Where is the fun?

[Shiki Ravenheart]

første slag og han var nede, soldaterne på stedet var glad for generalen ikke var så tit at finde på slottet. Faktisk var det der næsten alle gerne ville hen. Men idag havde de ikke været så heldige Shiki havde fundet dem sidde og dase den af da der aldrig var så forfærdeligt meget at lave på slottet. Han havde beodret dem med ned i det indendørs trænings lokale for at lige at sikre sig for de ikke havde dovnet så meget af at de havde glemt hvad de havde lært, tænk vis der kom angreb? Det var den grund Shiki havde brugt, men egentlig havde han bare haft lyst til at kæmpe lidt og de blev tvunget til at kæmpe mod ham vis han sagde det. Shiki stod nu midt på træningsgulvet, han havde et par løse bukser af silke på som var nemme at gå rundt i og bar overkrop. Han havde lige lagt den første mand ned, de kæmpede med træ katanaer til at starte med, men Shiki kunne godt se at de skulle skifte våben vis han skulle have udfordring, selvom han tvivlede på at han ville få det " Vis det her fortsætter falder jeg snart i søvn, har i overhovedet trænet det mindste mens jeg har været væk?!" spurgte han og gik helt tæt på en af de i alt 10 soldater som han havde fundet. Soldaten rystede og så ned i jorden "øøh... ja selvfølgelig general Shiki!" Sagde han med en skælvene stemme. " Så bevis det" Sagde Shiki koldt og rev ham med ud på gulvet. De andre åndede lettede op, de vidste det nk ville blive deres tur på et tidspunkt men nu længere de trækkede den ud nu senere ville de ende op som deres ven der nu sad helt udmattet forslået på bænken, ikke noget seriøst da de kæmpede til modstanderen lå ned. Shiki gav signal til at starte og straks røg han i flæsket på den anden mand, han var lidt stærkere men Shiki kunne nemt klare ham, så han besluttede sig for at lege lidt ved at trække kampen lidt ud, ihvertfald mere end bare 1 slag.

[Jace Valentine]

Jace havde haft travlt med nogle pligter på slottet den sidste uges tid. Hans far havde haft arbejde at se til uden for slottet og som kronprins var han faderens stedfortræder i mellemtiden. Endelig troede han ikke at de ting faderen skulle klare uden for slottet var så vigtige at han var nød til at tage af sted i egen høje person, Jace regnede blot med at faderen ønskede at se hvordan hans søn klarede styring mens han selv var væk hvilket Jace ikke havde noget imod. Han havde klaret sine pligter ret godt, endda bedre end han selv havde forventet og som en del af planen skulle han se hvordan folk klarede deres arbejde på slottet derfor gik turen til soldaterne efter at han havde tjekket op efter hvad rådgiverne havde siddet og lavet. Han gik med rolige elegante skridt ind træningssalen her var der elve personer fik han hurtigt konkluderede. Ti soldater og …var det hærføreren der stod midt i det hele? Jace trådte ind med hænderne dybt begravede i lommerne på sine jeans, hovedet lagt på skrå og de sølvblå øjne rettet mod de to mænd der stod midt ud på gulvet og kæmpede mod hinanden. Soldaterne havde hævede blikket da han var kommet ind, nogen var stivnet andre bukkede og så nervøse ud. Det var en ting med hærføreren men en helt anden ting med prinsen.

[Shiki Ravenheart]

Kampen fortsatte kun kort tid efter prinsens ankomst. Efter Shiki havde fået øje på ham tænkte han at det ville være uhøfligt ikke at hilse, ikke fordi det ville gøre det store vis han ikke gjorder, men omkring kongefamilien ville han helst ikke lave for meget ballade selvom det var yderst tiltrækkende. Shiki's nuværende modstander kom løbende mod ham med en knytnæve, Shiki stod helt stille og stirrede blot på ham og lige få centimeter før den ramte greb Shiki fast og kastede ham hurtigt og hårdt over skuldren så han landte brat nede på ryggen. " 1, 2, 3 " tælte Shiki lige så stille med et lille smil på læben der så ret ondt ud. Der var grund til at han til tider blev kaldt sadistisk for det var præcist det han var. Shiki gav slip på mandens arm og kiggede mod en tilfældig soldat " Du der hjælp ham op og resten kan holde en kort pause" sagde han kort og rettede derefter fokus mod den ældste af kongens sønner som åbenbart havde bestemt sig for at ligge sin vej forbi trænings lokalerne. "Vær hilset deres højhed" Sagde han uden at virke særlig underdanni eller noget, han var ikke typen der krøb for andre, men høfligt kunne man vel godt lige klare at tale til prinsen.

[Jace Valentine]

Det kriblede i hele kroppen efter at kaste sig ind i kampen men det kunne han ikke så godt gøre, han blev stående og fremstod som helt rolig mens han fulgte kampen med blikket. Da kampen sluttede og hærføreren vendte sig om mod Jace lod han diskret blikket glide hen over ham. Jace lod dog blikket blive rettet mod Shikis ansigt og lod blikket fange hans idet denne standsede foran ham. Da han hilste uden at virke spor underdanig så Jace tavst på ham ”Vær hilset” svarede han ganske roligt. Han var godt nok 500 år men han snakkede ikke så formelt som de ældre gjorde, ikke medmindre han var ´på arbejde´. Hans blik gled hen over soldaterne bag Shiki som var kommet deres ven til undsætning ”Du behøvede ikke standse træningen” sagde han kort efter og havde igen rettet blikket mod manden foran sig.

[Shiki Ravenheart]

Da Shiki stod overfor prinsen lod han kort sine øjne studere ham hvorefter han igen lod blikket falde på hans øjne. Man kunne godt se på ham at han ikke var mere end de 500 år selvom det trods alt var 5 gange et menneskes levealder. Shiki kiggede bagud mod soldaterne da Prinsen nævnede at han ikke havde behøvst at stoppe træningen. Soldaterne var på vej udenfor på pladsen med deres ven for at give ham lidt frisk luft og nok også i forhåbning om at Shiki ville glemme dem og bare fortsætte med at snakke med prinsen. "Nah det var alligevel begyndt at blive kedeligt" Sagde han ret så ærligt, det var begyndt at kede Shiki. De kunne jo alligevel ikke finde ud af noget og han overvejede drastisk at bytte dem ud med nogen mænd der var lidt mere hårdfører i det. Det kunne jo ikke gå at have den slags folk der. Shiki ville i det mindste lege rundt med folk der gav lidt modstand, alt andet midstede han hurtigt interrese for. " Tror jeg skal have indsat nogen andre soldater her, de her kan ihvertfald abselut intet" sagde shiki og havde igen opmærksomheden mod prinsen.

[Jace Valentine]

Jace bemærkede hvordan denne så ham an hvilket han blot lod ham gøre uden at virke irriteret eller andet. Han kunne dog ikke andet end hæve brynet da denne sagde at han havde kedede sig. Meningen med træningen var næppe at morer sig men at træne soldaterne. Han anede dog ikke om dette var en normal træning eller blot noget han gjorde for at tjekke hvordan soldaterne klarede sig. Da han fortsatte var det noget Jace kunne svare op ”Jamen du gøre hvad du finder bedst..” Jace blandede sig ikke træningen eller måden soldaterne blev trænede på. Han deltog i træningen nogle gange men det var i bund og grund hærføreren og generalerne der bestemte den slags. Han lænede sig op ad væggen bag ham og lod hovedet glide på skrå ”Du skulle måske få dig et bad eller noget på overkroppen” sagde han. Jace brød sig ikke spor om at se fyrren stå der i bar overkrop, og dog han havde intet imod det for hans nød synet men han havde en smule svært ved at fokusere hvilket undrede ham.

[Shiki Ravenheart]

Shiki gjorder altid hvad han selv fandt bedst, man kunne kalde ham ego centret mest fordi at han gjorder ting for sin egen underholdnings skyld. Han fandt livet mere underholdene på den måde, han var ligeglad med om han en eller dag mistede sit job eller hvad han ellers lige kunne miste. Selvom det med jobbet nok ikke lige skete bare sådan lige, Shiki var ret så dygtig som hærfører. Shiki svarede ikke på det han havde besluttet sig og ville nok tage sig af det senere idag. Soldaterne havde sikkert allerede smuttet væk fra pladsen i håb om Shiki ville glemme dem. Da prinsen nævnede at han skulle få noget på overkroppen, kunne Shiki ikke lade vær med at smile en smule. Han kunne godt se at Prinsen blev lettere forstyrret af det. Shiki kiggede kort overvejende på ham før at han svarede " Hvorfor?" spurgte Shiki med en lettere drillende klang og kunne næsten regne ud at han endten var meget blufærdig eller godt kunne lide hvad han så, Shiki havde dog ikke troet at prinsen var til mænd burde han ikke få sig en kone og fører familien videre eller sådan noget? Ellers havde Shiki taget fejl, men det skade vel ikke at tjekke.

[Jace Valentine]

Shikis svar var ikke noget prinsen havde forventet alligevel kunne hverken overraskelse eller forbløffelse ses på hans kønne ansigt. Han trak på skuldrende ”Jeg er død og føler ikke kulde men det betyder jo ikke at andre ikke gøre det desuden er det ret koldt salen her bliver ikke just opvarmet” det var jo sandt, træningslokalet blev ikke varmt, det var jo meningen at folk kom der for at træne og selv få varmen, desuden var der allerede køligt nok fordi det var vinter så kulden var ekstra stærk. Selvom dette ikke var grunden til at han ønskede denne at få noget på overkroppen havde han ingen planer om at sige at han ikke kunne holde fingrene for sig selv.. det var trods alt ikke så slemt. Eller i hvert fald forsøge Jace at bilde sig selv ind at det ikke var så slemt. Han betragtede fortsat manden overfor sig med hovedet på skrå og et afslappet mine over ansigtet. Han havde hørt en del om Shiki men havde aldrig selv stået og snakkede med ham. rygterne var dog ret klare, denne mand skulle man ikke komme på tværs for tiltros for at han kan virke høflig så er der et glimt i hans øjne der tydeligt viser at han ikke lader nogen bestemme over sig, et glimt som Jace ikke brød sig om men på samme tid som han ikke kunne andet end være draget af.

[Shiki Ravenheart]

Shiki kunne godt fornemme at Prinsen nok ikke talte helt sandt, mest fordi han ikke kunne se grunden til at prinsen skulle bekymre sig for om Shiki frøs eller ej, det gav jo ingen mening. Shiki frøs for den sags skyld heller ikke, han syntes tempraturen var rar, han var jo også vant til at flyve og oppe mellem skyerne var der en del koldere end nede på jorden. Det gav ham helt lyst til at prøve at få sneet den rigtige grund ud af ham. " Endten er du ret dum ellers så lyver du for mig" Sagde Shiki seriøst og kiggede ned på ham. Shiki gik derefter roligt hen til ham og satte en hånd på muren bag ham så han nærmest stod ind over prinsen. " Jeg er vant til meget mere kulde end her på jorden, det er cirka dobbelt så koldt oppe mellem skyerne og for det andet hvorfor skulle du bekymre dig om jeg fryser eller ej? Du må have en bedre grund" Sagde Shiki og kiggede ham direkte i øjnene, Shiki ville ikke selv sige den rigtige grund det kunne han få lov til for han troede simpelthen ikke på den. Desuden ville han gerne lige se hvor mange fysiske og verbale grænser han kunne gå over før prinsen sagde stop. Det var nu en interresant leg syntes Shiki og Den kære Jace virkede nu også interresant.

[Jace Valentine]

Tavsheden der varede inden hans svar og så hans svar fik Jace til at hæve det ene bryn. Han nåede dog ikke at rette sig op inden denne var over ham. han lænede sig igen tilbage mod muren bag ham og så roligt og ret koldt ind i Shikis øjne. ”Flyt dig eller jeg river hovedet af dig” sagde han koldt og spidst. Han brød sig ikke om at han stod så tæt på, ikke fordi han ikke brød sig om ham så tæt på sig men fordi han ikke kendte ham betragtede ham dermed som en trussel. Han brød sig ikke om at denne mand snakkede sådan til ham, og manden var et fjols siden han troede at han kunne slippe af sted med at snakke sådan til ham. Det andet han havde sagt fik Jace til at bide tænderne hårdt sammen og skubbede ham hårdt væk ”Hold afstand fjols og vis respekt!” Jace havde ændrede stilling og stod nu nærmest kamp beredt. Hans øjne lynede af vrede, folk vidste at kronprinsen havde en kort lunte og denne dødsengel havde lige gjort ham rigtig vred.

[Shiki Ravenheart]

Shiki havde lidt forventet en reaktion i den still, han havde hørt at prinsen havde en ret så kort lunte og nu fik han det bekræftet med egne øjne. Det værste var at den slags reaktioner var nogen af de mest underholdene for Shiki. At træde over folks grænser var noget af det han var mest kendt for. Det var nu lang tid siden han havde haft det så sjovt som nu og han havde ikke tænkt sig at stoppe lige forløbigt. " Skræmmende " sagde Shiki blot ironisk og havde et glimt i øjet der var ret så udfordrende. Han kunne godt lide udfordringer og prinsen var ret så interresant. Da jace skubbede ham tilbage var han ret forberedt på det ville ske, siden han ikke selv flyttede sig. Så han brugte sine vinger og krop til at stå imod, men lod sig dog blive skubbet lidt tilbage så de havde en passende afstand mellem sig. " Undskyld mig deres højhed... Men jeg viser ikke respekt til folk der ikke har gjort sig fortjent til den, at lyve er en ting, men at ikke kunne finde på en god nok løgn historie " Sagde Shiki og var langt fra underdannig. Han havde ikke respekt for prinsen endnu og vis han havde ville han umuligt kunne få denne vrede frem i ham som klædte ham noget så fint, Shiki så hvordan han stillede sig klar til kamp. Shiki var langt fra sur eller provokeret og det kunne tydeligt ses. Der var en ro over ham selv nu hvor der begyndte at slå lyn mellem deres øjne. Om det var vrede og irritation kunne diskuteres, fra Shikis side var det langt fra men fra prinsens var det nok.

[Jace Valentine]

Han provokerede Jace ret meget og da Jace let mistede besindelsen skulle der ikke meget til for at få vreden til at bluse op. Selvom han var vred mistede han dog ikke overblikket og han forsøgte så småt at dæmpe vreden og irritationen. Det hjalp dog ikke når Shiki provokerede ham så meget som han gjorde. Hans næste svar fik øjne til at skyde lyn. Stod han der og sagde at han løg! Han havde jo ret men det betød ikke at Jace fandt sig i det. ”Hvorfor tror du der er mere bag end det jeg allerede sagde.. så hjerteløs er jeg ikke at jeg ikke bekymre mig om hvordan mit folk har det.. desuden var det sagt for blot at bryde stilheden” intet virkede til at kunne afsløre ham som løgner igen, han mødte hans blik, virkede rolig selvom han stadig stod kampklar. Han kunne selvfølgelig tydeligt se Shiki var langt mere roligt og at han faktisk morede sig over situationen. Det værste der kunne ske lige nu var at der dukkede nogen op, ikke fordi de ville turde sige noget men normalt når Jace´s sås i den stilling så vidste man at nogen skulle dø eller komme slemt tilskade. At han stod sådan overfor hærføreren var alt andet end et godt tegn. Tiltrods for irritationen kunne Jace ikke lade være med at være interesseret i sin modstander selvom han ikke brød sig om ham lige i disse øjeblikke.

[Shiki Ravenheart]

Shiki betragtede prinsen mens han stod der helt kampklar, Shiki stod der bare. Han var klar til at forsvare sig vis prinsen nu skulle gå helt amok, men indtil videre gjorder han ingen tegn for at vise det. Men selvom hans forklaring virkede fin nok nu, selvom en fin forklaring ikke gav respekt ville Shiki lade emnet ligge for nu ihvertfald. Han stod lidt tavs i nogen sekunder og blev faktisk lidt skuffet over det Jace sagde. Jace havde sikkert et hjerte men det var dødt. Alle vidste vampyres kroppe var døde. Men ja han havde nok alligevel mere hjerte end Shiki, vis han da overhovedet havde et. Han havde aldrig holdt noget så kært at han ikke ville kunne dræbe det eller se det lide i alt evighed. "det var bedre, men Stop med at forsvare dig selv på den måde, det giver mig nærmest kvalme når en stærk ung mand som dig begynder at sige sådan noget sødt og hjerteskærende pis" Sagde Shiki blot og ville ikke hører på mere af hans pis med at hele hans folk skulle have det godt og leve lykkeligt resten af livet. Shiki forstod det simpelthen ikke. Shiki nød faktisk at Jace blev provokeret, men håbede nu også lidt at han slappede en smule mere af så de kunne snakke sammen, jo kunne da være sjovt at blive landets fjende på grund af denne hændelse , men Shiki var ikke helt blevet træt af sin hærfører post endnu "Prøv at fald lidt ned, jeg kunne havde sagt ting der slemmere" Sagde shiki i en tone der var ret afslappet og også lidt afslørede at det var den reaktion Prinsen havde vist som Shiki havde prøvet at få frem mere og mere. Det var da syndt at blive alt for meget uvenner med den kære Jace

[Jace Valentine]

Jace´s ene bryn gled op og han så på ham med et tomt blik. Manden var tydeligvis korrupt. Eller måske synes Jace blot at han var korrupt fordi han var så irriteret som han var. ”Og du siger at jeg fyrer noget pis af.. hvad med din stærk ung mand..?” han fnøs ”Der er intet galt i at sikre sig at sit folk har det godt.. det er dog derimod slemt når en som dig begynder at belære landets kommende konge uanset om denne tager fejl eller ej.” fortsatte Jace spidst. Han ændrede på sin stilling så han stod mere rolig og afslappet som han havde gjort da han var trådt ind i salen. Han lod hånden glide gennem håret og var igen den rolige elegante fyr man ikke kunne andet end betragte med beundring, eller det gjorde de fleste. Da han sagde det næste himlede Jace med øjnene ”Hvorfor er det du tror at jeg ikke vil beordre vagterne til at kappe hovedet på dig.. så god en hærfører er du heller ikke” sagde Jace efter et stykke tid. han hadede folk der sagde ham imod, provokerede ham eller troede de var bedre end ham på den ene eller anden måde. Han lænede sig endnu engang tilbage op ad væggen bag ham og så afslappet og køligt på ham.

[Shiki Ravenheart]

Shiki bekymrede sig ikke for sit liv, det var en af de ting der havde mindre betydning for ham. Han nød blot livet mens han havde det. Men det var nu heller ikke sådan at han ønskede at dø. Måske skulle han være en bitte mere forsigtig, ellers blev der tilkaldt vagter, selvom de fleste vagter frygtede ham og ville være bange fr overhovedet at angribe. Der var en grund til at han endte op som hærfører. Det at han uden nogen vidste det dræbte den gamle hærfører, men nok også at han var en af de bedste i alle sine klasser på militærskolen. Shiki stod blot og lyttede til alt det som prinsen sagde indtil han var færdig og stilheden igen lagde sig. " Du gør som du vil, selvom jeg nu heller ville klare vores strid med en lille nævekamp dig imod mig? " Sagde Shiki blot og gik roligt hen til der hvor han havde lagt sit tøj, han skimtede lidt ud til gården, soldaterne var væk sm han havde forudset. Shiki lod sig ikke provokere han var typen der spillede mere taktisk end på følelser, han havde fået meget mere forfærdelige trusler gennem tiden. Men han tænkte at en lille mand mod mand kamp ikke kunne skade, og han var heller ikke i tvivl om at prinsen ville give hårder kamp end de andre soldater havde givet. Han så lidt stærkere ud, intet under alle de fine damer gerne ville have ham.