Meeting in the courtyard

[Velkan Thomas Valentine]

Han grinede en smule, fordi han synes det var en smule underligt at man skulle forbyde at kalde ham ved navn. Rådgiveren gjorde det jo, men måske var det bare noget specielt som han fik lov til, men hvorfor skulle Lady Clarissa ikke have lov til det. "I don't think it's that bad, or else I'll just try to talk to my parents." Han sendte Clarissa et forsikrende smil, fordi han kendte jo ikke til tjenestefolkenes lette tunger, som nok allerede nu var ved at sprede rygter over hele Nýchta, hvis ikke længere endnu, men folk havde jo behov for at snakke om noget. Sådan havde det altid været, og sådan ville det altid være. Hvis det så også var om de kongelige, så var det jo bare ekstra guf for sådanne sladder tanter, der kunne findes rundt omkring.
Der ville nok blive afholdt en fest i Velkans tilbagekomst, men hvor stor mon den var. Siden han ikke var den første fødte, så ville hans storebror nok få en større fest, når han kom hjem fra havet, men det var ikke det han hængte sig mest i. Han glædede sig absolut ikke til at være centrum for al opmærksomhed.

[Lady Clarissa]

hun løftede hovedet og så op på ham da han snakkede, hun smilede svagt til ham " det var ikke så meget det velkan, men her på slottet spreds rygter utrolig hurtig, og hvis jeg begynder at kalde dem ved for navn, vil nogen tro vi har noget sammen " sagde hun lidt uskyldig og smilede endnu en gang til ham.
Hun viste ikke om velkan ville holde en kæmpe fest, men de ville helt sikker fejre at han er vendt hjem igen, men hvordan ville velkan reager over for alt den opmærksomhed, der ville komme op en gang, i sær fra alle de kvinder som har ville med ham, hun var lidt spændt på at se om han kunne følge med eller om nogen ville misbruge hans hukommelseskab.

[Velkan Thomas Valentine]

Han nikkede lidt genkændende. Der var noget der sagde ham noget der. "Yes. I do remember something with rather gossipy maids and servants now." Han smilede til hende med et forsikrende smil. "We don't want that the good Lady Clarissa's reputation is being damaged." Han sendte hende et lidt drillende smil, men det var ikke andet end venligt ment.
Han kom i tanke om noget, som var mellem hans storebror Jonathan og denne Lady Clarissa. Han prøvede lige at tænke lidt mere over det, og han så også en smule skråt opad, og kom til at se ret tænkende ud. Han vendte sit blik mod hende igen. "Do I remember correctly if I say that you are my brothers fiance?" Der var hvert fald noget i den stil han huskede det som.

[Lady Clarissa]

hun grinet lidt ikke for at være uhøflig men fordi han forstod lidt og lave lidt sjov ud af det hun sagde, hun sendt ham en roligt smil " jeg tænkte nu mere på deres rygtet, det ville være så mange skuffede kvinder vis et forkert rygte blev spredt " sagde hun lidt drillede tilbage.
Da velkan nævnet det med jace forsvandt hende smil og rystede lidt svagt på hovede " nej ikke længer velkan, din bror ønsker mig ikke så jeg har opgivet håbet, " sagde hun og så ned mod jorden, nogen dagen inden de var forsvundet havde du snakkede med jace og han havde fortalt hende alt, hun havde følgt sig såret og ville prøve længer at få hans kærelighed

[Velkan Thomas Valentine]

Han smilede lidt til hende. Det var meget betænksomt af hende, men han havde på fornemmelsen at hans rygte stort set ikke kunne lide mere skade. Der var noget der fortalte om sin fortid som lidt af en bølle. En der altid stak af sammen med Simon for at tage ud og jage med pil og bue, men Simon var sådan en der kunne alt med alle våben, så der havde han jo ingen mulighed for at vinde.
Han nikkede lidt til hendes ord. Så hun var, eller havde prøvet på at få fat i hans storebror, men nu havde hun åbenbart fået ren besked fra Jonathan om hvad han følte om hende. Noget fortalte ham at han godt vidste det, men alligevel ikke. Det var utrolig forvirrende, og lige nu kørte hans hjerne på højtryk med alle de minder der dukkede op lige nu.
Han ville prøve at skifte emnet. "Do you know a Simon? He is in the army I remember, and that I've talked alot with him before."

[Lady Clarissa]

clarissa, bed sig kort o læben før hun løftede hovedet lidt op, og så roligt på ham, da han igen snakkede og om det der hed simon, så hun lidt efter tænkt som ud hun havde ikke mødt nogen som hed simon men navnet sagde hende et eller andet.
" jeg har ikke mødt nogen ved navn simon, men navnet lyder bekendt " sagde hun roligt og kiggede lidt spørgenden på velkan.
Clarissa var enlig glad for at han skiftede emne så slap hun at snakke mere om jace.

[Velkan Thomas Valentine]

Han kunne ikke helt lade være med at tænke på det sørgelige ansigt Lady Clarissa lavede da han snakkede om Jonathan. Hun elskede ham virkelig meget, så hvorfor skulle hun give op? Han kunne måske hjælpe hende med at give hende den selvtillid der skal til for at hun kan vinde hans hjerte. "Uhm... I know it's a soar topic, but I don't think you should give up on my brother. There is something I recall that he's a little bit more rough on the outside, then on the inside. Maybe he just rejected you, to hide his own feelings for you Lady Clarissa. You are a beautiful woman My Lady, and I belive that my brother some where in his hearts loves you with his body and soul." Hvis han havde husket rigtigt, så ville han nok vide at det faktisk var en værre omgang ævl han lukkede ud, men han troede på det, så han lød ret så overbevisende.

[Lady Clarissa]

Clarissa smile roligt og så venligt på velkan mens han snakkede, hun sendt ham et kort skrævt smil " kære velkan jeg tror ikke din bror skifter mening, hvis min krop var i i´flammer vil han ser mig brænde op " sagde hun med en roligt stemme.
Hun viste godt han prøvet at give hende lidt mere mod på at gå mere til jace men hun havde ikke modet til at give et sidste forsøg, hun kiggede kort ned i jorden og så tilbage op på velkan " jeg vil ikke ægte en mand som ikke elsker mig " sagde hun med et kort smil.

[Velkan Thomas Valentine]

Han skulle lige sige noget til hende, da en eller anden tjener kom ind. "I'm sorry to interrupt you my prince, but the king and queen are awaiting you in the kings study. He said I had to bring you there at once." Velkan nikkede til tjeneren og vendte sit blik mod Clarissa igen. Han sukkede lidt. "I'm sorry. I hope I'm going yo see you again my lady." Han tog hendes hånd og kyssede den blidt (?). Han bukkede kort inden han vente sig om mod tjeneren for at følge efter ham.
Tjeneren så lidt forvirret på Clarissa og Velkan, fordi han troede at Clarissa allerede var sammen med Jonathan, men kort efter dukkede der et lumsk smil op på hans læber. Nu var der noget at sladre om. Han huskede dog sin opgave, og bad prinsen om at følge efter, der kort vente sit blik mod Clarissa endnu en gang, inden han koncentrerede sig om tjeneren foran ham.

//Out

[Lady Clarissa]

Clarissa så fra velkan og over på tjener som var kommet ind i salen, og snakkede til velkan, hun kunne forstå at konge og dronning var kommet hjem igen, hun vendt blikket mod velkan igen hun smilede venligt da hun godt viste han heller måtte gå, " selvfølgelig, ellers kan de blot sende bud efter mig " sagde hun roligt og lod ham tage hende hånd, hun så godt tjener blik og skulle lige til at knurrer af ham men hun forholdt sig roligt og nejet for velkan enden han vendt ryggen til hende og gik med tjener.
Clarissa viste at det nu ville gå sladre om hende og velkan og næsten gange hun ville komme på slottede ville alle vide det, og de var lige glade om det var rigtig det var jo godt sladre.
Hun vendte blikket mod det store billede af den kongelig familie og blikket lidt på jace før hun gik mod udgangen.

//out//