Post by Nariana Diché Resmore on Oct 17, 2011 18:16:16 GMT 2
Fulde navn:
Nariana Diché Resmore
(Men alle hun kender kalder hende for Dee (udtales Dii), kun hendes forældre når de skældte hende ud, det var nok også det eneste der kan få hende til at lytte når hun var/er sur, det er blive kaldt sit rigtige navn)
Alder:
102 men ligner en på 19.
Køn:
Kvinde
Race:
Vampyr (fuldblods)
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Hun designer tøj og smykker. (og hun har fortsat sin faders forskning med gift)
Våben:
Knive – hun foretrækker knive da det føles mere personligt og hun kan komme tættere på med dem.
Dyr – hun kan godt lide at få sine små kæledyr til at kæmpe for sig.
Evner:
Utrolig med dyr
God med knive, specielt gamle barberknive (hendes ynglings)
Styrke spiller en god rolle i kamp så det har hun selvfølgelig noget af
Forførelsens kunst er noget hun har mestret meget
Familie:
Rig, dog kommer de ikke helt op på adelige, da de ikke har nogen kontakter der tid og derfor ikke er kommet ind i den kreds, men de har sandelig pengene til at være der.
Udseende og tøj:
Udseende.
Det smukke nøddebrune hår bølger med bløde naturlige bølger ned af hendes krop hele vejen ned til hendes læn. Det komplimenterer hendes slanke figur godt. Den smukke blege hud som hendes krop så vidunderligt bære, er resultatet af aldrig at have set solens stråler. De isblå øjne som kunne krave ens sjæl ud ved bare at kigge ind i dem, men som på samme tid er så fandens forførende det ikke er til at bære. Hendes feminine former passer hende perfekt og er hverken for prangende eller for skjulte. De bløde lyserøde læber er lokkende, dog med en slags uskyld over sig, noget en sand kvinde kun kan vise frem.
Tøj.
Når hun er hjemme eller andre steder hvor hun er alene, foretrækker hun en kåbe frem for alt andet, hun ønsker noget hun kan komme i og ud af let da hun ikke laver så meget der hjemme eller tit prøver noget af det tøj hun laver på sig selv. Det ville også være til besvær hvis hun ikke kunne bukke sig ordenligt ned og samle sine dyr op eller lignende.
Når hun er i byen vil hun meget gerne opretholde sin kvindelige respekt og går derfor i meget fine kjoler, lidt gammeldags men fine, gerne meget smukke håndsyede kjoler hun selv laver. Det hele skal være fint og om det er bevægeligt eller nemt at få af og på er lige meget, det skal bare se vidunderligt ud.
Personlighed:
I sit hus.
Når hun er alene eller med sine tjeneste folk så taler hun lige fra hjertet, er der noget hun ikke kan lide så ved alle det lige med det samme, men på den anden side, hvis der er noget hun virkelig godt kan lide så ved alle det også meget hurtigt. Hun elsker dog også at putte om sig selv og sine små elsklinge der hjemme, hun er et meget mere åbent og kærligt væsen så snart hun kommer indenfor sine egne fire vægge og hun gør skam meget ud af at dem som er i hendes hus også skal have det godt, hun sørger skam for at hendes tjenestepiger har gode forhold og bor i ordenlige værelser. Hun er en forkælet pige og opføre sig sådan fra tid til anden. Men hun kan skam også være meget alvorlig selv i hjemmet. Da hun laver meget af sit arbejde der og godt kan lide at snakke med nogen mens hun laver det, tit er det hendes dyr, men hun snakker skam til sine tjenere som var de hendes ligemænd når hun arbejder.
I selvskab.
Når der er andre sammen med hende er hun en meget anstændig dame som gerne ser at hun ser godt ud og ikke står frem som et barn eller en luder, hun går meget op i holdning og ynde når hun er sammen med andre, eller det vil sige i de betydelige kredse. Hun har et smil på læben og gør det gerne klart at hun nyder selvskab, hun er dog ikke afhængig af det. Der er en meget rolig aura over hende når hun er til selvskaber, og hun er rigtig god til at snakke med andre, og sladder er noget af det hun er bedst til, man kan ikke rigtig undgå at se hendes i et lokale, hun står ud fra mængden i smukke gammeldags kjoler og altid med et dyr som tilbehør, men hun kan forsvare sin sag og kan skam også i selvskaber blive en smule spydig.
Udenfor ”Boblen”.
Uden for den lille verden som hun betræder så smukt som en dronning burde, altså udenfor hendes faste rammer i hendes hus og i hendes selvskaber er hun lidt anderledes. Hun er meget mere spydig og hun er skam ikke helt bange for at svare en mand igen eller dræbe nogen for at komme til det hun gerne vil have, men alligevel gør hun det med ynde, og hun taber ikke ansigt overfor nogen som ikke er værdige til at se hendes svage sider. Hun holder sig gerne på afstand fra andre, da hun ikke har lyst til at omgås nogen som hun ved ikke kan stoles på, hun vil ikke have noget at gøre med folk som kunne skade hendes dyr eller hende selv, for uden hende ville hendes dyr jo være alene og det vil hun heller ikke lade ske, så når hun endelig er udenfor sin ”Boble” så er hun meget snu og forsigtig.
Fortid:
Begyndelsen.
Natten hærskede og skabte frygt i hver en krog, ikke noget nyt i det smukke land Nýchta, eller det var smukt for væsenerne der levede der, specielt en familie elskede det der. Det var Rusmore-familien, de havde levet der så længe nogen af dem kunne huske, og nu var der en arving til familiens formue på vej. En lille pige blev født den nat, en smuk pige. Pigens far var allerede meget syg da hun kom til verden, og kunne derfor ikke være der til at byde hende velkommen til den verden hun snart ville blive en af de stolte medlemmer af. Men hun fik en god begyndelse på sit liv, hun faldt til lige med det samme, og så hun viste ingen tegn på nogen sygdommen, men allerede fra sin fødsels var hun omringet af underlige og farlige dyr. Begge forældrene var forskere, gift forskere for at være mere præcis, så da hun blev født var der allerede slange ved hendes seng og edderkopper i loftet, samt en masse andet rundt omkring i det store hus, men lige fra hendes mors arme blev hun lagt i sin krybe hvor hun faldt til med det samme og faldt en stor slange som hun uden at tænke over det faldt i søvn med i armen. Hun ville ikke spise i en god tid, hun ville bare sove med sin slange men der gik dog heller ikke længe inden det var ovre og hun kom til at elske smagen af blod og legen hun begyndte på med alle dyrene.
De første år.
Barndommens år, de uskyldige år som man jo siger, men så var man kommet til det forkerte hus hvis man mente det, allerede fra helt lille skulle man lærer manere og at gå ordenligt, men det var skam ikke det eneste som blev undervist i det hus. Det var jo vigtigt for en hver kvinde uden en mand at kunne forsvare sig mod farlige mænd som kun ville stjæle deres uskyld, og også i en familie som denne følte faderen at hans datter skulle kunne passe på sig selv til hun fandt den rette så han fik søret for at der blev søret for at hans lille pige fik kniv kastning og kamp timer. Desværre var disse år også år med stor sorg da faderen af familien døde på lille Narianas 8 års fødselsdag. Skole var ikke for børn som hende havde hun altid fået af vide så derfor blev hun hjemmeskolet. Jagt blev mere og mere normalt for hende allerede fra meget ung, hun ville bevise overfor sin mor at hun kunne klare sig og kunne beskytte hende nu faren var væk. Det var ikke nogle nemme år, og langt fra det nogen forældre ville mene burde være en opvækst for en ung lille pige der lige havde mistet sin far og ikke havde nogen venner, kun havde sin mor, og sine dyr.
Teenageren melder sig.
Som i så mange andre familier var teenagealderen noget der var til for at drive ens forældre til vanvid og bare prøve en masse nye ting af, det var det også i dette tilfælde, alt skulle prøves. Der var skøre frisure, underlige kærester, og så var der nok det som var knap så normalt for en teenager, eksperimenterne. Der blev skam forsket i både knive og gift, der blev også dræbt en snes uskyldige for hendes forsøg, som hun derefter bare fodrede deres lig til hendes kæledyr. Teenagealderen var meget rodet i den lille familie, men den var i den grad grænse overskridende. Dog var der også en smule sorg, da hendes elskede træner døde i en lille ulykke med hendes ene kæle slange der var blevet for sulten og derfor tog det første og det bedste. Årene gik ikke stille forbi men det blev dog bedre med tiden, det var mere i de første år hendes mor virkelig bekymrede sig for hendes datters opførsel, men alligevel lykkedes det altid hende at holde en fin og yndig facade når de havde gæster, lige meget hvor rebelsk hun havde været minutterne før de kom, hun var en rigtig lille dame når hun skulle, men ellers vidste hun jo godt hvad hun ville og hun skulle skam nok kæmpe for det. Det var også i disse år at hendes første barnemord fandt sted, og hun gjorde det helt af sig selv, selv hendes mor kunne ikke lade være med at være en lille smule stolt af hende.
Vendepunktet.
En tragisk morgen stod før døren da moren i huset faldt syg og kun få timer senere døde, det var helt uden varsel, og der var ikke meget at gøre, de kunne bare se hende dø langsomt og nok også smertefuldt. Nu var Nariana helt alene i verden, eller det følte hun. Hun kom ikke ud af huset i mange måners tid, og ville ikke jage så hun måtte drikke af sine tjenestefolk hvilket gjorde hun fik tyndet en hel del ud i dem også. Det eneste hun havde til at holde sig med selvskab var hendes fars mange forsøgsdyr som efterhånden havde fået sig nogle unger, og nogle var gået bort, men hendes lille gule slange var stadig ved hendes side, nu var den bare blevet et godt stykke over 3 meters længde. Hun lukkede sig mere og mere inde i sig selv, og alt det liv der havde været i hende var væk, hun mistede sin gnist som mange sagde. Hele hendes verden blev vendt rundt det eneste hun kunne stole nu var hendes dyr som hun opdragede som var det hendes børn. Hun tog sig mere af dem end af sig selv, og de blev hendes nye familie. Hun blev en anden person sagde mange som havde kendt hende før, hun blev mere fin og en meget mere højtstående kvinde, lige præcist hun blev en kvinde. Tiden som barn og tosset var ovre hun skulle til at tage sig sammen og kunne stå på egne ben.
Årene gik.
En viljefast og smuk kvinde var blevet skabt, og hun klarede sig fint. Hun gik til fester igen og var mere social, men nu var hun kommet skridtet længere end hendes forældre nogensinde kom. Hun var kommet ind i de adelige kredse, hun var blevet til noget, en som alle kendte. Årene gik og hendes talent blev mere og mere kendt, hun var en god designer og designede meget tøj til de adelige og havde lavet sit eget mærke ude af det. Hendes smukker var også kendt for deres mærkedelig glød i stenene, hvad folk ikke vidste, var nok at det var grundet at det var krystalliseret gift hun solgte, men folk elskede det jo så hun behøvede ikke fortælle det til nogen. Hendes dyr var blevet flere og hun gik aldrig fra huset uden at have mindst et af dem med sig, alle havde vendt sig til det. Hun var altid i øjefaldende og hun gjorde meget ud af det at være en kvinde som havde manere men som stadig kunne tale sin mund overfor en uhøflig mand. Hun var ikke bange men hun havde respekt. Men noget som under mange i de adelige kredse er at man aldrig ser hende komme eller forlade en fest sammen med en mand, der komme heller ingen mænd i hendes hus, faktisk kommer der kun hendes tjenestepiger og ingen andre.
Minder:
Det første drab.
Hun husker det så tydeligt, den første gang hendes far tog hende med ud og jage, bare de to. Hun var ikke ret gammel men hendes far vidste hun kunne klare sig bare han havde en kniv til hende skulle hun nok vide hvordan den skulle bruges, og det gjorde hun skam. I en lille mørk gyde fik hun for første gang lod til at se det røde blod løbe fra halsen af en ung kvinde der bare lige kom forbi desværre. Hun husker hvordan den røde væske kærtegnede huden og det rus hun fik gennem hele kroppen ved at vide hun var skyld i det, og hun var den som havde dræbt hende. Hun fik lov at drikke blodet fra kvinden til hun var mæt og hun havde aldrig følt noget lignende end den varme følelse der kom i kroppen når den varme tykke væske løb ned i hendes hals.
Fødselsdagen.
Hendes fars død skinner som et klart lys i hendes hukommelse. Hendes fødselsdag var ikke den samme efter det. Hun elskede ellers at se lyset forsvinde i øjnene på folk når de døde, og se deres krop blive slap, men dette var det værste hun havde oplevet nogensinde. Hun skreg på at hendes far skulle komme tilbage og være sammen med hende, at de skulle have et festgilde sammen som de plejede. Men han kom aldrig tilbage til hende, og de kom aldrig til at holde fødselsdag på samme måde for hende. Fra den dag af rykkede hendes mor hendes fødselsdag til dagen efter, så Nariana ikke skulle have det dårligt med det, men hun husker det alligevel så tydeligt.
Morens farvel.
Hendes mors død tog så hårdt på hende, at hun aldrig vil kunne glemme den, hun drømmer tit om det. Måden hun så lyset forsvinde i hendes øjne og de sidste ord hun sagde til Nariana inden hun døde. De har brændt sig fast i hende og kan ikke heales af nogen, de efterlod et stort hul som vil blive svært at fylde. Og hun tænker tit på sin mor når det er hun jager, hun tænker på at hun dræber alt der nogensinde skadet hendes mor, og det giver hendes styrken til at fortsætte.
Styrke:
- Knive/kamp
- Stædighed
- Tale (hun kan forsvarer sig verbalt)
Svaghed:
- Hendes små elsklinger (hendes dyr)
- Hendes minder (holder hende tilbage på en måde)
- Tale (hun kan godt blive lidt for spydig)
Seksualitet:
Bi – men der er kun få der ved det da hun egentlig helst kun vil være sammen med mænd, men hun kan dog finde på at gøre ting normale kærester ikke ville gøre for deres mænd.
Andet:
Sesia.
Hendes ynglings slange, en smuk en også. Den er afkommet af den første slange hun nogen sinde havde, hendes store gule slange, nu er det bare en ny stor slange. En spydig en endda. Den kan skam godt virke meget skræmmende på folk, og er ikke glad for fremmede. Den gør meget ud af at være sammen med Nariana og elsker at bade med hende. Med dens længde på lidt over 2,5 meter er den i sig selv også temmelig skræmmende.
Treso.
Hendes ynglings Edderkop, og også den hun mest har med sig når hun forlader huset, den er rolig og angriber ikke fremmede, den er faktisk ret glad for dem og kan godt lide at blive nusset om. Den spiser dog kun hvis Nariana giver den lov og den er en meget lydig lille en. Dens gift bliver brugt til mange af hendes krystaller da den er en vævsnedbrydende gift og derfor har en glans over sig synes hun. Dog er han også utroligt i øjefaldende med hans blå farve, den er skam naturlig men den skriger også bare at han er giftig.
Rec.
En dejlig stor giftig øgle som hun også gerne har med sig ud da den ikke rigtig er glad for at flytte sig fra hendes skulder. Den finder ikke andre end hendes interessante så for den er der ingen grund til at hidse sig op, men den kan godt blive lidt territorial hvis nogen prøver at flytte på den, men ud over det er den faktisk kælen og flink mod alle, også børn.
Kimi.
En dejlig stor komodovaran som hun elsker at sove sammen med, hun tager den dog aldrig udenfor huset da den ikke er meget for nogen fremmede og den er specielt ikke glad for at nogen andre rør den. Den bliver meget let fornærmet og kræver lidt meget opmærksomhed nogen gange med den er ellers venlig til at alle der bor i huset. Den er blevet rigtig god til at hente avisen men gør det kun når den ved inden andre kigger.
(Hun har en del flere dyr, men nævner ikke dem alle her hvis det er i orden tror bare det ville blive alt alt alt for langt hvis jeg skulle nævne lidt over 60 dyr ved navn og beskrivelse. Dette er hendes ynglings dyr og dem der er vigtigst for hende.)
Nariana Diché Resmore
(Men alle hun kender kalder hende for Dee (udtales Dii), kun hendes forældre når de skældte hende ud, det var nok også det eneste der kan få hende til at lytte når hun var/er sur, det er blive kaldt sit rigtige navn)
Alder:
102 men ligner en på 19.
Køn:
Kvinde
Race:
Vampyr (fuldblods)
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Hun designer tøj og smykker. (og hun har fortsat sin faders forskning med gift)
Våben:
Knive – hun foretrækker knive da det føles mere personligt og hun kan komme tættere på med dem.
Dyr – hun kan godt lide at få sine små kæledyr til at kæmpe for sig.
Evner:
Utrolig med dyr
God med knive, specielt gamle barberknive (hendes ynglings)
Styrke spiller en god rolle i kamp så det har hun selvfølgelig noget af
Forførelsens kunst er noget hun har mestret meget
Familie:
Rig, dog kommer de ikke helt op på adelige, da de ikke har nogen kontakter der tid og derfor ikke er kommet ind i den kreds, men de har sandelig pengene til at være der.
Udseende og tøj:
Udseende.
Det smukke nøddebrune hår bølger med bløde naturlige bølger ned af hendes krop hele vejen ned til hendes læn. Det komplimenterer hendes slanke figur godt. Den smukke blege hud som hendes krop så vidunderligt bære, er resultatet af aldrig at have set solens stråler. De isblå øjne som kunne krave ens sjæl ud ved bare at kigge ind i dem, men som på samme tid er så fandens forførende det ikke er til at bære. Hendes feminine former passer hende perfekt og er hverken for prangende eller for skjulte. De bløde lyserøde læber er lokkende, dog med en slags uskyld over sig, noget en sand kvinde kun kan vise frem.
Tøj.
Når hun er hjemme eller andre steder hvor hun er alene, foretrækker hun en kåbe frem for alt andet, hun ønsker noget hun kan komme i og ud af let da hun ikke laver så meget der hjemme eller tit prøver noget af det tøj hun laver på sig selv. Det ville også være til besvær hvis hun ikke kunne bukke sig ordenligt ned og samle sine dyr op eller lignende.
Når hun er i byen vil hun meget gerne opretholde sin kvindelige respekt og går derfor i meget fine kjoler, lidt gammeldags men fine, gerne meget smukke håndsyede kjoler hun selv laver. Det hele skal være fint og om det er bevægeligt eller nemt at få af og på er lige meget, det skal bare se vidunderligt ud.
Personlighed:
I sit hus.
Når hun er alene eller med sine tjeneste folk så taler hun lige fra hjertet, er der noget hun ikke kan lide så ved alle det lige med det samme, men på den anden side, hvis der er noget hun virkelig godt kan lide så ved alle det også meget hurtigt. Hun elsker dog også at putte om sig selv og sine små elsklinge der hjemme, hun er et meget mere åbent og kærligt væsen så snart hun kommer indenfor sine egne fire vægge og hun gør skam meget ud af at dem som er i hendes hus også skal have det godt, hun sørger skam for at hendes tjenestepiger har gode forhold og bor i ordenlige værelser. Hun er en forkælet pige og opføre sig sådan fra tid til anden. Men hun kan skam også være meget alvorlig selv i hjemmet. Da hun laver meget af sit arbejde der og godt kan lide at snakke med nogen mens hun laver det, tit er det hendes dyr, men hun snakker skam til sine tjenere som var de hendes ligemænd når hun arbejder.
I selvskab.
Når der er andre sammen med hende er hun en meget anstændig dame som gerne ser at hun ser godt ud og ikke står frem som et barn eller en luder, hun går meget op i holdning og ynde når hun er sammen med andre, eller det vil sige i de betydelige kredse. Hun har et smil på læben og gør det gerne klart at hun nyder selvskab, hun er dog ikke afhængig af det. Der er en meget rolig aura over hende når hun er til selvskaber, og hun er rigtig god til at snakke med andre, og sladder er noget af det hun er bedst til, man kan ikke rigtig undgå at se hendes i et lokale, hun står ud fra mængden i smukke gammeldags kjoler og altid med et dyr som tilbehør, men hun kan forsvare sin sag og kan skam også i selvskaber blive en smule spydig.
Udenfor ”Boblen”.
Uden for den lille verden som hun betræder så smukt som en dronning burde, altså udenfor hendes faste rammer i hendes hus og i hendes selvskaber er hun lidt anderledes. Hun er meget mere spydig og hun er skam ikke helt bange for at svare en mand igen eller dræbe nogen for at komme til det hun gerne vil have, men alligevel gør hun det med ynde, og hun taber ikke ansigt overfor nogen som ikke er værdige til at se hendes svage sider. Hun holder sig gerne på afstand fra andre, da hun ikke har lyst til at omgås nogen som hun ved ikke kan stoles på, hun vil ikke have noget at gøre med folk som kunne skade hendes dyr eller hende selv, for uden hende ville hendes dyr jo være alene og det vil hun heller ikke lade ske, så når hun endelig er udenfor sin ”Boble” så er hun meget snu og forsigtig.
Fortid:
Begyndelsen.
Natten hærskede og skabte frygt i hver en krog, ikke noget nyt i det smukke land Nýchta, eller det var smukt for væsenerne der levede der, specielt en familie elskede det der. Det var Rusmore-familien, de havde levet der så længe nogen af dem kunne huske, og nu var der en arving til familiens formue på vej. En lille pige blev født den nat, en smuk pige. Pigens far var allerede meget syg da hun kom til verden, og kunne derfor ikke være der til at byde hende velkommen til den verden hun snart ville blive en af de stolte medlemmer af. Men hun fik en god begyndelse på sit liv, hun faldt til lige med det samme, og så hun viste ingen tegn på nogen sygdommen, men allerede fra sin fødsels var hun omringet af underlige og farlige dyr. Begge forældrene var forskere, gift forskere for at være mere præcis, så da hun blev født var der allerede slange ved hendes seng og edderkopper i loftet, samt en masse andet rundt omkring i det store hus, men lige fra hendes mors arme blev hun lagt i sin krybe hvor hun faldt til med det samme og faldt en stor slange som hun uden at tænke over det faldt i søvn med i armen. Hun ville ikke spise i en god tid, hun ville bare sove med sin slange men der gik dog heller ikke længe inden det var ovre og hun kom til at elske smagen af blod og legen hun begyndte på med alle dyrene.
De første år.
Barndommens år, de uskyldige år som man jo siger, men så var man kommet til det forkerte hus hvis man mente det, allerede fra helt lille skulle man lærer manere og at gå ordenligt, men det var skam ikke det eneste som blev undervist i det hus. Det var jo vigtigt for en hver kvinde uden en mand at kunne forsvare sig mod farlige mænd som kun ville stjæle deres uskyld, og også i en familie som denne følte faderen at hans datter skulle kunne passe på sig selv til hun fandt den rette så han fik søret for at der blev søret for at hans lille pige fik kniv kastning og kamp timer. Desværre var disse år også år med stor sorg da faderen af familien døde på lille Narianas 8 års fødselsdag. Skole var ikke for børn som hende havde hun altid fået af vide så derfor blev hun hjemmeskolet. Jagt blev mere og mere normalt for hende allerede fra meget ung, hun ville bevise overfor sin mor at hun kunne klare sig og kunne beskytte hende nu faren var væk. Det var ikke nogle nemme år, og langt fra det nogen forældre ville mene burde være en opvækst for en ung lille pige der lige havde mistet sin far og ikke havde nogen venner, kun havde sin mor, og sine dyr.
Teenageren melder sig.
Som i så mange andre familier var teenagealderen noget der var til for at drive ens forældre til vanvid og bare prøve en masse nye ting af, det var det også i dette tilfælde, alt skulle prøves. Der var skøre frisure, underlige kærester, og så var der nok det som var knap så normalt for en teenager, eksperimenterne. Der blev skam forsket i både knive og gift, der blev også dræbt en snes uskyldige for hendes forsøg, som hun derefter bare fodrede deres lig til hendes kæledyr. Teenagealderen var meget rodet i den lille familie, men den var i den grad grænse overskridende. Dog var der også en smule sorg, da hendes elskede træner døde i en lille ulykke med hendes ene kæle slange der var blevet for sulten og derfor tog det første og det bedste. Årene gik ikke stille forbi men det blev dog bedre med tiden, det var mere i de første år hendes mor virkelig bekymrede sig for hendes datters opførsel, men alligevel lykkedes det altid hende at holde en fin og yndig facade når de havde gæster, lige meget hvor rebelsk hun havde været minutterne før de kom, hun var en rigtig lille dame når hun skulle, men ellers vidste hun jo godt hvad hun ville og hun skulle skam nok kæmpe for det. Det var også i disse år at hendes første barnemord fandt sted, og hun gjorde det helt af sig selv, selv hendes mor kunne ikke lade være med at være en lille smule stolt af hende.
Vendepunktet.
En tragisk morgen stod før døren da moren i huset faldt syg og kun få timer senere døde, det var helt uden varsel, og der var ikke meget at gøre, de kunne bare se hende dø langsomt og nok også smertefuldt. Nu var Nariana helt alene i verden, eller det følte hun. Hun kom ikke ud af huset i mange måners tid, og ville ikke jage så hun måtte drikke af sine tjenestefolk hvilket gjorde hun fik tyndet en hel del ud i dem også. Det eneste hun havde til at holde sig med selvskab var hendes fars mange forsøgsdyr som efterhånden havde fået sig nogle unger, og nogle var gået bort, men hendes lille gule slange var stadig ved hendes side, nu var den bare blevet et godt stykke over 3 meters længde. Hun lukkede sig mere og mere inde i sig selv, og alt det liv der havde været i hende var væk, hun mistede sin gnist som mange sagde. Hele hendes verden blev vendt rundt det eneste hun kunne stole nu var hendes dyr som hun opdragede som var det hendes børn. Hun tog sig mere af dem end af sig selv, og de blev hendes nye familie. Hun blev en anden person sagde mange som havde kendt hende før, hun blev mere fin og en meget mere højtstående kvinde, lige præcist hun blev en kvinde. Tiden som barn og tosset var ovre hun skulle til at tage sig sammen og kunne stå på egne ben.
Årene gik.
En viljefast og smuk kvinde var blevet skabt, og hun klarede sig fint. Hun gik til fester igen og var mere social, men nu var hun kommet skridtet længere end hendes forældre nogensinde kom. Hun var kommet ind i de adelige kredse, hun var blevet til noget, en som alle kendte. Årene gik og hendes talent blev mere og mere kendt, hun var en god designer og designede meget tøj til de adelige og havde lavet sit eget mærke ude af det. Hendes smukker var også kendt for deres mærkedelig glød i stenene, hvad folk ikke vidste, var nok at det var grundet at det var krystalliseret gift hun solgte, men folk elskede det jo så hun behøvede ikke fortælle det til nogen. Hendes dyr var blevet flere og hun gik aldrig fra huset uden at have mindst et af dem med sig, alle havde vendt sig til det. Hun var altid i øjefaldende og hun gjorde meget ud af det at være en kvinde som havde manere men som stadig kunne tale sin mund overfor en uhøflig mand. Hun var ikke bange men hun havde respekt. Men noget som under mange i de adelige kredse er at man aldrig ser hende komme eller forlade en fest sammen med en mand, der komme heller ingen mænd i hendes hus, faktisk kommer der kun hendes tjenestepiger og ingen andre.
Minder:
Det første drab.
Hun husker det så tydeligt, den første gang hendes far tog hende med ud og jage, bare de to. Hun var ikke ret gammel men hendes far vidste hun kunne klare sig bare han havde en kniv til hende skulle hun nok vide hvordan den skulle bruges, og det gjorde hun skam. I en lille mørk gyde fik hun for første gang lod til at se det røde blod løbe fra halsen af en ung kvinde der bare lige kom forbi desværre. Hun husker hvordan den røde væske kærtegnede huden og det rus hun fik gennem hele kroppen ved at vide hun var skyld i det, og hun var den som havde dræbt hende. Hun fik lov at drikke blodet fra kvinden til hun var mæt og hun havde aldrig følt noget lignende end den varme følelse der kom i kroppen når den varme tykke væske løb ned i hendes hals.
Fødselsdagen.
Hendes fars død skinner som et klart lys i hendes hukommelse. Hendes fødselsdag var ikke den samme efter det. Hun elskede ellers at se lyset forsvinde i øjnene på folk når de døde, og se deres krop blive slap, men dette var det værste hun havde oplevet nogensinde. Hun skreg på at hendes far skulle komme tilbage og være sammen med hende, at de skulle have et festgilde sammen som de plejede. Men han kom aldrig tilbage til hende, og de kom aldrig til at holde fødselsdag på samme måde for hende. Fra den dag af rykkede hendes mor hendes fødselsdag til dagen efter, så Nariana ikke skulle have det dårligt med det, men hun husker det alligevel så tydeligt.
Morens farvel.
Hendes mors død tog så hårdt på hende, at hun aldrig vil kunne glemme den, hun drømmer tit om det. Måden hun så lyset forsvinde i hendes øjne og de sidste ord hun sagde til Nariana inden hun døde. De har brændt sig fast i hende og kan ikke heales af nogen, de efterlod et stort hul som vil blive svært at fylde. Og hun tænker tit på sin mor når det er hun jager, hun tænker på at hun dræber alt der nogensinde skadet hendes mor, og det giver hendes styrken til at fortsætte.
Styrke:
- Knive/kamp
- Stædighed
- Tale (hun kan forsvarer sig verbalt)
Svaghed:
- Hendes små elsklinger (hendes dyr)
- Hendes minder (holder hende tilbage på en måde)
- Tale (hun kan godt blive lidt for spydig)
Seksualitet:
Bi – men der er kun få der ved det da hun egentlig helst kun vil være sammen med mænd, men hun kan dog finde på at gøre ting normale kærester ikke ville gøre for deres mænd.
Andet:
Sesia.
Hendes ynglings slange, en smuk en også. Den er afkommet af den første slange hun nogen sinde havde, hendes store gule slange, nu er det bare en ny stor slange. En spydig en endda. Den kan skam godt virke meget skræmmende på folk, og er ikke glad for fremmede. Den gør meget ud af at være sammen med Nariana og elsker at bade med hende. Med dens længde på lidt over 2,5 meter er den i sig selv også temmelig skræmmende.
Treso.
Hendes ynglings Edderkop, og også den hun mest har med sig når hun forlader huset, den er rolig og angriber ikke fremmede, den er faktisk ret glad for dem og kan godt lide at blive nusset om. Den spiser dog kun hvis Nariana giver den lov og den er en meget lydig lille en. Dens gift bliver brugt til mange af hendes krystaller da den er en vævsnedbrydende gift og derfor har en glans over sig synes hun. Dog er han også utroligt i øjefaldende med hans blå farve, den er skam naturlig men den skriger også bare at han er giftig.
Rec.
En dejlig stor giftig øgle som hun også gerne har med sig ud da den ikke rigtig er glad for at flytte sig fra hendes skulder. Den finder ikke andre end hendes interessante så for den er der ingen grund til at hidse sig op, men den kan godt blive lidt territorial hvis nogen prøver at flytte på den, men ud over det er den faktisk kælen og flink mod alle, også børn.
Kimi.
En dejlig stor komodovaran som hun elsker at sove sammen med, hun tager den dog aldrig udenfor huset da den ikke er meget for nogen fremmede og den er specielt ikke glad for at nogen andre rør den. Den bliver meget let fornærmet og kræver lidt meget opmærksomhed nogen gange med den er ellers venlig til at alle der bor i huset. Den er blevet rigtig god til at hente avisen men gør det kun når den ved inden andre kigger.
(Hun har en del flere dyr, men nævner ikke dem alle her hvis det er i orden tror bare det ville blive alt alt alt for langt hvis jeg skulle nævne lidt over 60 dyr ved navn og beskrivelse. Dette er hendes ynglings dyr og dem der er vigtigst for hende.)
