra flint som snakket på sit eje sprog han landet med synde lige foran familie han Turte ikke gøre noget nok sagde hun at de ikke ville gøre noget mod Naturen men flint viste ikke helt hvad han skulde sige han gemte lidt sit Ansigt i jorden i flov hed flit håbet virklige ikke på at skulde kæmpe nu men han måtte se hinden for hun Virket som en sød kvinde og en ra kvinden han fik stille set på pigen flint lyste op igen og man kunde nu se hvordan tingen så ud i faver skønt hvad skulde han nu gøre flint kikket hen på Hjørten og med et lidt stramt blik men de var jo venner

[Roia Shui]

Pigen så hvordan hjorten skubbede en mand frem. Roia rejste sig lidt op og gik stille over til manden. hendes smukke blå kjole flavrede med vingen og da hun kom til manden satte hun sig på hug foran ham og rajte ham en hånd for at hjælpe ham op. hendes kjole gik lige overbrysterne og sad formet ind til hende og lidt støre ved benene. Roia så at han kiggede op og hun smilte roligt. Hoshi blev sidene og så på hjorten. den så ud til at være sjov at lege med. Hoshi elskede dyr men hun var jo også halv engel. og hendes rave var domineret af engle.

[flint]

Flint kunde mærke hindens bløde hånd stille så han på Hjørten igen mens han så på den lille hjørten bygget hovedt for hinden mens flint smilede ” den ville godt lege med dig ” hans stemmen var lys og rolige han kikket igen på kvinden som hadet Hjulpet ham op fra jorden han rømdet lidt ” unskyld jeg ville ikke Skremme jer jeg elsker Gæster men man kan ikke være forsikker i disse tider ” kom det stille fra flint mens han kikket på kvinden over for ham det lidt grønne hår fik ham til at blive varm inden i stille vente flint mod hindens datter og Hjørten som stikke gik vider hen i mod hinden for hun kunde røre den

[Roia Shui]

Roia så på manden da han kom op at stå. hun slap ham stille og så mod sin datter. hun nikkede til hende til det var ok, Hoshi så på hjorten og gemte hovedet lidt væk. hun var lidt genert. men hendes firben var ikke bange. den kravlede op i hovedet og stilte sig på to ben for at skramme hjorten selv om firbenet var meget meget mindre. Den var ikke særlig skrammende men den så Hoshi som sin alene. Roia så på manden og smilte. "godt du er okey" Roia gik over til Hoshi og tog fat i firbenet og satte på sin ejen skuldre. "Lad nu Hoshi lege. Hun leger med dig hver dag" Hoshi så op på sin mor og skyndte sig op til hende og gemte sit ansigt i morens kjole imens at hun så på hjorten med et sødt engel smil.

[flint]

Han smilede stille og roligt ,mens han så på den lille pige som gemte sin ansigt ind til sin mor .
”jeg har det fint mit navn er flint jeg holder til her i skoven, jeg håber ikke jeg forstyrrer”. Flint Kigget stille på dem begge og tænkte at den smukke kvinde måtte hendes mor, men han vil ikke helt spørge ind til men man kunne næsten sætte alle sammen helt kigget derfor på sine som var i til Hjorten . flint håbede på at hjorten ville opføre sig Pænt ”han er ikke så farlige som den elsker børn ”, flint kunne ikke helt forestille sig at den, ville gøre noget for at være sikker. kigget han på Hjorten mens et stille smil kom fra ham, af alle væsner skulle han lige møde seriane han kunde ikke andet ind at smile til dem men han måtte altså side ned .

[Roia Shui]

Roia så på ham og smilte varmt da han sagde han havde det fint. hun smilte og sagde med sin smukke stemme "Det var godt. Jeg er Roia og dette er Hoshi" sagde hun roligt og så at han satte ned. Roia smilte roligt. Hoshi så mod hjorten men var for genert til at gå over til den. hun stod bare med hovedet ind til Roia. Roia smilte bare roligt og så på manden som åbenbart hed Flint. hun virkede da rigtig venlig. han skulle vel bare lige komme frem ordenligt og snakke med hende.

[flint]

Flint kunde ikke andet ind at smile til dem ”det er nogle kønne navne i har”, sagde han lidt charmerende, til dem. H an kunde ikke helt sige hvordan men han følte sig på en måde glad når de var har så følte hvor mund de kom fra han kikket lidt rundt måske skulde han til byde noget hus lyg flint fjernet noget af sit vide hår som han ned af hans side så han smukke øjne kom til syne hvad skulde han ellers lave i dag han kunde jo godt ivterer dem hjem til Midag elller aftens mad han viste ikke helt hvad han ellers skulde gøre eller sige til dem men det var som om han ikke kunde finde på noget af sige til dem for de virket meget søde bække to

[Roia Shui]

Roia smilte til ham da han sagde det var smukke navne. Roia holdte stadig firbenet som hun lagde på Hoshi's skuldre. Hoshi så på firbenet og smilte lidt. hun så på sin mor som smilte varmt. "gå over og læs lidt videre på dine lektier skat" sagde hun hun varmt og smilte til Hoshi som gik over til sine bøger og læste. Roia smilte venligt til flint og vidste ikke hvad hun skulle sige lige nu. han virkede jo venlig nok. måske en som kunne blive hende nær.

[flint]

Flint var søde nok men som sagt skulde man passe på for en elvers verde hed lå meget højt flint kikket igen på Roia og smilet lige så varmt han viste ikke om de skulde gå en tur eller noget så hun kunde læse i fred ”skal vi gå en tur så vi kan lade dem være lidt i fred* ” da han mente dem mente han hjorten som var Blivet nus over hvad der skete i den der bog ikke fordi den viste hvad der skulde stå den kunde bare godt lide at forstå

Hjorten lente næsten sit hoved mod Hoshis skulder for at se hvad den lavet flint kunde ikke lade være med at komme med et stille smil over hans læber det så sødt ud men om hindens datter måske hadet foget et godt øje til ham viste han ikke noget om flint vente hovet igen mod Roia og vente på et svar det kunde jo godt være at hun hadet lyst til at spise med eller være hos ham i nat men vis ikke måtte han lige tænke sange and igen men de virket meget Flinke