Nær passagen

[Shiki Ravenheart]

Det var koldt på toppen af bjerget, vinden havde taget fat og sne fløj rundt, Man kunne ikke kalde det en storm, men det var svært at færdes der vis man ikke var vant til de lave tempraturer og var bange for at miste sit liv til væsnerne der. Shiki Kom med besvær flyvende et godt stykke oppe af bjerget. Han var iklædt helt sorte og tætsiddende klæder og han ansigt var også dækket af stof, bortset fra de gule øjne. Ved hans side hang hans katana, det var ikke helt ufarligt at søge op mod bjergene med alle de fjendtlige væsner. Han var ude for at mødes med en spion der havde været ude og tjekke terrænet ud for mulig brugbarhed i krig. De havde aftalt at mødes i en lille hule i bjerget nær den hengemte passage til Imera. Det var ret perfekt vis de kunne bruge den. Men Shiki kunne mærke på vejret at det måske ville blive et for stort minus, men det kom selvfølgelig an på hvad spionen havde observeret i den tid han havde været der. Shiki landede nær hulen ned på det kolde snebelagte bjerglandskab og kiggede rundt. Han kunne ikke se ham endnu. Shiki samlede sine vinger helt og bandt et stykke stof han havde med om dem. Vis de ikke blev brugt længe og kulden blev for slem var der chancer for at han ville have problemmer med at flyve tilbage til basen. Han kiggede rundt og begyndte derefter at gå mod hulen hvor Spionen havde holdt til det sidste lange stykke tid. Der havde været meget panik om prinsernes forsvinden så det var først nu hvor de var vendt tilbage at Shiki havde haft tid til at gå videre med sine planner.

[Jace Valentine]

Jace havde været ikke hjemme i snart 24 timer. Han havde ikke gjort andet end at slappe lidt af og komme til kræfter. Når jo, han havde også ladet sig informere om hvordan alting stod til men heller ikke mere. Hans sår var knap healet og han var endnu helt udmattet men han nægtede at lægge sig til at slappe af inden han havde klarede visse ting. Han havde i løbet af de 24 timer snakket ud omkring ting og sager og havde afklaret en masse uløste problemer. Han havde forandret sig, det havde hans forældre hurtigt opdagede. Rådgiveren Kamatayan bemærkede det ligeledes og andre havde også bemærket det. han havde denne dag forladt slottet idet han havde hørt at Shiki skulle ud til bjerget. Vejret var langt fra godt men det skulle ikke holde ham fra at følge efter, han skulle snakke med Shiki væk fra slottet. Han havde taget af sted længe inden Shiki og var ankommet kort før ham. Grotten eller hulen han skulle til fandt han efter lidt tid men han fandt også spionen som Shiki skulle møde, dog død. Vidunderligt! Jace knælede ned ved liget og så det an, han var iført den velkendte general uniform. Håret havde voksede sig længere og man kunne se mærker efter lænker ved håndledende. Enkelte ar kunne ses på hals og et enkelt på tværs af kinden som nok ville heale. Hele hans krop var fuld af mærker, sår og ar og der ville nok gå tid inden de var helt væk. Med et suk kom han på benene, og stillde sig op ad hulens ene kolde væg. Over uniformen havde han en kappe som dækkede ham fra top til tå og lagde ansigtet i skygger.

[Shiki Ravenheart]

Shiki så mod hulen, han kunne hører skridt derinde, men han følte noget der var på færer, man kunne heller aldrig vide om et af Bjergets andre beboer havde overtaget hulen g dræbt spionen. Shiki trak sit katana i et elegant og let tag og gik mod hulen. Da han kiggede ind mødte hans øjne først resterne af spionen og en ødelagt lejer, et meget brutalt væsen havde tydeligvis været der og slået ham ihjel, der var ihvertfald blevet taget en del bider af ham kunne man se, efter det kunne Shiki tydeligt konkludere at denne smarte bjergvej ikke var en god ide, han havde også tænkt over det med maden, mange af deres soldater var svækket for tiden og det at naturen var død var også gået mere og mere udover Nychta, det var mest imera man kunne se det på i starten men nu var det en katastrofe for begge lande, hvad man også havde regnet med det ville blive. Shiki løftede sit blik og så den hætteklædte skikkelse han ikke umiddelbart kunne se hvem var. Han holdte stadig sit Katana i hånden og kiggede på den fremmede med et blik ligeså koldt som vejret udenfor. " Hvem der?" Sagde han blot og kunne ikke vide hvem det var der havde valgt at besøge bjerget her i en af de mest kolde og barske perioder. Han vidste det ikke var denne person som havde dræbt spionen, det kunne han se på liget. Shiki rev stofmasken om sit hovede af og lod sit hår være frit. Han udtryk var ret neutralt, men også lidt mistænktsomt på hvem der stod overfor ham.

[Jace Valentine]

Jace hørte, lugtede og så ud af øjenkrogen at Shiki trådte ind. Hans fært var ham så bekendt at det ikke var nogen forundring eller chok, desuden havde han jo ventede ham. Denne så ud til at få et hurtigt overblik over situationen og derefter vendte han blikket mod Jace som han tilsyneladende først nu havde bemærket. Shiki havde trukket sit våben, Jace havde sit eget i skeden klar til at trække det selvom han tvivlede på at det ville nødvendigt. Han spurgte Jace om hvem han var og denne vendte sig nu roligt mod ham mens denne trak stoffet der dækkede hans ansigt til side. Jace hævede de arrede hænder og skubbede hætten af, blikket fangede hurtigt Shikis, hans eget tomt.. dødt, ikke som sædvanligt arrogant og køligt, han havde slet intet udtryk i øjnene.

[Shiki Ravenheart]

Shiki kiggede afventende på den fremmede og fulgte hånden med blikket da han trak hætten af, Shiki så lige ind i hans øjne. Det var Jace. Shiki havde ikke lige regnet med at møde ham første gang her efter han var kommet tilbage. Han havde hørt prinsen var blevet skadet. Men nu kunne han også selv se det på alle de ar og på en eller anden måde virkede han ikke som sig selv. Shiki var vant til at få det mere arrogante blik fra ham, det der blik der var lettere irriteret over Shikis tilstedeværelse og samtidig prøvede at virke overlegent, men ikke dennegang. " Jace? Ikke lige dig jeg havde regnet med der var bag den hætte, hvad laver du her oppe i de kolde bjerge?" Sagde Shiki med en rolig stemme men dog var han stadig lettere undrende og tænkte stadig hvordan han skulle gribe det an. Måske provokere ham lidt, bare lige for at se om det han fik øje på var rigtigt.

[Jace Valentine]

Ja han var ikke sig selv så det var ikke bare noget han virkede til at være. Hans tydelig forundring og derefter spørgsmålet fik omsider Jace til at rette sig op og virke bare en smule interesseret i sine omgivelser. ”Jeg ventede på dig Shiki… stik dit sværd tilbage i dens skede…” sagde han nærmest i en ordre. Måske var Shiki ældre, men Jace var højere i rang. Han bevægede sig roligt og lydløst hen til ham og standsede lige foran ham ”Vi to skal vist snakke sammen..” hans blik var roligt, kontrolleret og dog lettere ligegyldigt, som om han kedede sig.

[Shiki Ravenheart]

Shiki satte sværdet tilbage da han sagde det, der var ingen grund til at have det fremme når personen han stod overfor ikke var fjendtlig. " Der er alligvel ingen grund til at have det fremme" Sagde han men kiggede så tilbage på den døde spion. "Medmindre det der dræbte ham vælger at komme på besøg" Sagde han, ikke bange for det, men var altid godt at være opmærksom oppe i bjergene. Han kiggede op på Jace igen. Da jace gik hen til ham kiggede han ham i øjnene, hvad ville han mon? " Nå så det skal vi, hvad vil du snakke om? " Sagde han og kiggede op på ham og tænkte det måtte være seriøst siden at han selv havde opsøgt ham.

[Jace Valentine]

Siki stak sit sværd tilbage i dens plads og ved hans svar hævede Jace det ene bryn ”Mon ikke jeg vil kunne lugte færten af ham eller hende inden vedkommende når frem til os?” sagde han lettere spørgende dog uden at det helt var et spørgsmål alligevel. Da denne spurgte indtil hvad de skulle snakke om betragtede Jace ham tavst i nogle sekunder. Jo måske var det ikke alvorligt for Shiki, men for ham skulle han have flettede nogle tråde løs og få alt på det rene. ”Vi to har haft noget af et underligt forhold… især kort tid inden jeg forsvandt..” han holdt en kort pause og flyttede sig væk fra Shiki hvor han igen gik kort rundt i hulen og så sig omkring der mens han tænkte sine næste sætninger igennem. ”Så vidt jeg husker… sagde jeg under vores sidste møde at jeg ingen interesse har for mit eget køn… det var løgn” han standsede og vendte sig om mod Shiki så de atter kunne se på hinanden. Jace forsøgte nu at fange hans blik med sit eget for at se en form for reaktion fra denne. Med en bevægelse som kun vampyrer kunne foretage sig stod han igen foran ham, blot tættere på denne gang. Hans hoved gled på skrå mens hans tomme blik hvilede i Shikis.

[Shiki Ravenheart]

Shiki sagde ikke så meget til det med om han kunne lugte det, men han havde bare en ide om at lugten af rådent kød og sneen ville kunne skærpe den lugt en del, men det gjorder lidt lige meget. Shiki hævede et øjenbryn da Jace begyndte at komme til sagen? Ville han nu til at snakke dybt og seriøst om noget der ikke var arbejde. Shiki forstod virkelig ikke Jace denne dag. Shiki kommenterede ikke på det før han sagde det sidste. Shiki havde virkelig ikke troet at han ville sige det direkte til ham, var der ikke et eller andet med at Jace hadde ham og hvorfor sagde han det direkte? Shiki stoppede med at tænke og smillede så blot og så ham ind i øjnene. "Spændene... Og du er taget hele vejen herop for at fortælle det til mig?" Sagde han og kiggede ham i øjnene. Hans egne var rolig men også nysgerrige "Jeg tror denne gang er det mere mig der ikke kan forstå din tankegang" Sagde han lige ud og kunne ikke rigtigt gennemskue ham. Han havde ændret sig.

[Jace Valentine]

Ja Jace havde ændret sig men om det var til det bedre var slet ikke til at sige.. endnu. Han kunne se overraskelsen i Shikis øjne men han kunne også se at denne mand ikke havde ændrede sig. Hans svar fik Jace til at hæve det ene bryn ”Nej.. jeg er taget helt heroppe for at snakke ud omkring det så vi kan få et nogenlunde almindeligt forhold i fremtiden…” svarede han lettere ligegyldigt. Hans hoved gled på skrå, den eneste karakter som ikke havde ændrede sig i prinsen var hans hovmodighed. Han var simpelthen for hovmodig og selvoptaget til at gide sige tingene ligeud, især ting som han følte var alt for personlige og svær at snakke om. Det han forsøgte at sige til Shiki var at enten så tog han sig sammen og anså ham for prins og viste ham den respekt eller også måtte han sige ligeud hvad hans tanker eller følelser var. Det var bare svært at sige højt. Hans næste svar fik Jace til at fnyse men alligevel forsøgte han nu at uddybe ”Fint, du ønsker at få det ligeud. Jeg søger en partner, nej vent.. en elsker… og denne skal være en mand.. om du havde ment det eller ej før aner jeg ikke men nu får du tilbuddet, hvis du siger nej så forlanger jeg respekt og ordentlig tiltale fra din side for fremtiden… hvis du siger ja så er tingene ved blevet lagt på bordet og vi forstår hinanden…” han snakkede roligt, dog var der en vis uro inden i som han lagde en hånd over og undertrykte.

[Shiki Ravenheart]

Shiki syntes almindelige forhold var så kedelige, men han kunne da se lidt af den gamle Jace i det. Hvad der var sket ude ved de pirater var Shiki en gåde. Men han valgte nu bare at være ligeglad med det for nu, vis der var sket så store forandringer ved ham, ville han se dem med tiden. Måske ville det faktisk være endnu mere underholdene da han nu ikke ville kunne regne alle Jace reaktioner ud, udfordringer. Shiki kunne ikke lade vær med at smile på den mere kolde og interreseret måde da Jace var færdig med at snakke, der var nok også noget charmerende og flirtende over det. " Du ved jeg aldrig har været god til det med respekt og ordentlig tiltale" Sagde han og greb fat i hans hage, ikkke på den voldelige måde, men så deres ansigter var helt tætte, hvorefter at han kyssede ham, denne gang mere seriøst og intenst end de andre gange. Shiki Tænkte at det måtte være svar nok for Jace. Der var bare en ting der var sikker, Shiki nægtede at skulle være nederst. Var også derfor han fra start af tog styringen ved at Kysse Jace. Han havde ikke regnet med Jace ville komme til ham, men det gjorder det vel bare lidt lettere efter alle de gange han havde flippet ud over de ting Shiki havde gjort.

[Jace Valentine]

Jace så afventende på Shiki, tålmodigt og roligt selvom han inden i var utålmodig og gerne ville have et svar hurtigt. Selvfølgelig kunne Shiki få lov til at tænke over det for der kunne komme konsekvenser ud af et forhold med kronprinsen som burde gifte sig og sørge for en tronarving. At Shiki dog stod og overvejede de spændende muligheder og morskaben der kunne komme ud af at se Jace muligvis nye måder at reagerer på. Smilet der gled over hærførerens læber der var en blanding af kold og interesseret samt charmerende og flirtende, Jace reaktion på det smil var et hævede bryn og et enkelt fnys. Hans svar kom nu ikke bag på Jace, manden havde slet ikke ændrede sig i løbet af de sidste par måneder ”Nej det har du ikke, men…” han standsede midt i sætningen da Shiki fik fat i hans hage, ikke brutalt men alligevel stivnede han svagt. Han var endnu ikke helt van til den slags. Deres ansigter var helt tætte på hinanden og da han blev kysset stod han fuldkommen stille omvendt af normalt hvor han plejede at skubbe ham væk eller trække sig tilbage. Tøvende gengældte han svagt kysset inden han alligevel endte med at trække sig bort. ”Som jeg var ved at sige, kongen vil næppe bryde sig om det, så være diskret” godt hans hjerte ikke kunne slå for så havde den galopperet af sted. Det var ikke kærlighed, men lyst, det var han fuldkommen klar over. At shiki havde valgt at svar på den måde og tage initiativ ved at gribe fat om hans hage og kysse ham viste vel at han mente at han skulle styre deres forhold. Det ville Jace ikke acceptere! Så dette ville næppe blive let.

[Shiki Ravenheart]

Shiki kunne ikke lade vær med at føle at dette kys var bedre end de andre, Ikke fordi Jace var meget aktiv omkring det, men han gengældte det da iforhold til de andre gange Shiki havde forsøgt at kysse ham og denne gang brød han det roligt og ikke med det samme. Shiki måtte indrømme han bare havde lyst til at tage ham lige her og nu. Selvom han havde en fornemmelse af at jace ville have noget imod at være nederst, men vis det var sådan skulle han nok få lavet om på det! " Ja er nok bedst at være stille med det" Sagde Shiki og var nu ikke specielt nervøs omkring det, men var altid interresant når ting var forbudt, det var altid noget mystisk og frækt omkring det. Men han var godt nok spændt på at snakke med Jace fra nu af og mere, sådan som han var nu. Shiki kiggede ham i øjnene og trådte næsten helt ind til ham og tog blidt fat i en lille tot af hans hår " Men du skal vide, jeg er aldrig nederst" Sagde han lettere hviskende helt tæt på ham, Han ville sikkert få overtrådt en masse grænser hos Jace med tiden.

[Jace Valentine]

Jo kysset havde været.. anderledes. Jace havde faktisk forsøgt at nyde det men det var nyt, og han skulle lige vende sig til det så det kunne gå galt hvis de gik for hurtigt frem, Shiki måtte forstå at det endnu var nogle grænser han måtte bryde og at han ikke bare ville fare ud i det. hvad der foregik i den andens hoved havde Jace ingen anelse om, en ting var dog klart, havde Jace vidst hvad Shiki havde lyst til at gøre her og nu ville han faktisk have smilet. Godt at Shiki var enig i at de skulle være stille med det, ellers ville de have haft et problem allerede det. En ting vidste Jace dog, denne syntes det var spændende og mystisk med alt det her fis så han nød legen. Ja deres forhold ville være noget helt andet end normalt fra nu af, og de ville nok se mere til hinanden. Shiki stillede sig tæt på ham og han så roligt ned på ham uden at flytte sig. Hans berøringer føltes helt underligt. Hans ord fik Jace til at hæve det ene bryn ”Det skal vi jo være to om at bestemme” svarede han ganske roligt, i nærmest en blid og sensuel tone. Med en hurtig bevægelse som kun vampyrer kunne fik han skubbede ham op ad den nærmeste væg.

[Shiki Ravenheart]

Da Jace skubbede ham op ad væggen kunne Shiki ikke gøre så meget ved det, Vampyrer var fysisk mere stærke end dødengle og det kom også lidt pludseligt. Shiki ville dog aldrig lade ham overrumble ham. Der havde han alligevel for meget stolthed. Han Kiggede På Jace med et stålfast blik, det var stadig flirtende, men nu var det også ret beslutsomt. Man kunne sige der slog lidt lyn mellem dem igen i denne situation. " Ja men vis begge har hver sin mening må vi jo se hvem der får sin mening bedst igennem" Sagde Shiki og havde ikke tænkt sig at skubbe ham væk endnu. Det Shiki mente med det var selvfølgelig hvem af dem der var mest dominerende. Han havde prøvet det før med en Partner/elsker der også var den mere dominerende type og som gerne ville have hans vej, men Shiki endte også der på toppen. Det var virkelig et specielt forhold Shiki og Jace havde til hinanden.