|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 17:05:51 GMT 2
Hun lå på jorden, i en lille mørk halvdel. Det var ikke særlig tit, at hun lå og slappede af ved floden. Hun havde altid travlt med alt andet, hun var egentlig ikke særlig sulten det var ellers altid dette tidspunkt hun blev sulten på.
Hun rullede om på maven, og lod sit blik glide ned i vandet, Revo kom hoppende ned fra træet som var over hende, som fik det til at blive en lille smule mørkt under træet. Hun kælede ham på hovedet, og dens blodrøde øjne kiggede på hende, hun smilede blot og kyssede den på panden. Hun var iført nogen mørke jeans, og en grå top der kun lige gik ned over navlen. Hendes krøllede brune hår, lå ned af hendes ryg, og lidt ned af hendes skuldre. Hun havde nogen høje stiletter på, og lod et blik glide rundt på naturen, det var egentlig rimelig køligt at ligge der, men alligevel gjorde hun ikke noget ved det. Der var ikke noget at gøre. Hun kiggede på Revo som lagde sig ned, med hovedet på sine poter. Hendes blik gled ned i vandet igen. Hun havde kun rørt vandet, dengang det var blodrødt, fra en anden vampyr der åbenbart lige havde slået ihjel. Hun havde fået navnet på ham.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 28, 2011 17:15:48 GMT 2
Der var en mild vind og som sædvanlig intet sollys. Selvom sollyset havde været forsvundet længe, vendte den høje skikkelse sig aldrig til det. Han var stadig mest aktiv om natten, men på grund af sin profession var han nu også vågen om dagen - så han sov aldrig længere, det var nu heller ikke så nødvendigt længere, nu hvor han var blevet ældrere. Den høje skikkelse gik langs floden, begravet i tanker. Hans mørkeblå, glimtende øjne så tænksomt på floden som hver fod gik foran den anden, fødderne var klædt i lædersko der gik over anklerne. Benene var sorte bukser der klamrede sig let ind til kroppen, overkroppen bar en mørkerød skjorte der var ledsaget af et sort halstørklæde. Det halvlange, gyldenbrune hår lod sig lege med vinden, som de blege ansigts læber kærtegnede en cigaret fra tid til anden. Røgen dansede om skikkelsen, der var vampyrernes leder, Cheveyo Hakan. Det var sjældent at man så ham sådanne steder her, han befandt sig hovedsageligt på slottet eller på Black Diamond og andre barer i Katsu. Han var også en del hjemme, men ikke så meget for tiden. Han sukkede let og så op... Han lagde hovedet på skrå og stoppede for en stund op... en anden vampyr, en der var omkring hans egen alder, et par århundreder yngre. Han gik langsomt videre, endnu ikke besluttet om hvorvidt han skulle opsøge kvinden eller gå videre. Han havde fulgt denne flod i omkring 2 timer nu, måske han skulle lade vær at dvæle i sine tanker og handle... Han havde næsten besluttet sig om hvad han ville gøre, men igen... Hvad hvis han tog fejl? Måske behøvede han ikke føle sig truet af necromancernes voksende magt... Hvorfor skulle de vælte vampyrerne af magten? Det var måske mere varulvene, som han forsat skulle holde øje med, ud over Iméras spioner og krigere.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 17:28:16 GMT 2
Hun kunne godt høre en anden person, hun lod dog blikket glide over på denne, mand. Hendes hår blev taget af en lille brise, men hun lå dog mere i læ. Hun lod en hånd glide over katten, som kiggede på denne mand med de blodrøde øjne, som rejste sig, og løb hen til manden. Det var egentlig typisk Revo. Hun sad sig op, og lod sine brune øjne glide over på manden. "Det må du undskylde. Han har ikke rigtig nogen manere.." mumlede hun, og Revo kom utroligt nok tilbage, efter hun havde sagt det sidste ord, han kravlede op i hendes skød, og lagde sig ned. Hun lod sig bumpe ned på ryggen igen, og kiggede op på træet, og lod en hånd glide langs Revos mave. Hun bed sig lidt i underlæben. Det var ikke altid, han lyttede. Han havde begyndt at spinde, men havde dog stadig de blodrøde øjne på denne mand. Det var ingen tvivl om, der var nogen Revo ikke kunne lide ved ham. Hun sukkede afslappende, og lod et blik glide hen over denne flod.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 28, 2011 17:37:58 GMT 2
Af en eller anden årsag kunne dyr ikke fordrage Chev - han skulle altid sætte sig i respekt hos dem, vise dem døden, før de lod vær med at være genstridige. Katten havde kort hvæset af Chev, der blot var stoppet op og havde betragtet katten med de mørke rovdyrs-agtige øjne. Katten havde set ind i disse øjne og det havde været nok til at få den til at opgive at kæmpe imod ham. Det var sjovt hvordan alle dyr så vampyre som fjender, især hunde var slemme til at være ekstra frygtsommelige. Chev tog sig ikke af det, selvom han trodsalt selv havde en kat, det eneste væsen han ærligt kunne sige han holdte af i denne verden. Chev så på kvinden med et roligt blik, hans kolde aura var ikke det mindste påvirket af kattens reaktion:
"Det gør ikke spor... de fleste dyr har ikke nogen manere omkring mig."
Hans hæse, lokkende stemme kunne tydeligt høres igennem vinden, til trods for at det aldrig lød som om at han anstrengte sin stemme. Chev nærmede sig et par skridt, men stoppede så en kort afstand var kvinden. Hvorfor lå hun dog blot her? For at tænke? Så ville hun ikke være den eneste. Chev smed sin cigaret i floden, han trodsede vindens milde styrke med sin overnaturlige styrke:
"Du ser tænksom ud, frk..."
Hans stemme var fattet, rolig, men aldrig helt tør for den lurende fare stemmen havde sig, den lokkende effekt som hver vampyr besad. Han så igen ned på floden, tænksom, stadig bundet af sine bekymringer og forundringer. Han måtte virkelig lægge det her på hylden snart, men det nagede ham at det ikke altid var til at finde ud af hvad alle parter i Nýchta tænkte. Han måtte kalde til møde, eller noget i den stil... det gik ikke det her, Nýchta måtte være samlet hvis de skulle sejre over Iméra, hvis det var hvad kongen ønskede... for at være helt ærlig, så kunne Iméra være for dem selv for Chevs skyld. Han ville bare ikke have at varulvene kom til magten igen, eller nogen andre væsener, for den sags skyld. Han var meget loyal over for sin race, til trods for at han ikke var født vampyr. Han skyldte Lucius at bringe vampyrerne til evig storhed. Det havde været hans skabers drøm - nu var det Cheveyos drøm.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 17:46:10 GMT 2
Hun lå altid her, ikke for at tænke, bare for at slappe af. Hun kiggede på Revo, som rejste sig, og gik hen foran denne mand, og lagde sig. Hun vidste ikke helt hvad der var galt med ham - det var i hvert fald ikke altid han lige gjorde det. Han havde vel en måde at sige undskyld på, selvom hun aldrig havde set ham, gå hen til nogen på den måde, kun hvæst af dem, og så ikke mere, det havde altid været det som hun kendte Revo for. Hun sad sig op, og kiggede op på manden, hun var egentlig rimelig slank, men hun havde aldrig spist så meget, heller ikke før hun blev vampyr, hun lod sit brune krøllede hår blive taget med vinden. "Jeg tænker ikke, jeg undrer mig. Dog slapper lidt af." hun rejste sig, og kiggede på denne mand, hun var dog lidt mindre, ikke så meget. Men det skyldtes nok også hendes stilletter. Hendes udseende sagde hun var uskyldig, men hendes fortid erklærede hende skyldig. Hun lod blot blikket glide rundt, men endte på ham. Det var ikke altid hun så nogen, ville snakke med hende. Hun kiggede blot på Revo igen, som lå og fedtede for, at få godkendt en undskyldning.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 28, 2011 18:00:43 GMT 2
Floden strømmede vildt, som den altid gjorde. Den var mørk og så dyb ud, hvilket den formentlig også var. Chev fugtede de bløde, døde læber og så ned på katten der igen nærmede sig ham. Den så underdanig ud, hvilket blot fik Chev til at smile et svagt, listigt smil. Typisk... Han kiggede på katten med et blik der sagde god for at den var tilgivet, hvilket blot fik katten til at rulle rundt og ende på maven, spindende, tiggende efter at blive aet. Chev satte sig på hug og strøg kort katten over maven med de skarpe, halvlange negle. Han smilte igen svagt, katten lignede utrolig meget hans egen, især også med dens i starten, uhøflige attitude. Han havde aldrig navngivet sin kat, men skulle den have haft et navn ville den nok ende op med at hedde 'sorte' eller 'syvsover', noget der ville afspejle dens personlighed. Han lod blikket glide op af kvinden, da hun rejste sig op. Hun var utrolig betagende, ligesom de fleste vampyrkvinder var. Hendes aura var stærk som hans, men alligevel var der noget mere ungdommeligt over hendes udstråling, måske fordi hun fysisk så yngre ud. Som en pige taget ud af gymnasiet. Chev rejste sig op igen og holdte øjenkontakt med kvinden, så ind i hendes øjne med de glimtende, mørkeblå øjne, der på visse nætter lignede det dunkle, uforudsigelige hav:
"Undrer dig?"
Han lagde hovedet lidt på skrå, men gav sig så til at tænde endnu en cigaret. Katten miavede efter mere opmærksomhed, men indså hurtigt at Chev ikke længere var interesseret. Den krøb tilbage til sin ejer, stadig med fokus på den høje skikkelse, hvis aura både var fængende, mystisk og skræmmende på samme tid.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 18:31:45 GMT 2
Hun kiggede på ham, og lod egentlig hurtigt mærke til hans øjne. Det var flotte, hun hadede selv sin øjenfarve, hun havde brune, men lignede mere noget der var sort. Hun kiggede lidt på ham, og bed sig i underlæben. "Ja, undrer mig. Jeg undrer mig over, hvorfor jeg sagde op som stripper." hun havde været stripper i et år, eller noget i den stil. Hun havde altid kunne lide det, dog sneg hun sig stadig lidt ind, det sted, hvor hun var det. Hun lod hendes blik studere ham, det var ikke særlig tit, hun så mænd længere, det var ellers trist. Hun lod en hånd glide gennem sit hår, og lod sit uskyldige blik glide ned på Revo, som hoppede op i træet, og lagde sig på en gren. Hun havde slet ikke troet, at hun ville stå her i dag - hun havde mere troet, hun var gået tilbage til stripper jobbet. What a shame...
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 28, 2011 19:42:31 GMT 2
Det var lidt utroligt, som Chev var omgivet af strippere evigt og altid - nu også uden for stripklubberne. Han smilte skævt, hun var sikkert en fantastisk stripper, enhver vampyr var elegant og smuk, så hun var næsten selvskrevet til at være fantastisk på en scene. Han slikkede sig kort over de kridhvide hugtænder, før han tog et sug af sin cigaret. Han kunne godt lide kvindens åbenhed og hvordan hun virkede afslappet omkring ham. Måske var det fordi han var vampyr, måske var det fordi han havde vundet hendes kats respekt, han vidste det ikke - han var bare vant til at mange væsener, vampyre som andre, var lidt anspændte omkring ham:
"Tja, du har sandelig udseendet til det. Og som vampyr er du vel et naturtalent? Så vidt jeg hører er der også gode penge at tjene hvis man er en god danser... Men måske blev det for hårdt, for ensformigt, for... meget? Mange ser jo kvinder der arbejder som strippere, som ludere... det er et synspunkt jeg ikke umiddelbart kan forstå."
Han tog endnu et sug af cigaretten og så ud på floden igen. Han selv kunne selvfølgelig ikke drømme om at være stripper, han var en leder, den fødte leder, havde hans skaber ment selv. Lucius havde aldrig sagt det lige ud, men Cheveyo havde godt kunne fornemme på den ældre vampr at han var hans selvskrevne arving til stillingen som vampyrernes leder. Cheveyo havde selvfølgelig ikke bare fået den plads efter hans skaber død, næh nej... Han havde skulle vinde en helt krig for at kunne kalde sig selv leder af vampyrerne. Det havde været hårdt, men han havde gjort det. Det var den episode i hans liv som han var mest stolt af.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 19:56:19 GMT 2
Hun kiggede roligt på ham, og lod et smil komme på læberne. Og lod sig komme nærmere på manden, som tydeligvis også var en vampyr. Hun gled blikket lidt ned, af ham som endte på hans mave, og op igen. Hun lod sine skridt glide rundt om ham, så hun bare kunne studere ham nærmere - hun bed sig i underlæben, og stillede sig så lidt væk fra ham, men var igen foran ham, og lod et lille tiltrækkende smil komme på læberne, folk kaldte det for hendes charme. Hun kunne ikke selv se sin charme. "Tak, for din kompliment, og folk siger jeg er et naturtalent. Det blev ikke for meget, det var bare ingen konkurrence i det længere. Dog sniger jeg mig stadig ind - når der er lukket.." hun smilede, og lod sig stille sig op af træet, og blikket var på ham, men kun indtil hun gled det over på floden, som strømmede som en gal. Hun kiggede lidt ned af sig selv, hun var temmelig slank, og hendes former var der intet galt med. Hun bed sig blidt i underlæben, og lod så blikket glide videre, hen på Revo.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 28, 2011 20:07:44 GMT 2
Chev smilte skævt, da hun begyndte at cirkulerer om ham for en kort stund. Han gav hende selv elevatorblikket, men tog så et sug af sin cigaret, forsat beskuende ud på floden og den dunkle, men smukke natur. Da hun stod foran ham, så han selvfølgelig på hende - mindst lige så underholdende som at betragte naturen. Hmm... så hun sniger sig ind når der er lukket for at danse? Hun ville ellers være velkommen til at danse hjemme hos mig hver dag, hele dagen... Hans tankegang fik ham til smile lidt bredere:
"Ja så... ingen konkurrence? Hm, det lyder som let tjente penge, men jeg kan godt forstå dig... jeg elsker udfordringer. Jo sværere, jo farligere, des bedre."
Hans øjne glimtede som var der stjerner i dem. De var mørke, men ikke mørke nok til at man ikke kunne ane den midnatsblå farve. Han tog endnu et sug af cigaretten og vendte sig mod træet da hun spankulerede dig hen. Han betragtede hendes fødder. Havde hun ikke været vampyr, var hun med sikkerhed blevet sindssyg af at gå i hæle herude. Det ujævne græs var ikke just egnet til høje hæle. Han kørte en hånd igennem sit halvlange, krøllede, gyldenbrune hår og skodede så cigaretten i hånden, han mærkede ikke nogen smerte fra cigarettens glød. Han sukkede let, han var glad for at han for nu ikke tænkte så meget over arbejdsting. Måske var det en god ting at han mødte den kvindelige vampyr.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 20:18:25 GMT 2
Hun smilede blot. Og lod et blik glide væk fra det hele, på naturen. Naturen var noget hun elskede, naturen havde altid været en del af hende, hun lod blikket glide hen på ham, og gik nærmere på ham, da hun ikke rigtig havde præsenteret sig selv, eller Revo. Eller Revo havde vel præsenteret sig selv, som den 'uhøflige' hun rakte dog hånden frem. "Jeg har vidst ikke præsenteret mig, eller katten endnu. Men Marion er navnet, og katten er Revo." hun smilede blot, og kiggede så på ham, hans øjne hun kunne drukne i dem, de var så flotte. Hendes var bare enkelte brune, og lignede noget som var begyndt at blive sort. Hun kiggede roligt på ham, og lod så blikket glide på den cigaret han slukkede i sin hånd. "Jeg elsker svære udfordringer.[/color] hun bed sig blidt i underlæben. Det var ikke hver dag, hun mødte en af sine egne slags.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 28, 2011 20:50:28 GMT 2
Pludselig begyndte det at regne... Det var underligt hvordan vejret stadig kunne være varmt og vådt, på trods af at solen ikke havde en rungende skid at skulle have sagt. Selvfølgelig klagede Chev ikke over vejret, han kunne være ligeglad og han var nu bare mest taknemmelig for at han altid kunne færdes ude, på trods af at han egentlig stadig mest var aktiv om natten. Da hun gik hen for at præsentere sig, blev Chev gammeldags, som han nu engang var når det gjaldt så noget som at hilse og være en gentleman: han tog imod hendes hånd, men i stedet for at trykke den, førte han den kort op til sit ansigt og kærtegnede hendes kolde håndryg blidt med sine døde læber:
"Hyggeligt at møde dig Marion, jeg er Cheveyo..."
Han så på katten oppe i træet, der nu begyndte at spinde igen og se kælent på ham. Han hævede et øjenbryn:
"Jeg har ikke tænkt mig at kysse din pote, Revo... "
Det var svært at høre om han lavede sjov eller var seriøs, dog lavede Chev sjov, men det der gjorde det sjovt var nok hans ret så seriøse og strenge ansigt, der efter et par sekunder blev monotont, men let smilende igen:
"Du har fået mig på andre tanker, Marion... jeg var så forgabt i mit hoved at jeg nær var blevet sindssyg, tror jeg..."
Da Marion sagde sine sidste ord, den måde de lød på, fik det Chevs blik til for en stund at se udfordrende ud. Så det gjorde hun? Hun skulle bare vide hvad han havde lavet af skøre ting igennem sit liv. Måske kunne de finde på noget svært, farligt og sjovt sammen? Det ville have været en mulighed, hvis ikke Chev snart skulle vende tilbage til sine pligter som leder:
"Også dig? Hvor forfriskende... "
Igen lignede hans blik et rovdyrs blik: men han var jo et rovdyr, nærmere sagt det perfekte rovdyr. Han tændte en ny cigaret, bevidst om hvor afhængig han ville fremstå over for Marion. Han var nu ligeglad, han skulle leve for evigt og hvis folk var utilfreds med lugten af røg, så skulle de nok ikke socialisere sig med Cheveyo. Han så ned på sin cigaret som han var i færd med at tænde den, men vendte så igen sin opmærksomhed imod Marion. Han lod lighteren glide ned i lommen, som han lod røgen danse cirkulerende ud af hans mund:
"Så, hvis du elsker udfordringer... hvor mange gange har du så stået over for en udfordring? Er det noget du begiver dig ud i for sjov?"
Han var meget interesseret i at høre hvad hun mente om det at gøre besværlige ting. Chev stod over for udfodringer hver dag, nogle mindre sjove end andre, men han satte sig også for at tage imod en masse sindssyge og dog sjove udfordringer. Chev betragtede Marion, som hun så ind i hans dybe øjne. Hendes øjne var kulsorte som naten selv, men han havde ikke samme forhold til hendes øjne som hun havde. Enhver kvindes øjne var noget for sig - disse lige så, meget charmerende og sensuelle.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 21:13:20 GMT 2
Hun smilede charmerende, da det var han kyssede hendes hånd. Hun grinede lidt af hans sætning, Revo hoppede skuffet ned på jorden, og satte i løb og løb en del væk, men hun vidste godt hvor han løb hen, han løb hen til hendes 'hjem' som det var lige nu. Hun havde bygget en hytte, hvor en stripper stang også var i, en hun havde fået, i gave. Hun kiggede roligt på ham, men lod blikket glide væk fra ham og på naturen. "Det lyder da godt, så er jeg da ikke helt kedelig." hun smilede roligt, han var ellers et godt selskab. Det var mange udfordringer i hendes liv, hun havde aldrig lagt mærke til det, men det gjorde hun ikke - men mange var i Iméra. Alle hendes minder, men det var noget andet. Vagterne brød sig ikke om, når hun satte dem i trance, men ikke noget hun ville snakke om. Det ville måske være dumt, at sige man oprindeligt kom fra Iméra, og så også kom derover, ved at få disse vagter i trance, så hun både kunne kommer over, og hen til Nýchta igen. Hun lod blikket glide ud på regnen, og lod blikket glide på bladende som dryppede med regnens dråber, hun fangede en dråber på hendes ene finger, hun lod hendes finger få dråben af sig, og lod den komme op på hans hage, hun smilede drilsk. "Alle udfordringer er sjove, jeg har altid været ude i udfordringer for at have det sjovt. Men har stået for utrolig mange." hun smilede, og efter han havde taget et sug, tog hun cigaretten ud af hans hånd, og tog et sug fra den, og lod røgen blive pustet op i hovedet på ham. "Want it back?[/color]" hun smilede drilsk.
|
|
|
|
Post by Cheveyo Hakan on Jul 28, 2011 21:25:11 GMT 2
Regnen var indtil videre kun støvregn, Chev tog sig ikke af den, det var egentlig lettere forfriskende til tider. Han håbede ikke det blev en vildere regn dog, han havde trods alt ingen regnfrakke med og han hadede at have al for vådt tøj på. Han smilte skævt over Marions ord, det var måske ikke så svært at se at hun var en ballademager, som han selv. Havde han vist at hun tog til Iméra, ville han måske tvivle på hendes loyalitet, men så igen... han gjorde det jo selv... dog var han jo også i en hvis position, der sådanset tillod ham at gøre hvad som helst. Han betragtede hende kigge på dråben, som han røg på sin cigaret og ikke rigtig ventede at den blev taget fra ham. Da det skete tog han sig dog ikke af det, han havde jo flere hvis hun havde tænkt sig at beholde den:
"Tja, du kan jo beholde den hvis du har lyst..."
Han kunne lide en kvinde der røg, det var sexet. Han så ud mod de åbne vider igen, regnen ramte ned i hans øjne, hvilket fik ham til at blinke lidt oftere end han plejede. Heldigvis havde han lange øjenvipper, så det var ikke så slemt igen. Han slikkede sig endnu en gang om de kridhvide tænder:
"Så du tager også udfordringer op for sjov...... Jeg har fået at vide at jeg er for dumdristig, hoffet mener min opførsel er uacceptabel til tider. Men på den anden side... de kan jo ikke sige hvad lederen skal gøre. Kun kongen kan det."
Chev tog sig ikke af at han lige havde afsløret sin egentlige identitet - han var vampyrernes leder. Han var selvfølelig stolt af sin titel, han var ikke typen der holdte tilbage med at være arrogant, men nogle gange, afhænig af situationen, var det ikke hans status som først kom på tale... Og i dette tilfælde havde det ikke været meningen at han skulle nævne sin titel.
|
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jul 28, 2011 21:45:44 GMT 2
Hun kiggede lidt på ham og beholdte cigaretten, og gik hen til træet, og sad sig på den gren, som Revo havde lagt på. Den var vel kravlet ind i hytten, for at beskytte sig selv for regnen. Hun lagde sit ene ben, over det andet. Hun tog et sug, og pustede noget af røgen ud, og lavede en lille ring midt i det hele. Ikke altid, hun røg, det var bare noget hun var begyndt på.
"Tak." hun smilede, og lagde en hånd i hendes skød. Hun betragtede regnen, og så at en dråbe ramte cigaretten, og tog et sug, så den forsvandt, med asken. Hun slog blot på cigaretten, så asken fløj med en brise. Hun kiggede roligt på den regn, hvis det endelig skulle regne mere, havde hun ikke langt til hendes hytte. Hendes blik strejfede på floden, som dråberne, bare sagde blop, men bare forsvandt. Det overraskede hende ikke, da det var at han sagde, at han var lederen, det morede hende blot lidt, at have mødt ham. "Man har vel lov til at være uacceptabel til tider - ens opførsel afhænger af ens personlighed. Lidt dumdristig må man jo være en gang i mellem. Det er jeg også." hun kiggede roligt på ham, og smilede et lille kækt smil - det var nu ikke altid hun mødte en som ham. Det var ellers en fornøjelse.
|
|
