En by begyndelse, eller endnu et mareridt

[Den Ældste]

Den ældste smilte varmt til hende og tog vand musen fra hende og kyssede musen på hovedet og lagde hånden ned på jorden
"gå tilbage med dig lille vand mus"
hun smilte til musen og det var som om at den havde fået liv og gik selv tilbage til vandet. Den ældste så på Angel med et smil.
"du har store evner inden for Krystaller. men har du andre evner. hvad med din sang... har du den?"
sangen var sirrene sang og gjorde at folk blev logget og følte som sangen ville ha dem til.

[Angel Tsukuda]

Angel smilede efter sin mus, og blev over det liv den havde fået. Bare hun kunne gøre det så, så ville Angel aldrig være alene fordi der løb dyr omkring hende. En forsat varme spredte sig i hende, men frygten for at hun blev udnyttet var der endnu. At blive udnyttet som hendes mor blev af hendes far. " Tak.. Det ved jeg ikke, men det er sjællendet at jeg synger" svarede hun roligt, og anede ikke rod om hvilke evner hun havde, hvor skulle hun også vide det fra, når hun stor set altid havde været alene.

[Den Ældste]

Den ældste smilte og grinte lidt over den måde hun sagde det på. hun havde alsår evner for krystaler. men hvad med sang og blodstyrring. kunne hun det. vis ikke kunne Den ældste foreslå hende at blive lærling hos den næst ældste.
[coloe=blue]"prøv at synge med på denne sang. syng med hjertet og få dune følelser med"[/color]
Den Ældste rejste sig og det var tydeligt at hun havde stor udstrålling og var smuk selv om hun var sådan. hun begyndte at synge og det lød rigtig godt.

sangen.

[Angel Tsukuda]

Angel så på hende, lidt forundret over hendes ansigt udtryk, men hun tænkte ikke videre over det. da hun begyndte at snakke. " Okay " hun nikkede roligt, og stod først og lyttede til hendes stemme og takten i sangen hun sang. Derefter lukkede hun sine øjne i og kunne mærke sanges følelser komme ind i sig, og lige så stille sang hun med på sangen, dog havde hun lidt af en lys stemme, men det lød godt.

[Den Ældste]

Den Ældste lyttede til pigens sang og kunne hørte hvordan alt i skoven blev stille. dyrene stoppede op og lyttede til sangen. den pige havde talent. Den Ældste stoppede og lyttede til pigens stemme og nikkede til det. hun så helt kærligt på hende og kunne godt forestille hvordan denne pige kunne udvikle sig.
"du er fantastisk. jeg har kun en test tilbage... en som de fleste ikke kan lig at bruge."
hun så rundt efter noget levende at bruge for at vise hvad pigen skulle gøre for ellers skulle de ned i byen.

[Angel Tsukuda]

Angel nikkede blidt til kvinden, hun var klar til den næste test hun havde, dog var hendes nysgerrighed stor da hun ingen anelse havde om hvad det var hun skulle blive testet for.
Hun smilede og ventede, dog undrede det hende at kvinden kiggede rundt, hvad mon hun ledte efter. Angel stod roligt, men tavs og tålmodigt på hvad kvinden ville vise hende. Kort så hun selv lidt rundt og fik øje på en meget lille sød pindsvin gemme sig bag en busk, et let smil kom frem på hendes læber, hun elskede dyr, de var aldrig imod en og sagde aldrig noget til en. Hun sukkede glad, da hun ikke kunne komme på noget som passede til dette. Lidt efter vendte blikket tilbage på hende.

[Den Ældste]

Den ældste så at Angel så mod en busk og Den ældste vidste med det samme der var et dyr. pludselig hørte man dyret pive og begyndte at komme mod dem. Den ældste var heller ikke glad for evnen men den var nyttig til tider. pindsvinet stod ved dem og rystede. det var tydeligt den ville stikke af men ikek kunne. "du skal styre dette dyr. Du skal bruge Dine blodstyrings evner som du også ejer" sagde den ældste og så på pindsvinet som hun holdte i et blidt tag så angel kunen komme til at styre den.

[Angel Tsukuda]

Først så hun letterede forvirret på hende, det var ikke ligefrem nået hun brød sig om, den var jo så lille og skrøbelig det det kunne hun vel ikke. Men inderst inde vidste hun at det lå inde i hende., stille lukkede hun øjne og koncentrere sig om at få magten over det lille pindsvin, det tog sin tid, men til sidst lykkes det for hende, hun styrede pindsvinet hen til sig, og fik lod det blive der, mens hun holdt det fast hvor efter hun åbnede sine øjne og så hen på kvinden igen, for at få en godkendelse i om det var det helt rigtige hun havde gjort.

[Den Ældste]

Den ældste så hvordan Angel fik styret pindsvinet hen til sig og Den ældste vidste at det ville tage lang tid før hun kunne gøre det uden at bruge så mange krafter eller håndtegn på at få dem til at gøre som hun ville. Den ældste smilte og blinkede en hurtig gang og pludselig stak pindsvinet af. Den ældste havde løsladt det for ikek at gøre det mere bange. "det var rigtig godt. Du har virkelig talent. du kunne blive en stor mizu."[/color] hun smilte varmt og så på hende med kærlige øjne.

[Angel Tsukuda]

Der kom et bredt smil frem på Angels læber og hun sagde glad " Tro du virkelig? Jeg jeg føler mig helt beæret " svarede Angel glad, og fik næsten helt lyst til at kramme hende, kvinden mindende hende utrolig meget om hendes kærlige moder. selv om hun havde levet så længe alene, følte hun alligevel et savn til en, som kunne tage sig af hende.

[Den Ældste]

Den ældste smilte varmt og nikkede "ja jeg er sikker. jeg er jo ikke den ældste mizu for ingen ting.men husk at vejen til at blive god er lang og hård. vis du vil igennem dem vil jeg da gerne være en lærermester." sagde hun ærligt og smilte til hende og fik lidt vandt op fra søen og lavede en lille ring og holdte den. vis Angel ville være med skulle hun da bare lave en ring og sætte fast vis hun var med på at træne hårdt.

[Angel Tsukuda]

Angel blev helt overrasket over at hun ville lære hende op, men det ville også betyde at hun skulle forlade dette sted, hvor hun havde været de sidste mange år. Men måske var det på tide at komme videre. Hendes far vel død nu, men hvis hun flere kræfter kunne hun tage hævn på ham. Også alligevel ikke, hun ønskede ikke at se hans ansigt eller bare et eneste minde om ham!
" Det vil jeg rigtig gerne " svarede Angel med blid stemme. Selv om vejen ville blive sværd ville hun kæmpe for det. Der var ikke meget Angel kæmpede for, men dette var noget som sagde at hun ville.

[Den Ældste]

Den ældste kunne nærmest se at pigen her tænkte på hævn. det samme som Den ældste havde gjort med sine kræfter. hun gik over til angel og lagde armende om hende og trykkede hende ind til sig. "spild ikke dine kræfter på hævn. Du skal ikke ha liv på samvigtigheden. værd en bedre mig end jeg var som ny mizu" hun kyssede Angel på panden og så kærligt på hende og vidste hvor hørt det var når det var sådan.

[Angel Tsukuda]

Atter blev Angel overrasket over hende, hendes både at læse hende på. Det var da utroligt, hun så det ikke som en dårlig ting, blot en god. for selv vidste hun ikke hvad der rigtigt og forkert. " Okay " Angel ville ikke spørge ind til hvad hun mente, med at hun ikke skulle have det som hende. Det kunne jo kun betyde, at hun havde taget hævn engang. Angel så hen mod søen og lod minderne blive der, hun ønskede ikke at tage dem med videre på hendes rejse.