Company ?

[Kiba Harunko]

Kiba så på ham og da han rakte hånden frem fik Kiba lidt store øjne. han så op på ham og smilte lidt. "undskyld. gammel vane." han rakte sin hånd frem og trykkede blidt hans hånd og smilte blidt. han havde ikek ret mange venner pga at han altid havde været slave. han så på ham og sendte ham varme øjne. han vidste ikke helt om folk ville kunne lig ham men at ha levet som fange og slave o omkring 1000 år havde ikke være det folk mest så men Kiba var glad for at være som han var. han fik pludselig lidt smerte i sine øjne og hele hans overkrop gav et ryst fra sig.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco smilede som han rakte ham hånden og det var virkelig rart at vide det intet med ham havde at gøre når han gemte sig på den måde. Han så dog hans rysten og lagde hånden på hans skulder. ”Kiba er du okey?”. Hans stemme var faktisk en smule bekymret på en måde, han kunne ikke lide at se han bare pludselig fik det dårligt eller sådan noget, og når han så måske slet ikke kunne gøre noget ved det ville det for ham blot være endnu værre. Han så lidt op og ned af ham som han prøvede at finde ud af hvad der var sket, han ville jo ikke have at han var skyld i noget, han ønskede blot at de skulle have en god aften og forhåbentlig lære mere om hinanden. Han ønskede langt fra at skade Kiba på nogen måde.

[Kiba Harunko]

Kiba smilte til ham og undertrykte smerten. "det er okey... det er bare noget som skal gå over." han trak vejret lidt hurtigt og så på jorden og vidste at han måtte strække det. han måtte få lidt selv om han vidste det var infektion som gjorde han fik smerte. han bøjede ryggen så han stod foroverbøjet. pludselig bulede hans trøje og blev langsomt trukket op mod hans hals og hans store smille orange røde vinger kom frem i glans og varme. der var store gnide sår flere steder som vis man havde bundet dem for stramt sammen.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco vidste ikke hvad han skulle gøre, Kiba så jo langt fra okey ud, han kunne ikke finde ud af hvad der skete med ham, men da han så vingerne gik noget op for ham, kun en race kunne have så smukke orange vinger, han var lige som ham. Han trådte et skridt væk for at give ham lidt plads men han smilede beroligende til ham da han havde ingen anelse om hvad han ellers kunne gøre, han havde aldrig oplevet sådan noget før, men nu vidste han i det mindste hvorfor han kunne lide ham, de var på bølgelængde. Draco så på ham som vingerne spredte sig og han beundrede ham faktisk lidt, selv havde han aldrig set så smukke vinger før, selv med sårene synes han at de var smukke, han kendte jo alt til det med at få skræmmer, men han kunne se der lå mere bag det, dog ville han ikke kommentere det.

[Kiba Harunko]

Kiba var lidt bekymret for Dracos reaktion når han så vingerne. Kiba havde længe haft set folk så på ham som var han et misforster eller noget andet. da vingerne var helt udfoldede så Kiba op og så hvordan Draco så på hans vinger. Kiba rettede sig lidt op og så på sine vinger. sårene var begyndt at væske og de var gule og ømme. Kiba vidste han byrde bruge sit blod eller tåre men følte han bare skulle lade det hele naturligt som mennesker skulle. han så på Draco og slog blikket ned. "undskyld. jeg burde vel ha fortalt det" Kiba tog det som draco havde set da de mødtes. han tog det frem og foldede det ud så man kunne se det var som en spænde sele til vingerne. der var kun få seler på brystet men på ryggen var der mange som holdte vingerne fange og gjorde de ikke kunne bevæge sig.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco blev forundret over selen men gik meget roligt hen til ham og krammede ham faktisk, noget han ellers ikke gjorde med ret mange, faktisk nærmest ingen. Han trak sig så lidt væk og gik om bagved ham, lige så stille lod han hånden glide over hans vinger. ”De er virkelig smukke, men selen ødelægger dem, hvis du ikke passer på bliver det værre…” han kunne godt regne ud at han havde været slave, eller noget der minder om det når hans vinger så sådan ud. Meget roligt tog han sit håndled op til sin mund og bed hul på det, han lod blodet dryppe ned i sårene som han så på dem heale meget stille. ”Sådan noget her er ikke noget mand behøver at fortælle nogen, det er noget man kan fortælle dem hvis man synes man gider, det er ikke noget andre skal blande sig i hvis man ikke vil have det…” kom det roligt fra ham som han blev ved med at dryppe blod ned i sårene. Det måtte have været ekstremt smertefuldt at have sine vinger sådan så det mindste han kunne gøre var da at lindre smerten ved at fjerne sårene.

[Kiba Harunko]

Kiba blev faktisk meget forbavsert da Draco krammede ham. han stod lidt og så på ham han så på selen og knugede den i hånden. "som om jeg ikke vidste det i forvejen.. men jeg havde ikke nøglen "han så på låsen og mærkede så pludselig at Draco dryppede blod på hans vinger.
"nej.. du .. du skal ikke hele dem... det er mere menneskeligt at lade det gå naturens gang." han trak vejret hurtigt da det sveg da han dryppede sårede. men han vidsteat han ikke kunne stoppe draco i at være som han var. han knyttede hænderne om selen da han nærmest mærkede hvordan infektionen gled ud og det var ikke rart. han så mod draco og sendte han et roligt men lidt skyldfølelses smil.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco var faktisk allerede færdig som han sagde det, han kunne ikke gøre mere, og han trak sig stille væk. Han vidste ikke hvad han skulle sige, han havde jo prøvet at hjælpe men det lød mere som om han havde gjort noget som bare havde gjort ham mere trist, eller sur, og det var jo ikke det han ville. Han bed sig i læben og så faktisk ned i jorden, han vidste for en af de første gange i sit liv ikke hvad han skulle sige eller gøre, han var helt sur på sig selv. ”Hvis sådan nogen sår som dem skulle heale på normal vis ville du altså skulle pleje dem og rense dem mindst 6 gange om dagen, og det så ikke ud som om de havde været renset, jeg prøvede blot at få din smerte til at stoppe” hans stemme var lav og han knugede hånden som sit håndled, lidt for at straffe sig selv, han var ikke vant til at gøre noget godt for folk som han lige havde mødt og nu kunne han huske hvorfor, han hjalp som regel ikke andre, for når han endelig gjorde det så endte han alligevel med at gøre det forkert. Derfor holdt han som regel altid en kold facade og var temmelig ond mod folkene omkring ham, han hadet at såre eller skade dem som han prøvede at gøre til sine venner, men nu havde han gjort det igen, han kunne lige så godt opgive for det ville ikke hjælpe lige meget hvad, så alt det han gjorde endte galt. ”Undskyld”.

[Kiba Harunko]

Kiba hørte hvor trist han lød og vendte sig mod ham hurtigt og så trist på ham. han ville ikek såre ham. han gik over til ham og lagde armende om ham for at trøste ham. han ville ikke ha gjort ham ked af det. "det er mig som burde undskylde. igennem al den tid jeg kan huske har jeg ikke måtte hele mig selv så jeg er blevet van til at måtte gøre alt hvad jeg kan for at overleve" Kiba slap roligt og så på Draco med rolige øjne. "jeg burde sige tak og være taknemmelig for at du ville hjælpe. selv om jeg ikke helt kan finde ud af om du er en som mig eller en engel.?" han anede ikke hvad engle kunne ud over at hele men hvordan vidste han ikke. Kiba smilte til ham og håbede de kunne blive venner.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Det hele var bare gået galt for ham lige nu synes han, men da han mærkede de blide arme omkring sig kunne han ikke lade være med at smile igen, hans krop varmede lidt op igen og han var allerede mere glad, bare det kram viste ham at han ikke havde ødelagt alt, og det betød virkelig meget for ham. Han så stille op på ham med sine smaragdgrønne øjne og smilede kærligt til ham, han ville jo virkelig gerne være venner med ham. Han smilede dog lidt mere over hans spørgsmål, han havde ikke troet han ville blive forvekslet for en engel, men det kunne han jo lige så godt være som alt andet. Han holdt dog hånden frem mod ham og en lille Fønix af ild formede sig i hans hånd(Den som der er i avataret). Han smilede roligt og så mod ham. ”Jeg er som dig” hans stemme var mere glad og han var mere rolig nu, han var glad for at have en som måske kunne forstå ham lidt.

[Kiba Harunko]

han så på fønixen han lavede og smilte venligt og så på sine hænder. han lavede intet men så bare på dem. "jeg aner faktisk ikke hvordan man bruger sine kræfter jeg har aldrig måtte bruge dem uden at blive straffet" Kiba så på Draco og rakte ud med ild fønixen og mærkede varmen fra den. det var skønt. Kiba så på ham og grinte lidt. "det er dejligt varmt." Kiba så op på draco og begyndte at tænke. mon ilden fra dracoøs fønix havde den samme varme som ham selv.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco så på ham og smilede meget stille til ham og fik den til at flyve den til forsvandt. Det tog jo på hans kræfter at blive ved sådan, dog ikke med så lille en ting men i længden gjorde det. Han smilede til ham og tog hans hænder. ”Så har jeg fundet ud af hvad vi skal bruge aftenen på, jeg skal lærer dig at føle ilden inden i dig” kom det stille fra ham. Han elskede jo selv at have den varme og glæde inden i sig, så hvis han kunne lærer det til Kiba ville det jo være vidunderligt, han kunne ikke andet end faktisk være spændt. Han havde aldrig lært nogen om sine kræfter, men når det nu var en anden som var som ham, ville han jo nok kunne forstå det.

[Kiba Harunko]

Kiba blev overrasket da Draco sagde at han ville lære ham om hans kræfter. han smilte og så på sine hænder og knyttede den sammen. "det lyder rigtig skønt...så for jeg da en chance for at føle mig fri"han så på ham med varme øjne og var glad for at han ville hjælpe. selv om Kiba faktisk var den første fønix havde hans kræfter altid været undertrykt. Kiba glædede sig faktisk til at få det lært og det var tydeligt at se det på hans øjne. Kiba havde aldrig rigtigt haft en fønix ven som kunne lærer ham noget. han havde en men det var en pige og hende havde han haft udsat for fare.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco smilede og tog et roligt men fast greb om hans hånd som han trak ham med om bag sit hus til en stor træningsbane. Det var bare nemmere der, for der var de beskyttet mod uvedkommende gæster. Han smilede til ham som han stille slap hans hånd da de stod midt på banen. ”Det bliver ikke let det siger jeg med det samme, men det er det hele værd når vi bliver færdige” kom det stille fra ham som han begyndte at tage sin trøje af. Der brændte en masse fakler på banen så de kunne se alt tydeligt. Han smed først militærjakken og derefter skjorten indenunder. Han stod nu blot i en form for tanktop til mænd og sine bukser. ”Skal vi komme i gang?” det var tydeligt at han også gerne ville det her, de skulle nok få det sjovt men han vidste også at det ville blive hårdt, han skulle jo lære ham de grund regler han havde brugt næsten 300 år på at få gjort perfekte og de var skam ikke alle kommet lige med det samme, det havde krævet en masse hård træning.

[Kiba Harunko]

Kiba lod ham bare hive ham afsted og så roligt rundt på den trænings bane de kom til. han så hvordan Draco tog sit tøj af Kiba stod stadig i sit tøj og valgte at tage sin ærmeløse trøje af og stod nu i bar overkrop og bukser. hans vinger log op af hans ryg og skinnede svagt. han nikkede til det draco sagde. hårdt. han var van til hårdt han havde jo altid blevet behandlet hårdt så det gjorde ikke meget at træne hårdt. han så på Draco og nikkede til at de kunne begynde. hans venstre arm havde tydeligt tegn på at Kiba var en fønix. han havde nemlig et tydeligt fønix på venstre underarm.