sneaked in

[Jenna]

Jenna havde sneget sig ind i Iméra igen, ikke for at lave ballade igen men bare for at slappe af, Tammy sad hos hende som de begge var sammen og bare nød stilheden omkring dem sammen. Jenna lod fingrene glide gennem sin datters hår stille og roligt mens vinden bar på en svag brise, varmere her end i Nychta så meget kunne hun gå med til. de var heldige at de havde blomster og den slags her, takket være elverne og deres magi. det ville på dette tidspunkt normalt ha været fyldt med dagslys men havde der jo ikke været noget af i omkring tusinde år så hun havde vendt sig til det

[Den Ældste]

Elvere var ikke de eneste som hjalp skoven. Mizuer hjalp lige så meget. for uden sol kunne vandet ikek fordampe og vis vandet ikke fordampede kom der jo ikke regn. uden regn levede planter ikke så Muzer hjalp med at give planterne vand. Den ældste som var ved floden idag var altid glad for naturen. hun kunne tage liv men også gi det hurtigt tilbage vis det kun havde været ude af planterne i under 1 minut. Den ældste sad på en stod ude i floden og kørte en hånd over vandets overflade. så smukt. vandet var altid så smukt. det flød altid stille afsted og gjorder hende rolig. Den ældste var forklædt som altid. idag havde hun en lysebrun paryk på som skjuldte det hvide hår. de hvide øjne blev dækket af kontaktlinser som gjorde dem brune som træernes stammer. Den ældste havde en himmelblå kappe på som dækkede hendes hvide kjole.

[Jenna]

Jenna blev siddende som Tammy rejste sig for at gå rundt og tjekke om området var sikkert nok, der skulle jo helst ikke være noget ballade i nærheden mens hendes mor ønskede ro. ellers kom hæren nok i brug og så ville landskabet lide mere end det plejede under den manglende sol, vand lod det hele jo til at få så det var fint nok. den lille pige gik roligt rundt og kiggede sig grundigt for imens

[Den Ældste]

Den ældste sad roligt på stenen da hun fornemmede nogen komme nærmere. hun rejste sig roligt op og begyndte at gå ned i søen. hendes føder blev gennemsigtige så hun lignede vandet. hun gik over til breden og kom op på breden. hun så rundt og der gik ikke længe før at hun fik øje på en skikkelse. lille. sikkert et barn vis ikke hun tog fejl. Den ældste begyndte stille at bevæge sig rundt ikke langt fra barnet. barnet virkede på en måde bekendt.

[Jenna]

Tammy gik stadig videre mens hun kiggede sig omkring. en lille fornemmelse af at hun var overvåget hang hos hende dog men hun kunne ikke se nogen lige nu som hun begyndte at gå tilbage mod Jenna igen for at se om det bare var fordi hun var tæt på vandet eller noget i den stil. forhåbentligt var hun bare overfølsom men hun tvivlede dog på det for indtil nu havde hun altid haft ret i sin mistro til sine omgivelser

[Den Ældste]

tammy tog ikke fejl. den ældste overvågede hende. eller nærmere holdte øje med hende. hun fulgte hende tilbage til Jenna. og der stoppede Den ældste. hun så på de to og kunne nu huske hvor de var fra. det var fra da hun havde mødt kvinden Camill. Den ældste begyndte at smile. en mor med hendes datte. et dejligt syn. Den ældstes brune kontaktlinser virkede ægte for de strålede af lykke over de to.

[Jenna]

Tammy gik hen til sin mor og holdte om hende, kunne man noget magi ville man nok mærke en heftig mængde omkring den lille piges krop. Jenna havde nær mistet hende for længe siden og havde kun reddet hende ved at lave et forsøg. det var lykkedes og Tami havde nu en udødelig krop med sin personlighed i behold ulig en normal udød og så rådnede hendes krop heller ikke hvilket også var en god ting for dem begge. Jenna lagde armene om sin lille øjesten og holdte hende blidt ind til sig så de bare kunne nyde stilheden sammen

[Den Ældste]

Den ældste så på de to sammen og var helt rolig imens hun så dem. hun havde aldrig haft lige så tæt forhold til sin mor. og hun havde aldrig haft børn men kunne forestille sig hvordan det var at være mor. Den ældste lænede sig op af træet og ned fra træet kom et egern og snussede til hendes hår. den bed fat i parykken og begyndte at løbe op af træet igen. Den ældste havde ikke lagt mærke til det men hendes lange hvide hår faldt ned af hende igen som en bølge og skinnede i månes og stjernernes skær. det var smukt og vidunderligt at se hvordan håret kunne skinne i dette svage lys

[Jenna]

Jenna så kvinden der stod og så på dem, hun smilede blot til hende. selv da et egern rendte med hvad der var en paryk. hvis kvinden ville skjule at hun var en Mizu var det hendes sag men med et lille smil måtte Jenna dog sige "din... paryk er er løbet" uden at vise andre tegn på agtelse eller noget i den stil bare respekt over for en race med en temmelig tragisk måde at opstå på

[Den Ældste]

Den ældste så godt at jenna havde set hende og da hun sagde det med parykken så Den ældste op og så egernet som prøvede at finde ud af hvad det var. Den ældste smilte roligt og samlede sit hår sammen og bandtdet sammen så det sad i en knold i nakken. hun lod egernet beholde parykken og trådte frem mod jenna og tammi. "jeg ville ikke forstyrre jeres mor og datter tid" sagde hun roligt og smilte. ja mizuer kom til på en tragisk måde. døden skulle indtraffe med vand før de blev mizuer. den ældste havde haft bedt vandet om at gøre en ende på lidelser og det havde vandet jo gjort derfor var der nu mizuer.

[Jenna]

Jenna smilede roligt "det her? nej, var det mor-datter tid lavede vi noget helt andet. sådan her slapper vi bare af sammen" hun gjorde tegn til at den ældste godt måtte komme over og sætte sig istedet for at stå så langt væk gemt under træet lige nu, desuden kunne de vel også bedre tale sammen når de ikke var flere meter fra hinanden som nu

[Den Ældste]

Den ældste så på hende da hun sagde de lavede noget andet vis det var mor datter tid. Den ældste kunne næsten regne det ud og derfor sukkede hun bare let. da hun blev indviteret over så hun op på egernet og overvejede at tage paryken men lod vær da hun så egernet ligge og putte i den. hun begyndte at gå over mod Jenna og tammy. Den ældstes øjne var stadig brune da hun ikke havde taget dem ud og hendes øjne så på tammy og kunne se ligheden mellem de to. hun satte sig ikke ned men blev stående. hun var ikek tyben som bare satte sig. hun var jo heller ikke sikker p ådisse to.

[Jenna]

Jenna smilede bare roligt som de nu var knap så langt fra hinanden og hun spurgte "har de tænkt dem at fortælle at en necromancer sidder og slapper af her?" bedst lige at få det på plads. hun ville nok ikke kunne stoppe en Mizu helt men bremse længe nok kunne hun helt sikkert hvis det var hun var i risiko for at blive afsløret bare fordi hun var fra Nychta. folket her kunne være så emsige når det kom til gæster fra den anden side. hun gjorde jo ikke noget andet end at slappe af med sin datter

[Den Ældste]

Den ældste grinte over hendes spørgsmål og så tilbage af den vej hun var kommet. "jeg har ingen grund til det når i ikke er fjendelige hverken mod folket eller naturen. vis i først er det må jeg jo advare folket og skovens beskyttere"
Den ældste var nok gammel men hendes viden om skoven og folket i det var stor da hun havde arbejdet sammen med dem for at holde naturen levende og smuk. hun så ned på blomsterne under sig og lagde en hånd på en blomst som var helt alene og udtøret. den væske som den ældste havde på kroppen fra at være i floden gled ned på blomsten og gav den væske. den ældste vidste at hun kunne lave tåge vis hun manglede væske.

[Jenna]

Jenna nikkede "savner ofte lyset, det har været væk så længe mange ikke engang aner hvad det er" sagde hun stille, sandfærdigt nok men mange ville da nok undre sig over at en necromancer ville have lyset igen siden mørket jo passede en del racer fint nok i Nychta uden videre