Wups...

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki tænkte til først ikke på dette. Måden han sad på ham på. Holdt ham nede. Det kunne let forveksles med noget andre. Ydermere slog det ham endnu ikke hvordan han lignede sig selv. Havde sit rigtige udseende. Selvom Draco jo ikke kunne vide det med hundrede procent sikkerhed. Ha!. Ordene gjorde dog kun Hideaki mere vred, og pludselig som han sad der og betragtede den blonde mand, slog det ham hvad han før havde gættet sig til. Manden under ham havde ingen interesse for piger. Han havde været ligeglad over at en unge pige gik rundt alene. Og selv en anstændig mand, ville søge Hideaki når han var i en kvindes skikkelse. Hvis han gjorde sig pæn. Som formskifter kunne han let være unaturligt smuk. Kunne samtidigt let forveksles med en vampyr derefter. Men pointen var, at der var en stor chance for at manden jo var til fyrer. Så som dette slog Hideaki, syntes han at falde til ro. Et smil bredte sig pludselig skummelt på hans læber. ”Hvad så… du må da nyde at have mig her over dig… Tænder det dig?”. Nu var det Hideakis stemme der var hånlig. Mere slesk og drillende dog, men i dette tilfælde var det jo lidt det samme. Han mente ikke hån imod det faktum at manden kunne lide mænd. Hey! Han havde ikke selv helt ren mel i posen kunne man sige. Men det var sjovt at lege med alligevel.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco var ikke lige frem lykkelig over den situation han var i og prøvede på ikke at kigge manden i øjnene, han ville ikke kunne gøre det uden at føle et eller andet, og han havde ikke lyst til at vide hvad selvom det lige så godt kunne være vrede som alt andet. Han sukkede lidt men stivnede helt ved mandens ord, han så stift op på ham, dog uden at se ham i øjnene, og lignede et lig. Hvordan kunne han sige det? Hvis noget som det kom ud ville han jo være ødelagt for altid, hans mænd ville miste troen på ham. Han sank en lille klump og prøvede bare at se sej ud. ”Hvad snakker du om? Hvorfor skulle en mand være noget der minder om tændende, for ikke at glemme du er formskifter… i er bare hudens ludere…” han vidste det han sagde kunne få ham i flere problemer men han kunne ikke holde det inde, i håbet om at det ville ende i tæsk og ikke noget andet.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki kunne jo sagtens have været blevet spion. Det var langt fra hovedet der fejlede noget. Han var bare doven og søgte sjov i sit liv. Tæsk var for simpelt nu. Nu hvor han havde fundet en så meget sjovere måde at lege med denne mand på. Han kunne endda ødelægge hans liv. Det ville jo være sjovt? Hideaki tænkte jo aldrig på hvor mange der faktisk hadede ham efter at han havde ødelagt deres liv. hvor mange der sikkert så ham falde i en kløft eller lignende. Han smilte også bare videre skummet til mandens ord. Uh for den han løj. Noget så groft. Om sine egne holdninger. Sådan noget så Hideaki bare. Endnu en grund til at han nok burde blive spion. ”Luder siger du? Jah… Måske… Skal jeg servicere dig lidt?” svarede han blot drillende og flabet, hvorefter han lænede sig ned og kort kyssede manden ved mundvigen. Han trak sig hurtigt væk, som han forventede at manden ville bide ud efter ham. Det var vel det mest normale for en i denne situation. ”Bare rolig… Vi skal nok få masser af sjov hr”.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco var ikke ligefrem glad for den reaktion der blev givet til det han sagde, han ville jo have gjort ham vred, men han gav ham bare flere muligheder, det var ikke fair, det gik jo ikke som det skulle. Dog stivnede han helt ved kysset og han kunne slet ikke fungere mere, han så på ham med store øjnene og lignede mere et lig end noget andet. Dog spredte den røde farve sig over hans kinder og han så hurtigt væk. ”…Aldrig… forsvind… væk fra mig… nu!..” hans stemme knækkede da han prøvede at lyde truende og han lød mere bedende end noget andet. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre han var kommet derud hvor han virkelig ikke kunne bunde mere, han var der ude hvor han ikke ville kunne være kold mere, selv hans magi var lidt i oprør lige nu, så han kunne ikke komme i nok kontakt med ilden til at brande ham.

[Hideaki Chiyoko]

Hvor var dette bar sjovt! De røde kinder, og mandens protester. Han ville virkelig ikke erkende det? Hideaki morede sig over det. Noget så tydeligt. Han vidste at hvis ikke han holdte Draco i denne urolige tilstand, ville han samle styrke nok til at få ham væk fra sig. Derfor måtte han fortsætte. Jah. Mere sjov. Hideaki valgte at samle mandens hænder over hovedet på ham. Holdte dem med den ene hånd, mens den anden gik på vanding hen over brystet. ”Nurh… Såså.. jeg skal nok være blid. Du skal se, du vil nyde det” svarede han med et let, munter, latter, som han kærtegnede Dracos bryst. Han anede ikke hvor langt han ville gå. Om han ville gå hele vejen. Han var sikker på at hvis han gjorde var der intet der ville stoppe denne mand, før han havde dræbt ham. Men hey, lev livet farligt, lev livet optimalt. Sådan så Hideaki jo alligevel på det hele. Spørgsmålet var mere om frygten for en voldtagelse ville give manden hans fornuftige sans tilbage når det nu direkte blev en realitet.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco var slet ikke vild med det der skete, han var ikke så bange for det faktum at han var ved at blive voldtaget, men det at han var forsvarsløs og lille, det var det han ikke kunne lide. Han vred sig for at komme fri, og han prøvede virkelig med al den styrke han havde tilbage i kroppen selvom det ikke var ret meget. ”Forsvind… Du har ingen ret… flyt dig” han prøvede virkelig at få manden væk, men han var så langt ude at hvis det blev ved ville han virkelig være helt forsvarsløs, hans hjerte bankede hurtigt i brystet på ham og han bed sig hårdt i læben som han mærkede mandens hånd, han ville ikke, han ville ikke afsløres. Han havde ikke fortalt nogen om hvad han var, så han kunne virkelig ikke klare at det var en som denne der skulle finde ud af det. Han fik næsten tårer i øjnene, men havde dog vilje nok til at holde det tilbage, han ville ikke ydmyges mere end han allerede blev.

[Hideaki Chiyoko]

Nææh. Han havde ingen ret. Men det var jo også det Hideaki brugte sit liv på. Trådte på folks rettigheder og grænser. Han havde endnu ikke voldtaget nogle før. Han havde altid bare fundet det rigtige udseende og så ladet mænd lege med ham. Som kvinde. Kun for at give dem lyst til at dræbe sig selv ved at afsløre sig selv som mand. Men med denne mand var det anderledes. Han var helt sikkert til sit eget køn, men benægtede det også noget så tydeligt. At Draco gjorde modstand, og forsøgte at få ham væk, gjorde det kun sjovere for Hideaki. men det vidste han jo heldigvis ikke. Der var intet sjovt i en død sild. Eller hvad man ellers ville kalde det. Så at Draco faktisk stadig forsøgte at komme fri og også fik sin en hånd ud af hans greb, var for Hideaki endnu mere sjov til legen. Han havde ingen ide om at Draco var på randen til tårer.
Hideaki flyttede let på sig. Kun så han gled lidt længere ned og sad over mandens underlig. Dette blot en tilfeldighed, som han faktisk gik efter at stryge sin hånd op under mandens tøj. De kølige fingre, mødte den varme hud, og strøg uden tøven undersøgende over maven og op på brystet hvor han fandt en brystvorte som han let kærtegnede. Kun fordi han ønskede at se mandens reaktion. Også vel vidne om at nu hvor han havde sluppet Dracos hænder skulle der være en reaktion, ellers var der ham der blev pandet ned.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco kunne mærke at hans hænder kom fri, og det var lidt af en lettelse, men han stivnede lidt igen som han mærkede hånden og manden på sit underliv, det var bestemt ikke noget han havde regnet med. Han rødmede endnu mere som han mærkede fingrene ved hans brystvorte og gav en lille lyd fra sig inden han satte hænderne på hans brystkasse og prøvede at skubbe ham væk. Han kunne slet ikke forstå at han var endt i den situation og det irriterede ham grusomt, men han havde ikke den store styrke i kroppen lige nu. ”Forsvind!” han var tydeligt ikke tilfreds med situationen og han ville bare væk fra ham, havde denne mand virkelig ingen respekt? Hele hans krop små rystede som han kunne mærke hans kolde hånd, det var slet ikke sådan her han havde forestillet sig sin første gang.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki morede sig. Draco lagde slet ingen styrke i det. For Hideaki tvivlede ikke på at hvis denne mand virkelig ville, kunne han let skubbe ham væk. Han var tydeligt fysisk stærkere end Hideaki nogen sinde ville blive det. Men for Hideaki var dette bare små skub, som var Draco blot en lille pige. Trods forsøgene og ordene, kunne Hideaki kun more sig over at manden ikke så ud til at ligge all styrke i at komme væk. ”Well… Du må jo nyde det… Du gør ikke megen modstand trods alt… Jeg er meget smigret” kommenterede han provokerende, vel vidne om at det kunne føre til at Draco tog sig sammen. Hvorfor han faktisk ønskede at manden tog sig sammen vidste han ikke. Det burde ikke være noget problem for Hideaki at voldtage ham. Ødelægge ham på denne måde. Denne smukke, noget så kære og nuttede, mand. Hvorfor holdt han så igen? Hvorfor tirrede han ham til at gøre mere ud af at slippe væk? Han anede det ikke. Hvilket et sted nok ville gøre ham vred på sig selv når han indså hvad han selv lavede.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco blev mere rød i hovedet ved hans ord, men de gav ham dog også lidt mere at arbejde med, han kom lidt efter lidt mere til sig selv da manden jo var stoppet med at gøre noget, og det gjorde at hans skub fik en smule mere kraft i sig, hvis han kunne ville han gerne ud af denne situation så han kunne dræbe manden oven på sig, men han havde ikke helt samlet nok til at skubbe ham af sig men nok det at det ville give et godt ryk i ham. Han rystede stadig men prøvede virkelig på at tage sig mere sammen, men hans flammer var stadig i uro så han kunne ikke rigtig finde sin indre ild endnu, det var umuligt for ham at bruge sine kræfter uden den. Han vred sig dog for at komme væk og gav ham et enkelt skub mere, men kunne stadig ikke få ham helt af sig.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki kunne godt mærke at hans ord havde gjort en forskel. Hvorfor det var godt forstod han ikke. Men han var ikke rigtig vred mere. Som han havde været da han overfaldt Draco. Og af en eller anden grund, var det ikke rigtig sjovt dette. Jo, han kunne godt lide de røde kinder, og det nuttede ansigt, med et blonde hår. Når Draco blev flov, eller så sur ud. Det var virkelig morsomt. Men et sted brød han sig ikke om at hvis han fuldførte dette, så at blive forfulgt og hadet resten af sit liv af den blonde mand. Mærkeligt. Meget, for en som Hideaki der ellers levede af sådan noget. Hideaki trak hånden til sig, smilte blot, som han af sig selv valgte at flytte sig. Nu galt det bar om ikke at dø hvor Draco angreb ham. ”Når du bliver rød i kinderne ser du bare så nuttet ud” kommenterede han følgende, med en latter. Der var ikke direkte ment som hån, selvom Draco sikkert ville opfatte det sådan.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Det var en stor lettelse for ham da han mærkede at han flyttede sig og han var meget hurtigt på benene igen som han tog sit sværd og rettede det mod ham med et meget koldt blik i øjnene. Hvis man kiggede godt efter kunne man også ane nogle tårer i hans øjne, men han ville ikke selv indrømme det. Ej heller var han glad for de ord som kom fra manden, han havde lyst til at dræbe ham lige der, men kunne se hadet som brusede ud af ham, han havde virkelig ikke været glad for den situation. Hans hånd rystede lidt, men nu længere han kiggede på ham nu mere fast blev grebet. ”Jeg burde dræbe dig for hvad du har gjort, men efter som du traf det rigtige valg vil jeg råde dig til at løbe inden jeg skifter mening” kom det koldt fra ham som han gik et skridt tættere på og derved havde sværdet lige foran hans hoved, dog uden at det rørte, han kunne ikke fatte han lod en som havde ydmyget ham så meget løbe fri, men han ville heller ikke skulle forklare til nogen hvorfor han havde dræbt ham.

[Hideaki Chiyoko]

Hideakis smil blev tørret en anelse af. Sådan Som det første Draco gjorde da han kom på benene var at true med sværdet. Hideaki sad blot hvor han var. Hævede blikket til det ellers kønne ansigt. Han ville dræbe ham? Selv hvis han ”løb sin vej”, ville Draco jo stadig bare dræbe ham hvis de nogen sinde mødtes igen. Og så kunne han lige så godt have voldtaget ham. Selvom… han heller ikek anede hvad han ville have fået ud af at flytte sig som han havde gjort. Som om Draco bare ville blive vildt venlig og imødekommende? HA! Hvem snørrede han lige der. Sig selv ganske groft. ”Dræbe mig? Well… Det vil du vidst gøre uanset hvad. Nu… En anden dag? Typisk Typisk… Det er derfor man aldrig skal være ”sød og ordentlig”” kommenterede Hideaki blot med en vrængende attitude. En hånd løftedes og strøg gennem det tyrkisgrønne hår. Men som det gjorde, ændredes både farve, tykkelse og resten af udseendet tilbage til det han havde brugt før. Det lyse, blålige hår og de krystalblå øjne. ”Nårh jah. I det mindste fik du set den rigtige Hideaki… det kan du da altid prale med”. Hideaki lod let, muntert, som om sværdet så tæt på ikke generede ham. Døden var en ting i Hideakis verden. Livet var en anden og han valgte da livet frem for døden. Alt efter hvordan livet så ud.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco ville helst ikke indrømme at det manden havde gjort faktisk var noget han havde nydt, han kunne ikke se sig selv i spejlet hvis han sagde det, men han kunne heller ikke andet end blive en smule irriteret over det hele. Han knugede den ene hånd sammen og sænkede sværdet som han så på ham, og en tårer løb ned af hans kinder, han var stadig ikke tilbage til sit kolde jeg. ”DU VAR INTET DER MINDER OM SØD ELLER ORDENTLIG!!! TÆNKER DU SLET IKKE PÅ ANDRES FØLELSER!! PÅ HVAD DU MÅSKE GØR VED FOLKS HJERTER!” hans stemme var mere frustreret end noget andet, og små tårer løb ned af hans kinder, han ville jo have at første gang han var med en mand, første gang han lod nogen røre ham skulle være noget specielt, og nu var han bange for det var noget han ville frygte resten af sit liv fordi det her var hvad han vidste om det, og det gjorde ham virkelig bange og ked af det, for han ville jo gerne have en han kunne elske, og blive elsket af, men han havde ødelagt alt nu.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki havde blot forventet at blive skældt ud. Eventuelt at få hovedet kappet af. Men tjaa… Det var ikke det han fik og han blev ganske overrasket. Noget selv han i denne situation ikke kunn skjule. Draco flippede ud. Mildes tals. Først som Hideaki hævede blikket og så på ham, bemærkede han tårerne. Han havde godt vidste at det ikke kunne være nogen sjov oplevelse for manden. Men han havde ikke troet at det var første gang denne havde været tæt på nogle. At det derfor ville betyde så syndeligt meget. Faktisk havde han blot troet af Draco var mildes talt erfaren og havde haft sine mænd. Ordene fik Hideaki til at sænke blikket. Han skammede sig på en gang og så samtidigt ikke. Han tænkte ikke på andre og deres følelser og hjerter… siden ingen nogen sinde havde villet gøre det samme for ham. Hvorfor skulle han tage hensyn til dem, der så ham som affald? Draco havde selv sagt det? Han var en formskifter. Right… aldrig stol på en formskifter.
Hans egne tanker fik ham til at grine let. ”Følelser?.... Skulle jeg tage hensyn til dig ?... Tog du hensyn til mig?... TROR DU JEG NYDER! AT BLIVE ANTAGET FOR EN SVINDLER OG EN FUSKER! … hver gang man opdager jeg er en formskifter? Nej… Det er blot hvad der har ført til at jeg er en” svarede han, som han igen endte med at grine. Hvorfor helved skulle han tage hensyn til andre så? Det var hans eget liv. og hvis folk ønskede at se ham som en svindler, en der ødelagde folks liv, så skulle han nok også være sådan. Jah. ”Tag dig dog sammen! Sagde du det ikke selv?! Jeg er en luder… hudens luder. Du kan simpelt hen bare ikke stole på mig. Men du burde tage dig sammen og lade være med at lyve for dig selv” kom der hånligt fra Hideaki. Han anede ikke hvorfor men… det ville være lettere hvis Draco hadede ham for dette. Han havde jo ret. Han tog ikke hensyn til andre. Han havde taget lidt hensyn til Draco… ellers ville han jo for længst have været i gang med at voldtage ham og for den sags skyld havde efterladt ham der alene tilbage.