|
|
Post by Itami on Apr 11, 2011 14:47:26 GMT 2
Itami så på hende da hun lagde maden foran ham. han så på hende og ned på maden og slikkede sig om munden. Fønixen hoppede over til maden og tog maden og lagde det til Itami og så mod pigen.
Itami tog maden og spiste det hurtigt. han havde jo ikke fået mad længe. han spiste det hurtigt og så på pigen. han så ned på fønixen og nikkede.
"fugl... Passer ... fugl"
han mente jo at fønixen passede på ham men da han ikke vidste at man skulle sige jeg eller mig sagde han jo fugl.
|
|
|
|
Post by Jacquelin on Apr 11, 2011 14:57:42 GMT 2
Hun kløede sig i nakken, og et lille forvirret smil over læben, men lod så sig selv få lov til at nikke. Hendes røde øjne kiggede på fuglen, men kunne godt selv regne den ud efter noget tid. Hun tog sin halskæde frem, den var alligevel ødelagt nu. Hun lagde den mod dem, hun kunne ikke bruge den når det var at den var gået i stykker, den lå foran hende, hun rørte den ikke.
Hun kiggede blot på den, en lille tåre kom frem, men hun sagde ikke noget. Hun tørrede denne tåre væk, og skubbede den længere imod dem.
Hendes øjne var på dem begge to. Hun var vel bare alt for gavmild.
|
|
|
|
Post by Itami on Apr 11, 2011 15:10:21 GMT 2
Fønixen så på halskæden og så på Itami og skreg af ham som om den snakkede. Itami så på Fønixen og tog roligt halskæden. han så på den og så at ledende de var slidt op. han så på fønixen og lagde den foran fønixen. fønixen lagde en vinge over den så den blev varmet op. da den nærmest var rødglædene tog Itami den bare i hænderne uden at mærke noget og begyndte at gøre den så fin og hel igen. da den var lavet og kølet ned lagde han den mod hende og så på hende med undskyldene øjne.
|
|
|
|
Post by Jacquelin on Apr 11, 2011 19:06:35 GMT 2
Hun kiggede på knægten, de der små øjne som kom med hans undskyldne blik.
Hun smilede en smule, hun havde bare lyst til at kramme dem begge to, men lod være, det måtte jo være noget siden denne fønix kom, da hun skulle til at røre knægten. Hun tog halskæden i lommen, og kiggede på dem begge to. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, det var helt underligt. "Tak." sagde hun, med en helt blid stemme. Det var utroligt, hvor smuk denne fønix var, og så denne nuttede dreng ved siden af. Hun smilede blidt. Hun rejste sig, men vidste ikke hvad hun skulle, om hun skulle videre, eller bare være hos den her dreng, og fønixen?
|
|
|
|
Post by Itami on Apr 11, 2011 20:13:45 GMT 2
Fønixen bukkede håbet som at det var så lidt og Itami så ned i jorden. han ville jo bare ha brugt den til at få noget mad med. han så på hende og smilte lidt. han var svag men ikke så svag som man troede. Itami så på pigen da hun rejste sig. Itamis udseende virkede så uskyldigt. men han var slet ikek sådan.
|
|
|
|
Post by Jacquelin on Apr 11, 2011 21:38:38 GMT 2
"Hvor kommer du fra?" spurgte hun, med en helt blid stemme. Hun vidste jo ikke noget, om han havde et sted og bo, eller om han boede i naturen. Hun studerede ham lidt, det eneste hun vidste var, at det var svært at få en samtale med ham. Hun kiggede lidt rundt, men fik blikket på denne dreng, hun vidste, at der var et eller andet over ham, hun ikke specielt kunne lide.
Hun vidste bare ikke hvorfor? Det var bare et eller andet.
Hun tog sit blonde pandehår lidt tilbage, det var svært for hende, at gøre så han også kunne forstå hende, det krævede bare hun skulle snakke på den måde, som han kunne.
|
|
|
|
Post by Itami on Apr 11, 2011 22:06:33 GMT 2
Itami så på hende. og da hun spurgte hvor han kom fra pegede han mod vandet. der var en grotte ved vandet som han jo boede i. en grotte siden han var spænd. han så på hende.
"du bor?"
han så lidt på hende og ville gerne lærer at tale men nogen skulle jo tale til ham for at han kunne lærer det. han forstod det okey men nogen der talte for hurtigt kunne han ikke forstå.
|
|
|
|
Post by Jacquelin on Apr 15, 2011 19:55:42 GMT 2
Jeg kiggede på ham, hun forstod ham godt, men nogen gange var det altså lidt svært for hende at forstå. "Jeg bor hjemme, det er svært at forklare. Men jeg bor hjemme ved min familie." sagde hun stille og roligt, og ikke bare snakkede lyn hurtigt, hun snakkede sådan, så han kunne forstå det. Hun smilede.
Det var bare svært for hende, at forklare hvor hun boede. Men det kunne jo egentlig være ligemeget. Bare han kunne nogenlunde forstå hvad hun mente.
|
|
|
|
Post by Itami on Apr 15, 2011 20:33:22 GMT 2
Itami lagde hovedet på skrå og så på hende da hun sagde familie,
"fa... mi... li...e?"
Itami vidste ikke hvad familie var. han så ikke hvad familie var. han havde jo heller aldrig haft en. Itami så på hende og satte hænderne i jorden og lænede sig mod hende med undrene øjne og så bare underne på hende.
|
|
|
|
Post by Jacquelin on Apr 15, 2011 20:40:46 GMT 2
"Ved du ikke, hvad en familie er? Lad mig forklare dig. En familie, er en der gør dig tryg, passer på dig. En mor er en kvinde, som passer på dig, og laver mad til en. Ens far, ja, han passer nok mest sig selv, men stadig passer på ens børn. Og søskende, er vel ligesom en slags venner, på en måde. Men som bare passer på hinanden, og måske skændes en smule." hun smiler lidt, men det var svært at forklare, men hun snakkede heller ikke hurtigt, bare meget langsomt.
|
|
|
|
Post by Itami on Apr 15, 2011 20:50:29 GMT 2
Itami anede stadig ikke hvad hun talte om. han kunne ikke finde ud af hvad familie var. Itami så på hende og rejste sig op.
"ingen ... fa... mili...e"
sagde han koldt og så på fønixen og begyndte at gå baglæns ind i skoven. han følte hun prøvede at nare ham. han kunne ikke stole på nogen. ikke nogen som helst.
|
|
|
|
Post by Jacquelin on Apr 15, 2011 21:04:19 GMT 2
Hun kiggede på ham, sukkede og rejste sig. Hun vidste slet ikke, at han ikke stolede på nogen, hun kendte ham jo ikke. Hun rejste sig, og vendte ryggen, til og gik hen til et træ og forvandlede sig til sin ulve skikkelse. Hun kiggede bare på ham, som at han bare kunne gå.
Hun ville ikke holde ham tilbage. Hun lagde sig ned på siden, og lagde hovedet på hendes poter. Hendes blik gled over på dem, hun kiggede bare på dem, men lod så blikket glide ned fra dem. Hun gad ikke kæmpe for at lade ham blive.
//out.
|
|
