Et liv taget, et nyt begynder.

[Hi & Küki Sen'in]

da fuglen fløj smilte han og så at prinsen ventede. Hi lagde dolken ned i sit bælte igen og strøj hånden over hans ansigt. han så på prinsen og lød deres læber mødes i et lille sekundt før han vendte prinsens hoved og bare kyssede hans hals. eller det ville det virke som man han satte sine tænder ned på samme tid. det hvide vente ud af øjnene på ham og han mærkede blodet glide ned af sin hals. det var så lækkert. han mærkede den rene højelvers blod. noget som sjældent skete. kongeligt blod. han frydede sig over denne blod og de minder han begyndte at se fra prinsens liv. det var ret sygt. men også sjovt for en vampyr.

[Revion Talant]

Yalathanil blev meget forskrækket og spærrede øjne op, da hans læber blev mødt med en andens. Aldrig havde han prøvet dette, aldrig havde han kysset en anden udover på hænder og kinder, aldrig havde han følt sig så underlige til mode. Og han undrede sig i det hele taget over, hvad der skete, og hvorfor det skulle gå udover ham.
Han havde været så fordybet i sine tanker, at han først blev revet ud af dem, da han mærkede en prikken på halsen og så de efterfølgende smerter. Han havde faktisk glemt, at det var en vampyr, som han stod overfor, eller så havde han ikke vidst det. I det næste holdte han helt op med at tænke og hans overlevelsesinstinkt slog til. Han prøvede at skubbe vampyren væk og sparkede ud efter ham. Han ville ikke lade sig dræbe af en vampyr, men han ville hellere have fortrukket at få skåret halsen over. Han forsøgte at råbe noget, men ordene blev siddende i halsen på ham. Og et sted kunne han høre en dyb latter i sine tanker.

[Hi & Küki Sen'in]

Hi drak bare som om prinsen prøvede at skubbe ham væk. men prinsen havde jo selv sagt han ville og derfor slap hi ikke. han var vampyr og derfor stærkere. han så på prinsen og som han prøvede at sige noget. han blev ved med at suge og håbede på at prinsen snart var ved at dø. dog fik han en mere ond ide. han tog fat om prinsens arme og holdte dem oppe på væggen så han ikke blev skubbet væk. han slap bidet med blod ud over sin mund. han så på prinsen med et koldt smil. "du bad om at dø. jeg skal nok dræbe dig... eller har du ombestemt dig. vil du gerne leve alligevel?" han så koldt på prinsen og smilte ondt.

[Revion Talant]

Yalathanil følte, hvordan modet langsomt forsvandt fra ham og han blev langsomt svagere.. men samtidig med det kunne han høre en stemme i hovedet, en, som mente, at han skulle kæmpe for sit liv, så kunne hævne sig på denne forrædder. Han rystede kraftig på hovedet og prøvede at skubbe stemmen væk, men var ikke stærk nok, og han vidste, at det ikke var hans egen stemme, det var en andens, men alligevel følte han, at han kendte stemmen. "Oh jo, du kender mig godt.. Jeg er din lidt ondere halvdel af dig, den halvdel, som du ikke vil kendes ved." lød stemmen i hovedet på ham, hvorefter en latter genlød igen. Han sukkede opgivende og i smerte. Hvor længe ville han overleve dette.
"Usle vampyr.."[/color] mumlede Yalathanil og følte, hvordan hans ben gav efter under ham, så det eneste, som holde ham oppe, var vampyren, der havde fat i ham. Energimangel og blodmangel var en meget dårlig og farlig sammenblanding.

[Hi & Küki Sen'in]

Hi så på ham og tog fat om prinsens hoved med kolde øjne. "du slipper ikke fra at kalde mig usel" sagde han og så på prinsen. hvordan straffede man ham. man lod prinsens gøre han aldrig så det han kæmpede for. Hi tog sin ene hånd og bed noget af det af så det begyndte at bløde. han så på prinsen og satte sin hånd op foran prinsen mund og bare pressede så han måtte tage såret ind i munden og han holdte det der for lige meget hvad prinsen ville gøre ville munden på et tidspunkt blive fuld og så måtte han sunke. Hi fik sine tænder frem igen gog bed igen i prinsen for at tømme ham næsten helt så han ville blive en af mørkets skabninger det han kæmpede for at undgå overtog. hvad ville han så gøre ved sig selv som en af dem.

[Revion Talant]

Yalathanil stønnede svagt i smerte, da der blev taget fat i hans hoved, som dunkede svagt. Han kæmpede med at holde øjne åbne, fordi han ville ikke lade bevidstløsheden tage over. Han forsøgte at dreje hovedet, da en arm blev presset mod den, men snart blev hans mund fyldt mod blod. Og da han ved at blive kvalt i det, sank han det meget mod sin vilje og skar en grimasse, mens en meget svag gysen gik gennem ham. Han brød sig allerede mindre om vampyren, som sikkert var Hi.
"Ja!"[/color] skreg stemmen i hovedet på ham, da han igen blev bidt i halsen. Yalathanil, som ikke havde mange flere kræfter mærkede, hvordan bevidstheden forsvandt og han lukkede øjne, men han kæmpede stadig meget med sig selv. Efter noget tid blev han bevidstløs.

[Hi & Küki Sen'in]

Hi smilte inden i og sugede prinsen næsten tom han så på sit sår som var ved at lukke nu. han så på prinsen som var helt væk og smilte for sig selv han gik op af trappen og så op og kaldte på Küki som kom ned til ham. "vi skal ind til land med prinsen. han skal leve et liv fyldt med alt det han har kæmpet imod" sagde Hi og gik ned og befriede prinsen og tog ham op i armende og så på Küki han rakte Kuki prinsen og nikkede.
Küki lettede og begyndte at flyve mod land imens han holdte pirnsen godt ind til sig. han fløj mod imera og landte i skoven hvor inden så ham. hvad skulle han lige gøre. han lagde Prinsen i en lysning og så på prinsen. "held og lykke lille prins" sagde han og fløj tilbage mod land. der var nu mental kontakt mellem prinsen og hi noget som nok ville være ubehageligt og det værste var ikke engang ovre. for nu kendte Hi også prinsens fortid. hvilket nok ikke var sjovt.

[Revion Talant]

Yalathanil var stadig bevidstløs, men han flyttede på sig, da han var begyndt at kæmpe mod de begyndende smerte i sit indre, men alligevel på en måde var han ved bevidsthed, fordi han en indre samtale med sig selv.. en samtale med den anden del af ham, den onde del.. den del, som han havde fortrængt hele livet, men som nu ville blive en del af ham på en måde. Det var lige det, som han forstod af den samtale. Han lagde ikke engang mærke til, at der blev flyttet på ham.

_______________________Nogle Timer Senere_______________________

Yalathanil vågnede med et sæt.. og blev først meget forskrækket over at se sig selv midt i en skov, men bagefter havde han andet at tænke på.. f.eks. de smerter, der var så effektive, at det føltes, at hans indre var ved at blive revet fra hinanden. Han ville have skreget, hvis han kunne, men hans stemme blev siddende i halsen på ham. Og den fjerne ende af sine tanker kunne han høre en svag latter.

_______________________19 Timer Efter Bid_______________________

Yalathanil lå helt stille på skovbunden og betragtede bladene, som hvislede stille i vinden. Smerterne var forsvundet, men det var stemmen ikke, den var blevet mere frembrusende og så triumferede den også over, at de faktisk var blevet forvandlet. Yalathanil selv lod tårerne trille ned ad sine kinder. Vampyren havde virkelig gjort hans liv til det rene helvede.. eller det ville blive et helvede. Et sted i hans underbevidsthed kunne han mærke en persons nærvær, men ikke en velkendt en.

_______________________Efter Nogle Minutter_______________________

Yalathanil rejste sig op og kunne mærke, hvordan hans hals snørede sig sammen og føltes, som sand. Han vidste, at det betød, at han var ved at blive tørstig. Han havde noget, som han skulle nå, inden han ville overlade sig selv til sulten. Han måtte hjem. Med raske og hurtige skridt bevægede han sig hjemad.


//Out d;
Lålålå.. nu er Yala vampyr xD//

[Hi & Küki Sen'in]

//out