sneaked in

[Den Ældste]

Den ældste vidste hvordan jenna havde det. Den ældste havde levet længe og kunen huske solen meget tydeligt. men hun vidste at den ikke lige kom tilbage fordi man ønskede det.
"solen var alles liv. planter, dyr og mennesker. men den kommer ikek tilbage pga man ønsker det."
Den ældste smilte til jenna og til tammy. Den ældste havde levet i solen i sit gamle liv. hun havde elsket det og kunne huske hun havde haft det underligt de første mange år da solen var væk. hun så på jenna og smilede kærligt. hvordan kunne en som hende lig solen og ønske den tilbage. de var jo mere kendt for mørket.

[Jenna]

Jenna grinede som hun svarede "jeg levede længe med solen over mig, omkring 400 år, først savnede jeg den bestemt ikke. men nu efter et årtusinde er jeg klar til at hjælpe med at skaffe den tilbage, om ikek andet for så at sørge for vampyrene ikke bliver for rappe bare fordi de ikke skal frygte solen. savner dog også farverne fordi alt nærmest altid er gråt, mørkt eller blåt måneskin" faklernes lys syntes hun ikke rigtig talte som sådan

[Den Ældste]

hun måtte være 1400 år så vis Den ældste regnede rigtigt. hun smiltede varmt og så op på himlen. "du er ung. 400 år med sol. jeg elskede solen efter hele mit liv med solen. solen var der altid. jeg er aldrig blevet van til mørket. men jeg tror ikke jeg overlever til at se solen igen" Den ældste så på himlen og man kunne ikke se at en tåre gled ned over hendes kind. hendes sidste ønske var at se solen igen men det ville jo nok ikke ske. en lærling ville hun altid kunne få men ikke solen.

[Jenna]

Jenna håbede på hun var heldig nok at solen kom tilbage inden for de næste par århundrede men forhåbentligt længe før. hun ville egentlig helst ikke dø under en mørk himmel hvor nat eller dag kun havde månen til forskel, ellers var himlen altid fyldt med stjerner når der da ikke var skyer som dækkede hvilket der i det mindste ikke var nu. hun havde vendt sig til det men hun savnede skam solen "har jo ikke alt for lang tid igen i forhold til hvad jeg har haft, højest et par århundrede medmindre jeg ender med at bryde alle rekorder for en necromancers levetider" sagde hun med et svagt smil

[Den Ældste]

Den ældste så på hende og grinte varmt. "man kan jo aldrig vide.. det kan være du er heldig"
Den ældste tilgengæld ville ikek håbe for meget mere da hun følte alderen trykke. hun ville ikek klare for mange år inu. hun ville ikek kunne klare mange flere århundrede. hun var jo gammel hun havde levet i lang tid men hun ville helst ikke ha at folk kendte hendes ægte alder.

[Jenna]

Jenna nikkede med et venligt smil som Tammy gik ud for at se sig om igen og lade de to være alene, det fik hendes mor til at se lidt efter hende og trække på skuldrene med et smil. hendes øjesten kunne skam passe på sig selv og de fleste dyr undgik hende nærmest per instinkt fordi hun var unaturlig så Jenna smilede bare som det hvide hår også forsvandt ind imellem træerne "min lille øjesten er blevet meget selvstændig på det sidste" sagde Jenna med et smil

[Den Ældste]

Den ældste så efter pigen og smilede til hende. hun så på jenna da hun sagde øjesten og smilte blot. "det må være rart at ha et barn. at være forældre. det har jeg ikke selv nået at opleve men det kan jo være jeg en dag for lov at opforstre en som var det min ejen"
Den ældste så på Jenna og smilte varmt til jenna. hun havde faktisk aldrig bare kunne tale sådan her med folk fra nythca

[Jenna]

Jenna smilede varmt tilbage, det var noget hun var glad for at høre "tak, og havde nær mistet hende til gift engang. bare fordi vi ser så anderledes ud selv blandt necromancere" hendes magi holdte Tammy i live og når Jenna lå for døde planlagde hun at give Tammy al sin magi for at give hende så lang tid som muligt at leve i bagefter. hun ville ikke have sin datter til at dø samtidigt med hende så hun ville gøre alt hun kunne for at stoppe det

[Den Ældste]

Den ældste forstod hende godt. det måtte være svært at se anderledes ud. men det kendte hun jo selv til for hun kunne jo ikke lig at folk kunne kende hende med det samme pga hun næsten var hvid. Den ældste havde jo også mange parykker og mange kontaktlinser med farver for at virke normal.
"jeg kender alt for godt til det at se anderledes ud men vis man vil kan man ligne alle andre" Den ældste så på jenna og satte sig ned imens at hun havde gjort at hendes tøj ikke blev alt for beskidt ved at ligge det så hun ikke sad på den.

[Jenna]

Jenna grinede og svarede smilende "tro mig, det ville være alt for meget puder eller make-up til at jeg gad det hver dag og hel øjes kontakt linser? har aldrig hørt om at de skulle eksistere" hun ville ellers gerne se hvad folk ville sige til hende hvis de bare troede hun var en tilfældig kvinde og ikke en af de ældste nulevende necromancere

[Den Ældste]

Den ældste så på hende og vidste at der fandtes kontaktlinser med farve i. de var også bare mega dyre. Den ældste tog fingrende ind i øjnene og da hun tog dem ud igen havde hun to kontaktlinser på fingrene med en brun farve. de hvide øjne. den hvide hud og det hvide hår gjorder hende nærmest lysende.
"tro mig. make up behøver man ikke. så længe man har paryker og kontaktlinser"
ikke mange fik lov at se hendes sande jeg. men Jenna virkede ikke som de andre fra nychta af en eller anden grund fyldte Den ældste hun kunne stole på jenna.

[Jenna]

Jenna smilede mildt "ja måske, men jeg den eneste med grå, ja nærmest sort hud i Nychta ud over Tammy så en paryk og nogle kontakt linser ville ikke gøre hele forskellen, men hjælpe ville det nok" hun fandt denne kvinde til at være et behageligt selvskab og ikke spor ondsindet eller irriterende men ganske forstående og medfølende faktisk. virkelig en rar person så endelig presenterede hun sig selv "jeg hedder Jenna og de?" hun stolede nok på kvinden til at give sit navn så nu håbede hun det var gengældt

[Den Ældste]

Den ældste smilte. ja hun var medfølende og dt var det som gjordde at mizuer holdte af hende. men selv om hun var medfølende så havde hun aldrig elsket efter sin død. hun så på jenna da hun præssenterede sig. hun anede faktisk ikke selv hvad hun skulle sige. hun var itvivl om sit ejet navn. da hun blev kaldt den ældste af alle mizuer og ingen havde kaldt hendes ved navn. hun så på jenna og smilede varmt. "hyggeligt at møde dig jenna... du kan bare kalde mig lige hvad du vil" grå hud hvordan kunne man gøre den ikke så grå ud. farve plejede jo at ændre farver lidt vis de var sammen.

[Jenna]

Jenna smilede skævt som hun spurgte "hvordan lyder det med Ileyah? havde en god veninde der hed det engang. hun var bare et almindeligt meneske men hun lærte mig mange sjove ting" hun smilede ved de gode minder og grinede også lidt for sig selv med lukkede øjne og hånden lidt mod munden

[Den Ældste]

Den ældste smilte og så på jenna med varme kærlige øjne. hun lyttee til navnet og grinte lidt. "det er helt fint. jeg har så mange navne at jeg ikke kan huske hvad jeg selv hed" Den ældste smilte varmt og kunne ikke selv sige at hun havde haft en veninde med gode minder da de eneste hun havde haft var hendes søstre. den næst ældste og den tredje ældste. Den ældste havde aldrig elsket nogen som jenna elskede tammy men det var npók pga hendes ægtemand.