The color is blue

[Nariana Diché Resmore]

Natten var ung, som den havde været længe, den havde stadig ingen planer om at slutte så det ud til. Hvilket var meget godt. Der var fest på slottet for alle i de adelige kredse og dem som var kommet derop uden at være adelig. Det var en smuk fest, eller man kunne vel mere kalde den en kom sammen, så meget fest og farver var der heller ikke over den. Det var alt sammen meget fornemt. Men en speciel person var også blevet inviteret til denne smukke fest, Nariana. Den flotte blå kjole sad skønt på hendes slank krop og den lille hat hun havde med til at matche var bare bedårende, men det der nok fangede folks opmærksomhed ved hende var smukke blå edderkop der sad i hendes hår, man kunne næsten tro det var pynt hvis det ikke var man vidste bedre. Hun gik ingen steder uden mindst et af sine dyr. Det sekund hun trådte ind i salen var der øjne på hende, og det var lige sådan hun kunne lide det, hun ville ses, ikke bare blende ind i mængden. Hun gik med lette skridt hen af gulvet og smilede roligt som hun hilste på folk, og var helt som en rigtig kvinde skulle, der var intet som var upassende, udover hendes dyr. De isblå øjne skinnede klart og borrede sig nærmest ind i sjælen på dem der så ind i dem. Det var første gang hun var med til en fest holdt af prinsen så hun skulle jo gøre et godt indtryk.

Hendes kjole -->

[Jace Valentine]

Det var ikke fordi Jace elskede fester, eller nød at holde dem for det var slet ikke derfor han havde holdt denne fest, hans forældre så gerne at han snart giftede sig og for at lade som om han tog deres ord til sig og begyndte at lede efter en kvinde. For det ´var desværre hvad de forventede, en kvinde, livet ville være lettere hvis han ikke skulle skaffe landet en arving. Hvem der var inviteret til denne kom sammen anede han ikke, han havde ladet Kamatayan om at finde de passende folk og invitere dem. Selv havde han siddet i sine gemakker i mange timer, festlighederne var begyndt mens han havde siddet oggjort sig klar, efter noget tid kom en tjener og oplyste at alle gæster var ankommet, og at man kun manglede ham. Han rejste sig op, forlod sine gemakker, og begav sig ned mod festsalen. Dørholderen trådte frem og slog med staven tre gange i gulvet "Prins Jace af Nychta" oplyste af og tavsheden sænkede sig over mængden af folk. Dørene fløj op, ind trådte han med lette elegante skridt. Han var iført i kongeblå klæde, bukserne var sorte, skjorten mørkeblå, og en sort bælte. Skoene var i en mørkeblå farve der nærmest var sort. Ved bæltet hang en dolk, han var den eneste i salen der bar våben, og under tøjet lå der flere skjult. Han trådte ned af trinene og de folk han gik forbi bukkede eller nejede. Det var meningen at han skulle sige noget, derfor stillede han sig ved en forhøjning og rømmede sig kort "Godaften de herre og frøkner. Det glæder mig at se så mange af jer komme i aften, jeg er sikker på at I vil nyde det lige så meget som jeg vil" hans stemme havde været rolig, uden spor meget liv eller interesse i blikket. Han trådte ned fra forhøjningen, nu skulle han have den første dans, men han skulle finde en kvinde først. Hans blik gled rundt, faldt på Nariana, han kendte hende ikke men hun skilte sig ud med edderkoppen og udstrålingen. Med rolig skridt var han henne ved hende, bukkede og rakte hånden frem "Må jeg bede om den første dans" spurgte han høfligt men endnu med den samme ligegyldighed i stemmen som før.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana smilede som hun så prinsen komme ind i salen, det tydede på at det nok skulle blive en interessant aften alligevel, hun ville egentlig ikke så meget med den end at skabe mere omtale for sig selv og sine mærker. Og måske skaffe lidt opbakning fra prinsen til sin forskning, det ville være stort hvis hun kunne få en som ham til at sige god for den. Dog var der noget overraskelse over hende som det var hun blev spurgt til at danse, hun var ikke kendt for at danse til fester, hun vidste hvor dan man gjorde men hun kom sjældent så tæt på nogen mænd, men hvad valg havde hun når det var prinsen selv der spurgte. Hun nejede meget elegant og lagde sin hånd i hans. ”Det ville være mig en stor ære” kom det meget høfligt fra hendes som hun så op på ham. Hun kunne skam godt se at han ikke ligefrem var en der gerne ville være der. Men han skulle nok få det sjovt sammen med hende, hun ville i hvert fald ikke kede ham. Dog var der noget der undrede hende, hvorfor han holdt en fest nu, når han ikke havde holdt nogen længe. ”Undskyld min uforskammethed deres højhed, men de ser ikke tilfreds ud? er festen ikke som de ønskede den, eller mangler der en som de havde håbet på at se?” hendes stemme var en svag hvisken som de begyndte at danse, og hun sørgede skam for at ingen ville kunne se hvad hun sagde. Hun ville jo ikk gøre noget som fik hende sat i dårligt lys.

[Jace Valentine]

Han var opmærksom på enhver bevægelse der måtte forlade hende og han bemærkede tydeligt da hun nejede fint og svarede høfligt, ikke at det ændret på noget hos prinsen. Hans hånd lukkede sig om hendes ganske roligt, ja blidt idet han førte hende ud på dansegulvet hvor alle de andre gæster stillede sig i en cirkel rundt omkring dem men selvfølgelig på afstand så de kunne danse frit. Han nikkede til musikanterne der startede med at spille, en vals og han svang hende roligt rundt efter at have placeret den anden hånd rundt om hendes talje og trukket hende tættere på sig. Hans blik hvilede roligt i hendes idet han førte hende roligt rundt i dansen, få sekunder efter faldt andre par ind i dansen. Hendes spørgsmål kom bag på ham, alligevel fortrak han ikke en mine idet han blot ganske høfligt dog uden så meget som at trække på smilebåndet svaret ”Det er ikke hver dag en af mine gæster træder ind med en edderkop.. og slet ikke en så smuk og betagende som denne” sagde han ganske enkelt og derved besvarede han ikke hendes spørgsmål. Han fandt det blot ikke vigtigt at informere hende om hvorfor han var eller ikke var tilfreds. Han førte hende videre roligt i dansen, lod blikket glide fra hendes isblå øjne og hen over slangen i ganske få sekunder inden han atter lod sine tomme udtryksløse øjne låse sig fast i hendes.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana smilede plot som hun blev ført elegant rundt i dansen, hun var dog ikke helt glad for at være så tæt på ham, men det kunne hun ikke gøre så meget ved. Hun gav ham bare et meget venligt smil hele tiden og holdt sit blik fast på hans, det var jo det mest høflige at gøre. Noget der dog glædede hende var at han kunne se skønheden i hendes lille Treso, som knap var så lille men nu alligevel fin. Et mere gladt smil kom over hendes læber. ”Treso er hans navn, han er en af mine små øjesten, han er ganske kælen så der er ingen grund til at frygte ham selvom mange nu alligevel gør, men jeg takker da for de fine ord om ham deres højhed” kom det meget venligt fra hende som et svar til det han sagde. Treso selv fik lysten til at kravle ned og tænkte ikke videre over hvem der var foran hende men kravlede videre over af prinsens arm og over på hans skulder. Nariana kunne ikke lade være med at lade et lille fnis komme ud. ”Han lader til at kunne lide dig deres højhed, skal jeg kalde ham tilbage ?” hun vidste jo godt det ikke var alle der kunne lide at have en livfarlig edderkop på deres skulder, og slet ikke en så stor en.

[Jace Valentine]

At hun ikke var helt glad for at være så tæt på ham var ikke underligt, og selvom hun skjulte det godt kunne han tydeligt mærke det for hun var en anelse anspændt syntes hun. Hendes lange svar syntes at irritere ham en kende, alligevel gav han ikke udtryk for noget, han havde allerede dømt hende til at være en af de kvinder der snakker meget. Han lukkede af for hendes talestrøm, eller delvist og fokuseret på hendes udseende som var ganske tiltalende, efter noget tid standsede hendes læber og hun tav. Edderkoppen var kravlet hen over hans arm, og han fulgte den kort med blikket uden at finde noget ubehageligt ved det overhoved. Snart standsede den ved hans skulder og atter brød enkelte ord hendes læber ”Nej bare lad ham… ” svarede han simpelt og roligt med de fire ord. Den ville næppe være i stand til at skade ham, som vampyrer virkede gift heldigvis ikke på ham og selv hvis den skulle bide kunne han ikke dø… hans organer virkede jo ikke. snart var dansen over, og han standsede sammen med alle de andre danser og danserinder. Han bukkede for hende, førte hendes hånd op til sine læber og lod læberne strejfe hendes håndryg i en antydning af et kys ”Tak for dansen… jeg fik ikke fat i Deres navn?” spurgte han mest af høflighed. Han havde sluppet hendes hånd og rakte nu hånden forsigtigt op til edderkoppen, da den kravlede over på hans hånd så han kort på den inden han rakte den over til hende.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana prøvede virkelig at være høflig overfor ham, men hun fandt det faktisk svært hun havde lyst til bare at stoppe deres samtale og gå, hun følte sig ikke velkommen omkring ham, og det gjorde hun ikke havde lyst til at prøve. Dog smilede hun stille som dansen sluttede. Treso kravlede over til hende igen fra hans hånd og kravlede op af hendes hals og satte sig i hendes hår igen, et mere lettet smil kom over hendes læber i det sekund han var på plads igen, hun var så bange for at der skulle ske ham noget. Dog kunne hun ikke helt holde masken overfor ham mere og bed sig lidt i læben. ”Dee” efter ordet havde forladt hendes mund vendte hun sig og gik, hun havde brug for noget luft, eller bare lidt tid væk fra ham, hvorfor skulle han også virke så kold, hun havde ellers godt kunne lide ham da hun så ham, han virkede anderledes fra andre mænd, men alligevel havde hun følelsen af at det kun var hendes udseende der talte. Hun gik hen til et vindue og tog treso ned i hånden hvor hun bare nussede ham og smilede til ham. ”I det mindste er du ligeglad med alt det” hviskede hun stille som hun gav den et let kys og nussede den igen. Treso var også tydeligt glad for at de var stoppet med at danse.

[Jace Valentine]

At det havde været ubehageligt for hende at være så tæt på ham ville næppe overraske ham, tværtimod, det ville få ham til at smile skævt, for det var noget ganske normalt, især efter at han var vendt hjem fra den såkaldte kidnapning, han havde ændret sig, akkurat som hans bror havde, selvom de havde ændret sig på hver sin måde. Kedeligt! men sandt! da hun sagde sit navn hævede han brynet, men hun gav ham inden chance for at svar, eller sige at det da slet ikke var nok af et navn, han manglede et efternavn eller bare noget at gå efter. At hun var kendt for sine smykker og sit tøj anede han intet om, Jace kendte ikke landets tøjeksperter, han kendte kun dem der færdes på slottet og de vigtige folk, handelsmænd og andet udenfor slottet. Selv vendte han sig om og begav sig hen til en fløj hvor han kunne observere sine omgivelser, snart blev han omringet af unge mænd og kvinder og faldt i dyb snak, han drak en smule af den blod der blev delt rundt og enkelte gange fik han også noget mere stærkt ned. efter noget tid gled hans blik atter rundt i salen og faldt på Dee, hun stod for sig selv og så ud til at.. snakke med edderkoppen? Han fik trukket sig væk fra mængden, noget ved denne kvinde blev ved med at tiltrække ham for flere gang havde han set hen imod hende. Han standset bag hende uden at sige et ord, den ene hånd var stukket i lommen den anden holdt på et fint glas. ”Jeg håber ikke De keder Dem frøken… Dee” sagde han ganske roligt og uden spor meget liv i stemmen. Så man bag ham kunne man tydeligt se de unge kvinder sende hende hadefulde blikke, for de ville gerne have den opmærksomhed han så fint skænkede hende.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana havde længe stået og snakket med Treso, for hende var han mere værd end de fleste ”intelligente” væsner som hun var omgivet af når hun ikke var hjemme. Men her vidste hun godt at folk havde respekt for hende selvom mange stadig så ned på hende, men hun kunne skam slå fra sig og det havde folk lært på den hårde måde hvis de satte sig op mod hende. Hun havde set prinsen været omringet og havde grint lidt af ham, hun kunne ikke andet når han virkelig lignede et malplaceret lille lam i den flok han stod så meget ud uden at vide det. Dog var det lidt af en overraskelse da hun ikke havde holdt øje med ham i noget tid og han pludselig var bag hende, men hun smilede bare og vendte sig mod ham, så skam godt blikkene som der blev sendt til hende men hun var ligeglad, hun var faktisk ret sur på prinsen over hans koldhed overfor sine egne gæster. ”Keder det dem deres højhed?” kom det meget høfligt fra hende selvom hun faktisk havde et mere koldt blik i øjnene end før, men stadig det samme høflige smil. Hun satte Treso på sin skulder igen og lagde bare hovedet lidt på skrå, denne gang ville hun skam have et svar ud af ham, ikke for at kunne sladre men fordi han skulle lære ikke at være så lukket af hele tiden, det ville blot give bagslag.

[Jace Valentine]

Han bemærkede straks hendes kolde blik som blot fik ham til at hæve brynet. Et koldt blik, med høfligt smil, fint.. bedre end respektløshed! Han betragtede hende roligt, trak den anden hånd op ad lommen og gav sig til at lege med glasset mellem hans hænder som syntes at virke mere spændende end alt andet i hans omgivelser. At hun faktisk havde holdt øje med ham havde han ingen anelse om, men han vidste at nogle gæster da holdt øje med ham, især det modsatte køn, for kvinder var som hajer, de lurede og ventede til det rette øjeblik inden de bed ud efter deres bytte og slugte det med hud og hår, det var måske også derfor at han var biseksuel og endda havde søgt omgangskreds med sit eget køn. Shiki som eksempel, han var ligefrem og de behøvede ikke rigtigt snakke om tinegen, de vidste begge hvad den anden ville have og sådan var det bare, kvinder ønskede ikke kun at blive tilfredsstillet, de ønskede magt, penge og en mand der bukkede og skrabbede for hende. Sådan en mand ville Jace aldrig blive! Han så roligt på hende, hendes spørgsmål fejede hans eget til side, og han så roligt på hende ”Er det spørgsmål virkelig vigtigt for Dem?” spurgte han ganske roligt og lettere ligegyldigt.

[Nariana Diché Resmore]

Det hele var noget værre møg lige nu, hun havde sådan glædet sig til denne fest men lige nu virkede den som et flop, og hun var ret træt af at blive behandlet som en hver anden kvinde, når hun tydeligvis ikke var som alle de andre. ”Det ville da kun være uhøfligt at stille et spørgsmål og så ikke ville have et svar på det deres højhed, selvfølgelig ønsker jeg et svar” kom det meget høfligt fra hende som hun bare smilede til ham. Treso kunne dog godt mærke hendes vrede eller nok mere usikkerhed. Hun kunne lide mænd der ville noget med sig selv og ikke lod sig føre i snor, men hun ville heller ikke være i skyggen. Treso fik et mere kraftig udstråling, han ville lidt advare prinsen om at han ikke skulle prøve på noget, Treso passede godt på hans Dee og skulle nok beskytte hende. Nariana holdt den høflige facade og tog stille et glas med blod fra en tjener der gik forbi og drak noget af det. Hun ville bare have han holdt op med at se ned på hende og begyndte at se hende som en ligeværdi.

[Jace Valentine]

Hendes svar morede ham men det så slet ikke ud til at få en reaktion fra ham overhovedet. ”Åh ja.. uhøflighed.. det minder mig om.. jeg stillede Dem et spørgsmål men fik intet svar” sagde han ”Er det ikke uhøfligt?” sagde han spørgende og påpegede derved tydeligt at hun ikke havde besvaret hans spørgsmål, godt nok havde det været hende der havde spurgt om noget først og ham der havde undgået at svar, men han var prinsen og han behøvede ikke besvar spørgsmål han ikke ønskede at besvar, hun derimod var en simpel undersåt, uanset hvilke rang hun måtte have. Kvinde eller ej, han ville ikke tøve med at hugge hovedet af hende hvis han ønskede det så hun skulle måske være forsigtig. Han bemærkede at edderkoppen nærmest lyste faretruende, afspejlede vidst sin ejers humør hvilket endelig fik et skævt smil til at krydse prinsens læber ”Din ven siger vidst at jeg skal passe på.. og at du ikke er spor glad.. usikker? Bange? ” han var for direkte, det ville enten gøre hende mere vred eller.. ? ja eller hvad?

[Nariana Diché Resmore]

Det var ikke ligefrem rart at få den smidt tilbage mod sig selv, men hun kunne jo heller ikke fornærme ham yderligere, hun havde ikke tid til at dø nu, hun havde ikke fundet nogen til at tage sig af hendes børn hvis hun forsvandt. ”Det er en yndig fest, meget passende..” hun stoppede sin sætning der og smilede bare roligt til ham som hun faktisk tømte glasset. Jo hun var skam utilfreds og hun fik det ikke bedre af hans kommentar til det. Dog smilede hun bare nejede for ham og rettede let på sin kjole. Det var vel på tide hun kom væk derfra hvis hun ikke skulle ende med sit hoved adskilt fra kroppen. Et sted var hun skam ikke bange, bare fostreret. ”Så er det vidst på tide jeg drager afsted deres højhed, de har jo masser af gæster at se til og jeg vil skam ikke kede dem eller holde dem tilbage, og jeg ønsker slet ikke at der sker noget med dem eller min lille Treso, hav det godt deres højhed” hendes ord kunne meget nemt lyde fornærmende men fordi hun sagde dem så høfligt og sødt ville det være svært for mange at tage det sådan. Hun rettede stille på tøjet som hun gik mod døren. Hun havde ikke troet dette ville ske, og det var slet ikke hvad hun havde ønsket, hun ville jo have ham til at støtte sin forskning men med den attitude han havde overfor hende lige nu ville hun ikke engang overveje at spørge ham.

[Jace Valentine]

Han lyttede til hendes svar, bemærkede dog endnu engang at hun var utilfreds over at få sin egen sætning smidt tilbage i hovedet men hun var klog nok til hverken at brokke sig eller diskutere med ham for ærligt… havde han intet tilovers for folk der gjorde den slags, det var der allerede nogen der havde fundet ud af.. nemlig ved at de nu lå med hovedet adskilt fra kroppen. Ja rygtet var skam sandt, Prins Jonathan havde en temperament som man ikke skulle lege med, selvom han var blevet bedre til at styre sit temperament efter den lille såkaldte kidnapning. Hun nejede for ham, erklærede meget høfligt at hun gerne ville være alle andre steder end i nærheden af ham hvor han kunne skade hendes elskede dyr eller hende selv og vendte om og smuttede sin vej. Han fulgte hende kort med blikket, velvidende at de ville ses inden længe, for nej han tillod ikke bare man gik på den måde, hvorfor han overhovedet ofrede den kvinde noget af sin tid anede han ikke, men han skulle jo finde sig en kvinde og set udefra forsøgte han da. Da hun var gået snakkede han ret kort med sin rådgiver, forklaret at han vist havde dummet sig med denne kvinde og at han vist hellere måtte undskylde, rådgiveren så dum som han var gav ham ret og så var Jace ellers smuttet ubemærket ud af døren. Uden problemer fanget han færten af hende og fordi han havde farten med sig fandt han hende inden længe, nej det var ikke høfligt det han gjorde men det var jo heller ikke meningen, troppede han op lige foran hende ganske pludseligt. Enten ville hun ramle ind i ham eller nå at standse hvis hun havde gode reflekser.

[Nariana Diché Resmore]

Nariana havde gået det meste af vejen og snakket med Treso, hun virkede en smule sur men faktisk også ked af det, på denne måde ville hendes forskning jo ikke komme videre. Små blod tåre løb ned af hendes kinder og Treso sad på hendes skulder og prøvede at trøste hende. Det var alt sammen den dumme prins skyld, han skulle bare have været som alle sagde og ikke været så kold. Hun havde ellers hørt så meget godt om ham fra de andre kvinder i inderkredsen. Hendes reflekser fejlede intet så snart hun mærkede noget komme forbi hende stoppede hun op og så op lige ind i øjnene på prinsen, ikke noget hun var synderligt begejstret for. ”Deres højhed hvad laver de dog her?” kom det meget roligt fra hende som hun hurtigt fandt sit lommetørklæde og tørrede blodtårene væk, hun ville ikke virke ynkelig, selvom det nok rimelig meget beskrev hvordan hun følte sig lige nu. Hun var ikke glad, langt fra.