Show me

[Jace Valentine]

Jace havde sendt et brev til Dee som lovede, det var en uge siden han sidst havde set hende i sine gemakker hvor hun var kommet med hans tøj. Der havde han lovede hende at komme på besøg og først en uge efter havde han fået tid, han havde ladet et brev blive sendt til hendes hjem dagen forinden og spurgt om han kunne komme på besøg, brevet var blevet besvaret positivt om end diskret og høfligt igen. Derfor var han nu på vej til hendes hjem, med to vagter på slæb ganske enkelt fordi faderen frygtede for endnu en kidnapning. Ved huset blev han lukkede ind, og vagterne blev vist hen til tjenestefolkenes afdeling hvor der vil blive søret for dem. Jace steg af sin hest iført en ridedragt da andet ikke var muligt når han skulle ud at ride, han trak handskerne af og kastede et blik rundt, lille i forhold til slottet, dog fint.

[Nariana Diché Resmore]

Da prinsens brev var kommet var Nariana blevet virkelig glad og hun havde svaret med det samme, hun sad nu blot og ventede i sin te stue på at han skulle ankomme. Hun hørte heste udenfor og smilede spændt. De farligste af hendes dyr var blevet lukket inde i deres bure i kælderen og resten var lukket inde i de værelser de følte sig mest trykke i. Den eneste der var ved hendes side var en stor komodovaran. Kimi. Hun aede hende stille selvom Kimi ikke så ud til at være glad for situationen. Døren blev åbnet af en pæn gammeldags påklædt stuepige som smilede roligt til prinsen. ”Velkommen deres højhed, miss Dee har ventet dem” kom det meget stille fra hende som hun viste ham vejen mod stuen hvor Nariana sad. Det var faktisk et stor palæ men sandt nok det var mindre end slottet.

[Jace Valentine]

Prinsen lod sig vises ind uden at svar på kvinden. Han lod blikket glide rundt mens han rynkede en anelse på næsen ved lugten af alle de dyr der var i palæet. Han lod sig dog ikke mærke med det, selv havde han kun Lilith med, Cobra var blevet hjemme da den netop havde lagt nogle æg og var utrolig fjendtlig for alle der kom i nærheden af hende, Jace var nær blevet bidt af hende da han fraværende var gået helt tæt på uden at snakke til hende hvilket havde fået slangen til at tro at han ville gøre æggene noget. Lilith hang ved hans nakke, nærmest skjult af det lange mørke hår, det var dens yndlingssted og den havde faktisk klistrede til ham siden han havde fået den, han nød desuden at have den tæt på sig. Han blev vist ind i stuen hvor Dee sad, døren blev åbnet og han trådte roligt ind.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana rejste sig stille og smilede roligt. ”Velkommen deres højhed” kom det roligt fra hende inden hendes tjeneste pige forsvandt. Hun var iført en hvid kort kjole, meget let og tynd da hun faktisk aldrig havde gæster og derfor stort set aldrig havde tøj på når hun var hjemme, kun en kåbe eller en forsker kittel. Hun gik stille hen til ham da hun spottede Lilith og et stort smil kom over hendes læber. ”Det glæder mig hun har accepteret dig som hendes ejer” kom det roligt fra hende. Dog gik der ikke længe før man kunne høre en blanding af et hvæs og en knorren. Det kom fra Kimi som kom frem bag hende. Den var næsten så stor som en mellem hund og den så ikke venlig ud men da hun satte sig ned i hug og nussede den var det som om den faldt mere til ro. ”Jace, dette er Kimi, hun kan virke strid men hun er virkelig dejlig, hun er bare ikke glad for fremmede” kom det stille fra hende med et smil som hun stadig aede hende, hun vidste jo den aldrig ville angribe uden hendes tilladelse.

[Jace Valentine]

Jace lod blikket glide rundt idet han blev vist ind, hans blik faldt på hende og han standsede, så forbløffet på hende, hendes beklædning, hendes udseende. Hun så... for tiltrækkende ud at han ikke kunne andet end glo overrasket i nogle sekunder hvor han var tæt på at tabe underkæben. Han tog sig dog sammen ved hendes stemme og vendte blikket mod hendes kønne ansigt "Tak" svarede han ganske roligt og nu mere fattet. Da hun nævnte Lilith smilede han og lod svagt hovedet glide på skrå som et tegn til edderkoppen om at komme frem og sige hej, den dukkede op, så på Dee men trak sig væk ved synet af komodovaranen, Jace så på dyret med et hævede bryn da den.. hvæssede? og han fulgte Dee med blikket idet hun satte sig på hug og aede den nærmest blidt. Han nikkede ved hendes ord og satte sig på hug for at se nærmere på dyret "Det er en fin eksemplar du har dig der" sagde han med et skævt smil. Han måtte dog indrømme at hans kendskab til netop dette dyr ikke var stort.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana smilede kærligt og hviskede noget til Kimi som hun så Jace satte sig på hug, og man kunne se den var ikke var helt glad for det men den gik roligt hen til ham og gned sig lidt op af ham før den forsvandt, hun kunne ikke lade være med at grine som hun så på ham og så efter Kimi. ”Ser ud til at hun ikke helt har afvist dig, hun synes du har god smag” kom det fra hende som hun kom op og stå og rettede lidt på den tynde kjole. Hun smilede til ham og rakte ham hånden for at være venlig. Hendes lange brune hår hang løst og hjalp skam med at fremhæve hendes smukke former som hun stod der lænet frem mod ham og smilede uskyldigt. Nariana havde faktisk aldrig gæster så hun lagde ikke mærke til hvordan hendes påklædning sad eller hvordan hun bevægede sig når hun var hjemme, det var som om hun bare ikke kunne se hvor nuttet og utroligt sexet hun kunne virke på andre, for der var ingen mænd i huset, kun mandlige dyr og de kendte skam deres plads i huset, alle tjeneste pigerne havde givet op i at prøve at forklare hende om hendes påklædning og havde affundet sig med det meget roligt. Nariana havde dog faktisk fået ryddet op så der ikke lå nogen lig rundt omkring i huset og var ved at blive fortæret af hendes dyr. Hun smilede bare til Jace og var så glad for at han var kommet at hun slet ikke kunne beskrive det, hun havde glædet sig lige siden deres sidst møde.

[Jace Valentine]

Kimi kom hen til ham, gned sig svagt op ad hans ben og skyndte sig væk igen, han så forundret efter dyret men sagde intet, kom blot atter på benene da Dee gjorde så de igen stod overfor hinanden. Han smilede ved hendes ord "Godt... det nytter jo ikke at Deres dyr anså mig få en fjende" svarede han med et skævt smil der dog for en gangs skyld viste en smule følelser, denne følelse var ærlighed. Da hun rakte ham hånden nok i en hilsen tog han den blidt, førte den op til sine læber og lod læberne strejfe håndryggen ganske svagt og dog blidt. "Jeg har set frem til at gense Dem" lød hans stemme ganske rolig og med et skævt smil over hans læber endnu engang. Han slap hendes hånd og måtte tvinge sig til at holde blikket ved hendes ansigt og ikke lade det blikket glide hen over hende igen, kjolen var jo nærmest... gennemsigtig. "De ser fortryllende ud?" han mente skam ordene for hendes skønhed var da noget der var værd at bemærke.

[Nariana Diché Resmore]

En svag rødmen kom over hendes kinder ved hans ord, både om hendes udseende og om deres møde. Hun smilede svagt og tog hænderne på ryggen hun knugede dem glad sammen dog så han ikke kunne se det og smilede bare endnu mere. Hun lagde hovedet svagt på skrå som hun faktisk tog hans hånd og hev ham med sig ud af lokalet med et smil. ”Hvad vil de se først ?” kom det fra hende med et lille grin, meget tydeligt at hun var glad for at se ham og at hun var meget mere rolig i disse omgivelser, de gav hende trykhed og hun ville så gerne vise ham det hele. Hun var stolt af sit palæ og alt hun ejede i det, så hun kunne næsten ikke vente til at lade ham blive fortryllet af hendes små elsklinge som hun var. Hvad hun dog ikke tænkte over var at når hun løb flagrede hendes korte kjole op en smule og afslørede hendes lille g-streng.

[Jace Valentine]

Han smilede ved hendes rødmen, var han virkelig så god til at få hende til at rødme? Eller var hun bare typen der var let at smigre og glæde siden det gik så let med at få hendes kinder til at bluse sådan op? Han var ikke sikker men måske det var en blanding af begge del? Da hun tog hans hånd og trak ham med ud af lokalet fulgte han bare med med et skævt smil, var hun virkelig så glad for hans besøg? Det så det ud til, jamen så måtte han jo glæde hende også ved at virke interesseret og venlig. Han kunne desværre ikke undgå at bemærke hvordan kjolen flagrede og hendes krop var så utrolig synlig bag det tynde stof, han så væk, eller tvang blikket væk fra hendes ryg og røv hvor det ganske kort havde ligget. "Hm.. det bestemmer du selv..." svarede han ganske roligt, hun kunne vise ham lige hvad hun ville.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana smilede roligt og tog ham med ned i kælderen, hvis de skulle starte et sted så ville det nok være bedst at starte nedefra. Hun stoppede stille op foran en meget stor metaldør, tydeligvis godt forseglet eller sådan noget, men det så mest ud til at den var bygget til at holde noget inde ikke ude. Hun fik den åbnet og vendte sig smilende mod ham inden hun åbnede den helt. ”Lige meget hvad så ikke nogen høje lyde okey? Så er du sød” kom det fra hende med et stort og alt for nuttet smil inden hun åbnede døren helt og en meget stærk lugt af gift og blod kom derfra. ”Jeg undskylder for lugten, den er umulig at slippe af med” kom det meget roligt fra hende som hun snurrede rundt derinde og faklerne blev stille tændt. Dette afslørede godt og vel 50 temmelig store glas og tremme bure, og midt i det hele var et metal bord et temmelig stort et. Rundt om det stod kasser med reagensglas og skalpeller og lignende. Det lignede lidt en gal videnskabsmands laboratorie, men det var bare hendes legerum som hun plejede at sige. I burene var der alle mulige dyr, slanger, edderkopper, firben, og nogle som ikke så ud til at have set dagens lys før. Hun smilede bare nuttet til ham som var det intet. ”Dette er mine mest dødbringende kæledyr, nogle af dem kan endda dræbe vampyrer, men de har det nu godt her nede, de for lov til at lege sammen med mig, og vi kan gøre det uden konsekvenser, det er godt for min forskning” kom det kærligt fra hende som var det intet, det var jo normalt for hende, sådan var hun opvokset. Hun satte sig op på bordet med det ene ben over det andet og afslørede derfor en smule mere end hun burde. ”Nogen du kunne tænke dig at snakke med ? De er virkelig søde når de altså ikke er sultne” grinede hun sødt og lænede sig lidt tilbage så hun støttede på armene og derved blottede hendes barm en smule, og i det lys var det mere erotisk end det burde.

[Jace Valentine]

Han fulgte roligt med og snart var de ned af nogle trapper, det gjorde det klart at hun nok ville visse ham kælderen først hvilket han intet havde imod, og som de kom nærmere måtte han rynke på næsen over lugten han kunne lugte på den anden side af den tunge metaldør. Hendes advarsel nikkede han blot til, hvis han skulle være stille så ville hun blive ret overraskede over hvor stille han kunne være. Lugten af blod og gift smøg sig om dem da hun åbnede døren hvilket fik ham til at rynke på næsen endnu mere, hendes næste ord fik ham blot til at smile skævt ”Går nok” svarede han ganske lavt. Han kastede et blik rundt i rummet idet der blev tændt for lyset, hans blik gled roligt rundt, fangede alle detaljer hvor han blot blev stående og kiggede sig omkring. Han kunne gætte sig til at hun var van til lugten fordi hun tilbragte så meget tid dernede. Han bemærkede dyrene, lod hovedet glide på skrå mens han studeret dem. Hendes ord fik ham til at vende blikket mod hende hvor han blot stak hænderne i lommerne ”Dræbe vampyrer? Det må jeg altså se…” svarede han ganske roligt. at dræbe en vampyr med gift var noget der aldrig havde været muligt, vampyrer havde jo ingen blodomløb og gift bevægede sig rundt i kroppen via blodet, desuden var vampyrer jo døde, så gift… ville næppe kunne dræbe dem i almindeligvis så det måtte vel gøre noget andet. ”Jeg vil da klart gerne se vampyrdræberne” svarede han roligt da hun spurgte om der var nogen han ville snakke med.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana så bare på ham som han studerede det hele, og kunne meget tydeligt se at han slet ikke var vant til sådan en lugt, men selv havde den været en stor del af hendes liv. Hun blev dog ikke det mindste overrasket over hans bemærkning og smilede bare, hendes dyr var et mirakel i sig selv, men dødbringende for alle vampyrer hvis en jæger nogensinde fandt ud af sådanne dyr nu eksisterede. Hun hoppede stille ned fra bordet og smilede. Hun kunne næsten gætte sig til at det var slangerne og edderkopperne der nok mest fangede hans opmærksomhed, så hun gik hen til nogle forskellige af burene og tog nogle ud. Hun to en slange og to edderkopper. Det specielle ved deres gift var at de alle kunne dræbe en vampyr og andre væsner som ikke var ”levende”. De havde hver sin specielle gift som gjorde noget forskelligt, alene kunne de nok ikke dræbe nogen i første bid da de stadig var meget små, men når de blev større kunne de skam gøre meget stor skade. Hun lagde dem på bordet og smilede. ”Disse er mine egne kreationer, de er dog unger men de skal nok blive store en dag” kom det stolt fra hende med et smil som hun så på dem, de ville ikke helt blive på bordet men hun gav dem et enkelt blik og mimede noget med munden og de stivnede med det samme. Hun så så hen på ham igen og smilede bare roligt, han måtte godt komme tættere men ikke rører hun ville ikke at de bed ham, hun havde ikke lavet noget mod deres gift endnu.

[Jace Valentine]

Han fulgte hende med blikket idet hun gik hen til enkelte burer og fandt henholdsvis en slange og to edderkopper frem. Da de blev lagt på bordet gik han tættere på, endnu med hænderne i lommen, Lilith så interesseret ned på det ene dyr og de to insekter, ja hun var endda hoppet ned fra hans skulder og hen på bordet hvor den forsigtigt så på dyrene, han holdt et opmærksomt øje med Lilith og da den forsigtigt listede sig nærmere slog han et lille klik med tungen hvilket fik edderkoppen til at bakke og søge tilflugt hos ham igen. Den var endnu selv ret lille så den forstod hen hentydning. Han så nu nærmere på de to edderkopper og syntes ikke at få sås tor interesse for dem som for slangen, den standsede han foran og betragtede nøje længe. ”De er utrolig flotte… men farlige våben må jeg indrømme” erklærede han efter adskillige minutter i tavshed.

[Nariana Diché Resmore]

Som Lilith kom ned på bordet havde de andre dyr faktisk set en smule mere glade ud, de kendte jo hinanden, de var født cirka på samme tid alle sammen så de havde nået at lege sammen en lille smule inden de var blevet skilt ad i forskellige bure og nogen af dem fjernet helt eller døde af kamp med de ældre. Nariana nussede dem stille og smilede. Hun kunne dog ikke lade være med at grine lidt over hans ord, han havde jo ret, de var farlige selv for hende, hvis hun en dag mistede kontrollen. ”De er skam ikke skabt til at være våben, men til at være beskyttere” kom det kærligt fra hende som hun satte sig på bord kanten og dyrene kravlede med det samme op til hende og hun smilede bare med et lille grin og man kunne se de havde respekt for hende men også elskede hende som var hun deres mor, hvilket hun vel også et sted var. Hun tog slangen op i hænderne, og klappede på bordet ved siden af sig for at han skulle sætte sig ned. Hun ville prøve at vise ham hvor dejligt følelsen af fare kunne føles, mange vampyrer havde jo aldrig haft den følelse, og selv synes hun det var rart at vide at noget som hun havde skabt kunne elskede hende så højt selvom det vidste det kunne dræbe hende. Hun kyssede stille slangen og lod den glide ned på bordet så han ikke ville vide hvornår den kravlede op på ham, hun ville se hvor stille han kunne side, hun kunne altid nå at stoppe den hvis den blev bange, selv rejste hun sig og satte edderkopperne på plads igen. Hele ideen med dette var jo at hendes dyr skulle accepterer ham. Og med dette kunne det være de ville. ”Bare sid helt stille så gør han ikke noget, han er ikke territorial endnu” smilede hun som hun kom hen til ham og faktisk tog hans hænder med et smil og bare så ham i øjnene med de blideste isblå øjne.

[Jace Valentine]

Jace behandlede sine dyr som var de hans børn, de skulle passes på, de skulle beskyttes og de var hans små øjesten, det var derfor han var opmærksom omkring Lillith. Hvorvidt de ville gøre hende noget anede han ikke, måske ikke men han ville være på den sikre side hvis de alligevel var fjendtlige overfor den lille edderkop, for Lillith var skam endnu ret ung. Han smilede skævt ved hendes ord ”Ja måske, men våben kan ende i de forkertes hænder” svarede han ganske roligt. dette var jo kun sandt, endte disse dyr i de forkertes hænder ville det betyde vampyrenes fald. Men hvorfor skabe noget der kunne være til fare for vampyrer? Han forstod det ikke helt. Hun samlede slangen op og gjorde plads til ham, roligt satte han sig ved siden af hende, så blot roligt og afventende på hende. han bemærkede at hun kyssede slangen, så gled den ellers ned på bordet og hen til ham. Han flyttede sig ikke, viste ingen tegn på frygt for han følte ingen. Han flyttede sig ikke, kunne svagt høre slangen glide hen over bordet og hen imod ham hvor den kravlede op ad ham. Han havde ingen problemer med at sidde stille og han flyttede sig ikke, lod blot slangen udforske ham, lære ham at kende for det var vel hvad den ønskede. Hendes ord ændrede på intet for Jace sad som en død, helt stille og uden at trække vejret. Han var ikke det mindste bange, det var han så sjældent derfor følte han ikke nogen form for frygt. Snart stod hun atter foran ham efter at have stillet edderkopperne på plads, hun tog hans hænder og han så roligt ned på hende hvor han blidt lod sin tommelfinger stryge hendes håndryg.