Post by Camill Angelique Arnauld on Jul 27, 2010 20:13:22 GMT 2
De to lande Iméra og Nýchta havde aldrig før rigtig været i kontakt med hinanden, da ingen ville have noget med dem fra det modsatte land at gøre. De to lande havde bygget en mur op imellem dem, ikke bogstavelig, det var nærmere i form af en stor sprækken i jorden, som om det havde været skæbnen at skille dem ad. De ønskede ikke at blive forstyrret og desuden, så havde de to lande ikke rigtig noget tilfælles de var vidt forskellige. Hvem skulle tro at en ting kunne ændre på denne harmoni, som var forbundet med de to lande.
Hver dag var det samme, i det ene land herskede kaos og rædsel, hvorimod i det andet land herskede harmonie og freden. De blandede sig sjældent i hinandens ærindringer imellem de to lande. En morgendag blev det hele forandret, da solen ikke viste sig på himlen. Det eneste der var på himlen var en måne, som virkede rød i overfladen, men mon det bare var en facade?
Nu har solen ikke vist sig i 1000 år, så er der ikke længere ro imellem de to lande, Nýchta og Iméra. Der hersker en form for uro, da Iméra holder Nýchta ansvarlig for det som er sket, men Nýchta siger ikke imod, da de gerne vil have æren for at få solen til at forsvinde. De to lande er måske forvirret, men langsomt har de vænnet sig til at lyset ikke kommer tilbage. Nýchta vil gerne overtage landet Iméra, men landet giver ikke op og forsøger at finde en måde at bringe lyset tilbage.
Væsnerne i Nychta tilhørte mørket og levede af mørket, de brød sig ikke om lyset, de afskyede det og ønskede mest af alt, at det bare skulle forsvinde for evigt. Landet blev også styret af varulvene, fordi de kunne opholde sig i både lys og mørke uden problemer.
Væsnerne i Iméra nød naturen som den var, og tog sig af landets befolkning ved hjælp af naturens kraft. Befolkningen bestod af de væsner, som lever af naturen og lyset. De ville ikke kunne leve uden lyset. Så de var en modsætning af Nýchta, som ønskede mørke.
Hver dag var det samme, i det ene land herskede kaos og rædsel, hvorimod i det andet land herskede harmonie og freden. De blandede sig sjældent i hinandens ærindringer imellem de to lande. En morgendag blev det hele forandret, da solen ikke viste sig på himlen. Det eneste der var på himlen var en måne, som virkede rød i overfladen, men mon det bare var en facade?
Nu har solen ikke vist sig i 1000 år, så er der ikke længere ro imellem de to lande, Nýchta og Iméra. Der hersker en form for uro, da Iméra holder Nýchta ansvarlig for det som er sket, men Nýchta siger ikke imod, da de gerne vil have æren for at få solen til at forsvinde. De to lande er måske forvirret, men langsomt har de vænnet sig til at lyset ikke kommer tilbage. Nýchta vil gerne overtage landet Iméra, men landet giver ikke op og forsøger at finde en måde at bringe lyset tilbage.
