One, two, are you coming for.. who?

[Cheveyo Hakan]

Det var nok snart på tide at vende tilbage til arbejdet, også hvis regnen tog til. Chev nød at snakke afslappet om vind og vejr, men han kunne udskyde sit arbejde og sine tanker for evigt. Han sukkede let og gik et par skridt mod træet. Da han opdagede at der faktisk var lidt læ under træet, gik han et par skridt videre ind under det. Han betragtede Marion, hvordan røgen forlod hendes læber. Katten begyndte at spinde, tryg ved sin ejers selvskab, men Chev lagde godt mærke til dens gule øjne, der betragtede ham i ny og næ for så at lukke sig i igen. Det var nu en spøjs kat. Chev lænte sig op af træstammen og så ud over floden. Han måtte vidst snart sige farvel:
"De vidste hvad de gik ind til, det er helt sikkert... de kan i hvertfald ikke klage nu."
Han så op på himlen, den blev mørkere og mørkere. Vampyre var ekstremt hurtige, men noget sagde ham at han ikke havde lang tid til at komme hjem eller til slottet - i hvertfald ikke hvis han ville forblive tør og holde sin deadline for alle de ting han skulle have ordnet:
"Nå... Som du nok kan forestille dig, så kan jeg ikke hænge rundt og lave ingenting i alt for lang tid..."
Pludselig befandt Chev sig på en gren over for Marion - en vampyrs hurtighed, andre væsener kunne dårligt nå at blinke med øjnene, før en vampyr kunne være et helt tredje sted. Han smilte drilskt og tog cigaretten fra hende for at tage et sidste sug. Han holdte røgen inde for en stund, før han lod røgen slange sig rundt om deres blege ansigter:
"Det var hyggeligt at møde dig, Marion... måske ses vi igen?"
Den hæse stemme var dragende, altid kold, altid hård, altid mystisk. Man vidste aldrig rigtig ud fra Chevs stemme, hvad han følte. Det måtte man lede efter i hans øjne, men de var lige så ret hemmelighedsfulde. Han håbede dog måske lidt at støde på Marion igen. Hun var ikke dårligt selvskab... og han ville ikke have noget imod en dans på et tidspunkt... Han var jo en ladie's man, det var der heller ingen tvivl om.

[Marion Isabella Fullheart]

Hun kiggede roligt på ham, nu hvor han sad overfor hende, hvor han tog cigaretten ud af hånden på hende, hun smilede drilsk. Hun nikkede, det var måske heller ikke det mest nemmeste, at være en leder, men hun var bare glad for, det ikke var hende, det var ikke noget for hende. Det var bare så nemt for hende, og lod en hånd glide igennem hendes hår, hun sukkede roligt, da det var regnen var begyndt at blive værre. Det var ikke rart, at sidde og blive gennemblødt, det bedste var bare, hun ikke boede så langt væk. Heldigvis. "Det var også hyggeligt at møde dig, Cheveyo. Det kan jo være, vi er heldige begge to." hun smilede drilsk, og lod sig selv hoppe ned fra grenen, og begyndte at gå væk fra ham, og forsvandt derefter, da det var hun var gået igennem nogle grene.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo så efter hende, hvis hun havde været stripper på Black Diamond, så kunne det være han så hende igen - men han havde på fornemmelsen at det ikke var der... så ville han med sikkerhed have lagt mærke til hende! Han hoppede selv ned fra grenen, og med ét var han væk. Det tog ham ikke længe at vende tilbage til sine pligter, det skulle nok blive en hård nat, men sådan var det nu engang at være ansvarlig for så mange ting og så mange individer.


- Out.