|
|
Post by Felicia Lois Morris on Feb 5, 2011 23:40:21 GMT 2
Angriberen gengældte ikke smilet. "Det kan jeg ikke udtale mig om" sagde manden stadig med korslagte arme."men hvis De følger med os nu, ville vi ikke gøre Dem fortrad"
"Nul! ikke tale om"Felicia stilte sig op foran Yalathanil "det er en virkelig dårlig plan"[/b] Felicia så på angriberne med et løftende øjenbryn. de to andre angriber stod bag manden uden at sige et ord, den fjerde lå stadig bevistløs på jorden. Felicia viste ikke rigtig hvad hun følte ikke lige nu, det var kommet som et lille chok at de pludselig var kommet brasende ud af buskende. Hvad ville de med Yalathanil? Han var prins, og det var da det dummeste at kidnappe en prins. Hun sukkede og himlede med øjne.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Feb 6, 2011 11:45:31 GMT 2
Yalathanil smilede bare over angriberens svar og rystede let på hovedet. Han var ikke forsvarsløs og gav ikke bare op, så ville han hellere ofre sit liv. Han kiggede på Felicia, der svarede dem, hvorefter hun havde stilt sig foran ham. Han lagde en hånd på hendes skulder, hvorefter han stilte sig ved siden af hende. Han smilte roligt til hende, et smil, der fortalte, at det hele nok skulle gå. Han havde trænet både sværdkamp og bueskydning, siden han var ganske lille, så alt, hvad der krydsede hans vej, havde det nok ikke så godt bagefter, selvom han ikke brød sig om tanken om, at han skulle slå nogen ihjel, eller måske havde gjort det.
|
|
|
|
Post by Felicia Lois Morris on Feb 10, 2011 12:56:20 GMT 2
Felicia så på Yalathanil og nikkede kort med et roligt smil.
Angriberen lo "du kan syndes hvad du vil" Felicia fnøs, hvorefter hun sprang på ham. Og fik et fast grab om hans hals, han forsøgte at slippe fri fra hendes greb, men hun fik ham ned og ligge og slog han hård i nakken så han besvimede på stedet. "vi giver ikke op uden kamp" sagde hun vinkede dem to andre frem til sig, med den ene hånd. |
|
|
|
Post by Revion Talant on Mar 20, 2011 11:02:57 GMT 2
Yalathanil betragtede bare ham, der talte, hvorefter Felicia sprang på ham. han blev lidt overrasket, men tog sig dog af de andre, da de faktisk prøvede at angribe Felicia, imens hun koncentrede sig om ham, som hun avde angrebet. Han nikkede lidt, men med et anspændt smil, da den næste besvimede, de havde gudskelov kun to tilbage, som de lige skulle klare. "Jeg har en besked til jeres øverst kommanderende. Og det er, at han ikke ville kunne føle sig sikker for altid, da jeg har tænkt mig at komme efter ham."[/color] sagde han roligt og ventede på det næste angreb skulle komme. Han håbede lidt, at de bare ville acceptere hans ord og forsvinde.
//Mega sorry.. Havde faktisk ikke set, at du havde svaret. ToT//
|
|
|
|
Post by Felicia Lois Morris on Mar 20, 2011 12:33:06 GMT 2
Angriberne standsede, for at høre hvad Yalathanil havde at sige. "Det har du sikkert, men ikke efter vi har fået fingeren i dig!" [/color] sagde angriberen og smilte lumsk. Felicia var også standset og stod bag ved den første angriber det stod over for Yalathanil. Den anden angriber der havde stået i nærhed af Felicia, fik fat i hende med en hurtig bevægelse og havde et godt fast greb om hende så hun ikke kunne gøre noget. "enden følger du med hos nu, eller vi slå denne kvinde her, ihjel"[/color] sagde angriberen truende til prinsen, der havde fat i Felicia. "valget er dit"[/color][/blockquote] //Det er helt i orden ^^ // |
|
|
|
Post by Revion Talant on Mar 20, 2011 12:54:59 GMT 2
Yalathanil så på personen med øjne klemt sammen, mens han tænkte over dette. Dog lidt efter smilede han, han trak på skulderne og lod armene falde ned langs siden, men han gav dog ikke slip på sværdet. "Valget var jeres."[/color] sagde han og gik efter angriberen, som stod foran ham.
Angriberen, som stod med Felicia, blev pludselig overfaldet af vagten, som de nok havde glemt. Han havde holdt øje med situationen og havde valgt, at han ville blande sig, hvilket Yalathanil havde opdaget.
|
|
|
|
Post by Felicia Lois Morris on Mar 20, 2011 13:08:06 GMT 2
Felicia kom løs fra angriberens greb, og sprang på vagten der havde holdt hende fast.
Sammen med vagten fik de lagt angriberen ned og slået ham bevistløs, "Mange tak" [/color] sagde hun taknemligt til vagten og vente så opmærksomheden mod den sidste angriber der var tilbage, som Yalathanil havde gået efter. Felicia var lettet over der kun var en tilbage, for hun var godt træt, og havde ondt efter at havde ramt hårdt ind i træet der stod i nærheden. [/blockquote] |
|
|
|
Post by Revion Talant on Apr 24, 2011 23:11:16 GMT 2
Vagten nikkede bare til Felicia, da hun takkede ham. Han gjorde bare sin pligt, hvilket var at beskytte prinsen uanset prisen, men han måtte jo også rette sig efter prinsen ordre, selvom de ikke passede ind sammen med prinsens forældres ordre. Hans opmærksomhed vendte sig hurtigt mod prinsen, der var i færd med slås med sit sværd, mens angriberen havde to dolke. Han havde tiltro til prinsen og ville ikke bryde ind nu.
Yalathanil havde ventet på en åben mulighed og fandt endelig et hul i sin modstanders forsvar og slog til. Han slog med den flade side af sværdet og ramte modstanderen i hovedet, som faldt om med en temmelig fæl hovedpine.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 31, 2011 14:36:27 GMT 2
//Beklager.. men må afslutte dette emne, da Yalathanil ikke længere eksistere. ^^''// |
|
