Back again

[Jace Valentine]

Han betragtede hende roligt mens hun så på slangen, hun slugte den nærmest med blikket og det både ophidsede, irriteret og provokeret kræet. Den hvislede irriteret men gjorde intet da den kunne mærke at Jace ikke ville bryde sig om at den gjorde skade på hans gæst. Den stod derfor roligt og så til mens Dee atter kom på benene. Hendes svar måtte få Jace til at overveje hendes ord, født med en slange i skødet? Selvfølgelig var det ikke bogstaveligt men alligevel det sagde noget om den familie hun hørte til. Hun kom ham nærmere og han flyttede sig ikke, lod hende komme tæt på sig og virkede selv ganske rolig selvom han inderst inde var utrolig opmærksom på enhver pludselig bevægelse hun måtte foretage sig, ja måske var hun ikke en trussel men Jace var nærmest programmeret til at være opmærksom når folk kom hen til ham. Pludselig løftede hun hånden og lod tænderne glide ned i huden for derved at lade enkelte bloddråber ramme jorden og få slangen til at hvæse højt og bakke. Ikke fordi den frygtede blodet, men fordi den frygtede for Jace´s vrede hvis den gjorde noget den ikke måtte, nærmest for at undgå det kravlede slangen tilbage i akvariet og sjovt nok.. skubbede den til låget så den gled i over den. Jace sukkede, rystede svagt på hovedet og besluttede at han måtte gøre noget ved det senere. Hans blik blev vendt mod Dee igen idet hun lagde armene rundt om hans nakke, hans næste bevægelse var ren refleks og advarsel, han greb hurtigt hendes ene hånd, vendte hende rundt og skubbede hende op ad den nærmeste frie væg. ”Røre mig aldrig .. uden at have fået lov kære.. det kan gå galt” han slap hende igen. Lillith havde søgt tilflugt på hans hoved og skælvede nærmest mens den så fra De til ham.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana var ikke den mindste smule overrasket over hans reaktion og det kunne ses på hende. Hun vendte sig stille mod ham som han slap hende, hun slikkede blodet af sin hånd og gik faktisk forbi ham og hen til akvariet med slangen i, hun gjorde intet andet end at sætte sig foran det og kigge ind på den. Der var noget i hendes øjne som fik dyr til at stole på hende, men hun havde det ikke lige nu, det var erstattet af noget trist, nok noget intet menneskeligt væsen ville kunne se men dyr ville kunne. Hun lagde hånden på glasset og gav slangen et lille smil inden hun bare rejste sig igen og så mod Jace. Hun sukkede lidt. ”Hvorfor ville du vide hvor længe jeg har forsket?” kom det fra hende meget roligt, hun havde opgivet ideen om at han kom til at gøre noget for hende. Hvad han nok havde glemt var jo at hun ikke rigtig kom tæt på nogen mænd når hun var normal, så det var en stor ting for hende at have gjort noget som det hun lige havde gjort. De røde øjne lignede mere tomme kolde ting der bare sad i hovedet på hende, som om de gemte på noget hun bare ikke ville have frem. Men dyr kunne læse hende som en åben bog det havde hun lært.

[Jace Valentine]

Det var ikke personligt, han hadede bare at folk troede de kunne komme tæt på ham og at han var helt ufarlig, på den måde var de forsigtige omkring ham og gjorde intet de vidste han ikke vil bryde sig om. Da hun gik hen til akvariet fulgte han hende med blikket, han var tavs mens han undrede sig over hendes pludselige selvsikre fremtoning, under festen på slottet hvor de havde mødtes første gang havde hun nærmest set frygtsomt på ham da han var kommet tæt på og hun havde nærmest flygtede da han havde givet hende lov til at gå… eller.. havde han nu det? Næ.. men hun var alligevel bare gået. ”Af ren og skær interesse” svarede han med en skuldertræk, han bemærkede faktisk at hun var blevet mere.. rolig. han himlede med øjnene over det, gik roligt hen til døren og åbnede den, Cobra dukkede nu atter op igen, lagde sig om hans skulder og kiggede kort på Lilith som så tilbage på den. ”Kom..” sagde han til Dee, holdt hånden frem mod hende som en gestus til at hun skulle tage den.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana begyndte at få mere isblå øjne igen, og da hun endelig indså hvad hun havde lavet løb hun lige forbi ham og tilbage mod lokalet hvor hun stoppede op. Hun var knald rød i hovedet og spærrede øjnene op. ”Det var ikke min skyld… det var slangens…” hviskede hun lavt til sig selv for at overbevise sig selv om at hun havde fået kontrol, men hun vidste jo godt hun ikke kunne give andre end sig selv skylden. Hun bed sig i læben og kiggede rundt efter sine slanger men så snart hun hørte en lyd af nogle komme gemte hun sig bad en af stolene. Hun følte sig som en lille skole pige men hun kunne da ikke se prinsen i øjnene vel vidende at han lige havde presset hende op af en væg og givet hende en klar advarsel.

[Jace Valentine]

Hun styrtede pludselig lige forbi ham. kvinder! tanken var der bare men den kom i fuld knald! Han hadede når de gjorde den slags. Med et suk forlod han værelset og lukkede døren efter sig, han gik roligt tilbage til værelset hvor de havde været tidligere og selvom hun skjulte sig kunne han lugte hende tydeligt i værelset, desuden var hendes ting der jo stadig. Hans blik gled kort rundt hvor han lokaliseret hendes skjulested og få sekunder stod han ved siden af hende ”Hvorfor gemmer du dig” spurgte han ligeud. Han fattede virkelig ikke hans opførsel, men det gjorde han jo aldrig med kvinder så der var intet nyt i det overhoved.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana fik et mindre chok som han dukkede op ved siden af hende og væltede ned og ligge. Men hun så bare stor rødmende op på ham og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre, det hele var så kompliceret. Hun bed sig i læben og hendes lille kjole dækkede kun lige hendes vigtigere dele på den måde som hun lå. Hun så lidt væk og kunne intet sige hun ville gerne sige for sjov men den ville han nok ikke tro på. Hun vidste ikke hvad det var hun så i ham, hun var bare fanget af ham på en måde, ikke at hun ville indrømme det til sig selv, det ville hun aldrig gøre, men hun kunne heller ikke benægte det helt. Hun så svagt op på ham igen og så så meget hurtigt væk igen, hun var en smule bange for at rejse sig da hun ikke vidste hvad han ville gøre.

[Jace Valentine]

Hun væltede om af ren og skær chok hvilket fik ham til at hæve det ene bryn, smile skævt og satte sig på hug ved siden af hende ”De ser nu meget sød ud når De rødmer” sagde han endnu med smilet over læberne. Han rakte hende en hånd for at hjælpe hende på benene, hans blik gled hen over hende, hun så utrolig tiltrækkende ud i den stilling men han var klog nok til at holde fingrene fra hende, hun var trodsalt ikke en af tjenestepige og derfor ejede han hende ikke. At hun faktisk så noget i ham anede han intet om.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana tog meget forsigtigt imod hans hånd og kom op og stå. Han var nu flink nok, men hans ord fik blot den røde farve til at sprede sig over hendes kinder igen. Hun tog stille sin hånd til sig som det var hun var kommet op og rettede lidt på tøjet som hun børstede sig af. Hun så meget svagt og genert ned, hun kunne ikke se ham i øjnene, det var pinligt. ”Tak for at hjælpe mig op” hun prøvede lidt at undgå faktummet at han havde sagt hun så sød ud når hun rødmede, for hun ville jo helst han ikke havde set det.

[Jace Valentine]

Han hjalp hende op og lod hende tage hånden til sig. Hendes svar fik ham blot til at smile endnu engang skævt, og han så sig pludselig en chance der. Hun var jo genert, frygtede mænd til en vis grænse og var altid opmærksom.. ja næsten altid. Desuden så hun godt ud, var selvstændig og elskede slanger og andre krybdyr. Godt nok var hun ikke adelig hvilket var et minuspoint, især hos forældrene, men de ville jo gerne se ham gift ikke? Så måtte de jo bøje sig en smule! ”Dee… jeg tænkte..” han tøvede, hvilket faktisk sjældent skete for han plejede at vide hvad han skulle sige. Hvordan Shiki ville reagere ved dette anede han ikke men det måtte han jo tage sig af senere. ”Jeg ved godt det kommer pludseligt… og vi havde et skævt start men… De er en utrolig interessant kvinde, og.. jeg vil gerne lærer Dem bedre at kende” sagde han så.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana rødmede meget mere og bed sig lidt i læben. Hun vidste slet ikke vad hun skulle side og en lille svag rød farve kunne igen anes i hendes øjne, men den holdt sig ved det. Der skulle ikke ske noget dumt lige nu, hun ville ikke ødelægge dette øjeblik. Hun kunne slet ikke få nogen ord frem eller noget, hun så bare på ham med et genert men alligevel lykkeligt udtryk i hendes øjne. Hun nikkede stille og endte faktisk med at blive helt svimmel af alle tankerne der løb rundt i hovedet på hende, og hun tog sig til hovedet som hun faktisk besvimede, det havde været et stort chok og en overraskelse for hende, og ved at holde sig selv fra at sige noget havde hendes krop ikke kunne følge med, så den havde givet op.

[Jace Valentine]

han så afventende på hende, ventede på et svar og det eneste han fik var et enkelt nik og .. så besvimede hun. Han greb hende inden hun faldt sammen på gulvet. Han fik løftede hende op i sine arme og uden besvær lagt hende i sofaen. At lægge hende i hans seng ved siden af dette værelse ville bare få hende til at flippe ud.. regnede han da med så han holdt sig derfra indtil videre. Han satte sig på hug ved siden af sofaen, strøg en hårlok væk fra hendes ansigt og hviskede blidt hendes navn.. eller kælenavn ”De.. kæreste… vågen op” hviskede han blidt.

[Nariana Diché Resmore]

At hun blev grebet eller lagt i sofaen opfattede Nariana absolut intet af, hun havde været for begejstret omkring det hele og det havde tvunget hendes krop i forsvar så hun havde overbelastet den, og derfor var hun besvimet. Hun hørte dog sit navn og meget langsomt gled de isblå øjne op igen, hun blinkede et par gange før det var at hun kunne se klart igen. Hun vendte meget stille hovedet mod stemmen og så lige ind i hans øjne. Dette udløste en ildrød farve til at sprede sig over hendes kinder igen. ”Jeg … det… undskyld..” hun satte sig meget hurtigt op hvilket gjorde hendes svimmel igen og hun blev nød til at ligge sig ned igen og rødmede bare mere, hun følte sig lidt hjælpeløs lige nu.

[Jace Valentine]

Hun satte sig ret hurtigt op hvilket blot gjorde hende svimmel, ikke underligt, det kunne han have fortalt hende men det havde hun ikke givet ham en chance for for hun havde været ret hurtig med at sætte sig op. Da hun gled end at ligge igen sukkede han svagt ”Rolig… du er for anspændt..” sagde han roligt, strøg ganske svagt hendes kind og smilede venligt til hende inden hans hoved gled på skrå ”Jeg tager din dramatiske reaktion som et godt tegn… så må jeg jo til at være lidt romantisk.. jeg håber ikke du har høje forventninger for jeg er virkelig dårlig til den slags” sagde han lettere drillende blot for at hun skulle blive mindre anspændt.

[Nariana Diché Resmore]

Et lille smil kom over hendes læber og hun kunne ikke lade være med at slappe lidt af, hun var ligeglad med om en mand var romantisk og kunne alt det pjat, kunne han men hendes dyr så var han godkendt på stedet, andet skulle der ikke til, hun ville bare have en hvor hun kunne være med og som ville elske og forstå hvordan hun var med sine små elsklinge. ”Det er ikke mig du skal godkendes af, men det ved du vidst nok også” hviskede hun lavt som hun smilede mere. Hun elskede at blive forkælet og sådan, det skulle man skam ikke tage fejl af, men hun ville bare ikke være med nogen som hendes unger ikke kunne klare, så ville hun ikke have det godt med det i længden. Hun vidste at det ikke ville være alle der ville godkende ham med det samme, men hvis flertallet gjorde så kunne de andre acceptere ham langsomt. Hun kom meget langsomt op og sidde igen og flyttede lidt af det brune hår, hun rødmede stadig men hun var tydeligt faldet mere ned, det var rart at se han faktisk havde ment hvad han havde sagt, eller det troede hun da at han havde.

[Jace Valentine]

Han fulgte hende med blikket idet hun satte sig op, og han smilede skævt ved hendes svar. Tænk det var slet ikke den svære del af det, han elskede krybdyr, især slanger var hans favorit og nu havde han jo også fået Lilith, så hvad mere kunne han ønske sig. Desuden var det at hun havde disse krybdyr gjort hende mere interessant i hans øjne, og en af de grunde til at han overhoved havde taget dette skridt. ”Jamen.. så må jeg jo møde dem” svarede han ganske roligt og nærmest opsat på det, denne kvinde var ikke spor indviklet i forhold til sit køn, og når hun så let sagde ja… så var det meget bedre end alt de andre han havde fået stillet foran sig. hans blik forlod hende ikke, han rejste sig dog op og satte sig ved siden af hende. Hendes metoder til at behandle slangerne var dog anderledes end hans, og skulle der opstå et problem var det nok der derfor valgte han at sige det med det samme ”Kære… du har dine dyr.. jeg har mine… og.. vi er forskellige med vores metoder til at behandle dem på, så.. det skulle vi måske blive ved med.. altså ikke blande sig i hvordan den anden behandler sine dyr? Børn? Kærer..? eller hvad du nu vil kalde dem” sagde han ganske roligt.