What are you doing here?

[Akira Hachiro]

Da Akira endelig var færdig med opvasken, lod hun blikket glide udenfor, dog ikke et syn af Hí. Hun ordnede nogen få ting, før hun ville hjem og få andet tøj på - eftersom man ikke kunne klæde om i selve restauranten, desværre. Akira var egentlig også en smule sulten, men hun kunne jo ikke rigtig gøre noget eftersom hun ikke helt havde fri endnu, det andet selskab som hun havde dækket op til kom dog ikke endnu, først senere om aftenen, dog ikke hende som skulle tage imod og servere maden.
Akira havde også en del at tænke over med de to. Hun stod lidt i sine egne tanker da en kollega kom til hende. "Du kan bare gå nu." han smilede til hende. "Tak.

[/color]" hun smilede og gik roligt ud af restauranten, og trak vejret tungt, da hun nød at være udenfor igen. Hun lod blikket glide en smule rundt, og smilede kort da hun så Hí.[/blockquote]

[Híroko Yúng]

Det var egentlig ikke fordi tiden gik særlig hurtigt, når man blot ventede på at hun ville blive færdig, dog skulle han heldigvis ikke vente i evigheder, samtidig med at han ikke endte med at se nogle fra sit arbejde, det ville jo blot give endnu et bagslag, hvis hun så det? Eller hvad ville der helt præcist ske, hvis nogle forsøgte at tage Akira til sig?
Han smilte dog roligt, da det viste sig, at tiden gik hurtigere en, som først antaget. Han var egentlig meget lettere over at se hende bevæge sig ud af restauranten iført sit tjener tøj. Han valgte at gå hende i møde, men var ikke en gang sikker på om hun nu også havde tænkt sig at følges med ham eller om hun bare ville hjem?
"Godt med fyraften?"
spurgte han med et let smil og lagde roligt armen rundt om hendes hofte, da han havde tænkt sig at forsøge sig langsomt frem.

[Akira Hachiro]

Hun smilede blidt, "Det er skønt.

[/color]" hun vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle, hun vidste ikke engang hvad han havde i tankerne. "Jeg vil i hvert fald hjem, så jeg kan få andet tøj på.[/color]" hun smilede kort, hvor efter hun nød at han rørte hende igen, hun havde egentlig bare savnet hans nærvær - hun kunne lide, følelsen af at nogen var der, på hendes side. Hun havde dog lagt tankerne til side, hun ville helst ikke tænke på noget, hun havde bare på fornemmelsen, at det hele ville gå dårligt hvis hun tænkte for meget på det hele. Lige nu ville hun sådan set bare.. være sammen med ham, jo mindre han havde andet i tankerne. Hun lod hendes hånd glide hen på hans. [/blockquote]

[Híroko Yúng]

Bare han selv kunne kalde de sene timer på dagen for fyraften, men desværre for ham, så kunne arbejdet møde op, når som helst det nu havde lyst, dog ville han ikke tænke på det mere, da han forsøgte at have en nogenlunde klar tankegang.
"Skal jeg gå med op? Eller vil du gerne have lidt ro?"
spurgte han ganske roligt, selvom han jo godt vidste hvor hun boede, så kunne han ikke bare tillade sig at følge med hende, hvis det nu ikke var det som hun havde lyst til. Men egentlig ville det ikke gøre ham det store, da han sagtens ville kunne nyde hendes selskab bare ved at glemme alle tankerne omkring det der var sket, sket er sket, som man siger? Han stoppede dog op og vendte sig mod hende og lagde blidt armene rundt om hende, hvorefter han kyssede hende på åben gade, ligesom for at vise hende, at han ikke var bange for at tage chancer eller bare ændre på sig selv?