What are you doing here?

[Akira Hachiro]

Akira havde travlt på arbejdet, mange kunder utroligt nok. Hun havde aldrig rigtig haft det travlt, men alt skulle åbenbart være på plads til en lille forsamling - hun havde ikke rigtigt fået med, hvad der skulle ske. En fest måske? Hun vidste det ikke. I hvert fald var hun ved at dække et bord op, med blomster og det hele, som hun havde fået at vide. Hun havde det egentlig okay eftersom hun ikke rigtig havde Hïroko mere, hun havde dog været en periode hjemme fra arbejde, hun havde det ikke elendigt, hun vidste bare ikke selv hvad hun skulle gøre. Hvad kunne hun gøre? Sket var sket. Hun havde dog ikke tænkt på episoden et stykke tid nu - hun ville bare væk med tankerne, hun ville væk med det hele. Men alligevel vidste hun udemærket godt, at det aldrig ville ske. Hun ville altid have i tankerne at det hele var sket. Hun ville have arene i hjertet, hun havde dog ikke sovet i flere nætter, eftersom hun aldrig har kunnet klare at være alene hvis nogen elendige episoder var sket. Hun havde altid hadet det. Bordet var dækket fint indtil videre, nu manglede hun kun gæsterne.

[Híroko Yúng]

Mørket var ikke noget der kunne skræmme nogen i Nýchta, men mon ikke der fandtes noget som alle kunne være bange for? Det hele gjaldt jo bare om at finde frem til den lille ting, som man ofte kaldte en svaghed.. En svaghed eller måske en frygt, som kunne forandre livet for hvem som helst. Dog virkede det ikke som om at skikkelse havde lyst til at indrømme noget i den stil, selvom skikkelsen efterhånden var blevet udsat for en hel del, både godt og ondt. Som dødsengel skulle man muligvis tro at alt ondt var godt, men ikke i dette tilfælde.. Det hele var endt galt den aften i villaen, hvor Híroko var vendt hjem for at stå overfor en af de værste øjeblikke. Noget som han ikke havde håbet på ville ske, men som han inderst inde godt vidste, at han umuligt ville kunne undgå i sidste ende.
Egentlig havde det ikke strejfet Híroko, at han skulle ende med at møde op på Akira's arbejde.. Han havde jo heller ikke været så klar over, hvor hun egentlig arbejdede henne, selvom han godt vidste at det var på en restaurant. Lige i sekundet at Híroko trådte hen foran restauranten virkede han yderst ligeglad med, at han rent faktisk havde fået et glimt af Akira.. Det var ikke noget han kunne tage sig af lige nu, han havde et selskab at skulle være en del af.. Det viste sig også meget hurtigt at mænd kom fra flere sider af gaderne for at stoppe op foran ham, før at han lukkede dem ind i restauranten. Hvilket selskab det var, det måtte tiden jo vise.
"Hvad så, Híroko, har du endelig fået taget dig sammen?"
spurgte en dyb og næsten rusten stemme, som tilhørte en yngre herre, der klappede ham på skulderne.. Híroko selv vendte det hvide ud af øjnene og lukkede ham blot ind. Selvfølgelig var episoden endt med at komme ud til nogle.. Men i de sidste par dage, havde han forsøgt at opretholde sin status, som slavefanger og indtil videre gik det udmærket.
Híroko gik ind og lukkede døren efter sig, hvorefter han blot spejdede hen over gæsterne, hvor han opdagede at der stadig manglede nogle få stykker.

[Akira Hachiro]

Da hun så en flok komme ind, så hun udemærket godt Híroko. Hun vidste nærmest ikke helt hvor hun skulle gøre af sig selv - hun havde mest af alt lyst til at slå ham. Slå ham så voldsomt.. Men hvad skulle det hjælpe? Det kunne da ikke hjælpe en skid. Hun smilede blot da gæsterne kom ind, før at damen gik over til bordet og spurgte om det var dem som havde reseveret bordet. Akira havde dog blikket et helt andet sted, på Híroko. Hun havde ikke tænkt sig at flytte det, indtil hun faktisk fandt ud af hun knugede om en kniv hun havde i hånden, hvorefter hun smed den fra sig. Hun burde komme videre, hun kiggede en smule rundt, og vendte ryggen til Hïroko - hun havde lyst til at skrige. Hvorfor lige idag? Nu havde hun lige levet med at have ham ude af sit liv - og så dukker han op. Hun havde alt i verden lyst til at sige hun var syg - og gå hjem. Men hun vidste ikke hvad det kunne hjælpe, det hele ville jo bare gå galt, det hele ville ende et sted - i sin seng med gråd. Hun sukkede kort, og blev jo faktisk nødt til at vente til at resten af gæsterne var kommet, før hun kunne spørge hvad de skulle have at drikke.

[Híroko Yúng]

Egentlig forsøgte Híroko ikke at tiltrække sig al for meget opmærksomhed, da det slet ikke var nødvendigt i dette selskab, det ville bare blive taget negativt. Han lod blikket glide ned i jorden, hvorefter han satte sig til rette med blikket udenfor. Han kunne godt fornemme på Akira, at det ikke rigtig var på talefod med hinanden og da slet ikke i dette selskab.
Mændene begyndte langsomt at råbe op og tale i munden på hinanden, men heldigvis fik de da overrakt damen en besked om, at det rent faktisk var dem, som havde reserveret bordet. Híroko selv trak blot en anelse på læberne før at han virkede fuldstændig neutral. Endelig valgte de sidste gæster også at dukke op. Da de først havde sat sig ned forsøgte mændene at få kontakt til en tjener, så de endelig kunne få noget at spise, imens at der skulle drøftes forretninger.. I bund og grund var alle disse mænd slavehandlere eller slavefangere, så det var rent faktisk utroligt at de kunne være i rum sammen med hinanden fordi de jo egentlig var konkurrenter.. Dog blev de nød til at komme til en enighed omkring, hvem der skaffede hvad og hvordan de bedst ville kunne få fordelt kunderne.
"Kom så i sving"
råbte en ældre herre, som valgte at stirre direkte på Akira.. Han virkede ikke synderlig tålmodig, samtidig med at Híroko selv forholdt sig stille og rolig. Dog lagde han godt mærke til tonen.

[Akira Hachiro]

Hun hørte godt ordene, som kom fra denne mand, men hvad kunne hun gøre? Ingenting. Hun sukkede og vennede sig om og stirrede på manden, men lod så et smil komme på læberne. Tog en blok og en kuglepen, og tog så alle de menukort, som nu passede til hvor mange personer de var, og delte dem ud. Hun lod blikket glide ned i bordet da hun kom til Hïroko, og gik tilbage til hvor hun stod før, og gik roligt ud i køkkenet og satte sit hår op i en hestehale, og smuttede ud igen og lod sig selv gå hen til bordet, stod dog et helt andet sted end hvor Hìroko sad. Hun smilede kort, hvorefter hun spurgte "Hvad skal I have og drikke?

[/color]" spurgte hun kort, og kiggede på sin blok og sin kuglepen, og kiggede kun et par enkelte gange op, hvor et smil plantede sig på hendes læber. Dog havde hun alt i verden lyst til at løbe væk. [/blockquote]

[Híroko Yúng]

Der blev meget hurtigt ro eftersom at de fleste straks gik igang med at kigge menukortet igennem for at se om der muligvsi kunne være noget der kunne friste deres sult. De fleste endte da også med at finde frem til noget, men Híroko var egentlig ikke sulten, fordi han hurtigt fornemmede på hende, at hun ignorerede ham.. Men hvad kunne han også stille op nu,hvor han sad blandt sine egne kollegaer eller hvad man kunne kalde det indenfor den branche.
Stemningen var forholdsvis god, da de fandt frem til hvad de skulle have og til sidst fik det bestilt overfor Akira.
"Og vi skal bare alle have noget af jeres bedste vin"
sagde den yngre herre, som valgte at puffe Híroko en smule i siden, da han også godt havde lagt mærke til hvordan hun var overfor ham. Han blinkede en anelse til Akira, samtidig med at Híroko kiggede den anden vej og langsom gled ind i de andres samtale. Man kunne vel godt sige, at den yngre herre forsøgte at flirte med hende.

[Akira Hachiro]

Hun smilte dog venligt til den yngre herre, og lod roligt som om hun ikke rigtig havde set det blink, som han havde givet hende, hun gik roligt ud til køkkenet, og tog den vin, som nu var deres bedste og satte den i en vin holder med isterninger i, hvor efter hun kom hen til bordet med den og stillede den i midten. "Har i besluttet jer med maden?

[/color]" hun smilede stille og roligt, og lod en hånd glide igennem håret på hende, og undlod og få øjenkontakt med den yngre herre, hun vidste sådan set ikke hvor hun skulle kigge hen, så hun stirrede egentlig bare på blokken, hvorefter hendes blik falmede en smule på Hìroko, hvorefter hendes blik faldt tilbage igen på blokken, og ventede tålmodigt på, om de havde fundet på noget. [/blockquote]

[Híroko Yúng]

Mændene lukkede menukortet sammen og greb straks ud efter flasken med vin, hvorefter vinen blev delt ud efter de 7 mænd, der nu havde samlet sig omkring det store bord. Híroko valgte ikke at røre sit glas, da han lod sit blik hvile på dem, han førte en samtale med.
"Vi stoler på dig, så find nu noget ordentlig til os"
blev der sagt som en udfordring til hende. Og så længe at man befandt sig i Nýchta, så burde man gøre sine kunder tilfreds ellers ville det blot ende galt. Noget som de fleste kunne stå indenfor, selv Híroko, som langsomt gled tilbage i stolen og lod sit blik betragte Akira uden at skjule det eller noget. Han ville blot se om det ikke ville være muligt for ham at bryde isen eller var det allerede for sent? Hun skulle faktisk bare være glad for at de ikke havde inviteret deres kunder for så var hun nok blevet genkendt. Men Hírok valgte at tie stille omkring hendes race, ellers ville hun komme galt afsted.

[Akira Hachiro]

Akira smilede roligt, da hun hørte ordene og nikkede blot, dog fik hun øjenkontakt med Híorko, da hun skulle til at gå, men valgte at gå sin vej, før hun smilede til ham. Hun gik ud i køkkenet og sagde videre til kokken, at han skulle finde på noget, dog vidste hun udemærket at kokken gjorde sit bedste, og at folk i hvert fald ikke plejede at klage. Hun stillede sig hvor hun stod fra starten af, og lavede roligt en udregning, hvad de skulle betale, imens hun ventede på at maden blev færdig. Til sidst blev den roligt færdigt, hvorefter hun havde armene fulde, og kom ind med så mange tallerkner hun nu kunne have på sig. Hun fik dog hjælp fra sin kollega, hvorefter hun gik tilbage til sin plads, nu hvor alle havde fået deres mad og burde være tilfredse. Hun lod blikket glide udenfor og tog en cigaret fra en pakke som lå i disken hvor hun stod og en lighter og stillede sig udenfor, men inden hun gik udenfor smilede hun og sagde "Velbekomme

[/color]"[/blockquote]

[Híroko Yúng]

Kom der rent faktisk et smil fra hendes side af, var det overhovedet tilegnet Híroko eller forsøgte hun bare at være høflig og ikke udtrykke de rette følelser overfor gæsterne. Det var i hvert fald en ting der forvirrede ham, selvom han gjorde et godt forsøg på at skjule det, så kunne man sikkert godt fornemme situationen. Ventetiden føltes egentlig meget lang, men det var nok fordi sulten havde ramt dem alle sammen, selv Híroko, som tidligere havde været overbevist om, at han ikke skulle have noget, måtte give op, da maden først blev ført ud til dem. Han nikkede høfligt til Akira og hendes kollega før at han begyndte at spise ligesom de andre.
Der var knap så mange som lagde mærke til hvad hun egentlig foretog sig, altså lige med bort fra Híroko.. Nok var han sulten, men alligevel havde han overskud til at betragte hende fra afstand i håb om at han på et tidspunkt ville få mulighed for at forklare sig overfor hende. Men ville hun overhovedet taget imod en forklaring eller undskyldning? Det kunne jo umuligt gå hver gang. Det kunne jo også være, at det slet ikke var meningen, at de skulle have noget med hinanden at gøre?
"Lad os så få gang i forretningen"
sagde den ældste i flokken og lagde begge hænder på bordet, hvorefter han kiggede rundt på de andre. Híroko kiggede op fra sin tallerken og nikkede roligt, hvorefter han foldede sine hænder foran sig.
"Det er ved at være på tide, at vi få lidt styr på hvem der skaffer hvilke racer til vores marked.. Fortæl mig, jeres erhverv"
fortsatte manden med en dyb stemme, samtidig med at han var alvorlig. De tre slavefangere, som var til stede inklusiv Híroko listede roligt deres racer op. Phoenix, formskiftere, engle og sirener.. Híroko havde endnu ikke skiftet sin race ud, da han ikke havde så meget bekendt skab med de andre racer.

[Akira Hachiro]

Akira endte udenfor og tændte sin smøg - da hun skulle have kontrol over sig selv - det var meget sjældent hun røg, hun havde altid syntes det var ulækkert og dumt med rygning, men engang imellem var det iorden. Hun sad sig op af en mur på den modsatte gade, og lod blikket hvile på restauranten, hun havde egentlig mest lyst til at tage hjem, men hun gad ikke og have fravær - det havde hun vidst nok af. Hun lod et bare sug blive taget af den smøg som hun nu havde i sin højre hånd, hun lukkede øjnene i et kort øjeblik, hvorefter hun lod sig selv blive færdig med smøgen og smed den hvorefter hun rejste sig og lod sig selv gå ind. Hun smilede blot til gæsterne og gik op til disken igen, og tog en tår vand. Hun havde ikke rigtig så meget at sige, hvorefter hun åbnede sin skjorte en smule, eftersom det var blevet en smule varmt i restauranten.

[Híroko Yúng]

"Godt så.. Ingen andre racer, som kunne være interessante? Hvad med dig Híroko?"
alle blikke vendte sig lige pludselig mod Híroko, som forsøgte at få kontakt til Akira, som han desværre måtte lade ligge for at vende tilbage til selskabet. Han vidste dog ikke rigtig, hvordan han skulle kunne bringe andre racer på banen, han havde jo ikke studeret andre eller?
"Lad mig se. Hvad med Animaguser? De fleste befinder sig dog i Iméra, men har det nogensinde stoppet os?"
spurgte Híroko med en kold stemme, samtidig med at man kunne fornemme på ham, at han morede sig en smule ved tanken om at kunne bryde ind i Iméra endnu en gang. Nok var animaguser knap så interessante som de andre racer, men der skulle vel være lidt for enhver ellers ville de jo bare miste kunder på det? Mændene begyndte kort tid efter at hviske en smule med hinanden, hvorefter en rungende latter strøg igennem restauranter.. Vinen var efterhånden ved at være tom, men det var ikke noget man kunne fornemme på de forskellige herrer.

[Akira Hachiro]

Nogen andre gæster havde lige forladt restauranten, som også havde siddet et sted som Akiras kollega åbenbart havde taget sig af, ikke noget hun havde bemærket. Akira tog sig af bordet, og trak nogen borde sammen, der var andre som havde reseveret et andet bord - hun vidste bare ikke til hvad. En mørkelilla dug kom på bordene, og nogen fine blomster kom på bordet som hun nu havde på en rullevogn. Hvorefter hun tog tallerkner og bestik på bordet, og selvfølgelig glas - dog havde hun en lille tanke om at snakke med Híroko om det hele, men hun vidste godt hun ikke kunne gøre noget, hun vidste udemærket godt at hun ikke kunne gå hen til dem for at spørge om hun kunne snakke med ham, så hun måtte jo bare lade være. Hun sukkede kort, og lod blikket hvile på det andet bord, hvorefter hun roligt kom videre i teksten. Hun havde aldrig rigtig haft en forhold som havde så mange problemer som deres - eller det de havde. Hun rettede på nogen enkle ting på bordet.

[Híroko Yúng]

Det ville med sikkerhed tage en evighed at forsøge at ændre på Hírokos opførelse, men alligevel havde Akira formået at gøre en forskel. Noget der muligvis godt kunne irritere ham, nu hvor der ikke var noget imellem dem alligevel. Han forsøgte også at skubbe det mere eller mindre til siden, så han kunne opføre sig som han plejede..
"Hvad er der så interessant ved Animaguser?"
spurgte ordstyren eller hvad man nu skulle kalde den ældste i samlingen? Dette resulterede også blot i, at blikkene igen blev vendt mod Híroko, der smilte en anelse overlegen, for han havde faktisk regnet med at dette spørgsmål ville dukke op.
"Animaguser har muligheden for at forvandle sig til ét bestemt dyr.. Og nogle animaguser kan endda forvandle sig til de mere sjældne arter, hvilket jo i sidste ende sagtens kan bringe nogle penge i kassen? Og så er de vel også bare ren og skær underholdning for vores kunder"
forklarede Híroko roligt, selvom hans blik langsomt gled over mod Akira igen.. Han kunne vel ikke skubbe det hele til siden for evigt? Han sukkede en anelse før at samtalen langsomt gled hen i ingenting. Dog valgte en af slavefangeren at tage jobbet, som fanger af den nye race.. Heldigvis for Híroko betød det at han ikke skulle finde frem til informationer om en ny race.
Lige pludselig puffede den yngre herre ham i siden, mandens navn var Alejandro.. Hvilket egentlig var et usædvanligt navn, men det gjorde bare at navnet var lettere at huske. Híroko kiggede en anelse irriteret på ham, men så så at manden hentydede til Akira, som var i gang med at dække op til et andet selskab. Híroko trak en smule på skulderne og ignorerede ham.. Selvom han stadig holdt øje med hende..

[Akira Hachiro]

Akira blev færdig med det andet bord, som nu var helt dækket op. Hvorefter hun havde en pause, hvor hun sådan set blev nødt til at blive færdig med nogen ting. Hun gik op i en disk, og tog roligt en mappe hvorefter hun sad sig ved et bord, hvor hun ikke kunne se Híroko. Hun lod blikket glide ned i de papire som var i mappen, et eller andet blev hun jo nødt til at tage sig til i sin pause - det var ikke fordi hun ikke ville lave andet - men det var nu bedst at få lavet regnskab. Hun rejste sig kort efter, og tændte for noget musik, som spillede helt stille og roligt i restauranten, bare så hun i det mindste kunne få noget koncentration. Hun gik tilbage til sin papire, og lod sig selv komme videre med dem.