A day like other days.

[Jacquelin]

Hun gik langs træerne, kanten af skoven. Hendes skridt var små, som passede til hendes højde, hendes ene halskæde hang ned af brystkassen på hende, som hun havde fået af Max, hun var glad for den og den betød meget for hende. Hendes faldene og blonde hår hang ned over skuldrene, hendes pandehår hang ned af det ene øje som hun var vant til. Hendes hætte var over hovedet, og hendes faldene hår kunne man næsten ikke se på grund af hætten.
Hendes tøj var ikke specielt, bare helt normalt, hun var meget ligeglad med hendes stil, det betød ikke så meget for hende.
Det var Jacquelin, som gik der, med hendes hætte over hovedet, de røde øjne, stilen som intet betød, hendes halskæde, og hendes små skridt. Hun sukkede let, men stoppede roligt op og sad sig ned. Hun lukkede øjnene, og tog sin halskæde af sig, og puttede den i sin ene lomme. Hun anede ikke hvor meget den var værd. Hun nød egentlig bare vejret, selvom det var en smule køligt.

[Itami]

kølige øjne så på den halskæde der blev lagt i lommen. øjne som ikke havde noget kærlighed i sig. eller ikke havde mærket det. øjnene så ned på lommen og lydløse foder bevægede sig over jorden og kom over til kvindens krop. smidigt og uden at røre hende rigtigt fik denne person fat i halskæden og hevet den op uden den gjorde at kvinden mærkede. det unge ansigt der var kunne man ikke se ville gøre sådan noget. det virkede mere eller mindre til at prøve at overleve.
Itami, smerte. han var fyldt med smerte men følte ikke smerte. han så på kvindens ansigt for at sørger for at hun ikke mærkede det. han ville helst ikke opdages. han ville jo bare overleve og måske kunne dette smykke byttes til mad. Itami var ikke mere end 16 i udseendet men 50 i alder. hans tynde krop var normalt for nogen der ikke havde et hjem eller forældre til at tage sig af ham.

[Jacquelin]

Hun lagde sin arm ned ved siden af sig selv, og snitsede et eller andet ved siden af hende, og så vidt hun vidste, havde hun altså ingenting ved siden af sig. Hun åbnede stille øjnene, og så sig lidt omkring, men kunne egentlig ikke se noget, kunne kun høre noget fra buskene. Hendes røde tomme øjne, kørte rundt over det hele.
Hun blev en smule forvirret over, at hun snitsede noget, men der var ikke noget? *Hmm? Er der andre end mig her?* Hun rejste sig, hun var mindre forvirret over, at hun egentlig var alene. Det troede hun i hvert fald.
Hun skiftede til sin ulve form, og alligevel gik hun lidt rundt og snusede roligt til jorden, men det eneste hun fandt var hendes egen spor. Hun vidste i det hele taget ikke, om hun skulle være sikker på, om der ikke var andre end hende eller ej? "Hallo? Er der nogen, for det her er bestemt ikke sjovt." Hun gik roligt væk fra træet, hun begyndte at blive nervøs.

[Itami]

Itami lugtede af natur derfor var det svært for folk at spore ham. han havde lige nøjet væk før hun opdagede ham. hun havde strejfet halskæden for vis det havde været ham ville hun ha fået smerte. Itami så at hun forvandlede sig til en ulv og begyndte at ryste.
*ulve spiser fugle. jeg er en fugl. hun er en ulv... hun vil spise mig*
Itami log roligt i busken da hun nærmede sig og snussede til jorden ved ham holdte han helt vejret. vis hun lugtede efter sin ejen lugt kunne hun måske finde ham for hendes halskæde havde hendes lugt. Itami forstod ikke helt hvad sjov var. han var jo ikke den helt rigtige at tale med.

[Jacquelin]

Hun kiggede mod busken, og hendes duft førte dertil, men hun havde ikke været i busken? Hun undrede sig, men alligevel snigede hun sig roligt hen til busken, og tog sin pote og skubbede grenene væk. Det var en lille dreng? Eller noget? Hun vidste ikke hvad det var. Men alligevel så hun halskæden. Hun undrede sig over, hvordan han havde fået fat i den. "Har du ikke lært, man ikke må stjæle?" Hun lod sig selv blive til en menneske skikkelse igen, og hun kiggede med hendes røde øjne på dette barn, ville han kunne forstå hvad hun sagde? Eller var han bare en dreng som ikke vil forstå hende? Hun var forvirret, og hun undrede sig.
Hendes røde øjne slap ham ikke af syne, og hun ville heller ikke lade ham slippe væk så let. Hun lagde sin hånd på halskæden, og kiggede på drengen. "Må jeg godt få min halskæde tilbage?" hun smilede skævt.

[Itami]

Itami sank en klumb og da hendes pote hev grenene væk så han på ulven med sine nærmest uskyldige øjne. De grøne øjne så ind i hendes røde og det var tydeligt at han ikke helt forstod sproget.
"stjæle?"
han gentog hvad hun sagde med et spørgerne blik. hans havde ikke haft nogen til at lærer ham sproget. lærer ham hvad der var rigtigt eller forkert. han havde kun fønixen men den hjalp ham ikke så meget. pigens smil der var skrævt gjorde ham nervøs man han slap ikke halskæden. han holdte faktisk mere om den. han havde jo brug for den for at bytte til mad eller for at bytte til tøj. han så på pigen og hev lidt i halskæden og anede ikke hvad han skulle gøre lige nu.

[Jacquelin]

hun kiggede på ham, hun var undrende over, at han gentog hvad hun sagde. "Øhhh? Ja stjæle? Det er hvis man tager ting fra andre." sagde hun, og prøvede og tage sin halskæde tilbage, hun ville ikke røre ham, for hun ville ikke gøre ham mere bange, end hvad han allerede var.
hendes blik gled ned på halskæden, den betød virkelig meget for hende, men hun vidste ikke hvordan hun skulle formulere det, hvis han ikke forstod hvad hun sagde? hvad skulle hun gøre, siden at han bare gentog efter hende? Hun vidste at hun ikke ville give slip på halskæden, for hun havde fået den af Max, og den betød det meste. Det var næsten halvdelen af hendes liv. Hun ville bare ikke miste den, og ville Max ikke bare blive skuffet, hvis hun havde mistet den? Hun kiggede lidt ned i jorden. Hun kiggede så på drengen, og hev lidt i halskæden.

[Itami]

Itami så på pige og forstod ikke hvad hun talte om. han så på halskæde og mærkede hun hev i den. Itami så på hende og da hun hev i den tredje gang foldede han vingerne ud. vis man så godt efter kunne man se at han virkede anstrengte sig for at folde vingerne ud og styre dem. det var som om at han var nød til at gøre det som folk normalt ikke tænkte over. han måtte tænke sine træk for at gøre dem.
Itami rystede og hans røde vinger lyste op da månelyset ramte vingerne igennem træernes blade. de røde vinger kendt til fønix racen. en race med et mærke der ligner en fønix. en så ung dreng. men han var jo i virkeligheden 50 år så helt ung var han ikke.

[Jacquelin]

Hun kiggede på ham, og dog ikke kun på ham, hans vinger frustrerede hende, og hendes krop blev pludselig til en ulv, hun rejse sig, hun stod nærmest på halskæden, men lod så sin mund glide ned til halskæden, og tog fat på den. Hun knurrede en smule, hun havde ikke lyst til at miste halskæden. Hendes nakkehår rejste sig, og hendes kinder blev rynkede, og tænderne kom frem. Hans røde virkelig flotte vinger, gav hende en smule opmærksomhed, men lod så sit blik glide på halskæden igen. Hun vidste at hun ikke havde betalt for den selv, for så havde den ikke så meget værdighed for hende. Hendes tænder var om denne halskæde, gad vide hvor han egentlig kom fra? det undrede hende, siden han ikke forstod hvad hun sagde. Hendes blik var i hans øjne, dette lille barn, som bare havde de her vinger, og som var halvejs oppe i luften. Hun kiggede lidt på de der ukontrollerede vinger, burde han ikke have styr på dem?

[Itami]

da hun forvandlede sig til en ulv og knurrede så man frygten i hans øjne og han slap hurtigt og farede tilbage og lige ind i et træ med hovedet først. vingerne baskede vildt omkring som om der ikke var kontrol over dem. Itami faldt til jorden pga slaget i hovedet mod træet. det smukke hår begyndte at blive rødligt og Itami log ned på jorden og rystede meget. hans krop var i chok og hans sygdom gjorde at han ikke havde smerte men han var alligevel blivet slået lidt bevidstløs.
et barn var han ikke just men uden forældre til at passe på ham om lærer ham sproget anede han ikke forskel på godt eller ondt i verden. dog følte han alle mennesker var onde ved ham.
*det er slut nu. ulven spiser mig nu. vis ulven spiser mig ser jeg ikke fugl igen*
Itami log længe på jorden han ville ikke vågne før 20 minutter senere.

[Jacquelin]

Hun kiggede på ham, det var underligt, at denne dreng opførede sig sådan, men alligevel tog hun sig sammen og lod sig selv blive til menneske skikkelse, hendes halskæde kiggede hun lidt på, den var måske gået lidt i stykker efter hendes brutale opførsel. Hendes blik gled over på drengen, og hun tog halskæden i lommen. Alligevel underligt nok, gik hun hen til denne dreng, og kiggede på ham, måske korte ord, ville hjælpe? "Navn?" sagde hun, men alligevel havde hun ikke regnet med svar, hun sad på hug foran denne dreng, og lod sit blik glide ned på den, det undrede hende, at han ikke rigtig sagde noget, eller ikke forstod hende.
Hendes blik gled rundt, bare for at se om der var noget hjælp, men det opgav hun dog hurtigt, hun lod en hånd glide mod dette barn, for at måske lige at røre ham, og se hvad der egentlig foregik.

[Itami]

da hun kun var få cm fra ham kom der noget ned fra himlen med et skrig. en fønix. den landte foran hende og baskede med vingerne for at få hende til at stoppe. fønixen virkede ikke sur eller agresig den virkede mere beskyttende for hende.
de 20 minutter gik og fønixen havde beskyttet pigen mod at røre itami imens. Itami begyndte langsomt at slå øjnene op og så op på pigen og på fønixen. da han så fønixen smilte han lidt og satte sig op. alle andre ville ha rørt fønixen som tegn på venskab men Itami vidste han ikke kunne. Fønixen hoppede over ved siden af Itami og satte sig ned. Itami så på pigen og virkede faktisk bange for hende.

[Jacquelin]

Hun fik et chok, og faldt let på røven. Hun skreg lidt, da denne fønix var lige foran hende, men så hoppede ved siden af drengen, drengen vågnede igen, men sad sig op. Hun blev lidt forvirret over, hvad der skete? Hun vidste ikke hvad der skete, og det undrede hende. Det var da ikke normalt, at en fønix ville komme ned, på sådan en måde?
Hun sad bare og gloede på hende, med hendes tomme øjne, de røde øjne, som bare gloede på dem begge to. Hun rejste sig, hun vidste simpelthen ikke hvad der foregik. Hun kiggede lidt væk, og bakkede lidt bagud.

[Itami]

Itami så på fønixen som nærmest var i kontakt med ham bare med øjnene. Itami så mod pigen og rejste sig op. han bukkede hurtigt og tog sig til hovedet. ikke pga såret for det mærkede han ikke. han kløede sig i hoved bunden som en form for skamfuld.
"fugl... undskyld... dig"
ja sproget var han ikke mester i. han ville ha sagt at fugl undskylder til dig. han kaldte sig selv og fønixen for fugl. han så på pigen og sank en klumb da hans mave pludselig knurrede.

[Jacquelin]

Hun kiggede, han snakkede ikke som den bedste, men hun vidste godt hvad han mente, og hun nikkede let på hovedet, Hun tog hætten af, og hendes blonde hår hang ned, af hendes skuldre. Hun vidste hun havde mad i den ene lomme, og tog det frem, og log det foran ham, hun kunne regne ud, at det var sult han var ude efter, siden han ikke vidste hvad der var mit og dit.
Dette barn var nuttet og sød, men alligevel var der et eller andet over ham, hun ikke kunne lide. Hun vidste bare ikke noget. "Så.. I to kender hinanden?" spurgte hun roligt, hun vidste ikke hvordan hun skulle snakke til dem. Hun smilede roligt.