badly wounded

[Jenna]

Det startede roligt nok den dag,hun havde bare passet sig selv på vej til at hente Tammy da en eller anden åbenbart følte for at forsøge at røve hende, fyren var ikke længere blandt de levende men han havde fået stukket Jenna lige under det nederste ribben. hun havde søgt lægehjælp men folk skyndte sig bare væk fra hende som hun havde kæmpet sig hen til en klinik ved et tilfælde og faldt gennem døren med et brag som hun ramte gulvet hårdt. Blodet strømmede stille og roligt fra såret og hun havde tydeligvis gået længe for den grå hånd var dækket af størknet og nyt blod og hendes tøj så heller ikke for godt ud

[Roia Shui]

dem som sad ved klinikens bord til at tage mod folk så kvinden som faldt ind af døren. de skyndte sig over og tog fat i hende. hun løb alt de komme mod lægens kontor. "Frøken Shui denne kvinde er alvorligt såret. Du må skynde dig" De lagde kvinden på en briks. Lægen vendte sig om. det lange Grønne hår fløj til siden. de smukke lilla ægtige øjne så på sige asistenter og hun så mod brikens. det smukek smil blegnede og hun styrtede hen til brikens. *Jenna... nej dette gør du ikke mod mig nu* hun tog fat i jennas hånd og mærkede pulsen. den var svag. hun så på sin assistent. "skynd dig hjem til Andél og min datter fortæl hendes veninde at hun skal skynde sig her over nu" hun så på Jenna og fandt hurtigt en saks frem og begyndte at klippe tøjet forsigtigt op fra hvor såret var sådan at hun kunne få et tjek på såret ordenligt. hun så på Jenna og frygtede det væreste.
hjemme hos Hoshi legede hun med tammy igen og da klinikens assistent kom og snakkede med hoshi så hun på Tammy med et bange blik. hun så på tammy med bekymrende små øjne og vidste at Tammy skulle følge med assistenten nu.

[Jenna]

Tammy så på assistenten, om ikke andet fik hun at vide hvor hun skulle hen. det var ren høflighed at hun gik pænt ud af døren uden at smadre lige igennem for hun satte af med en sådan kræft at hun hoppede over et par bygninger for at skynde sig derhen. Jenna trak vejret tungt og som hendes tøj blev klippet op blev det afsløret at hun havde klemt såret sammen så godt som muligt for så snart hånden slap kom blodet ud meget nemmere. hun virkede ikke grå i huden længere men snare hvid, øjnene var lukket og hun var tydeligtvis på nippet til at miste bevistheden da der lød snak uden for rummet, Tammy var kommet og forlangte at vide hvordan det gik hendes mor

[Roia Shui]

Roia så på hendes anden assistent og sagde hun skulle få tammy ind. Roia så på Jennas hvide hud ogsatte sig på en stol så hun kunne se bedre. hun så hvordan det var lukket sammen men hun vidste hun skulle åbne det for at rense det og lukke såret inde fra. assistenten hentede tammy for at hun kunne være ved sin mors side. Roia tog hurtigt en klud og begyndte at vaske rundt om såret for at se hvor langt det var. Tammy og jenna havde jo ikke set Roia i hendes menneske form så de ville jo nok undre sig over hvordan hun kendte dem.

[Jenna]

Tammy kom ind og tog sin mors hånd i sine, der var ikke meget andet hun kunne gøre mens lægen gjorde sit arbejde på såret. Hun genkendte slet ikke Roia det mindste lige nu, hendes mor var såret slemt fordi hun havde tilladt sig selv at slappe af og blive rigtig gode venner med Hoshi og hendes plejefamilie. hun ville faktisk ikke blive overrasket hvis Hoshi dukkede op snart

[Roia Shui]

assistenten som havde hentet tammy var på vej ind i kliniken og kom ind med Hoshi ved sin side. Roia vaskede såret roligt og så på sine assistenter. "gå noget morfin nu. og noget ilt inden hendes hjerte stopper pga hun trækker vejret så lidt"stemmen var meget den samme som før untagen bekymringen lige nu Roia fat de selv påløslige tråde frem og gjorde klar til at skulle sy efter at ha renset såret og dessinfiksere det så godt som muligt. Roia så mod Hoshi og vidste hun var ingen men intet kunne gøre lige nu.

[Jenna]

Tammy så Hoshi komme ind og gav sig til at kramme hende i mangel på bedre at gøre. hun kunne ikke forstyrre sin læge og hun frygtede virkelig for sin mors liv af mere end en grund. forsvandt hendes mor gjorde hun jo også og hun havde lige fået så god en ven at hun ikke ville forsvinde nu. Jenna lå næsten livløst på briksen som hun blev gjort klar til at blive syet, hendes vejrtrækning utroligt stille som eneste tegn på at hun stadig var i live mens Tammy rystede i rædsel for sin mors liv og sin egen eksistens med Hoshi i sine arme

[Roia Shui]

Hoshi krammede Tammy og så mod Roia. hun så hvordan Tammy rystede og første hende over til en lille bænk i lokalet. "Mor hun kommer til at klare sig ikke også"sagde Hoshi lige pludselig og så på den grønhåret læge. Lægen så op og smilte roligt. "du ved jeg gør mig bedste altid Hoshi" Roia tog fat i tangen og begyndte at stikke den påløselige tråd ind i selve såret. så den lille lukke det til der inde fra. hun gjorde det forsigtigt imens en assistent dyppede blodet væk imens så Roia kunne se hvad hun lavede. hun var dyb koncentreret og var bange for at miste en til af dem hun elskede. hun havde mistet sin mand hun ville ikek også miste jenna.

[Jenna]

Jenna lavede en svag grimasse og Tammy sagde med lav stemme "Hun... HUn har brug for mere blod..." hun vidste at hendes mor ikke skulle se så hvid ud. i hendes øjne var det dybt forkert selvom Jenna nu mere lignede en albino end noget andet. Det var nærmest lige meget hvilken blodtype Jenna fik men hun havde brug for det hvis hun skulle have en ordentlig chance. for nu gik det over hovedet på Tammy hvad Hoshi lige havde sagt som hendes frygt for hendes mor optog alt andet for hende lige nu

[Roia Shui]

Roia vidste godt hun skulle ha mere blod men vis de ikke gav den rigtige blodtybe kunne Jennas krop frastøde den og hun ville dø. Roia fik en ide. hun bad en om at holde på såret. hun gik over til tamme og tog hendes hånd. hun lavede et lilel brik i den og tog den lille dråbe blod å¨et glas og gjorde det samme ved jenna. hun gik over til en lille mikcroskop for at se om blodet afvidste hinanden. for vis ikek kunne Tammy måske gi noget blod til jenna. da det ikke afvidste så Roia på tammy og smilte lidt. "vil du gi noget blod til din mor. det tager ikke lang tid. men da jeg ikke kender hendes blodtybe og jeg ikke har udstyret til at tjekke det er dit det bedste bud" Roia så på hende med rolige øjne.

[Jenna]

Tammy lavede ikke en eneste grimasse da der blev prikket hul på hendes finger og nikkede omgående til svar som hun hev op i sit ene ærme for at vise at hun var klar til at give blodet fra sin krop, hun behøvede det ikke rigtigt alligevel selvom hendes krop stadig næsten var helt i live og dog ikke. hun behøvede ikke at spise eller sove medmindre hun gerne ville det for så gjorde hun det jo bare, hun så på lægen uden at genkende hende rigtigt. det var slet ikke noget hun tænkte over lige nu som hendes mor lå og langsomt forblødte på briksen, var langt vigtigere at redde hendes mors liv og så tænke over tingene bagefter da hendes hjerne slet ikke kunne kapere mere end det lige nu

[Roia Shui]

ROia tog en nål og en slange samt en sonde. hun satte nålen ind i tammys arm og satte sonden på. hun satte slanden til som gik over et stativ og videre ned til jennas blodåre. Roia smilte som tak og gik over og begyndte at sy igen. hun vidste at det var tæt på men hun vidste også at hun nok skulel få hende tilbage

[Jenna]

Tammy blev stille sidende og lod sit blod blive taget af maskinen, det rørte hende ikke det mindste siden hendes liv var bundet til hendes mors. At give blod af den grund var derfor ikke et problem for hende, det ville ikke gøre hende dødeligt syg eller noget af det. Jenna virkede også ganske rolig nu, vejrtrækningen var mere tydelig men stadig tung og langsom som hendes sår blev syet sammen. Hun blev liggende stille som hun modtog sin datters blod og fik mere af sin normale grå farve tilbage som tiden gik og mere blod kom tilbage til hendes krop via tansfusionen

[Roia Shui]

Jenna så at Jenna fik sin normale farve igen og så på Tammy. hun skulle heller ikke ha blod mangel. hun gik over til tammy og stoppede for slangen. hun tog nogen tape med var på og lagde hvor slangen og nålen havde været og gik over til jenna og tog det også af hende. hun stod ved jennas hoved og lagde en hånd på hendes pande ffor at mærke efter feber. hun var lidt bekymret for det måske var forsent.
Hoshi så på tammy og tog hendes hånd og sendte hende et smil om det nok skulle gå. "jeg er sikker på hun vågner snart." Hoshi så på tammy og ville ikke ha sin ven var trist.

[Jenna]

Tammy holdte om Hoshi's hånd med sin egen, forsigtig med ikke at klemme til, hendes mor skulle bare leve og det var ikke til diskution. Da slangen blev fjernet fra hende og hendes mor håbede hun at der ville ske en forbedring snart, Jenna åbnede langsomt øjnene og sagde med svag stemme "hvor... er jeg?" hun rørte sig ikke stadig helt klar over at hun var blevet stykket men uden hukkomelse om hvor hun var eller hvordan hun var kommet dertil lige nu