Company ?

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Som altid var der gang i gaderne, dog kunne man finde noget ro nogle enkelte steder, men man skulle ikke stå der for længe før folk begyndte at samle sig der for at finde ud af hvad det var man fandt så spændende ved det sted, nej ville man have ro skulle man bare blive ved med at gå. Draco var taget i byen den aften, men det var ikke ro han ledte efter, han ledte efter noget at underholde sig selv med. Mange kom dog ikke for tæt på ham da han stadig var klædt i sin militæruniform og havde sit sværd ned af venstre side. Han lignede ikke en der normalt ville komme der, noget som jo også nok var rigtigt nok, han var ikke meget for at mænge sig på den måde, men lige nu havde han skam bare brug for at komme væk fra det hele og bare have det lidt sjovt. Han sukkede stille som han stoppede op midt i det hele og bare så rundt, hvorfor var der ikke nogen der stod ud, nogen han kunne finde en interesse i at snakke med, det var jo alt han bad om. Nogen der kunne holde ham med selvskab mere behøvede han ikke. Draco strøj lidt af det blonde hår væk som han endnu engang lod blikket blive kastet over folkemængderne og han var ikke imponeret af det han så, alle opførte sig jo som tosser, men det var vel hvad man gjorde i den del af samfundet når man havde fri.

[Kiba Harunko]

i gaden gik en som virkede meget nervøs. det lange hår gjorde at folk med det samme ville tro det var en kvinde da det var langt og tykt som kvinders hår for det meste var. personen her var faktisk en mand og var nervøs fordi han endnu ikke var van til at gå i disse gader. han kom over til en boghandel og så ind på bøgerne. så mange bøger. han kunne vel stadig huske lidt fra da han var ung og gik i skole. han gik roligt lidt længere ned af gaden. fyren hed Kiba og var faktisk ny i imera han havde nemlig været fange siden han var barn.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Det tog faktisk ikke Draco længe at opdage den skræmte skikkelse, og han gik stille hen mod den, der var noget over den som ikke passede ind, og som hærfører måtte han jo sikre sig at det ikke var en som ville bringe skade til andre. En rolig hånd blev lagt på skulderen af skikkelsen som han kom op bag den og han stoppede den roligt. ”Er de okey?” han var ikke sikker på hvad der var galt, men der var tydeligt noget ved denne person som ikke var som det skulle være, noget der gjorde han blev en smule interesseret i at finde ud af mere. Draco havde et høfligt og meget roligt smil som han bare stod helt roligt, han ville jo ikek skræmme personen yderligere ved at virke truende, og slet ikke når han var den som nærmede sig den anden, så ville han jo bare være ond, og det kunne han ikke tillade sig i denne situation.

[Kiba Harunko]

Kiba havde slet ikke lagt mærke til at der kom en om bag ham. da en hånd blev lagt på hans skuldre fik han et chok og dynkede hovedet lige ind i glasset i en butik. han gned sit hoved og så mod personen som havde rørt ham. Kibas smukke grønne øjne så på personen. det var tydeligt at Kiba intet ondt havde i sinde. han holdte noget som lignede seler i sin ene hånd. han så på personen og sendte et roligt men nervøst smil. "ja... det er jeg vel" Kiba var ikke van til at blive spurgt om sådan noget. han var jo van til at blive behandlet som skidt.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco kunne faktisk ikke helt lade være med at have ondt af fyren som han stille flyttede hånden. Han var ikke sikker på at han var helt okey, men han ville ikke til at stå der og diskutere det med ham. ”Hvad er det du har der ?” kom det stille fra ham som han faktisk opdagede drengen havde noget i hænderne, han var ikke sikker på hvad med det lignede ikke noget dissideret farligt. Han havde intet imod denne fyr, han fandt ham faktisk sød på en måde, mere som det er en lillebror eller noget, altså noget der skulle passes på, lidt som Firio. Han smilede dog stille til ham, og prøvede bare at få ham til at føle sig lidt mere tryg, han havde jo ikke skræmt ham med vilje, han ville bare snakke med ham, og finde ud af hvorfor han rendte rundt alene og lignede et nervevrag.

[Kiba Harunko]

Kiba var faktisk slet ikke en dreng. han var over 1000 år men han havde bare glemt det meste af det. Kiba så på ham og smilte roligt. han så ned på sin hånd og blev helt stiv. han tog hurtigt selen ned i lommen i bukserne og så væk. "det er ikke noget særligt... bare noget som faktisk skal smides ud." han vidste det skulle smides ud men han kunne bare ikke få sig selv til det. det var som om det var en del af ham efter så mange år. Kiba så rundt på alle menneskerne som gik i par og kunne ikke fatte hvordan man kunne gå sådan uden at den anden var en slave. men det var nok fordi han altid havde været slave for en.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Det var et roligt og betryggende smil der kom over det bløde læber som Draco så på ham, det var længe siden han havde mødt nogen der kunne få ham til at være så rolig. ”Hvad så med at vi finder et sted du kan smide det ud, så behøver du ikke bærer rundt på det og bekymre dig over det?”, hans stemme var blid som en sommer vind, og han rakte roligt hånden frem mod ham. Det var meget tydeligt at der ikke var noget ondt i hans hensigter, han ville blot hjælpe ham, han kendte godt smerten ved at skulle smide noget væk som betød noget for en, men han vidste også det nogen gange var nødvendigt for at kunne komme videre med sit liv. ”Det er okey, du kan stole på mig, jeg har ikke tænkt mig at skade dig” kom det roligt fra ham, der lå ikke de store tanker bag de ord, han ville bare have at drengen vidste at han ikke var ude på at gøre ham fortræd på nogen måde.

[Kiba Harunko]

Kiba så på ham og det var tydeligt at han undrede sig. han så rundt og så igen på fyren het. han strøg en hånd igennem sit lange hår og smilte roligt. "tak.. men nej tak... jeg er ikke helt klar til det" han smilte roligt og så mod boghandlen og forestilte sig at være omgivet af bøger. hans blik gled over mod bageren og han forestilte sig lugten fra bageriet som måtte gøre alle sultne. han så på fyren og tænkte lidt om hvorfor det var denne fyr havde noget over sig som gjorde Kiba tryg og utryg på samme tid.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco smilede roligt, og tog det helt fint, det var jo bedst at tage det i sit eget tempo, han fulgte dog hans blik som han kiggede væk, og kunne ikke lade være med at smile en smule, han forstod ikke helt det med bøgerne men bageren kunne jo være gutten var sulten. ”Hør, lad os lave en aftale, hvis du holder mig med selvskab resten af aftenen, bare snakker med mig og forhåbentlig hygger dig lidt også, så giver jeg alt du kunne tænke dig i aften, der er ingen grænser, jeg kan give dig stort set alt” hans stemme var blid, og igen kunne man se på ham og hans udstråling, at der var intet perverst eller ondt bag det han sagde, han ville bare gerne have noget selvskab, og han virkede som en okey fyr, så hvorfor ikke, han var bedre end de fleste andre der befandt sig på disse gader. ”Jeg kan endda få dig ind i boghandlen hvis du vil” hans stemme var blid, nærmest mere end hans smil, men det var ikke meget.

[Kiba Harunko]

da fyren tilbød at gi alt vis han ville hænge ud grinte Kiba varmhjertet og så på ham. "vis bare du ligger dit sværd væk behøver jeg ikke mere som tegn på du gerne vil be om selvskab"Kiba smilte venligt og så ned på hans sværd. det var nok det som havde gjort ham noget utryk. et sværd. noget som han havde oplevet så mange gange i sit liv. han så på ham og smilte varmt. "jeg hedder forresten Kiba. jeg er ny indflyttet til imera" han smilte varmt og var en meget varmhjertet person.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco tøvede lidt, han kunne jo ikke bare ligge scarlet silver fra sig sådan uden videre. Det svar betød alt for ham, mere end hans eget liv. ”Så bliver du skam nød til at gå med mig til mit hus, jeg kan jo ikke bare ligge mit sværd her på gaden sådan uden videre” kom det roligt fra ham som han smilede af at se den unge mand smile, det var rart at han slappede en smule mere af nu. Han forstod godt hans angst for sværdet, mange frygtede ham jo for det sværd, og han kendte skam fuldt ud dets kræfter og hvordan man kunne svinge det for at gøre mest skade så det var forståeligt nok. ”Mit navn er Draco.. Draco Flammeth Von Richinburg”, hans stemme blev meget mere høflig som han bukkede dybt under sin præsentation, det havde han lært. Draco havde intet ondt i sinde med denne aften, og det var faktisk første gang længe han havde fundet en som mindede ham så meget om ham selv som lille.

[Kiba Harunko]

Kiba så på ham og kunne se han ikke brød sig om at ligge sit sværd. men Kiba brød sig ikke om at omgårs sværd. Kiba så på ham og nikkede. han ville da godt gå med ham hjem til ham for at ligge sit sværd. Kiba havde det jo lidt på samme måde med selen men den gjorde ikke andre ondt end ham. han kunne stadig mærke selen om sin ryg. det sted som havde gjort ham mest ondt, han så på ham og så han bukkede og gik et skridt tilbage og så lidt rundt. "du behøver ikke bukke for mig... jeg er intet" Kiba vidste det ikke selv det var gik dyrende og tiden som vidste det men han var faktisk mere end hvad han så ud til.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Som Draco rettede sig op kunne han ikke lade være med at smile kærligt til ham, han var meget mere værd end han gav sig selv credit for. Han sagde det dog ikke lige med det samme, han ville ikke gøre ham mere sur, men han tog dog hans hånd som han trak ham med sig mod sit hjem, det lå alligevel ikke så langt derfra at de ikke kunne skynde sig derhen og stadig have masser af tid til bare at snakke. Han smilede til ham hele verden og holdt et blidt greb om hans hånd. Han kunne altid trække den til sig hvis det var at det blev for meget for ham, han ville bare gerne vise ham at man ikke behøvede være noget i samfundet for at være et vidunderligt menneske. Da han kom til sit hus stoppede han stille og to piger kom løbende ud, en med en kat og den anden lige efter hende. Draco tog roligt katten fra dem, og det så den ud til at være ret glad for. I stedet gav han dem sværdet og smilede stille. ”Firio laver du nu ballade igen?” smilede han og nussede katten som roligt faldt helt til ro og bare spant for ham.

[Kiba Harunko]

Kiba fuldte bare med og så rundt imens han anede faktisk ikke han var den første Fønix fordi han havde været fanget lige som han var blevet forvandlet. Kiba så på huset da de kom og da han så pigerne og katten trådte han lidt genert tilbage. ikke kun fordi han var genert men fordi han var van til at skulle være usynlig for ikke at blive straffet. han så på katten og kom i tænke om sin bedste ven. han havde ikke set sin bedste ven i lang tid men hans bedste ven havde jo også et liv. ikke nogen fange som han var.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco vendte sig meget stille mod drengen som det var at pigerne forsvandt, han kunne dog ikke lade være med at smile lidt over det han så, hvorfor gemme sig, så grimme var hans folk da heller ikke. Han strøg stille Firio der virkelig så ud til at nyde det. ”Du behøver ikke gemme dig når du er med mig” kom det roligt fra ham som han rakte en hånd frem mod ham, lidt som at sige, venner?. Han gjorde ikke noget så tit, og han vidste ikke hvad der gik af ham, men han følte ikke han behøvede at ligge skjul på noget over for denne dreng. Dog vidste han også at der var meget lille chance for at de nogensinde ville se hinanden efter denne aften, men han skulle nok få den til at være værd hans tid, det var da det mindste han kunne gøre. Firio hoppede dog ned fra hans arm og løb mod huset igen, den gad ikke med i byen, ikke når der var mad hjemme. Draco grinede lidt men så så roligt på Kiba igen. Han var glad for at han havde valgt at tage i byen den aften, i stedet for at blive hjemme, som han ellers havde tænkt sig.