|
|
Post by Revion Talant on Jan 18, 2011 1:15:46 GMT 2
Yalathanils opmærksomhed var mere vendt mod fønixen end Kiba, men han var stadigvæk opmærksom på, hvad der skete omkring ham. Han lyttede til fønixens ord. Han kunne forestille sig, hvor mange fordele Nýchta havde haft, da de havde opdaget det meget tidligt. Han var lidt ked af det, at Estela ikke havde kunne hjælp på det punkt. Som tænk, kom Estela flyvende tilbage og satte sig på Yalathanils skulder. Hun bukkede også for fønixen.
"Det gør mig ked af at høre, at det skulle ende sådan, men hvordan kan det være, at Kiba intet husker?"[/color] spurgte han og nussede Estela på vingen.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 18, 2011 1:21:08 GMT 2
Kiba så fuglen der kom og smilte lidt til den. den var jo rigtig smuk. den virkede trofast og det hele.
Fønixen så på fuglen og nikkede til den. den så mod prinsen og svarede ham med et lille suk.
"der er forskellige bevirkninger ved genopstandelse. men det kan også være det slag i hovedet han fik dengang. han var jo kun 15 år."
Fønixen så på Kiba og havde heller ikke ønsket at Kiba som den første fønix race skulle ende som slave med vingerne låst fast. det var ikke frihed.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 18, 2011 1:32:25 GMT 2
Yalathanil nikkede til fønixen, det var helt forståeligt. Der ville altid være nogle ting, som man aldrig ville kunne forandre. "Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe Kiba, men det kræver, jeg får nogle ting at vide. Men jeg kan ikke mødes med Kiba på denne måde, da det er risikabelt for os begge to. Og jeg ved ikke, hvad folk ville sige, hvis en fønix viste sig på slottet, så jeg kunne sende Estela her, og så kunne I snakke og hjælpe mig med at hjælpe Kiba."[/color] sagde han og kiggede på fønixen. Nogen af tingene fik han sagt i fønix sprog, han lærte hurtugt.
"Kiba, mød Estela. Hun er en af mine venner."[/color] sagde Yalathanil og smilte til Kiba, der måtte føle sig udenfor samtalen.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 18, 2011 1:39:03 GMT 2
Fønixen forstod udemærket hvad prinsen mente. den så på Kiba der bare strøg Fønixen over fjerne. Kiba så på den fugl som sad på prinsens skuldre.
"hej Estela. jeg er Kiba"
han rakte hånden frem så vis den ville lade ham sige hej kunne den jo også sige hej ved at feks at ligge hovedet på hånden eller hoppe over på hånde. Fønixen så på den lille fugl og nikkede hej til den.
"den størreste måde at hjælpe ham er at få ham væk fra hans ejer. hun hedder Akemi. men bruger dæk navn."
Fønixen kunne jo også udspironere og det gjorde den tit.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 18, 2011 1:59:18 GMT 2
Estela så Kibas hånd, hun rystede fjerdragten, inden hun fløj over satte sig ved siden af fønixen. Hun regnede ikke med, at den havde noget i mod det, men hun kiggede op op Kiba. Yalathanil smilede ved synet, det var ikke tit, at hun gjorde dette ved andre.
"Ja, det kan jeg godt se, men jeg ved intet, om hende. Det er nok, det problem, som er det største. Og jeg ved ikke, hvor farlig en fjende hun er."[/color] sagde Yalathanil og begyndte igen at tænke. Han kunne i det fjerne høre hestehove på broen, men som igen stoppede. Han kiggede på Estela, som besvarede hans blik med et svar.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 18, 2011 8:10:07 GMT 2
Kiba grinte lidt over den møde estela gjorde og da hun satte sig ved siden af fønixen nussede han den ned over maven. Kiba så på fønixen der lagde hovedet ned til estela for at fortælle den at den den var velkommen ved den.
"hun er farlig nok. bare sørg for at få nøglen til Kibas lås. så kan han måske flyve igen."
Fønixen hørte hestehovene og gjorde klar til at flyve.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 18, 2011 14:53:22 GMT 2
Estela nappede kærligt Kiba i fingeren, da han nussede hendes mave. Hun nikkede til fønixen og takkede indvendig for accepten.
Yalathanil smilte ved synet af dette. Han vendte sig halvt om fra den retning, hvor han var kommet fra, da han kunne høre en kalden i det fjerne. Han vendte igen mod Kiba og fønixen. "Jeg vil se, hvad jeg kan gøre."[/color] sagde han bukkede for fønixen, hvorefter han kiggede på Kiba. "Jeg bliver desværre nød til at forlade jer, mit folk venter på mig."[/color] sagde han og bukkede nu for Kiba, han strakte en arm ud og kaldte roligt på Estela, som også tog sin afsked med dem begge og fløj over på Yalathanils arm.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 18, 2011 19:22:21 GMT 2
Kiba grinte da estela nappede ham. han synes det var sødt nok. han så på prinsen da han sagde han måtte gå det var han ikke så glad for. han kunne godt lig prinsen han havde jo tilbudt at hjælpe.
"jeg ved du vil passe dit folk godt."
Kiba så på Fønixen som bukkede for prinsen og hans ven den lille fugl. Kiba så prinsen gik lige så stille væk. Kiba gik to skridt frem mod prinsen og Imera men stoppede og så tilbage mod hans fængsel.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 18, 2011 19:38:58 GMT 2
"Det er ikke kun mit folk, som jeg beskytter."[/color] sagde Yalathanil til Kiba med et glimt i øjet og smilte, "Jeg sender nok Estela inden længe." Han bukkede endnu engang, inden han vendte sig om og begyndte langsomt at gå fremad. Han vendte hovedet mod Kiba, "Gør nu intet overilet."[/color] Hvorefter han fortsatte.
"Tul-!"[/i][/color] sagde han halv højt på elvisk til dem, som ventede på ham, så han var sikker på, at de ikke ville bevæge sig ud mod broen.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 18, 2011 19:51:52 GMT 2
Kiba så på prinsen og smilte lidt. det var jo rigtigt. måske han bare skulle... skulle gå tilbage til hvor han kom fra. han ville helst ikke få prinsen i knibe. han smilte til ham og nikkede.
"jeg håber at ihvertfald snart at møde dig og Estela snart."
Kiba så efter ham og begyndte at gå baglæns tilbage til sit fængsel. han håbede virkelig at se prinsen igen. han begyndte at gå mod sit hjem med bøjet hovedet.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 18, 2011 19:56:41 GMT 2
Yalathanil smilte til Kiba og sagde, "Vi ses, før nogen af os, aner det."[/color] Han vidste at tiden og skæbnen var meget uforudsigelige. Han anede at tågen langsomt var begyndt at lette lidt omkring Cyappu, så han måtte nok skynde sig lidt. Der gik heller ikke længe, inden han blev mødt af 3 vagterne, som stod og snakkede i munden på hinanden. Han mødte dem bare med et smil og fortalte dem, at han ikke havde trådt over grænsen mellem de to lande, og han nu ville tage hjem sammen med 2 af dem, mens den sidste skulle holde vagt. Da han sad op på hesten, kiggede han en sidste gang ud i tågen mod stedet, hvor Kiba og ham havde mødtes. Derefter drev han hesten fremad med Estela flyvende over sig.
//Out. (;
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 18, 2011 20:07:05 GMT 2
Kiba så tilbage og håbede inderligt at han havde ret. han ville gerne møde nogen som ikke var onde som Akemi. men han vidste at han ville overleve undtagen vis man tog hans hjerte eller spredte asken som kom fra ham.
//out
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 18, 2011 20:17:05 GMT 2
___________________________SLUT___________________________ |
|
