|
Post by Marion Isabella Fullheart on Oct 24, 2011 21:36:50 GMT 2
Marion gik rundt ved West Cyappu, kun iført en hvid top, og nogen stramme jeans, og stiletter som altid. Marion var ikke sulten, hun havde bare ikke noget at lave. Hun legede en smule med en krølle i hendes hår, imens hun bare gik der. Vagterne holdte en del øje med hende, skulle hun nu komme for tæt på? Egentlig hvis hun ville over, var det også let nok. Hun kiggede lidt ned i kløften, men sad sig så ned, og til sidst lagde sig ned, hun kiggede op i himlen, bare mørk. Hun var nu også glad for, at solen ikke var der, hun var glad for, hun ikke skulle flygte fra varmen. Hun var bare glad for, at det hele var i hendes temperatur for tiden, det som hun synes var behageligt. Hun ville dog bare ønske, at hun stadig havde jobbet som stripper - så sad hun ikke her, og kedede sig, så ville hun nok danse på en scene. Men det var egentlig ikke noget hun ønskede alligevel, hun magtede egentlig ikke alle de mænd.
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Oct 24, 2011 21:47:39 GMT 2
Shiki kom riddende til hest. Hesten han red på var stor og sort, en æddel friser og om den rendte en sort ulv der fulgte efter. Shiki gav ulven et blik til tider men havde ellers blikket fremad rettet mod kløften der blev bevogtet. Der red 2 mænd bag Shiki, de begge havde vagt tøj på, han fulgte med dem ned til grænsen for at sikre vagtskiftet gik så smurt som muligt. Shiki bar en sin hærfører uniform og sad ret på hesten mens den gik fremad med hurtige og faste skridt. Da han nåede til kløften gav han straks odre. " Vagtskifte! " sagde Shiki og de 2 nye vagter red ud på plads og blev skiftet, man kunne se de 2 andre vagter virkede sultne og helt udmattet. Naturen var ikke ordentlig endnu så vagtskifte var tit krævet, vis folk ikke skulle dø på posten. Shiki fik øje på kvinden der sad ved kløften og gav hende et skarpt blik, besværlige kvindfolk. Der blev helt sikkert nogle vagter der ikke ville kunne koncentrere sig med hende der. De var altid så optaget p det kvindelige køn når de var i tjeneste så længe. tsk.
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Oct 24, 2011 22:03:45 GMT 2
Hun opdagede gerne mandfolket, og rejste sig, hun var faktisk begyndt at være sulten. hun bed sig lidt i underlæben, men løftede dog øjenbrynet da denne hærføre kiggede sådan på hende. Hun kiggede lidt på de mænd som endelig var kommet, de så da en smule pænere ud end de andre. Dog vendte hun ryggen til dem alle sammen, og gik den anden vej. Lidt kostbar kunne man vel spille? Hun lod dog håret hænge bagved, men alligevel stoppede hun op lidt væk fra dem, og holdte øje med dem i øjenkrogen, hvad kunne hun ellers gøre? Hun kunne ikke angribe den ene, og så hænge på tre personer, man kunne aldrig vide, hvilken race de var?
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Oct 24, 2011 22:10:06 GMT 2
Shiki lod mærke til hvordan kvinden begyndte at gå væk, men kunne også godt fornæmme at hun ikke var helt på vej væk. Shiki steg af hesten med et elegant sving og kiggede op på de afkræftede vagter. " I kan tage tilbage nu" Sagde han og vidste ikke om de overhovedet kom levende gennem byen. De sultne mennesker og mange andre racer kunne let gå amok, selv for folk som vampyrer var det svært at finde bytte. Shiki havde det dog nemt, han kunne bare tage op til slottet. De 2 mænd red afsted tilbage mod basen. Shiki lod igen blikket glide over imod kvinden, hvad mon hun ventede på. Kvinder var altid så farlig havde Shiki syntes. De havde så let ved at sno mænd om deres lillefingre, generelt nogle små djævle de fleste af dem.
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Oct 24, 2011 22:18:27 GMT 2
Hun bed sig i underlæben, men kunne godt lugte på det ene sted, at der var noget galt, der var i hvert fald en race i nærheden, dog gik hun en smule tilbage, og lod et charmerende blik, blive sendt mod hærføren, som havde sendt de tilbage, det var ellers lige før, hun havde løbet bagefter. Hun sukkede kort, mere af sult. Hun lod en finger glide igennem håret, men lod så blikket glide mod dem som red afsted. Hun bed sig selv i underlæben og kiggede en smule rundt, dog begyndte hun at gå tættere på, og lod blikket glide hen på hærføren, der var vel et eller andet man kunne gøre?
|
|