|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 15, 2011 0:17:19 GMT 2
"Jeg vil kalde på Fugl Phønix. Fugl Phønix ville kunne høre mig. Meget lav hvisken. Fugl Phønix ville kunne ane mig i mit fængsel. Fængsel ikke rart for mig. Håber på fængsel af glas. Lettest at bryde fri fra. Glas kan smadres. Guld og flotte sten ikke. Meget hårde. Behov for magi. Magi tilgængelig for alle. Du skal bare lære. Ikke svær at lære. Jeg kender ikke magi. Magi skjult for Djins. Djins ikke kende til åbne og lukke magien."
Hun smilte op til ham og han var sikker på at Kibe gerne ville hjælpe ham, fordi han gerne ville hjælpe Kiba.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 15, 2011 0:26:53 GMT 2
Kiba så på hende/ham og smilte lidt. der var ingen følelser i smilet. han så ned på sine hænder og holdte dem lidt fra hinanden. magi. han kunne en slags magi. vis det var det. han så længe ned på sine hænder og langsomt begyndte farver at danne sig. varme farmer. fønix farver. det ligned et lille bål han havde imellem hænderne. det var varme han lavede. ild legede han langsomt med alene for ikke at brande andre.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 15, 2011 0:47:07 GMT 2
Han kiggede med store øjne på ilden mellem Kibas hænder. Han skiftede over til sin tåge fom igen og rakte efter ilden. Hans tågehånd rørte ved ilden, men han mærkede intet. Han greb ud efter det, men han fik fat i intet. Han grinede med sin glade klokke stemme, mens han bare stod der og famlede rundt i ilden, uden at gribe noget. Han synes det var sjovt. "Fugl Phønix kan lave smuk ild, meget rød ild, meget spændende ild. Ilden er magisk. Det kan Kivuli mærke. Kivuli kan ikke mærke varm, ukendt varme, underlig varme, men ild er pænt. Især ung drengs ild. Yderst smuk ild"
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 15, 2011 0:51:23 GMT 2
Kiba følte hele verden var gået i stå som han stod der med ilden. Kiba ladede tit med varmen. det var ikke rigtigt ild. det var bare varme som var dannet til en form. han så på den og huskede ikke hvordan fønixen havde omsluttet ham med de mange farver før den bed ham. Kiba vågnede lidt op da han så tåge hånden inde i varmen. Kiba sukkede og så på farverne.
"det er ikke ild. det er varme. varme i en form. ild tør jeg ikke lave når der er andre. de kan jo bare brandens"
Kiba ville ikek skade andre. det var sådan han var. men han håbede virkelig at kunne styre det en dag.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 15, 2011 1:11:56 GMT 2
"Kivuli kan kun blive brændt i anden form. Åh ja, Kivuli kan ikke skades. Nej slet ikke skades. Kivuli er i normal form. Kivuli kan ikke føle, ikke holde, ikke røre. Kivuli ikke vant til mange forskellige indtryk fra formerne. Meget underligt. Meget at tage stilling til. Meget at undre sig over. Nej, Kivuli er ikke bange for ild. Kun i form. Ild er pænt, men ild er også farlig. Kan tænde skov, kan tænde mark. Her ikke mange planter. Her masser af jord, fugtig jord, og flod med vand. Ung dreng kan ikke antænde noget farligt, nej slet ikke farligt. Meget sikkert her." Han kiggede forsikrende på Kiba med sine dybe sorte øjne, og hans sedvanlige latter fugle efter.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 15, 2011 1:19:21 GMT 2
Kiba så på ham. han snakkede meget. og han snakkede sjovt. Kiba smilte lidt og nikekde så. Varmen lukkede han sammen i sine hænder og lukkede øjnene. han trak vejret dybt ned i lungerne og der gik ikke længe før at han langsomt åbnede sine hænder. hans ansigt og hænder blev oplyst og skygget. hans hår fik mange smukke farver. Kiba åbnede hænderne mere og en flamme var imellem hans hænder. han kæmpede for at holde den smuk og stabil. vis han mistede koncentrationen nu ville han kunne meste ildens kontrol og form og den kunne vokse voldsomt.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 15, 2011 13:32:43 GMT 2
Han kiggede fascineret på Kiba, da han begyndte at forme ilden mellem hans hænder. Han sad bare og kiggede. Han sagde ikke noget, og bevægede sig ikke særlig meget, så han ikke forstyrrede Kibas koncentration. Han synes det var smukt, og havde lyst til at røre. Han kunne desværre ikke efterligne ilden, da det ikke var et levende væsen, mens han kunne efterligne planter, da de havde liv, de groede, de kunne tænke, mente han. Han ville til en vær tid påstå at planter var tænkende væsener, da de voksede og åndede. De kunne ikke tale, men der var nogle der kunne tyde planternes sprog, når de svejede i vinden og raslede med bladene, og andre kunne forstå deres tanker og ønsker.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 15, 2011 17:52:11 GMT 2
Kiba holdte ildens form så godt han kunne. han så lidt op på kivuli og så ned på ilden.
"jeg er nogen gange bange for at ilden kommer til at gøre folk fortrad. mange tror ikke at ild er levene men den lever faktisk.... uden ilt dør ilden... det er smukt og formere sig... ild er som os. det kan være smukt men også farligt."
Kiba så på ilden og delte det op i to og så på Kivuli med et lille forsigtigt smil.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 15, 2011 18:46:59 GMT 2
"Kivuli synes fønix ild er pænt. Meget smukt. Meget farligt. Kilde til varme. Kilde til lys. Kilde til ødelæggelse. Jo meget farligt, meget smukt. Ild har behov for luft. Luft har behov for vand. Vand har behov for jord. Jord har behov for ild. Alle har behov for hinanden. Verden kan ikke leve uden de store elemente. Åh nej, absolut ikke. Slet ikke. Verden ville kolapse. Verden ville dø. Solen er væk. Verden kan ikke lide det. Verden døende. Ild er søn af sol. Ild lever. Ilde kan hjælpe verden."
Han nikkede lidt, mens han sad og beundrede Kibas ild mellem hans hænder.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 15, 2011 18:59:08 GMT 2
Kiba vidste at han havde ret. ilden var det som mindede mest om solen. den sol som han havde set før dette skete. han så på ilden og knyttede sine hænder og ilden gik ud. de blev kvalt. Kiba så på ham og lagde sig ned på jorden. han var lidt bange for at nogen opdagede det da han jo ikke rigtigt ville ha folk så han var en fønix. han var bange for hvad folk ville gøre ved ham. hvad hans herre ville gøre.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 15, 2011 19:04:49 GMT 2
"Kivuli kan mærke at den unge dreng er utryk. Måske bange. Fugl Fønix har behov for at slippe fri. Kivuli kan hente en engel. Ja en smuk engel, en venlig engel. Engel kan flyve ung dreng over Cyappu. Engel kan redde Fugl Fønix. Konge af Iméra kan hjælpe. Meget stærk magi, har Kivuli hørt. Kongen kan løsne Fugl Fønix." Hans latter dukkede op igen. Han vidste ikke om det var sandt, men han var overbevist om at kongen kunne noget meget stærk magi, der kunne løsne Kibas seler, så vingerne kunne komme ud.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 15, 2011 19:15:42 GMT 2
Kiba så på ham med et lille smil. og vendte sig om på siden da det gjorde ondt i vingerne at ligge oven på dem.
"jeg vil ikke kunne løses fra selerne uden nøglen. kongen fik det lavet til mig. vis magi ville kunne få den af ville ilden også kunne ha brandt det."
Kiba havde prøvet at brande det men uden held. Kiba var også lidt bange for at komme til Iméra efter at ha boet det meste af livet hos cam. hans herre. han havde et venskab til dem som var meget underligt for de var jo ikke rigtige venner men Kiba kunne ikke forlade hende. så havde han gået over på den anden side for længst. så var han gået over broen men det havde han aldrig gjort.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 16, 2011 0:02:04 GMT 2
"Kivuli vil hjælpe med at finde nøglen. Fin nøgle. Vigtig nøgle. Nøgle til frihed. Dejlig frihed. Skøn frihed. Så kan Kivuli og ung dreng tage til Iméra. Ikke godt for fri Fugl Fønix at blive i Nýchta. Nej slet ikke sikkert. Fugl Fønix bliver fanget igen. Ikke sjovt. Nej slet ikke morsomt. Genvundet frihed blevet taget igen. Kivuli hjælper ung dreng. Hvad hedder ung dreng? Har ung dreng et navn? Kivuli vil gerne kende ung drengs navn." Hvis han kunne smile gjorde han det, men han vidste i stedet sin glæde ved at grine. Hans klukkende latter blandede sig med vandet. En enkelt lille fisk sprang kort op af vandet, hvor den efterfølgende faldt i igen med et lavt plask.
|
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jan 16, 2011 0:10:10 GMT 2
Kiba så på ham fra sin side og smilte lidt. kivuli var ret sjov at høre på. han talte som om han aldrig havde sagt jeg. han så på ham og satte sig kort op for at tage sin trøje af og lagde sig på siden igen.
"den unge dreng hedder Kiba. og jeg ved hvor nøglen er. men jeg kommer aldrig til at få fat i den. vi du prøver er jeg bange for at du bliver fanget."
Kiba så på Kivuli og vidste at Akemi var i stand til mange ting. hun var alt andet end barmhjerte. hun kunne finde på at gøre kiba fortrad vis han faldt med hendes vare.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 16, 2011 11:57:36 GMT 2
"Kivuli kan ikke bære nøglen til Kiba. Kivuli kan finde nøglen. Han kan finde nøglen til unge Kiba. For farligt for Kivuli at bære på noget så værdifuldt i lang tid. Kivuli skal være i en anden form. Ikke sikkert. Nej slet ikke. Kivuli skal kun såres, så taber han nøglen. Ikke sikkert nok. Kivuli vil stadig hjælpe unge Kiba."
Han grinede igen, og vendte sig om for at se på fisken, men han nåede kun at se ringene i floden, som hastede videre i samme endeløse tempo, for at kunne ende ved havet. Han havde aldrig været ved havet. Gad vide hvordan det var ved havet.
|
|
