En by begyndelse, eller endnu et mareridt

[Angel Tsukuda]

Angel var inde i skoven, og sad ved i den sø hun nu var blevet dræbt i. Det var kun månen der lyste frem. Hun tog sig ikke rigtig af tiden mere, hun gik ikke engang op i hvor gammel hun var mere. Hun ned i vandet og så på sig selv, heldigvis lignede hun sin mor, undtaget håret.
Angel begyndte at lege med vandet da, hendes tanker begyndte at blive mørke og dystre, et ønske om at dræbe sin far, eller bare få ham til at lide. Lide så meget, at han ville fortryde at han havde rørt hende og hendes mor! Heldigvis fløj tankerne væk, da hun fik dannet flere krystaller rundt omkring sig, derefter det kom en mild tåge hen over den lille mudret sø. Angel smilede og følte sig ikke så alene mere, nu hvor hun havde krystallerne omkring sig.

[Den Ældste]

søen var vand og vand var Den Ældstes element. hun havde dannet et tyk tåge om søen og hendes hvide hår var dækket af en brun paryk med fladt hår og ikke bølget. øjnene var dækket af kontaklinser i grøn farve. hun så en pige ved vandet og krystallerne om pigen. hun smilte og gjorde tågen tykkere. hun gættede på at pigen var ung for hun kunne se på krystallerne at de ikek var helt store. dog var det utroligt så klare de krystaller var. Den ældste så ned i vandet og lidt vand kom op foran hende. hun havde ikke skulle bruge sine hænder som så mange andre. det vand foran hende fik hun til at lave en rose i krystal. hun fik den ned og vandet. vandet begyndte at bære denne klare store rose krystal over til pigen.

[Angel Tsukuda]

Angel legede videre, vis man kunne kalde det en leg? Men for hende var det lidt af, leg. Angel havde ikke lagt mærke til den tygge tåge der var kommet, det var der jo engang imellem og til tider var den ikke så tyk. Det var blot rart a være alene, og der var trods alt ikke mange som ture at gå hende imøde. Angel fik dog sine øjne op da hun så rosen, det var smuk rigtig smuk, hun kiggede længe på den, før hun begyndte at lave stilke og andre roser til den. Dog var hendes roser ikke lige så store, som den hun så på. Angel havde ikke engang fået tanken om at, det reelt ikke var hende som havde lavet den, og hvordan det var kommet.. Angel var blot i sin egen lille fortryllet verden.

[Den Ældste]

Den ældste havde store krafter og hun kunne mere med krystaller ind denne pige. rosen var lukket og ligeså langsomt begyndte den at åbne sig. Den ældste begyndte at gå mod angel og satte sig ned på hug bag hende.
"du er god til krystaller. lidt mere øvelse og du vil kunne få dem til at bevæge sig"
Den Ældste så roligt ned på roserne hun havde lavet og smilte roligt til hende. pigen havde store kræfter men havde hun alle kræfter. det ville tiden kun vise.

[Angel Tsukuda]

Angel der hænderne fremme, som havde fået formet krystallerne. Lukkede sig, og krystallerne blev knust. Angel vendte sig om og så lettere ligeglad ud i hendes ansigt, hun vidste ikke om hun var i humør til at snakke med andre, men hvordan havde hun ture at komme så tæt på. Angel så på hende. og først efter hun havde talt at det gik op for at hende, at hun havde lavet den rose, og at hun havde langt større kræfter end hende. Kunne hun være det samme som hende. " Kan man? Hvordan gør man? " Angel blev nærmest henrykt over at man kunne få dem til at bevæge sig, hvis de kunne bevæge sig, ville det være meget sjove at lege med. Bare hun en dag kunne gøre det. Et lille håb kom frem i hende, men også en frygt for at hun endnu engang blev narret, og at denne kvinde måske gjorde det for at være ond imod hende, drille hende.

[Den Ældste]

Den ældste så bare helt rolig ud og tog fat i den rose hun sig havde lavet. hun strøg en hånd over de smukke krystaller på rosen. hun så på pigen og smilte roligt.
"træning, tålmodighed og talent"
Den Ældstes stemme var klar og venlig hun så på rosen og strøg en hånd over. da hun gjorde det formede krystallen sig til en lille fugl. hun så på Angel og smilte stille. hun havde trænet i mange år for at kunne forme med tænkens kraft.

[Angel Tsukuda]

Angel lyttede. var det bare det? Så skulle hun da nok kunne det en dag, men Angel ønskede dog at hun kunne det med det samme. Men intet blev gjort på en dag, og slet ikke når hun ikke vidste hvordan. " Hvilken slags træning ? " spurgte hun nysgerrigt, for Angel var næsten sikker på, at det ikke blot var at lave krystallerne, men at man skulle gøre noget udover det, men hvad? Angels øjne blev blot mere henrykte da hun så den smukke rose blive lavet om til en fugl, hun kunne næsten ikke vente til hun lærte det.

[Den Ældste]

hun kunne mærke Angels begejstring. Den ældste tog fat i sit hår og hev paryken af. ud af paryken faldt langt smukt bølget hvidt hår ud. det havde bevægelse som havet og det var smukt. hun tog sine kontaktlinser ud og de smukke hvide øjne kom til syne. hun smilte og så på hende.
"dine Mizu evner... du ser ud til at ha talent for krystal formning. måske du kan få en lærer. den anden Ældste har krystal formning som det store"
hun så på Angel og vidste at krystalformning kunne blive farligt vis man ikke passede på. hun havde jo selv kunne det fra hun var ung.

[Angel Tsukuda]

Angel så lettere chokket til da hun tog håret af og fjernede farven fra hendes øjne. men Angel forstod hende godt. Det var jo ikke altid lige rart at folk dømmede en fra det man så ud til, det vidste hun. Alle dem omkring hende havde dømt hende til en horeunge! Trods det at hun ikke vidste hvad det betød, men det var ikke noget særligt, som hendes mor ellers havde sagt. Det var en løgn..
" Er jeg en Mizu? er det jeg er blevet til " Angel så ned af sig selv, hun havde de samme trak som hende, de lyse øjne. dog ikke hårfarven, men selve håret var bølget, og hendes hud klar. Kunne det virkelig passe? Angel havde ønsket i længere tid at finde ud af hvad hun var, hun vidste at hun var død, og havde besejrgesret den. men hvordan og hvorfor, hun havde gjort det, vidste hun ikke. Angel smilede for sig selv, dog kom der intet smil frem på hendes smalle læber, hun ville endelig få et sted hun hørte til..

[Den Ældste]

Den ældste så hvordan hun kiggede på hende. hun vidste dog at hun ikke kunne gøre for sit hvide udseende hun så på pigen og nikkede
"ja du er en mizu. du er vand, og vand er en del af dig... prøv at løfte noget vand fra søen."
hun så på Angel med de smukke hvide øjne. hendes hår virkede som havet. bølget og smukt. hun så på vandet og ventede roligt til Angel prøvede at løfte vandet.

[Angel Tsukuda]

Det var ikke et ondt blik Angel havde gevet hende, Angel var jo blot nysgerrig og overrasket over, at hun muligvis ikke var det samme som havde den følelse, at hun gerne ville gemme sig væk. så ingen kunne genkende hende.
Angel nikkede, og så ned i søen, hvorefter hun løftede roligt sin, mens hendes øjne konsenterede om at vandet skulle ikke blive til en krystal men forsat være vand, dog lykkes det hende, at få lavet en fin lille kugle af vand. Angel smilede og hun følte sig stolt over sig selv. Hun havde aldrig rigtig gidet at lege med vandet, selv syntes hun det var langt sjovere at lege med krystallerne.

[Den Ældste]

Den ældste smilte og havde opdaget at det havde taget noget tid for pigen. hun skulle ha træning. Den ældste smilte varmt og så på vandet i pigens hånd.
"det var flot. hold vandet. du må ikke lave det til krystal. prøv at gør at vandet former sig som et dyr uden det bliver krystal."
hun vidste at det kunne være svært men pigen havde vist talent. hun havde gjort det meget flot ind til videre. Den ældste fik lidt vand op i luften uden at bruge hænder og det var tydeligt at hun var stærk. hun gjorde at vandet lavede sig en spiral så det lignede nogen der tegnede en labyrant i sand.

[Angel Tsukuda]

Atter engang nikkede Angel roligt, hun ville ikke bryde den konsensartion hun havde fået, for så ville det ende med at hun tabte vandet og det ønskede hun ikke. Angel forestillede sig en mus, først fik hun lavet halen, hun bed sig i underlæben, da hun følte hun var at tabe konsensartion, men hun gav ikke op, og begyndte så at forme kroppen og derefter de små detaljer ved en mus. Øjne, øre og knorhår. Da den var færdig, var Angel dybt stolt af sig selv, det første gang hun havde formet noget på den måde, det var utroligt !

[Den Ældste]

Den ældste smilte stolt over Angels arbejde. hun så på hende og lagde en finger på vand musen og den blev til krystal.
"det var rigtig flot. nu hvor jeg har gjort den til en krystal se om du så kan få den ud af den form og til vand igen uden at bryde dyret"
hun vidste det var en hård test da det var noget af det sværeste man kunne men det virkede til at pigen her havde noget af det som Den ældste søgte. men kun vis hun havde alle evnerne som en mizu kunne ha eller måtte hun gi den anden ældste angel.

[Angel Tsukuda]

Angel så forbløffet til, og blev glad over at hun blev rost. Kvinden her ville der umuligt gøre skade på hende senere hen, hun ville jo lære hende til, Angel følte en glæde sprede i sig, der var en som tog sig af hende, roste hende. Noget hun aldrig var blevet før, noget hun havde ønsket inderligt fra sin far af.
Angel så på hende, det ville blive svært, især når hun normalt aldrig gjorde det. Hun tænkte sig om, og begyndte at få varme tanke omkring denne mus, det tog et stykke tid før musen lige så stille begyndte at tø, og efter noget tid, var den blevet vand igen. Angel kunne godt mærke på sig selv, at det var hårdt. Det kræfter hun ikke havde brugt før, og hun havde jo altid leget med, aldrig rigtigt brugt dem til noget fornuftigt, som hun måske brude have gjort. Men hun vidste ikke bedre selv, hun anede jo ikke engang der hvem hun var længere.