|
|
Post by Revion Talant on Jul 25, 2011 19:15:54 GMT 2
Yalathanil på det hårde trægulv i bar overkrop. Hans hænder var stadig lænket, men hans håndled var ved at tage skade af det. Fangeskabet var ved at sætte sine spor; Hans hår var ved at gå ud af fletningen og var filtret. Han havde poser under øjne, selvom det ikke burde være muligt for en elver. Og han var ved at blive tynd, da han knap nok rørte den mad, som der blev stillet for ham. Han sad lænet op ad væggen med lukkede øjne, men han sov ikke, han tænkte på livet, som det engang havde været.
Merenwen var blevet afleveret i land for ikke så forfærdelig lang tid siden, hvor hun nu var i sikkerhed. Han selv var blevet tilbage, som en ofring. Han håbede, at både Merenwen og Dramorion har det godt, og ville acceptere, at der ville gå tid, før han selv kom.. hvis han da kom hjem.
Estela havde fundet frem til ham og sad nu i det lille vindue og holdte udkig. Hun havde prøvet at opmuntre Yalathanil, men han var blevet mere stille. I stedet fløj hun lidt frem og tilbage mellem land og båden for at fortælle, hvordan tingene stod til.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jul 25, 2011 19:43:24 GMT 2
Hi havde fortalt bossen på skibet om det prinsen havde fortalt. et barn. de måtte sørger for at dette barn forblev ved med kun at være snak og ikke ske. HI og Küki var tit i lang og holdte øje med folk og ting. Hi og Küki havde været oppe at slås på skibet. det havde været pga Hi's på en måde kærlighed til Küki som havde gjort han slog ham.
nede i fangekælderen kom en af kragerne som Hi og Küki havde hos sig. Kragen så på prinsen og pussede sine fjer. den havde set hans fugl flyve frem og tilbage mellem båden og skibet men da kragen ikke kunne tale med Hi og Küki så den bare til. Kuki og Hi så tit til prinsen og havde fået at vide at prinsen skulle overleve for hver en prins på skibet så de overvejede hvad de kunne gøre. eller skulle gøre nu.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 25, 2011 19:51:05 GMT 2
Yalathanil åbnede sine øjne og rettede lidt på sig, han var øm over hele kroppen, men der var jo intet, som han kunne gøre ved det. Han ofte tænkt, at han enlig bare kunne dø, men så let var det ikke, når man var højelver. Han sukkede meget tungt. Han havde ingen om, hvor længe han havde befundet sig på skiben, og han havde heller ikke nogen idé, hvilket tidspunkt det var lige nu. Han gned sin pande, så lænkerne kom til at rasle lidt.
Estela hoppede ned fra vinduet og satte sig ned ved siden af Yalathanil og udbrød en sorgmodig lyd, fordi hun var trist. Hun skam set kragen/kragerne og havde flere gange drillet dem eller bedt dem om at forsvinde. Det havde sine fordele at være en falk.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jul 25, 2011 20:07:06 GMT 2
nok havde hans fugl bed kragerne forsvinde mange gange men de blev altid. det var jo deres hjem ikke falkens. Kragen så på prinsen og så på falken. den lettede og fløj op på bjælken over prinsen. den så ned på ham og så på maden. "hvorfor spiser prinsen ikke. vil prinsen dø?" Kragen var Bijon. det var synet for Hi. det var His ynglings krage og den var også meget trofast ovor for Hi.
Küki sad oppe på mastens stop og rensede sine sår helt roligt. nok kunne han godt lig smerte. alsår når det ikke gik ud over ham. han kunne ikek få nydelse af sin ejen smerte kun af andres. han kunne mærke prinsens men noget virkede forkert. som om at Küki havde fornemmelse af noget snart ville ske.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 25, 2011 20:13:47 GMT 2
"Skrub af.." hvæsede Estela arrigt efter kragen og slog næbbet sammen, som en advarsel. hun hadede krager, specielt de to, som der var her på skibet. Hun hadede dem, og... Hun mærkede en hånd på sin fjerdragt og faldt lidt ned igen, men trykkede sig længere ind til Yalathanil, hun ville ikke miste ham.
Yalathanil så op på kragen. "Jeg er ikke sulten.. og måske ønsker jeg at dø."[/color] forklarede han roligt, mens han tyssede ned på Estela, da han godt vidste, at hun ikke brød sig om det, men han havde forklaret, at hun bare kunne opsøge Merenwen, som også kunne tale med dyr. Han gned sin pande og raslede lidt igen med lænkerne. Han var træt og blev plaget af en mindre hovedpine.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jul 25, 2011 20:20:38 GMT 2
Kragen så bare på falken uden at være bange. det var nok fordi den altid havde levet på skivet så at være bange for falken havde den ikke lært. den lagde hovedet på skrå og så igen på prinsen da falken holdte kæft. Kragen hoppede ned og sad ved maden han ikke spiste. Kragens øjne så op på ham og blev noget større. "dø.... dø..... DØ!" for dem på skibet lød det bare som om den skreg op. Kragen baskede med vingerne og så mod udgangen. "prins kan hurtigt dø. bare pis Hi af. så dør prins." den så mod udgangen da den hørte et pift. den så på falken og sendte et koldt blik og fløj ud. Hi havde kaldt den til sig.
Hi strøg kragen over fjerne og kastede den op mod Küki. han så efter den og begyndte at gå ned mod fangeholde hans skridt var rolige men også faste. som om at han havde fået nok af noget. desværre var det Kükis opførelse der havde pisset hi af.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 25, 2011 20:28:28 GMT 2
Yalathanil så meget forbavset på kragen, da den forsvandt. Den var nok ikke specielt glad for ham. Hans ører bevægede sig svagt, da han hørte en anden lyd. Det var skridt, og de var på vej herned. Han puffede blidt til Estela, som tegn til, at hun skulle smutte, men hun nægtede at flytte sig, så han lod hende sidde.
"Så, hvem bringer mig selskab?"[/color] spurgte han roligt og så efter den, som var kommet. Han var blevet mere afslappet omkring mandskabet og var ikke bange for dem.. ikke længere. Havde han ikke været, siden Merenwen var kommet væk fra skibet. Han smilede også svagt.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jul 25, 2011 20:37:11 GMT 2
en mand som prinsen ikke havde set før kom ned. det lysebrune hår fremhævede det klare blå øjne. tøjet var meget afslappet og klædte ham virkelig godt. denne mand havde set prinsen før men prinsen genkendte ham nok ikke. han gik over til maden og så at der ikek var spist noget. han så på prinsen og så tænksom ud. hun gik et trin op på trappen og lagde maden der. han så tilbage på prinsen og gik over til ham og så på hans håndled. de var virkelig slidt. men det var lidt hans egen fejl jo. denne mand sagde ikke et ord. hvilket kunne gøre han lidt uhyggelig da han øjne virkede som venlig men sendte kolde signaler.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 25, 2011 20:42:32 GMT 2
Yalathanil betragtede fyren, som var kommet ned til ham, og som enlig bare gik lidt frem og tilbage og holde øje med ham. Estela kunne ikke lide ham og udstødte et skrig og fløj op til vinduet, hvor hun kunne flyve ud, hvis det blev nødvendigt.
Yalathanil så op på Estela, men så så igen på manden. Han ville have kløet sig selv på hagen, men kunne ikke komme til. "Jeg kunne vel ikke få en snak med Hi? Lænkerne er begyndt at gnave.."[/color] forklarede han og rystede lidt i lænkerne for at undertrykke sine ord. Han skar en mindre grimasse, men uden at fjerne blikket fra fyren.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jul 25, 2011 20:45:59 GMT 2
da prinsens fugl skreg og fløj op så han koldt på fuglen med et advarende blik om den skulle holde sig på afstand af skibet. da prinsen bad om at snakket med hi smilte manden en andelse i morskab. han lænede sig op af væggen og så på prinsen.
"hvorfor skulle Hi dog gøre noget. kunne også bare spise og så stå op. istedet for at sulte dig selv" denne mand var jo faktisk Hi men det var sjovt at prinsen ikke vidste det. det morede Hi meget at kunne tale med ham uden at han så ham som hi.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 25, 2011 20:56:05 GMT 2
Som lidt på kommando rejste Yalathanil sig op og kiggede på fyren, som endelig begyndte at tale. Han pustede et par hårtotter væk fra ansigtet. "Jeg er Hi's fange og ikke din, så det er ikke din afgørelse, hvad min skæbne bliver.. og du bestemmer heller ikke, om jeg skal spise eller ej."[/color] forklarede han pænt sin sag. Han blev ved med at kigge på fyren, men lyttede til lænkerne, som gyngede svagt frem og tilbage. Han blinkede svagt med øjne. Hans syn havde i løbet af de sidste dage begyndt og svigte ham, men det måtte være trætheden og hovedpinen, som var en del af det. Han ville med glæde gnide sine øjne, men havde ikke lige nogen mulighed for det.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jul 25, 2011 21:06:08 GMT 2
han så koldt på prinsen og gik over til ham og smilte pludseligt som var han god. "måske ikke. men ens fange her er alles fange. så det betyder du også er min" hi virkede som en helt andet hvilket også var meningen. han så på lænkerne og låsende som holdte prinsens hænder. han så på prinsen og gik helt tæt på ham og lagde sine kolde hænder om prinsens underarme og så roligt på ham. hans så på skaderne fra lænkerne det så ret ubehageligt ud. han lagde hovedet op af prinsens og hviskede ind i hans øre. "du har givet op. du har forsømt din natur. vil du gerne dø for at komme væk så skal du bare sige til. så for du med glæde lov at dø for at komme væk fra skibet" ordene blev sagt blød men havde en fjern koldhed over sig.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 25, 2011 21:26:54 GMT 2
Yalathanil så bare fyren. Han kunne mærke, hvordan hans ben var begyndt at give efter under ham. Han havde ikke energi nok til, at han ville kunne holde sig oprejst særlig længe. Han kiggede på fyren, da han gik hen til ham, men flyttede blikket ned til han arme, der blev tage om disse. Han så derefter på hans skadede håndled, hvorefter han kiggede på fyrens ansigt.
”Jeg vil hellere dø, som jeg vil skrumpe ind og leve et liv i fangeskab.”[/color] sagde han med en sikker og rolig stemme. Han havde taget sin beslutning for længe siden, men der var ikke rigtig nogen, som havde lyttet, eller så havde han ikke sagt det rigtige. Hans hjerne var lidt tåget i øjeblikket.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jul 25, 2011 22:14:58 GMT 2
han så på prinsen gyldne hår da han stadig havde hovedet i prinsens side han smilte og rykkede hovedet ud og så på prinsen. "vil du ha jeg dræber dig" han tog en dolk frem for nærmest at han skulle tro at han ville dolke ham til døde. men det havde han slet ikke i sinde. han havde noget mere smertefuldt i sinde. han strøg en kold hånd over prinsens kind og så rundt i lokalet. han så op mod vinduet på fuglen og så med de klare blå øjne på fuglen. den kunne lige vove at blive. så ville den ende som aftens mad
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 26, 2011 15:45:50 GMT 2
"Estela... flyv."[/color] mumlede Yalathanil med en bedende stemme, som kun dyr ville kunne forstå. Estela sad i vinduet og tøvede, men i den sidste ende valgte hun at flyve, hun vidste, at Yalathanil ville skåne hende for det, som der nu ville ske. hun udstødte sorgmodigt skrig, inden hun fløj mod land for at opsøge Merenwen.
Yalathanil så op på fyren med et blik, som fortalte, at han ikke var bange for at gå sin skæbne i møde. Derefter lukkede han øjne og ventede, men hvad han præcist ventede på, det vidste han ikke, han vidste bare, at han ventede. Han tog en dyb indånding og slappede af.
|
|
