A New Friend Perhaps

[Gren Shade]

Gren gik stille rundt i skoven som han plejede at gøre. Kania og Luke var lidt foran og legede, og han kiggede på dem smilende. Der havde været mere liv i det hele lige siden Luke også blev en del af hans og Kanias lille duo, som nu lige pludselig var blevet til en trio. Han gik helt afslappet rundt i skoven i sit sædvanlige tøj, og han var i utroligt godt humør idag. Han kiggede nysgerrigt på de to ulve. De ville ikke leve for evigt de to, tænkte han sørgmodigt. Men det kunne hænde, at de to fik hvalpe. Også ville han jo altid have en del af dem med sig, fordi han ville da selvfølgelig beholde hvalpene hvis de fik nogen. Han grinte lidt. Han kunne godt forestille sig hvordan de hvalpe ville komme til at blive. Han sukkede stille, og han kiggede op på den mørkeblå himmel. Han kiggede op på stjernerne. Det var en månefri nat og stjernerne var utrolig klare. Han kiggede omkring sig efter en lille lund hvor han bare kunne sidde og kigge på stjernerne. Måske ligge sig ned og slapper helt af, med Kania og Luke ved hver sin side, så deres pels kunne varme ham lidt, hvis han nu skulle komme til at fryse, hvilket ikke var særlig tit han gjorde. Han piftede en enkel gang, da han fik øje på en lund, og da ulvene var langt foran ham. De kom begge løbende hen til ham, med hver deres tunge hængende ud af deres mund. Han smilede stille ved synet, og han begyndte stille at gå hen imod lunden. Det var som om Kania havde læst hans tanker, fordi hun var allerede på vej hen imod den, inden han var begyndt at gå den vej. Han sukkede en enkel gang og trak på skuldrene, da han så Luke overfalde Kania fra siden af, hvorefter de gik igang med en lille slåskamp. Han gik stille forbi dem og videre hen til den lille lund.

[Kiba Harunko]

Kiba havde gået ud denne aften. oppe på himlen fløj en skikkelse rundt. det var hans ven. Fønix. Kiba var i denne lund. men han sad ned og det lage røde hår var løst og blev leget med af vinden. Kiba sad med lukkede øjne med hænderne samlet. han vidste han havde nogen krafter han skulle lærer at styre. han havde store ild krafter fra Fønixen som han ikke kendte helt inu. Fuglen Fønix så ned i skoven og så ulvene og manden. den fløj ud ved lunden og hev over jorden med fuld kontrol over dens flyvning. den kom til Kiba og fløj rundt om ham og standsede foran ham. den så på ham og skreg lidt. et hårdt slag med vingerne og den kom op i luften igen. Kiba åbnede øjnene og så op på den. han åbnede hænderne og en lille glød som lignede farven fra et bål var i mellem hans hænder. han så ned på det og så hvordan farven lyste smukt op. det var varmt. dejligt varmt.

[Gren Shade]

Gren bevægede sig stille videre mod lunden. Det varede ikke længe før han kunne lugte, at der var en anden der. Han stoppede op og prøvede at snuse noget mere til lugten, for at se om han kunne finde noget mere ud af personen ud fra lugten. Han kendte ikke denne lugt, den var ham ukendt. Hans pande rynkedes, da hans ansigt tydeligt viste at han tænkte sig om. Lugten mindede lidt om et dyr, men hvilket dyr det var, vidste han dog ikke endnu. Han kiggede op på himlen, da han kunne høre en blafren med nogle vinger. Han kunne høre, at vingelyden havde kurs mod lunden. Han blev stille nysgerrig, og han begyndte at snige sig stille hen til lunden. Luke og Kania havde opdaget hans mærkværdige opførelse, og de var også selv på vagt nu. Han stoppede pludselig op, da et skrig kom frem i nattens mørke. Det kom fra lunden af. Han rynkede med sine øjenbryn igen. Hvad skete der? Hans nysgerrighed havde fuldstændig taget over ham nu, og han nærmede sig lunden med små, lydløse skridt.
Da han var 20 meter fra lunden, kunne han se en skikkelse sidder derover, og han havde et bål mellem hænderne. Hvad var han? Han listede sig stille tættere på med Kania og Luke lige i hælene på ham.

[Kiba Harunko]

Kiba så på farverne imellem hans hænder. det mindede om en lille sol når han så dybt i den. pludselig kom et skreg fra Fønixen kom fra himlen. Kiba så op og det lille bål forsvandt fra hans koncentration. han rejste sig op og hårets længe kunne minde om en kvindes. han så rundt om sig og håret fløj frem og tilbage imens. Kiba ville ha foldet sine vinger ud vis han havde haft friheden til det. han stod helt stille og så rundt. Kiba anede ikke hvem det var som kom mod ham. hvem der listede mod ham men han vidste at det som ville vente han ikke kunne være værre end Akemi's straffe. Kiba så op mod himlen. Fønixen ville jo sikkert hjælpe ham med hvem det var og hjælpe med at fjerne ham noget væk.

[Gren Shade]

Derfra hvor Gren stod, lignede den rigtig meget en kvinde der stod der i lunden. Han hørte endnu et skrig i mørket, og han kiggede instinktivt op på himlen, hvor han så en fugl flyve rundt. Hvilken fugl det var, vidste han dog ikke helt, han kunne ikke rigtig sætte en finger på det. Han begyndte stille at gå henimod det, der så ud til at være en kvinde. Denne gang lavede han lidt larm, så personen kunne høre, at der var nogen på vej. Også gjorde han det også fordi han ikke ville gøre nogen forskrækket. Kania og Luke blev stående hvor de var. Han nærmede sig stille skikkelsen. "Godaften" Han kiggede stille hen på "kvinden", og stoppede stille op. Han kiggede op mod fuglen som fløj rundt op på himlen. Det så egentlig utrolig flot ud, som den fugl fløj rundt deroppe. Han kiggede på personen igen. Mon fuglen var relaterede til denne persons race? Han kiggede nysgerrigt skiftesvis på fuglen og på "kvinden". Fuldt opslugt af at finde ud af hvilken race han mon stod og talte til.

[Kiba Harunko]

Kiba så op på himlen og da han hørte noget larm bag sig lavede han tegn til Fønixen at den skulle flyve væk. den fløj mod et træ og satte sig på dets grene inden i træerne. Kiba hørte en stemme som sagde godaften og vendte sig om. håret røg over hans ansigt kort og gled ned så man kunne se ansigtet. det var tydeligt ikke nogen kvinde. Kiba så på manden men så han ikke i øjnene.
"godaften Hr."
han bukkede let og det var tydeligt at han ikke var en almindelig fri person. han var enten tjener eller slave. eller begge dele. Kiba så på mandens krop og så rundt bag ham. var der mon nogen med ham? vis hvem og eller hvad?

[Gren Shade]

Gren blev lidt overrasket, da han så at fuglen fløj væk. Han måtte vel ikke havde set den. Han smilede et lidt skævt smil, det var lidt for sent til ikke at havde opdaget den. Han kiggede nu igen på "kvinden", og endnu en gang blev han overrasket, da han opdagede at det overhovedet ikke var nogen kvinde, men at det var en mand. Han rynkede stille på sine øjenbryn. Ikke utilfreds, men meget overrasket. "Du behøver ikke at kalde mig hr." Han kunne tydeligt se på mandens kropssprog at han var slave. Men der var ikke mange slaver, som fik lov til at gå frit rundt, og især ikke i et land som dette. Selvfølgelig medmindre man var sikker på, at de sagtens kunne overleve herude, men det var sjældent slaver eller fanger kunne gøre det. Han hævede stille det ene øjenbryn, mens han studerede manden og prøvede at finde ud af hvilken race han mon var. "Det er en dejlig aften, ikke sandt?" Han smilede et venligt smil til ham. Han piftede en enkel gang og der kom stille to ulve gående hen imod dem. En sort og en hvid. "Du skal ikke være bange for de to der" Han pegede mod Kania og Luke. "De gør dig ikke noget"

[Kiba Harunko]

Kiba havde for vane at kalde folk for hr. fr. eller frøken. men det var jo også efter 1010 år med at skulle gøre det var det jo nærmest normalt. han så på manden og nikkede så.
"okey...men hvad skal jeg så kalde Dem"
Kiba så på ham og så mod himlen. det var en aften som så mange andre for ham. han kunne stadig ikke flyve. han var ligeglad om man opdagede fuglen. så længe man ikke opdagede dens bragt og krafter. det kunne dræbe den. Kiba så mod Ulvene og gik et skridt tilbage og så på den. de var faktisk smukke men nok ikke lige det han ville ha som følgesven.
"de.... de er meget smukke"
Kiba så på ulvene men ville helst ikke være i for tæt kontakt med dem. man kunne aldrig vide. ihvert fald ikke når man ikke selv kendte dem.

[Gren Shade]

Gren smilede stille til ham og satte sig ned på det tørre græs. "Kald med endelig Gren, men hvis du går meget op i det formelle så er det Shade" Han smilede stille til ham, stadig undrende over hvem han mon var. Han kiggede stille op på himlen igen, og prøvede at ransage sin hjerne for informationer. Han havde hørt om en speciel fugl der havde helende kræfter eller noget i den stil, men sådan noget interesserede ham ikke, så han havde ikke rigtig hørt efter. Han smilede skævt ved tanken. Gid han dog gjorde, ikke fordi han vil fange den fugl og bruge dens kræfter, men det var mere hans higen efter viden. "Tak. Men jeg kan godt sige til dem, at de skal gå igen, hvis du ikke føler dig tryg i deres selskab?" Han kiggede spørgende på manden, og han gjorde sig klar til at give en form for tegn til Luke og Kania om, at de nok skulle gå, hvis han gav tegn til det.

[Kiba Harunko]

han så manden satte sig og satte sig selv ned. han begyndte at klø lidt hvor hans sele inden under trøjen sad. man ville ikke tro han havde sele på. han så på manden og så på ulvene. Kiba overvejede det. men manden havde vel styr på dem.
"de må godt være her... bare der er en smule afstand mellem dem og mig... så vil jeg være rolig"
det der tydeligt at høre at det sjældent skete at der skete ting som Kiba ville kunne lig. det var tit bare sådan at han skulle følge hvad man sagde. han så på ulvene og lagde hovedet på skrå. hvordan kunne de var så smukke og dog så farlige. men det sagde man jo også som fønixen.

[Gren Shade]

Gren smilte stille til ham, og gav tegn til Kania og Luke, at de nok skulle smelte lidt sammen med baggrunden. Det så ud som de nikkede begge to, og han rystede stille på sit hovede. Han kunne forstå, at han blev ved med at se for sig, at de reagede rent fysisk på hans tegn, med at de nikkede med hovedet og alt det der. Han tog sig stille til hovedet, han må have tilbragt for meget tid sammen med dem, siden han kunne finde på sådan noget. "Er du mere rolig nu?" Han kiggede hen på manden, efter at han havde sendt ulvene væk. Han kiggede endnu en gang op på himlen mens han spurgte. "Hvad kan jeg forresten kalde dig?" Han kiggede nysgerrigt hen på manden. Måske kunne hans navn give et tegn til hvilken race han mon var.

[Kiba Harunko]

Kiba nikkede da han spurgte om han var mere rolig. det var sjældent han havde oplevet at folk tog sig af hans "følelser" da de ikke tit var der. han så på manden gren og mod ulvene.
"Kiba... bare kald mig Kiba"
Kiba så roligt mod ulvene og ville godt se hvordan en ulv tænkte. hvordan en ulv kunne vide hvad man følte og tænkte. det var nogen gange underligt alt det ulve kunne. men han havde det vel på samme måde med Fønix. han fortod Fønix og Fønix forstod ham. de er to allet af et stykke.

[Gren Shade]

Gren blev ved med at kigge nysgerrigt på Kiba. "Hyggeligt at møde dig Kiba. Forresten mine to ulve, den hvide hedder Luke og den sorte hedder Kania. Men plejer at føle sig mere tryg ved folk, dyr eller ting hvis navn man kender" Han tillod sig et lille smil, og han gav sig derefter til at kigge op på nattehimlen igen.
Han ville virkelig gerne spørge til Kiba om fuglen, og om hvilken race han mon var. Men det kunne vente til senere, det var nok også lige lovligt for hurtigt at spørge ham, og det ville helt klart også være bedre, hvis det var Kiba selv der indledte den samtale. Han kiggede over på ham, men han var ret så sikker på, at det ville han nok ikke. Ikke med den usikkerhed og kropssprog. Han ville havde væddet sine lederposition på, at den mand der var en slave. Han fik egentlig lidt ondt af ham, at være slave var en grusom skæbne, men det går så også an på, hvem han var slave for.

[Kiba Harunko]

Kiba så på ulvene da han præsenterede dem. de var jo ret smukke. mon de var venlig sindet eller ej.
"dette er Fønix. det eneste minde om indre styrke, og frihed"
Kiba vidste det som lignede en tato på hans højre underarm. det var også det som fuglen. hans ven. hed. Fønix. det var hvad den var og hvad den hed. Kiba var ikke helt sikker på om han skulle fortælle om fuglen. men hans tato var nærmest hans eneste ven, når han var sammen med Akemi. han var slave men den slags slave han var, var en han ikke anede noget om. han anede ikke han var slave. han anede ikke at han var slave for Akemi. men han havde jo også gemt at han engang havde været fri.

[Gren Shade]

Gren smilede interesseret til ham. Fønix, det var jo det den slags fugl hed. Han smilede stille til Kiba, og håbede ikke at han virkede for påtrængende med hans næste spørgsmål. "Er den fugl der relaterede til din race?" Han kiggede nysgerrigt på Kiba, og der var ingen tegn på at han mente noget ondt med det, han nu spurgte ham. Det lyste bare ud af ham, at det han spurgte om var oprigtig nysgerrighed. Noget han egentlig ikke havde følt i et stykke tid. Han kiggede hen mod Luke og Kania. Ahh de skulle nok klare den, konkluderede han efter et stykke tid og gav sig til at betragte himlen igen.